Lokalt

Legionella fundet i vand i ældreboliger

TV2 Nord logo
I samarbejde med TV2 Nord

Aalborg kommune fandt legionella-bakterier i vandet i flere Ældre- og handicap boliger.

En rutinekontrol afslørede for høje forekomster af legionella bakterier i tre af Aalborg kommunes ældre- og handicap boliger. Nu tester kommunen vandet i alle der botilbud til ældre og handicappede. 

Legionella er en bakterie, der findes i al vand, men den kan ved de rette betingelser formere sig, så de kan blive farlige for mennessker.  De fleste tilfælde af legionella vil slå ud som influenza, men bakterien kan forårsage dødsfald. 

- Vi har valgt at handle ud fra et forsigtighedsprincip, og derfor tester vi nu vandet i alle de bygninger, som vi selv administrerer. Det gælder både tilbud inden for ældre- og handicapområdet. Det gør vi for at undersøge, om resultaterne er udtryk for en generel udfordring med vandkvaliteten, fortæller ejendomsinspektør Tommy Jensen fra Ældre- og Handicapforvaltningen.

Bakterien udvikler sig i vand, der ikke bliver mere end 50 grader varmt, og problemet løses derfor ved at hæve vandtemperaturen, så alle bakterier dør. 

Tommy Jensen oplyser, at kommunen er ved at se på udstyr, så de kan komme legionella til livs.