Seneste nyt om krigen i Ukraine 11. oktober

Rustem Umierov, Ukraines forsvarsminister, fortæller, at den amerikanske forsvarsminister, Lloyd Austin, har forsikret ham om, at der vil blive ydet støtte til Ukraine i både dette og næste år.

Det skriver europæiske Pravda.

- Forsvarsminister Austin forsikrede mig om, at USA vil fortsætte med at støtte Ukraine, så længe det er nødvendigt. Der vil ikke være nogen forsinkelser, hverken før udgangen af året eller derefter, lyder det fra Umierov.

Han tilføjer, at Austin understregede over for ham, at USA vil være i stand til at yde støtte til både Israel og Ukraine.

Jens Stoltenberg siger, at Ruslands nukleare retorik gennem hele krigen har været "hensynsløs og farlig", og at Vladimir Putin forsøger at bruge "atomafpresning til at skræmme og tvinge".

- Rusland skal vide, at atomkrig ikke kan vindes og aldrig må udkæmpes, siger Stoltenberg ifølge The Guardian.

- Selvfølgelig fortsætter vi med at følge, hvad Rusland gør, meget nøje. Indtil videre har vi ikke set nogen ændringer i deres nukleare holdning, der kræver nogen ændringer i vores nukleare holdning.

Den ukrainske overrabbiner Moshe Azman sammenligner på det sociale medie X to billeder af sine børnebørn.

- På det første billede gemmer mine børnebørn sig fra de russiske terroristers raketter i Kyiv-regionen i de første dage af den forfærdelige invasion af Ukraine, skriver Azman.

Senere blev overrabbinerens børnebørn evakueret til Europa og Israel. Nu gemmer børnene sig igen for raketter – denne gang fra Hamas, lyder det.

- To forskellige hjørner af verden, men sådan en fælles smerte og kamp. Det knuser mit hjerte, når jeg ser deres ansigter, men jeg tror på, at sandhedens og troens lys vil føre os gennem disse prøvelser, skriver Moshe Azman.

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, takker på det sociale medie X Danmark og en række andre lande, herunder USA, Storbritannien og Tyskland, for deres "stærke beslutninger" om militær bistand til Ukraine og for at bekræfte "tidligere forpligtelser".

- Vigtige skridt, især når vinteren nærmer sig. Den internationale koalition arbejder for at sikre vores fælles sejr, skriver præsidenten.

Onsdag mødtes NATO-landenes forsvarsministre i Bruxelles, hvor de også havde besøg af Zelenskyj.

Rusland hævder, at det har styrket sin position ved frontlinjen nær den ukrainske by Avdiivka, rapporterer AFP.

Avdiivka er symbolsk og strategisk vigtig for Kyiv og ligger lige nord for den russisk-kontrollerede by Donetsk, der blev erobret af separatiststyrker i 2014.

Byen er siden blevet et symbol på ukrainsk modstand mod Rusland, da Ukraine har klamret sig til Avdiivka trods utallige russiske angreb under Kremls næsten 20 måneder lange offensiv.

- Handlinger fra den sydlige gruppe af styrker støttet af luftfart, artilleriild og tunge flammekastersystemer forbedrede situationen langs frontlinjen i nærheden af Avdiivka, siger det russiske forsvarsministerium.

Påstanden er ikke blevet verificeret uafhængigt.

Dødstallet fra et russisk missilangreb på en skole i byen Nikopol i den centrale ukrainske region Dnipropetrovsk er blevet revideret fra to til fire personer af ukrainske embedsmænd.

- Som et resultat af det russiske angreb døde fire mennesker: en 72-årig mand og tre kvinder på 69, 67 og 60 år, skriver indenrigsminister Ihor Klymenko på Telegram.

To personer, der blev såret, modtager lægehjælp, tilføjer han.

Klymenko oplyste tidligere onsdag, at ofrene var ansatte på uddannelsesinstitutionen.

Rusland øger sine angreb på Ukraines infrastruktur for at bruge vinteren som våben. Derfor er det afgørende, at allierede lande som Danmark og Belgien har bekræftet, at de sender kampfly til Ukraine, mens Tyskland sender luftforsvarssystemer.

Det siger NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, på et pressemøde i NATO's hovedkvarter i Bruxelles.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen sagde onsdag, at Danmark forventer at sende de seks første kampfly til Ukraine i første kvartal i 2024.

Vladimir V. Barbin, Ruslands ambassadør til Danmark, har nu kommenteret på Danmarks nye samarbejde med USA og Holland om at bygge militærfaciliteter i Ukraine, der kan understøtte det ukrainske flyvevåben.

I en skriftlig kommentar til TV 2 skriver Vladimir V. Barbin, at Danmarks donation af F-16-kampfly "fører til en eskalering af konflikten i Ukraine og øger risikoen for en direkte konfrontation mellem Rusland og NATO".

- Hvis den danske regering nu har til hensigt at pålægge danske virksomheder at deltage i udviklingen af den nødvendige infrastruktur i Ukraine til F-16-kampflyene, må det også betyde, at den danske regering er parat til bevidst at udsætte disse virksomheders ansatte for fare og at være ansvarlige for deres skæbner, lyder det fra ambassadøren.

Vladimir V. Barbin tilføjer, at de russiske styrker ikke vil se passivt til, mens forberedelserne af den nødvendige infrastruktur til F-16-kampflyene i Ukraine finder sted.

Støtten til Ukraine vil ikke blive svækket som følge af Hamas' angreb på Israel og diskussionerne om budgettet i USA.

Det siger NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, på et pressemøde i NATO's hovedkvarter i Bruxelles.

- Møderne i dag har klart vist, at de allierede lande er der for Ukraine. Der er i dag kommet løfte om luftforsvarssystemer, ammunition, F-16-kampfly og forskellige pakker af hjælp til Ukraine.

- Det er et klart signal til Rusland om, at de ikke bare kan vente. Vi er der for Ukraine. Det er i vores interesse, at Ukraine vinder, siger Jens Stoltenberg.

Udmeldingen kommer, samme dag som at den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, udtrykte frygt for, at Vesten ville være mindre opmærksom på konflikten i Ukraine, mens krigen mellem Israel og Hamas raser.

Et russisk missil ramte onsdag en skole i byen Nikopol i den centrale ukrainske region Dnipropetrovsk og dræbte mindst to mennesker, siger ukrainske embedsmænd ifølge The Guardian.

Skolen blev stærkt beskadiget, og redningsfolk leder stadig efter mennesker under murbrokkerne, siger den regionale guvernør Serhij Lysak.

- Det er blevet fastslået, at ofrene var ansatte på uddannelsesinstitutionen, skriver indenrigsminister Ihor Klymenko på Telegram.

Lysak hævder, at mere end 40 private hjem og en infrastrukturfacilitet blev beskadiget i angrebet, og at to mænd på 24 og 71 år blev såret. Disse påstande mangler endnu at blive verificeret uafhængigt.

Vestlige lande er "meget tæt på" at afslutte et forbud mod russiske diamanter på detailmarkeder i lande, der allerede sanktionerer Kreml-aktiver, har den belgiske premierminister, Alexander de Croo, sagt.

I et træk, der vil afskære en anden vital indtægtskilde for Vladimir Putin i hans krig mod Ukraine, sagde Alexander de Croo, at et årelangt forsøg fra EU og G7-landene på pålideligt at spore diamanter, der kommer fra Rusland, næsten var afsluttet.

På en fælles pressekonference med Volodymyr Zelenskyj, der onsdag aflagde et overraskelsesbesøg i NATO's hovedkvarter i Bruxelles, sagde De Croo ifølge Sky News, at målet var, at forbuddet mod "bloddiamanter" skal træde i kraft 1. januar 2024.

En dansker er død i Ukraine. Det bekræfter Udenrigsministeriet over for TV 2.

- Udenrigsministeriet kan bekræfte, at en dansk statsborger er afgået ved døden i Ukraine. Udenrigsministeriet kan ikke oplyse yderligere, da der er tale om følsomme personoplysninger, skriver ministeriet i en mail til TV 2.

Tidligere onsdag skrev den ukrainske græsk-katolske kirke i Danmark på sin Facebook-side, at en dansker i Ukraine var afgået ved døden.

Ifølge kirken var der tale om en dansker, der arbejdede som frivillig på ukrainsk side i krigen mod Rusland.

Det har på nuværende tidspunkt ikke været muligt for TV 2 at verificere, om der er tale om den samme person.

Se også

Dansker død i Ukraine

Rettighedsaktivisten Oleg Orlov er blevet fundet skyldig i at miskreditere Ruslands væbnede styrker i en artikel, hvori han skriver, at landet er en fascistisk stat, der ligner George Orwells roman 1984.

Reuters rapporterer, at Orlov sagde i retten, at det var "indlysende", at russerne levede i den dystopiske romanforfatters verden, da deres land førte krig mod sin nabo, mens det hævdede at støtte frihed, fred og sikkerhed.

Oleg Orlov er blevet dømt til at betale en bøde på 150.000 rubler – omkring 10.500 danske kroner. Det rapporterer Reuters.

Orlov, der er 70 år, stod over for en mulig fængselsstraf på tre år, men anklagemyndigheden sagde tidligere, at den ville søge at få ham idømt en bøde i stedet på grund af hans alder og helbredstilstand.

To ukrainske landsbyboere er blevet anklaget for at hjælpe med at guide et missilangreb, der 5. oktober ramte en cafe i den ukrainske landsby Hroza og dræbte 55 personer.

Det var det dødeligste angreb i Ukraine i år og et af de værste, siden Rusland invaderede landet.

Onsdag siger Ukraines sikkerhedstjeneste (SBU) at de to mistænkte, som var brødre, arbejdede for de russiske besættelsesmyndigheder, da Moskva kontrollerede landsbyen for flere måneder sidste år.

SBU hævder, at mændene flygtede til Rusland, kort før Ukraine genvandt kontrollen over landsbyen i september sidste år. Efter dette skulle mændene have fortsat med at arbejde for Rusland ved at opbygge et netværk af informanter i Ukraine.

Danmark vil bruge 150 millioner kroner på artilleriammunition, som i løbet af 2024 skal leveres til Ukraine.

Pengene kommer fra en donationspakke til Ukraine, der blev afsat før sommerferien til indkøb af ammunition.

Købet sker i samarbejde med Sverige og Norge, der også lægger penge i puljen, så der bliver tale om et fælles nordisk indkøb, oplyser forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse.

Ifølge ministeren er der et klart mål med indkøbet. Der skal sendes et signal til forsvarsindustrien om, at produktionskapaciteten skal øges.

- Der er et stort behov for at få øget produktionskapaciteten i den europæiske forsvarsindustri – både for at støtte Ukraines frihedskamp men også for at sikre forsyningssikkerheden for andre europæiske lande, siger Troels Lund Poulsen.

Ifølge Kenneth Øhlenschlæger Buhl, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, har Danmark med sin rolle i den nye koalition med USA og Holland ikke bevæget sig tættere på at krydse den "røde linje" i krigen.

- Ikke så længe, at man ikke har danske styrker på ukrainsk grund, fastslår han over for TV 2.

Bliver det også opfattet sådan af Putin?

- Nej, det gør det nok ikke. Rusland har gentagne gange tegnet røde linjer op, og de har også udtalt, at man nu anser NATO for ar være i krig med Rusland. Men formelt har Rusland ikke responderet på en måde, hvor de er i krig med NATO eller nogen NATO-lande, siger Kenneth Øhlenschlæger Buhl.

Han forklarer, at Danmark først folkeretligt er i krig med Rusland, når danskere enten deltager direkte i kamphandlinger eller eksempelvis leverer taktiske informationer til brug i deciderede angreb på russere.

Og det kommer Danmark ikke tæt på med det nye samarbejde – ikke engang, hvis vi sender militærrådgivere til Ukraine, fastslår militæranalytikeren.

- Men det er klart, at man begynder at gå tættere på den grænse, hvis man gør det, siger han.

TV 2s forsvarskorrespondent, Anders Lomholt, fortæller, at Danmarks nye samarbejde med USA og Holland blandt andet skyldes en bekymring over, hvad der skal ske med de F-16-kampfly, som blandt andre Danmark har doneret til Ukraine.

Det danske Forsvar regner med, at de første af 19 danske F-16-fly skal sendes til Ukraine allerede i marts eller april næste år. Derfor haster det med at udbygge de militære faciliteter i Ukraine, som er designet til gamle sovjetiske MIG-jagerfly.

- Det kræver nogle andre anlæg, end dem de har til deres sovjetiske kampfly. Og så skal der bygges hangarer til flyene, der kan huse dem og sikre dem mod angreb, siger Anders Lomholt.

Han tilføjer, at det har været en stor bekymring blandt Ukraines allierede, at de donerede kampfly ville blive ødelagt af russerne, så snart de ankom til Ukraine.

Hidtil har Danmark, som en del af NATO, holdt sig på lang afstand af at sende militært personale til Ukraine.

Det anses for at være den vigtigste tilbageværende ”røde linje” i forhold til at undgå en direkte konfrontation mellem NATO og Rusland.

Med det nye initiativ skal det undersøges, hvordan man fra vestlig side kan finansiere etablering af for eksempel landingsbaner, hangarer og værksteder til F-16-kampfly uden at overskride grænsen for NATOs involvering i krigen.

Det kan ske ved at betale private firmaer for at udføre arbejdet.

Hvis det her betyder, at vi skal til at finansiere private i at bygge for eksempel landingsbaner til F-16-kampfly, er det så ikke et skridt nærmere den "røde linje"?

- Nu vurderer jeg ikke, at vi skal bygge landingsbaner. Der er ukrainerne i gang med at få de nødvendige faciliteter. Det afgørende er at få lavet den overordnede kapacitet, så de er i stand til at vedligeholde flyene. Det mener jeg sagtens, at man kan gøre inden for rammerne af de tidligere donationer. Så det, mener jeg ikke, er at overskride nogen rød linje, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Danmark skal sammen med USA og Holland til at bygge militærfaciliteter i Ukraine, der kan understøtte det ukrainske flyvevåben.

Det oplyser forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), der er i Bruxelles til møde med en række andre lande, der leverer våben til Ukraine.

Her lyder det, at Danmark nu får en ledende rolle i en international flyvevåbenkoalition, der skal hjælpe Ukraine med at etablere en komplet F-16-kampflykapacitet.

- At USA rækker ud til Danmark og vores nederlandske kolleger – som de første lande – og beder os om at spille en endnu større rolle, kan vi være stolte af i Danmark, siger Troels Lund Poulsen.

Ud over træning af piloter, som allerede foregår, og donation af fly, som også er sket, så drejer det sig om at opbygge infrastruktur- og vedligeholdelsesfaciliteter til flyvevåbnet i Ukraine.

Det er en yderligere eskalering af Danmarks engagement til støtte for Ukraine. I august gik Danmark i front med leveringen af vestlige kampfly til Ukraine, da vi donerede 19 F-16-kampfly.

Ukraines sikkerhedstjeneste (SBU) har identificeret to mistænkte informanter, som de mener har hjulpet Rusland til at udføre det blodigste angreb mod civile i Ukraine i år. Det skriver sikkerhedstjenesten på Telegram onsdag.

Ifølge SBU er der tale om 30-årige Volodymyr Mamon og hans bror, 23-årige Dmytro Mamon. Sikkerhedstjenesten skriver, at de to mænd er mistænkt for at videregive oplysninger, der førte til missilangrebet på landsbyen Hroza.

Angrebet har indtil videre kostet 55 personer livet, og ifølge SBU var Volodymyr og Dmytro Mamon klar over, at civile med stor sandsynlighed ville dø.