Nu indledes FN's generalforsamling i New York

- Ondskab kan man ikke stole på, bare spørg Prigozjin, siger Zelenskyj med henvisning til den tidligere leder af den Wagner-militærgruppe, der i sommer stod bag et mytteri mod Putin og døde i et flystyrt to måneder senere.

Zelenskyj afslutter sin tale med håb om, at Ruslands krig bliver den sidste i verden, idet han siger "Slava Ukraini", inden han træder ned fra talerstolen.

Zelenskyj siger, at han præsenterede konturerne af et ukrainsk fredsudspil under sin videotale ved sidste års FN's generalforsamling.

Han siger, at han planlægger at præsentere detaljerne ved morgendagens møde i FN's Sikkerhedsråd, og at mere end 140 stater og internationale organisationer enten helt eller delvist har støttet formlen.

- Den ukrainske fredsformel er klar til at tilbyde løsninger og trin, som kan demontere Rusland som våbenfør aggressor, siger Zelenskyj.

Zelenskiy opfordrer landene i FN til at støtte Ukraine i at lancere en midlertidig eksportkorridor fra dets grænser for at sikre, at landets rige masse af af både kornprodukter og vegetabilske olier tilgængelige på det globale marked.

Han siger, at det er "alarmerende" at se, hvordan nogle europæiske lande "udspiller solidaritet i politisk teater", med henvisning til meddelelser fra Polen, Slovakiet og Ungarn om at indføre deres egne restriktioner på ukrainsk kornimport.

Zelenskyj siger, at det er klart, at Rusland forsøger at bevæbne fødevaremanglen på det globale marked til gengæld for anerkendelse af dets erobrede territorier i Ukraine.

Rusland påvirker fødevarepriserne som et våben. Påvirkningen rammer befolkninger fra Afrikas Atlanterhavskyst til Sydøstasien.

Den ukrainske præsident henviser til, at Rusland har trukket sig ud af kornaftalen, som ellers tillod Ukraine at eksportere via landets havne i Sortehavet uden militære repressalier.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, begynder sin tale til FN's generalforsamling med at diskutere initiativet for atomnedrustning som følge af Anden Verdenskrig, en strategi han beskriver som god, "men ikke burde være den eneste strategi".

Zelenskyj siger i sin tale, at Ukraine gav sit atomarsenal væk, men at verden derefter "besluttede, at Rusland skulle have lov til at bevare en sådan magt".

Historien viser, at det var Rusland, der fortjente atomnedrustning tilbage i 1990'erne, påpeger Zelenskyj.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskiy, taler personligt til FN's generalforsamling for første gang siden Ruslands invasion i februar 2022.

Sidste år sendte Zelenskiy en forudindspillet tale til FN ved den årlige generalforsamling.

I sin tale i dag forventes den ukrainske leder at tale til verden for Ukraines sag og sende en appel til regeringen i Washington for fortsat hjælp til at afværge Ruslands invasion efter den 19 måneder lange krig.

Den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, lover at intensivere bestræbelserne på at afslutte Ukraines krig "gennem diplomati og dialog".

Erdogan siger, at FN's Sikkerhedsråd, der består af de faste medlemslande Rusland, USA, Kina, Storbritannien og Indien, er ophørt med at være garant for verdenssikkerhed. I stedet er det blevet "en kampplads for de politiske strategier" for sine fem permanente medlemmer, som har vetoret i beslutningsprocesser, siger han.

- Verden er større end fem, siger Erdogan.

Den tyrkiske præsident siger, at Tyrkiet har bestræbt sig på at holde Rusland og Ukraine omkring forhandlingsbordet siden begyndelsen af ​​krigen, og tilføjer, at "krigen ikke vil have nogen vindere".

- Vi vil øge vores indsats for at afslutte krigen gennem diplomati og dialog på grundlag af Ukraines uafhængighed og territoriale integritet, siger han fra talerstolen i New York.

NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, er netop trådt ud af FN's generalforsamling og har udtalt sig til BBC om Joe Bidens tale.

Stoltenberg siger, at han er enig i holdningen til præsidentens bemærkninger.

- Det er afgørende, at det internationale samfund fortsætter med at fordømme Rusland og støtte Ukraine i krigen, siger han.

- Hvis vi ikke støtter Ukraine, så er ingen nation i verden sikker, siger Stoltenberg til BBC.

For første gang i årevis er den amerikanske præsident, Joe Biden, den eneste leder af FN's Sikkerhedsråds fem permanente medlemslande til at deltage i FN's generalforsamling i denne uge.

Lederne af Kina, Rusland, Indien, Frankrig og Storbritannien har således alle besluttet at springe den 78. FN-generalforsamling over.

Storbritanniens premierminister, Rishi Sunak, giver en "travl tidsplan" som forklaring på sit fravær. 

Den franske præsident, Emmanuel Macron, der deltog sidste år, fravalgte mødet for at være vært for Storbritanniens kong Charles' visit i Paris.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har en arrestordre udstedt af den internationale straffedomstol for påståede krigsforbrydelser i Ukraine hængende over sig. 

Kinas præsident, Xi Jinping, glimrer ikke overraskende ved sit fravær, da han sjældent personligt er til stede ved FN's generalforsamling.

Derudover deltager Indiens premierminister, Narendra Modi, altså heller ikke.

Frankrig har opfordret til et hastemøde i FN's Sikkerhedsråd i forbindelse med Aserbajdsjans lancering af en militæroperation i Armeniens Nagorno-Karabakh region.

Aserbajdsjans forsvarsministerium siger ifølge BBC, at man har påbegyndt "anti-terroristiske" operationer i områder af dets Nagorno-Karabakh-regionen, som aktuelt er under etnisk-armensk kontrol.

Det er den operation, Frankrig nu vil have FN's Sikkerhedsråd til at drøfte.

- Intet påskud kan retfærdiggøre en sådan ensidig handling, som truer tusinder af civile, der allerede er berørt af måneders ulovlig blokade og går imod det internationale samfunds bestræbelser på at nå frem til en forhandlet løsning, hedder det i en erklæring.

Årets åbning af FN's generalforsamling er den sidste, inden Danmark i juni 2024 er på valg til et ikke-permanent sæde i FN's Sikkerhedsråd for perioden 2025-2026.

Hvis Danmark skal have et sæde i FN's Sikkerhedsråd, skal to tredjedele af stemmerne opnås, når der stemmes om sammensætningen.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) siger til TV 2, at den ophedede debat om koranafbrændinger også er noget af det, han kommer til at diskutere, mens alverdens ledere er samlet i New York.

- Det handler om at række hånden ud til nogle af de lande, vi ikke nødvendigvis er en-til-en enige med eller deler værdier med, siger Løkke i et interview med TV 2.

Ikke overraskende taler USA's præsident Joe Biden om krigen i Ukraine.

Og han retter en meget skarp kritik mod Rusland som krigens aggressorer.

- Det er Rusland og Rusland alene, som står i vejen for fred i Ukraine, siger Joe Biden.

Joe Biden benyttede også FN's generalforsamling til at appellere til verdens ledere om at stå sammen med Ukraine mod den russiske invasionsmagt.

- Rusland tror på, at verden vil blive træt og tillade den at brutalisere Ukraine uden konsekvenser, sagde Biden i sin tale.

 - Hvis vi tillader Ukraine at blive opslugt, er enhver nations uafhængighed så overhovedet sikker længere? lød det fra USA's præsident.

Biden siger, at USA er forpligtet til at opretholde de institutioner, der blev bygget i slutningen af ​​Anden Verdenskrig, og som er "et varigt grundlag" for verdens fremskridt.

Han siger, at USA er i gang med "seriøse konsultationer" med mange medlemslande om at udvide FN's Sikkerhedsråd, og tilføjer, at "vi har brug for flere stemmer, flere perspektiver ved bordet".

- FN skal fortsætte med at bevare freden, forhindre konflikter og lindre menneskelig lidelse, siger Joe Biden i en meget lang og detaljerig tale.

USA's præsident tilføjer, at USA arbejder på at få globale institutioner såsom Verdensbanken til at blive mere lydhøre, effektive og inkluderende.

USA's præsident, Joe Biden, taler til generalforsamlingen

- Lad os aldrig glemme, at vi vælger at stå sammen og anerkende de fælles håb om at knytte hele menneskeheden sammen.

USA's præsident siger videre, at ledere, der er samlet i New York, besidder magten til at "bøje historiens bue", og at "verdens øjne er rettet på jer alle".

USA's præsident, Joe Biden, har gjort sin entré. Han blev flankeret af mange sikkerhedsvagter og blev fulgt af pressesekretær i Det Hvide Hus, Karine Jeanne-Pierre, og USA's særlige klimaudsending, John Kerry.

- Jeg forstår den forpligtelse, mit land har til at lede verden i disse kritiske tider, åbner Biden med at slå fast.

Biden understreger dog samtidig vigtigheden af et globalt sammenhold.

- Ingen nation kan klare vore dages udfordringer alene, siger han.

Luiz Inácio Lula da Silva indleder sin tale med at sige, at han først stod på FN's generalforsamlings talerstol i 2003, hvor han udtrykte tillid "til den menneskelige evne til at overvinde udfordringer og udvikle sig mod overlegne former for sameksistens".

Den brasilianske præsident har dog ikke mistet sin "urokkelige tillid til menneskeheden", men han advarer om, at klimakrisen gennem de sidste 20 år er taget til i styrke.

- I 2003 havde verden endnu ikke indset alvoren af ​​klimakrisen, som banker på vores dør, som ødelægger vores hjem, vores byer, vores lande, dræber og pålægger vores brødre tab og lidelser, især de fattigste, lyder det.

Lula siger, at sult var det centrale tema i hans tale for 20 år siden, og at verden nu er mere og mere ulige, hvor de ti rigeste milliardærer har mere rigdom end de fattigste 40 procent af menneskeheden.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har fundet sig en plads i salen og er blevet mødt af anerkendende klapsalver og varm velkomst fra alverdens ledere.

Zelenskyj ventes at gå på talerstolen senere i dag.

Med 193 deltagende lande er der rift om mikrofonen ved FN's generalforsamling. Og Danmark står meget langt nede i talerækken.

Det er en "uigennemsigtig" protokol, som bestemmer, hvem der skal tale hvornår, fortæller TV 2s USA-korrespondent, Lotte Mejlhede.

- Det er stort set altid Brasilien, der starter. Derefter følger USA, som er værtslandet ved denne generalforsamling.

- Som det ser ud nu, får Danmark først taletid i næste uge. Der er rigtig mange lande, som skal fortælle om, hvad deres holdning er til verdens situation, siger Lotte Mejlhede.

FN's generalsekretær, Antonio Guterres, siger i sin åbningstale, at lande som Rusland skaber en "verden af ​​usikkerhed" for alle efter landets invasion af Ukraine, som han siger har "udløst den næste fase af vores liv: Historiske menneskerettighedskrænkelser, splittede familier, traumatiserede børn og knuste drømme og håb. 

Krigen i Ukraine har "alvorlige implikationer" for verden uden for Kyiv, siger han og peger på sammenbruddet af Sortehavets kornkorridor.

- Verden har hårdt brug for både ukrainsk mad og russisk mad og gødning for at stabilisere markederne og garantere fødevaresikkerhed.

Rundt om i verden dukker nye risici op, efterhånden som lande udvikler nye våben, og atomnedrustning befinder sig aktuelt "i stilstand", siger Guterres.

FN's generalsekretær, Antonio Guterres, har åbnet årets generalforsamling fra talerstolen med en advarsel om verdens tilstand.

- Demokratiet er truet. Autoritarisme er på fremmarch, uligheder vokser, og hadefulde ytringer er stigende. Vores verden har brug for statsmandskab, og verdens ledere har et socialt ansvar for at opnå kompromis i opbygningen af ​​en fælles fremtid, siger den portugisiske diplomat, som også adresserer den verserende krig i Ukraine i sin åbningstale. 

- I FN er vi fast besluttet på at gøre en ende på krigens svøbe, fast besluttet på at bekræfte troen på menneskerettighederne, fast besluttet på at opretholde retfærdighed og respektere international lov og fast besluttet på at fremme sociale fremskridt og bedre liv for alle mennesker, lyder det.