Seneste nyt om krigen i Ukraine

Biden-administrationen er tæt på at godkende forsendelsen af langtrækkende missiler pakket med klyngebomber til Ukraine.

Det oplyser fire amerikanske embedsmænd ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Overvejelserne skyldes angiveligt, at ukrainerne har haft succes med brugen af de klyngebomber, som amerikanerne har sendt dem i løbet af de seneste måneder.

USA overvejer enten at sende våbensystemet Army Tactical Missile Systems (ATACMS) med en rækkevidde på omkring 300 kilometer eller Guided Multiple Rocket Launch Systems (GMLRS) med en rækkevidde på omkring 72 kilometer.

Langt de fleste ukrainere holder ifølge en ny meningsmåling præsident Volodomyr Zelenskyj ansvarlig for korruptionen i landet.

Det viser en ny meningsmåling foretaget af en ukrainsk demokrati-tænketank, skriver Kyiv Independent.

78 procent af de adspurgte ukrainere mener, at deres præsident bærer et direkte ansvar for korruption i regeringen og i de regionale administrationer, mens kun 18 procent af de adspurgte er uenige i udsagnet. 

Derudover mener respondenterne, at korruption er den største hindring for udviklingen i Ukraine - en større hindring end krigen endda.

Undersøgelsen er foretaget fra 3. til 17. juli i år.

2011 ukrainere har deltaget i undersøgelsen. De er fordelt ud over alle ukrainske regioner med undtagelse af de russiskbesatte Krim, Donetsk, Luhansk og Kherson.

Kim Jong-Uns kommende besøg i Rusland og møde med Vladimir Putin bliver "i fuld skala" og med "en formel frokost".

Det siger Kreml-talsperson Dmitry Peskov.

- Der vil være samtaler mellem de to delegationer. Og efter det vil lederne, om nødvendigt, fortsætte samtalen under fire øjne, fortæller han ifølge britiske Sky News.

Hovedemnet på mødet mellem de to herrer bliver ifølge Peskov de bilaterale relationer mellem Rusland og Nordkorea samt "en styrkelse af venskabet" landene imellem.

Kim Jong-Un er ifølge USA allerede på vej mod Rusland med tog. Mødet er planlagt til at finde sted i Vladivostok, hvor Putin og Jong-Un også mødtes i 2019.

Rusland affyrede adskillige missiler mod et civilt fragtskib i Sortehavet 24. august.

Sådan lyder det fra den britiske premierminister, Rishi Sunak.

Han henviser ifølge nyhedsbureauet Reuters til nye efterretningsoplysninger.

- Takket være efterretningsoplysningerne ved vi, at det russiske militær rettede adskillige raketter mod et civilt fragtskib i Sortehavet den 24. august, sagde han i en briefing i det britiske parlament i dag.

Det russiske militær har til hensigt at rekruttere 420.000 soldater inden udgangen af ​​2023.

Det vurderer det britiske forsvarsministerium i dets seneste opdatering fra krigen i Ukraine.

Ifølge det russiske sikkerhedsråds næstformand og tætte Putin-allierede, Dimitrij Medvedev, har Rusland allerede rekrutteret 280.000 personer. Det oplyste han 3. september ifølge briterne, som ikke kan bekræfte tallene fra anden side.

Ukraines militær forventer, at stormobiliseringen omfatter mellem 400.000 og 700.000 rekrutter – blandt andet personer fra de besatte områder af Ukraine. Det skriver generalstaben i Ukraines væbnede styrker på Facebook i et af dens seneste rapporter fra slagmarken.

- En massetvangsmobilisering af befolkningen forventes snart i Den Russiske Føderation og midlertidigt besatte områder i Ukraine på grund af besætternes katastrofale tab, lyder det.

Ukraine vurderer ligeledes, at Rusland vil mobilisere tropper fra Tjetjenien og russiske landområder for at bruge dem som "kanonføde".

Det Hvide Hus opfordrer nu Nordkorea til ikke at sælge våben til Rusland til brug i Ukraine-krigen.

Det sker i kølvandet på den officielle melding om, at den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, rejser til Rusland for at mødes med den russiske præsident, Vladimir Putin. 

- Som vi har advaret om offentligt, forventes våbendiskussioner mellem Rusland og Nordkorea at fortsætte under Kim Jong-uns rejse til Rusland. Vi opfordrer indtrængende Nordkorea til at overholde de offentlige tilsagn, som Pyongyang har givet om ikke at levere eller sælge våben til Rusland, siger Adrienne Watson, talsmand for Det Hvide Hus Nationale Sikkerhedsråd, ifølge nyhedsbureauet Reuters. 

Tre personer er blevet såret, efter at byen Nikopol i Dnipropetrovsk-regionen to gange mandag er blevet ramt at russiske angreb.

Det siger Serhiy Lysak, guvernør i Dnipropetrovsk-regionen, mandag ifølge det ukrainske medie Kyiv Independent.

Ukraine øger nu presset for at få langtrækkende missiler fra USA, skriver CNN.

Andrij Jermak, leder af præsisdent Volodymyr Zelenskyjs kontor, siger, at Ukraines kamp for at få langtrækkende missiler ikke bare er et vildt ønske, men at det afspejler et reelt behov.

- Vores hærs effektivitet, vores soldaters liv, og vores fremskridt afhænger af det, siger Jermak.

Han tilføjer, at ukrainske embedsmænd og partnere har arbejdet på det gennem længere tid, og at Ukraine går videre med ønsket om ATACMS-missiler.

ATACMS er et langtrækkende amerikansk missil med en rækkevidde på omtrent 300 kilometer.

Det er en triumf for Ukraine, at man angiveligt har generobret boreplatforme nær halvøen Krim.

Det siger TV 2s korrespondent Uffe Dreesen i en analyse.  

- For ukrainerne er det lidt af en triumf, at det er lykkedes at generobre en række boreplatforme i Sortehavet tæt på den besatte halvø Krim.

- De har nemlig været under russisk kontrol siden 2015. Før den russiske besættelse og annektering af halvøen og senere boreplatformene udvandt ukrainerne olie og gas fra anlæggene og forsynede blandt andet Krim, siger Uffe Dreesen.

- Nu har den ukrainske militære efterretningstjeneste så offentliggjort billeder af glade ukrainske soldater på platformene i selskab med et stort ukrainsk flag. Dermed er det så slut med, at det russiske militær kan bruge platformene som en form for fremskudt forpost.

- Ukrainerne har ikke bare taget kontrollen med platformene og en helikopterlandingsplads men også radarudstyr, som russerne havde anbragt for at overvåge skibstrafikken i Sortehavet.

Den ukrainske efterretningstjeneste mener, at generobringen bringer Ukraine tættere på at få Krim-halvøen tilbage.

- Dermed er ukrainerne ifølge den militære efterretningstjeneste ”kommet et lille skridt tættere på generobringen af Krim. Ikke så underligt at de ukrainske soldater ser ud til at juble over den vellykkede operation, siger Uffe Dreesen.

57 lig i en massegrav, der i september sidste år blev fundet i Izjum i det østlige Kharkiv i Ukraine, er endnu ikke identificeret.

Det siger Dmytro Chubenko, talsmand for anklagemyndigheden i Kharkiv-regionen, ifølge det ukrainske medie Ukrainska Pravda.

- Desværre har vi ikke identificeret 57 personer, siger han.

Retsmedicinske eksperter har fundet skudsår hos 15 ofre, tegn på eksplosioner hos 84 og tegn på tortur hos mindst 15 ofre.

Ukraine forventer en massiv russisk mobilisering i Rusland og i de besatte områder i Ukraine.

Det kommer ifølge nyhedsbureauet Reuters frem mandag i en opdatering om krigen fra ledelsen af det ukrainske militær.

Ifølge vurdering fra ledelsen af den ukrainske hær kan en russisk mobiliseringskampagne sigte mod rekruttering af mellem 400.000 og 700.000 rekrutter til den russiske hær.

Tidligere mandag kom det frem, at det britiske forsvarsministerium mener, at Rusland har til hensigt at mobilisere 420.000 soldater inden udgangen af 2023.

Rusland og myndighederne Belgorod-regionen hævder at skudt ukrainske droner ned i regionerne Kursk og Belgorod.

Det siger Vyacheslav Gladkov, guvernør i Belgorod-regionen ifølge det russiske nyhedsbureau RIA. 

Tyskland vil give yderligere 20 millioner euro (149,4 millioner kroner) i humanitær hjælp til Ukraine.

Det siger den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters under et besøg i Kyiv.

Det bringer den totale støtte fra Tyskland op på 380 millioner euro i alt (2,834 milliarder kroner).

Den tyske udenrigsminister advarer også om, at Rusland igen vil have ukrainske energifaciliteter som mål til efteråret og vinteren.

- Ruslands perfide mål er at udsulte befolkningen igen denne vinter og lade dem fryse ihjem, siger Baerbock.

Ukraine har i løbet af det seneste år modtaget hundredvis af pansrede køretøjer fra Vesten.

Flere har allerede fået en hård medfart ved fronten, men en del af de beskadigede køretøjer vender faktisk tilbage til deres enheder. For bag frontlinjen har det ukrainske militær indrettet improviserede værksteder.

TV 2-korrespondent Uffe Dreesen og fotograf Anders Albjerg har mødt de såkaldte ”dyrlæger”, der er de ukrainske soldaters øgenavne for mekanikerne, der bjærger og reparerer de beskadigede køretøjer i en hemmelig lejr nær frontlinjen.

- Der er køretøjer, der bliver ødelagt hver dag. Det kunne vi se, for mens vi var der, var der to, som skulle hentes, fortæller han.

Antallet af ødelagte køretøjer er dog blev mindre som følge af en ændret taktik hos ukrainerne.

I offensivens første fase forsøgte Ukraine at lave et gennembrud med panserkøretøjer, men mange af dem blev ramt af artilleri og endte i stedet i en bunke på slagmarken.

- Siden da har man haft en lidt mere forsigtig tilgang, hvor man nærmest kravler sig afsted og tager skovbryn efter skovbryn og ikke prøver sig med de helt store angreb, siger Uffe Dreesen.  

Efter at russerne stemte i russiskbesatte områder i det sydlige og østlige Ukraine i weekenden, melder EU nu klart ud, at de ikke anerkender valgresultatet. 

CNN skriver, at EU fordømmer "på det kraftigste" de "illegitime" valg i Donetsk, Zaporizhzhia, Kherson og Luhansk-regionerne.

- Disse ulovlige såkaldte "valg" fandt sted midt i Ruslands tvungne og ulovlige tildeling af pas, herunder til børn, siger EU's topdiplomat Josep Borrell mandag i en pressemeddelelse. 

Han opfordrer Rusland til "straks, fuldstændigt og betingelsesløst" at trække alle sine tropper ud af Ukraines territorie. 

Ruslands tilbagetrækning fra Sortehavstinitiativet har sat "retten til mad langt uden for rækkevidde for mange mennesker". Det siger FN's højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk, ifølge CNN. 

Ved åbningen af menneskerettighedsrådets session i den schweiziske by Genève mandag gav Volker Türk udtryk for, at det globale sultniveau er vendt tilbage til situationen i 2005 med næsten 600 millioner mennesker, der forventes af være "kronisk underernærede" i 2030. 

- Den russiske føderations tilbagetrækning fra Sortehavetinitiativet i juli og angreb på kornfaciliteter i Odessa og andre steder har igen medført skyhøje priser i mange udviklingslande, hvilket gør retten til mad langt ude for rækkevidde for mange mennesker, siger han. 

Ukraine er en stor eksportør af korn, og en stor del sendes til udviklingslande i Afrika. Efter invasionen har Rusland blokeret Ukraines flåde i Sortehavshavne, hvilket forhindrer Ukraine i at eksportere. 

Nordkoreas leder Kim Jong-un kommer på officielt besøg i Rusland i de kommende dage. Det bekræfter Kremls pressetjeneste på det russiske medie Tass. 

Der har i løbet af de sidste par uge været spekulationer omkring et muligt visit fra Kim Jong-un i Rusland. Det er endnu ikke kendt, hvad der er på dagsordnen, men amerikanske røster formoder, at Putin vil forsøge at erhveve sig militært udstyr fra Nordkorea til krigen i Ukraine. 

Ifølge Ukraines militære efteretningstjeneste har Ukraine generobret en række offshore-boreplatforme nær halvøen Krim. Platformen har været besat siden 2015 af Rusland, som annekterede Krim i 2014. 

Boreplatformene har tjent en række militære formål som for eksempel landingsplads for helikoptere siden starten på Ruslands invasion i 2022. Det skriver Sky News. 

Specialstyrkerne, der udførte operationen, fandt "et lager af helikopterammunition" og Neva-radaren, der kan spore skibets bevægelser i Sortehavet.

Der er ikke bekræftet, om boreplatformene er under ukrainsk kontrol, eller om der er nogen tilskadekommende. 

Justitsministre fra 45 lande mødes mandag i Europarådet for at diskutere støtte til Ukraine. Det oplyser Sky News. 

Mødet afholdes i Letlands hovedstad Riga, og her skal landene diskutere "genopbygning af det ukrainske retssystem, støtte til sårbare børn og stille krigsforbrydere til ansvar". 

- Vi vil fortsætte med at tilbyde urokkelig støtte til Ukraine, mens landet arbejder på at reparere skaderne på landet og dets retssystem efter den russiske invasion, siger den britiske justitsminister Alex Chalk. 

Ukraine rapporterede mandag, at dets tropper har genvundet mere terrirorie på den østlige og sydlige front i sin militære offensiv. Det oplyser nyhedsbureauet Reuters. 

Ifølge viceforsvarsminister Hanna Maliar har ukraines styrker generobret tæt på to kvadratkilometer land i den seneste uge omkring den hårdt ramte østlige by Bakhmut, der blev erobret i maj af russiske styrker. 

Til ukrainsk tv fortæller Hanna Maliar blandt andet, at ukrainske tropper har befriet 49 kvadratkilometer nær Bakhmut siden starten på den modoffensiv, som ukrainerne indledte for tre måneder siden. 

Oplysningerne er ikke verificeret af Reuters, og Rusland har ikke bekræftet de ukrainske fremskridt.