Vildt vejr rammer Europa

Det haster virkelig, hvis udviklingen i den globale opvarmning skal vendes, siger Jens Mattias Clausen, programchef hos Concito, en grøn tænketank. 

- Vi skal forstå klimaet som en supertanker. Selv hvis vi reducerer voldsomt i dag og i morgen, så længe vi bliver ved med at udlede CO2 i atmosfæren, så stiger temperaturen, siger han. 

Ifølge ham er det problematisk, at vi gentagende gange har den samme debat, uden at der egentig sker noget.

- Vi bliver nødt til at se det her på en anden måde, se på samarbejder på tværs af lande, civilsamfund og borgere, som kan presse beslutningstagere i langt højere grad, end tilfældet har været tidligere.

Et hagl på hele 19 centimeter i diameter faldt mandag 24. juli i den italienske by Azzano Decimo. 

Det er det største hagl målt i Europa, skriver ESSL, som er det europæiske agentur for overvågning af ekstremt vejr i Europa.

Verdensrekorden er 20,3 centimeter. Det hagl faldt i den amerikanske delstat South Dakota i 2010. 

Det kommer ikke bag på Dan Jørgensen, at juli måned har slået global varmerekord. 

Det siger ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik til DR. 

- Det er en tendens, vi har set, og vi kan sikkert også desværre se frem til, at det bliver endnu værre. Måske allerede næste år eller året efter igen.

Han mener ikke, der er gjort nok for at nedbringe den globale opvarmning. 

- Alle alarmklokker bimler og bamler.

Dan Jørgensen befinder sig lige nu i Indien til forhandlinger om klima og miljø med G20-landene. 

Der er udbrudt brand på øen Ciovo nær Kroatien. 

TV 2-journalist Hans-Henrik Busk Stie, der er på ferie i Kroatien, beskriver, at der er flere fly i luften over branden i forsøg på at slukke ilden. 

Ciovo er en ø beliggende ud for Adriaterhavskysten i Kroatien. 

Der er udbrudt brand flere steder i Kroatien torsdag. 

I dag vendte busser hjem til Danmark fyldt med turister, der har fået deres ferie og biler ødelagt af voldsomt uvejr i Norditalien.

En af de hjemvendte er Heinz Wolf, chefkonsulent i Kirkens Korshær.

- De sidste tre dage har været meget vilde, hvor vi ikke har vidst, hvad der skulle ske, og nu blev det så toppet med en 20 timers bustur, fortæller han til TV 2. 

Heinz Wolf siger, at han og familien har måttet efterlade deres ødelagte bil og en masse ting i Italien, som der ikke var plads til i bussen. 

- Det hele er smadret dernede. Uvejret var helt vildt, det var en time, hvor der var masser af lyn, og så kom der hagl, som var der nogle, der spillede på trommer på taget. Vi kunne godt regne ud, hvad der var sket med vores bil, siger han. 

Halvdelen af USA's befolkning, cirka 180 millioner amerikanere, er under "hedeopsyn" og "hedealarmer" netop nu, hvor en hedebølge har ramt den østlige del af landet. 

Temperaturerne ventes at ramme knap 38 grader i gennemsnit de næste dage, oplyser US National Weather Service, skriver Sky News. I nogle stater vil temperaturerne nå over 43 grader. 

- Selv i de stater, hvor man er vant til høje temeperaturer, har man ikke oplevet det så højt som nu, sagde Joe Biden, USA's præsident, i en tale torsdag. 

Myndighederne i New York, Washington DC, Philadelphia og andre storbyer opfordrer folk til at undgå at arbejde eller lege udenfor og til at drikke rigeligt med væske. 

- De næste fire dage bliver ekstremt varme. Pas på dig selv og dem omkring dig, skriver Washingtons borgmester, Muriel Bowser, på X (tidligere Twitter, red.). 

For at afhjælpe heden afsættes der 1 milliard kroner til at plante træer, sagde Biden tidligere. 

Enhedslisten politiske ordfører, Mai Villadsen, er bekymret efter dagens melding om, at juli måned bliver den varmeste målt i verden nogensinde. 

- Det er en daglig påmindelse om, at vi står midt i klimaforandringerne. De er ikke på vej, de er der allerede. Det er virkelig uhyggeligt, siger hun til TV 2 og fortsætter: 

- Jeg synes nærmest ikke, der findes noget mere alvorligt lige nu end de klimaudfordringer, vi står med. 

Går det for langsomt med at leve op til klilmamålene? 

- Fuldstændigt. Kllimarådet siger jo klokkeklart, at vi ikke er i gang med at leve op til klilmaloven. Ikke engang 2025-målet, som er lige om hjørnet. 

Der er meldinger om eksplosioner ved et ammunitionscenter i et område i Grækenland, hvor der lige nu hærger naturbrande. 

Det skriver Sky News. 

Ifølge den græske statslige tv-station ERT er der tale om et ammunitionscenter i kystbyen Nea Anchialos i Magnesia-regionen i det centrale Grækenland.

Tidligere torsdag blev indbyggere evakueret fra samme region på grund af de voldsomme brande. 

Klimasituationen er meget alvorlig, og der skal handles nu. 

Det siger Eigil Kaas, der er klimaforsker ved Nationalt Center for Klimaforskning, til TV 2. 

- Hvis vi nu siger til os selv i verdenssamfundet, at det her problem er fem gange værre end corona, og at vi skal handle fem gange kraftigere, så har man fået den indsats, jeg mener, der skal til, siger han og fortsætter: 

- Fordi vi kan godt, men det kræver virkelig, virkelig, at vi tager os sammen. 

Forskeren uddyber, at han var meget imponeret over den måde, verdenssamfundet håndterede corona på, og at vi burde lade os inspirere af metoderne til at håndtere klimakrisen. 

Før og efter-billede viser de massive ødelæggelser, efter at naturbrande har hærget ved den græske kystby Kiotari. 

Natten til søndag kan der på igen komme kraftige tordenbyger i den nordlige del af Italien.

Det er især området nord og nordøst for Venedig, der kan blive ramt.

Modellerne viser lige nu, at tordenbygerne vil levere op til 40 millimeter regn, men i sådanne situationer er det ikke unormalt, at der lokalt kommer mere, siger TV 2s Peter Tanev: 

- Det er for tidligt at sige noget om, hvor kraftige bygerne bliver, og hvor store hagl der kan komme, men tordenbyger på denne tid af året, og især når det er så varmt, kan ofte blive meget hidsige.

Tidligere på ugen ramte rekordstore hagl Norditalien under et uvejr. 

Det er nu officielt, at juli bliver den varmeste måned målt nogensinde på Jorden. 

Det konkluderer Copernicus, der er EU's jordobservationsprogram. 

Middeltemperatureren for juli ender omkring 1,5 grader over det globale gennemsnit fra før, klimaet er blevet opvarmet af afbrænding af kul, olie og gas og andre menneskelige aktiviteter.

Samtidig kan det ikke udelukkes, at det er den varmeste måned på jordkloden siden starten af sidste store istid, for 120.000 år siden.

Se også

Forskere slår fast – juli bliver den varmeste måned nogensinde på Jorden

Kloden koger, og det er menneskets skyld.

Sådan lyder de nedslående ord fra António Guterres, FN's generalsekretær, i en tale under et møde i FN.

- Æraen for global opvarmning er slut, æraen med global kogning er begyndt, siger han.

Se også

FN's generalsekretær slår alarm: - Æraen med global opkogning er begyndt

Den bagvedliggende hovedforklaring på de mange varmerekorder i juli rundt omkring i verden i år er helt simpelt den menneskeskabte globale opvarmning, og at der er meget mere CO₂ i atmosfæren, end der var for 100 eller 200 år siden. 

Det forklarer klimaforsker ved Nationalt Center for Klimaforskning, Eigil Kaas, til TV 2. 

Dertil kommer de vejrvarianter, som er helt tilfældige i år.

- Når vi taler Sydeuropa, er det nok til dels klimaændringerne – det er et tegn på dét, som vi vil se meget mere af – nemlig, at luften synker nedad, siger han. 

Luften synker normalt nedad over Middelhavet og især over det nordlige Afrika, men nedsynkningen, som gør det meget varmt og meget tørt, ser ud til at bevæge sig nordpå.

- Det gør den måske allerede nu. Og det er det samme, der er forventningen i det fremtidige klima. Det er måske et tegn på noget, der vil være mere permanent, siger Eigil Kaas.

Ifølge forskeren er det dog ikke noget, der vil fortsætte de næste mange år uafbrudt. Der vil også være somre, der er helt normale og varmere i for eksempel Danmark og – relativt set – kølige i Sydeuropa. 

Juli bliver med garanti den varmeste måned, der nogensinde er målt på Jorden, lyder det fra Eigil Kaas, der er klimaforsker ved Nationalt Center for Klimaforskning.

Hans udtalelse kommer kort før, at samme udmelding er ventet fra Copernicus, der er EU's jordobservationsprogram, klokken 15.30. 

Ifølge Eigil Kaas er der ikke kun tale om et lille hug, som han siger til TV 2:

- Det er med flere tiendedele grader. Når man snakker globalt, så er flere tiendedele grader inden for en måned altså meget. 

Men det betyder ikke, at alt er tabt i forhold til klimamålene i Paris-aftalen. 

- Vi kan godt nå målsætningen, men det kræver bare en voldsom indsats. Et enkelt år eller to er ikke det vigtige – det er en længere periode, der er vigtig, siger han. 

Både Frankrig og Serbien sender mere hjælp til Grækenland. For Frankrigs vedkommende er der tale om yderligere to slukningsfly, mens Serbien har sendt brandmænd og fly. 

Det skriver det græske medie Kathimerini.

Også i Syrien er der udbrudt naturbrande på landets kystlinje øst for Cypern. Det er et område, der er af Syrien, der er kontrolleret af Bashar al-Assads regime, skriver Sky News.

Der har de seneste dage også været stigende temperaturer i Syrien og tiltagende vind. 

TV 2 Vejret har kigget på vejrkort frem til lørdag 5. august, og det ser ikke ud til, at der kommer regn af betydning i de områder, hvor skovbrandene lige nu hærger.

Grækenland, det sydlige Italien og Spanien får stort set tørvejr frem til 5. august, og i samme periode vil der alle dage være temperaturer omkring 35 grader. I næste uge vil tiltagende vinde også kunne udfordre slukningsarbejdet i de berørte områder.

De mørkerøde farver på grafikken viser, hvor der vil falde mest regn, mens de lysegrønne eller ingen farve viser, hvor der vil være tørt eller næsten tørt.

En naturbrand nåede tidligt i morges udkanten af Athen, skriver nyhedsbureauet AP.

Helikoptere blev således hurtigt sendt i luften for at slukke en brand i Kifissia, der ligger lidt nord for Athen. 

Lige nu er der meldinger om flere nye brande i det centrale Grækenland.

Der er også i dag i prognoserne fra det europæiske varslingssystem for naturbrande, EFFIS, varsler om ekstrem fare, omend det ser bedre ud end i de forgangne dage. 

Der er sålades stadig varsel om ekstrem fare i:

1. Det centrale Spanien
2. Puglia-regionen i Italien
3. Det centrale og sydlige Grækenland
4. Det centrale og nordlige Bulgarien
5. Det vestlige Tyrkiet