Seneste nyt om krigen i Ukraine

Hvad sker der? Volodymyr Zelenskyj er i USA, hvor han tirsdag har holdt tale for FN's generalforsamling i New York. Tidligere annoncerede Danmark en ny donation af kampvogne på et pressemøde fra Ramstein-basen i Tyskland.

Denne liveblog opdateres ikke længere.

Rusland hævder at have ramt ukrainske positioner fra helikopter

Det russiske forsvarsministerium har delt en ny video, hvori de hævder at have ramt ukrainske positioner og armerede køretøjer. Videoen er delt pÃ¥ beskedtjenesten Telegram.

- Efter at have modtaget angrebskoordinater, fløj piloter i Ka-52 angrebshelikoptere ud i kamp med en hastighed på 250 km/t. Ved brug af Vikhr-M antikampvognsmissilsystemer ramte gruppen fjendtlige armerede køretøjer med sylespids præcision, skriver ministeriet blandt andet.

Angrebet skete ifølge ministeriet i Krasnolimansk i Donetsk-regionen i det østlige Ukraine. TV 2 har ikke haft mulighed for at fÃ¥ oplysningerne bekræftet fra anden side. 

Zelenskyj kritiserer nogle europæiske lande for "politisk teater"

Da Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, talte til verdens ledere ved generalforsamlingen i FN, var det ikke kun for at takke for hjælpen i krigen mod Rusland.

Han kritiserede også nogle europæiske lande for at "spille solidariske i et politisk teater". Her henviser han til Polen, Slovakiet og Ungarn, som har valgt at indføre deres egne restriktioner på import af ukrainsk korn.

Ukraine har bedt om hjælp til at indføre en midlertidig eksportvej for sit korn ind i Europa, da Rusland begrænser andre eksportveje over Sortehavet.

Zelenskyj til verdens ledere: - Terrorister har ingen ret til at have atomvåben

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, taler nu til FN's generalforsamling. Her kalder han på sammenhold, som kan forebygge krige, siger han.

Samtidig taler han om, at frygten for en atomkrig er genopstået, fordi Rusland stadig har atomvåben, selv efter atomnedrustningen efter den kolde krig.

- Terrorister har ingen ret til at have atomvåben, siger Zelenskyj til verdens ledere.

Han kalder desuden pÃ¥ en arrestordre pÃ¥ Ruslands præsident, Vladimir Putin, for russisk kidnapning af "hundredetusindvis af børn", som han fortæller har fundet sted i de besatte omrÃ¥der af Ukraine.

Letland lukker grænseovergang til Belarus

Letland har tirsdag valgt at lukke en af sine to grænseovergange til Belarus, som er en tæt allieret af Rusland. Det skriver Reuters.

Lukningen skyldes strømmen af flygtninge fra Belarus ind i Letland, fortæller Letlands statsleder, Evika Silina. Samtidig gør man det for at "sende et signal internationalt", lyder det.

Belarus er nær allieret af Rusland, og de har blandt andet ladet Rusland opstille taktiske atomvåben i landet. I begyndelsen af 2022 lod de desuden russiske tropper bruge deres land til at gå ind i ukrainsk territorium.

Erdogan: - Krigen kommer ikke til at få en vinder

Ved FN's generalforsamling fortsætter rækken af talere, og også Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, har holdt sin tale.

Heri opfordrede han til, at man løser krigen gennem "diplomati og dialog", og så langer han samtidig ud efter FNs sikkerhedsråd, som han ikke længere mener kan garantere verdenssikkerhed. Han mener i stedet, at rådet er blevet en "politisk kampplads" for de fem permanente medlemmer Rusland, USA, Kina, Storbritannien og Frankrig.

Erdogan fortæller, at han selv har kæmpet for at holde Rusland og Ukraine ved forhandlingsbordet siden krigens begyndelse, men han konstaterer, at "krigen kommer ikke til at få en vinder".

Journalisters bil totalskadet efter missilangreb

Begge de svenske journalister slap uskadte fra missilangrebet, men anderledes så det ud for den bil, de ankom i.

PÃ¥ billedet her ses skaderne efter eksplosionen.

Svenske journalister angrebet af dronemissil i Ukraine

Den svenske tv-station TV4s udsendte i Ukraine er tirsdag blevet angrebet med et dronemissil, mens de arbejdede i Zaporizjzja i den østlige del af landet.

Det oplyser TV4, som har sendt video af minutterne efter angrebet til TV 2.

Journalisterne Johan Fredriksson og Daniel Zdolsek steg ud af deres bil for at filme, da bilen blev ramt af missilet, fortæller de. Begge svenske journalister er uskadte, mens deres lokale producer Alexander Pavlov og to lokale betjente, som stod for at fragte dem til omrÃ¥det, blev lettere sÃ¥ret i angrebet, lyder det.

- Denne gang var vi heldige. Det russiske missil, som blev sluppet af den drone, vi hørte, slog ned i bagklappen på vores bil. Heldigvis var der ikke nogen i bilen, siger Johan Fredriksson til TV4.

I videoen hører man de chokerede journalister udtale: "Det var et direkte angreb", mens de løber fra deres beskadigede bil og kameraudstyr.

De lokale myndigheder i Zaporizjzja udtrykker forfærdelse over angrebet og mener ligeledes, at det var et direkte angreb pÃ¥ pressen. Det udtaler Olena Zhuk, som er formand for regionsrÃ¥det i Zaporizjzja til TV4.

Storbritannien donerer yderligere "titusindvis" af artillerigranater til Ukraine

Den britiske forsvarsminister Grant Shapps har netop lovet, at Storbritannien donerer yderligere "titusindvis" af artillerigranater til Ukraine inden Ã¥ret er omme. Det skriver Sky News.

- I dag beviser vi Storbritanniens uknægtelige støtte til Ukraine ved at sende endnu mere militær støtte, heriblandt et løfte om titusindvis yderligere artillerigranater, som skal gøre det muligt for Ukraine at forsvare sig mod Ruslands uprovokerede invasion, sÃ¥ de kan genvinde overtagne omrÃ¥der, siger ministeren.

Storbritannien har netop rundet 300.000 donerede artillerigranater i løbet af krigen, skriver Sky News.

USA indfører nye sanktioner mod iranske droner

USA's finansministerium har indført sanktioner mod et multinationalt netværk, der faciliterer produktionen af iranske droner. Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.

Sanktionerne er rettet mod syv personer og fire virksomheder i Iran, Rusland, Kina og Tyrkiet, som står bag enten fragt eller finansiering til produktionen af ubemandede militærdroner i Iran.

Iranske droner er blandt andet blevet brugt af Rusland i Ukraine.

Vesten kan ikke tillade overtagelse af Ukraine, siger Biden

Den amerikanske præsident, Joe Biden, taler nu ved generalforsamlingen i FN, hvor han nævner, at forsamlingen for andet år i træk finder sted i skyggen af krig.

- Hvis vi opgiver vores grundprincipper for at stille en angribende magt tilfreds, kan noget land så føle sig sikker i, at de er beskyttede, hvis vi lader Ukraine blive skåret op? Er noget lands uafhængighed sikret?

Han understreger, at krigen er Ruslands ansvar, og at Rusland ikke vil være tilfredse, før Ukraine har givet op og afgivet sine landomrÃ¥der til Rusland, og det kan Vesten ikke tillade.

Lyn-analyse

Det er vigtigt for Volodymyr Zelenskyj at møde personligt op til FN’s generalforsamling for at få talt med så mange som muligt af verdens ledere for at bevare støtten til Ukraine. I store dele af den vestlige verden opleves krigstrætheden: krigen har varet længe og går ud over Vestens økonomier.

Derfor er det ikke mindst vigtigt at være i USA, hvor Zelenskyj torsdag drager videre til Washington for at tale med Biden og til Kongressen. Han kan nemlig frygte, at et muligt skifte i Det Hvide Hus betyder en anden ukrainsk linje blandt de amerikanske politikere. Så det er vigtigt at sørge for, at kontakten er varm til den evige penge- og våbenstrøm fra USA til Ukraine. Det er alt andet lige amerikanerne, der har været hovedkraften bag, at Ukraine har kunnet holde Rusland stangen.

Verdensledere taler til generalforsamling i FN

I øjeblikket afholdes FNs generalforsamling i New York, og her har generalsekretær Antonio Guterres netop holdt sin Ã¥bningstale. Her sagde han blandt andet, at lande som Rusland skaber en "verden af ​​usikkerhed" for alle efter landets invasion af Ukraine.

Han kalder det for at stÃ¥ bag "historiske menneskerettighedskrænkelser, splittede familier, traumatiserede børn og knuste drømme og hÃ¥b".

Du kan følge TV 2s livedækning af generalforsamlingen i FN her.

Russisk domstol afviser ankesag fra amerikansk journalist

Domstolen i Moskva har tirsdag afvist den amerikanske journalist Evan Gershkovichs ankesag i hans varetægtsfængsling, som har stÃ¥et pÃ¥ siden marts. Sagen er i stedet sendt tilbage til en lavere retsinstans. Det skriver det russiske statsmedie Tass.

31-Ã¥rige Evan Gershkovich er journalist hos amerikanske Wall Street Journal og var pÃ¥ reportage i Rusland, da han blev anholdt i marts og sigtet for spionage. De russiske myndigheder mente, han forsøgte at afsløre statshemmeligheder.

I august blev Evan Gershkovichs varetægtsfængsling forlænget til 30. november. Dagens retsmøde blev afholdt bag lukkede døre, da der indgår fortrolige oplysninger, lyder det.

Rusland mener, at missilnedslag taler for afmilitarisering

Det russiske udenrigsministerium har kommenteret en historie i New York Times om et missilnedslag, der kostede mindst 15 personer livet i den ukrainske by Kostjantynivka 6. september.

Rusland har fået skylden for angrebet, men den amerikanske avis’ undersøgelser peger på, at det muligvis var et ukrainsk missil, der slog ned i byen.

- Selv hvis det var utilsigtet, er det åbenlyst for alle: Den fuldstændige afmilitarisering af regimet i Kyiv er ikke bare et krav, men en essentiel nødvendighed, siger ministeriets talskvinde, Marija Zakharova.

Med til historien hører naturligvis, at Ukraine kun affyrer missiler for at forsvare sig mod Ruslands invasion, og at Rusland i løbet af krigen gentagne gange har angrebet civile beboelsesområder, hospitaler, skoler og landets energiinfrastruktur.

Dansk kampvognsdonation kan sendes direkte til fronten

Ideelt set burde vestlige lande kun levere én type kampvogne til ukrainerne, fordi det ville være nemmere for dem at servicere.

Men nu sender Danmark både Leopard 1- og T-72-kampvogne til Ukraine, og det er ikke så dumt. For leoparden, som andre lande også har doneret, er den bedste kampvogn, men T-72 har den fordel, at Ukraine havde den ved krigens start, og den kan derfor tages i brug med det samme.

SÃ¥dan lyder vurderingen fra lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.

- Det er en god model, fordi den ikke kræver omskoling. Den kan man bare give til de besætninger, der allerede er vant til T-72: SÃ¥ kan de sætte sig ind i den, tænde motoren og køre til fronten. Det er mere bøvlet med leoparderne, for der skal man ogsÃ¥ omskoles, siger han til TV 2.

Russisk forsvarsminister besøger Iran

Ruslands forsvarsminister, Sergej Sjojgu, besøger tirsdag den iranske hovedstad, Teheran. Det rapporterer det iranske nyhedsbureau Tasnim ifølge Reuters.

Kampvogne doneres i samarbejde med andre lande

Den danske donation af 15 moderniserede T-72-kampvogne, som forsvarsminister Troels Lund Poulsen annoncerede i dag, sker i samarbejde med Holland og Tjekkiet. Donationen af 30 Leopard 1-kampvogne sker i samarbejde med Tyskland. 

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Donationen finansieres af den seneste donationspakke pÃ¥ 5,8 milliarder kroner, som regeringen annoncerede for en uge siden.

Erdogan: Rusland er lige så pålidelig som Vesten

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, har ingen grund til ikke at stole på Rusland og Vladimir Putin. Det siger han i et interview med amerikanske PBS.

- I det omfang, Vesten er pålidelig, er Rusland lige så pålidelig. De seneste 50 år har vi ventet på dørtærsklen til EU, og på nuværende tidspunkt stoler jeg på Rusland, lige så meget som jeg stoler på Vesten, siger Erdogan.

Lederen af NATO-landet Tyrkiet mødtes for nylig med Putin i Rusland, hvor Putin ifølge Erdogan selv overbeviste ham om, at han ønsker en hurtig afslutning på den krig, han selv har startet i Ukraine.

- Det var det, han sagde. Og jeg tror på hans ord, siger Erdogan via tolk.

En forskel på slagmarken

Danmark donerer yderligere 45 kampvogne af typerne Leopard 1 og T-72EA til Ukraine, og her vil de gøre gavn, vurderer TV 2s korrespondent i landet.

Lyn-analyse

Det er ikke de 45 kampvogne, der gør, at det hele tipper til Ukraines side, men alle bidrag i form af kampvogne tager de meget vel imod her i Ukraine. Så selvfølgelig gør det en forskel på slagmarken, også for de enkelte enheder, der kommer til at benytte de her kampvogne. Det er måske ikke de allernyeste og mest moderne kampvogne, der bliver sendt den her gang, men det er stadigvæk noget, der har stor betydning i Ukraine, som er meget fladt territorium, hvor kampvogne er ideelle. Det giver en masse mobilitet og er på den måde ekstremt vigtigt i de kampe, der foregår i øjeblikket, som er særdeles hårde for både ukrainerne og russerne.

Putin til Kina

Ruslands præsident, Vladimir Putin, forventes at rejse til Kina i oktober for at mødes med den kinesiske præsident, Xi Jinping, i hovedstaden Beijing.

Det oplyser chefen for Ruslands nationale sikkerhedsråd, Nikolaj Patrusjev, ifølge det russiske nyhedsbureau Interfax.

En arrestordre fra Den Internationale Straffedomstol, ICC, betyder, at Putin skal anholdes, hvis han sætter sine føder i et af de 123 lande, der er med i ICC. Det er Kina ikke.