Hvad sker der? Mens den ukrainske modoffensiv er i fuld gang i syd, rykker ukrainske styrker også frem mod Bakhmut i øst, hvor de ifølge præsident Zelenskyj har generobret landsbyen Klisjtjijivka.
Denne liveblog opdateres ikke længere.
Den ukrainske præsident og præsidentfruen har bekræftet, at de er landet i USA forud for FN's Generalforsamling i New York og et besøg i Washington DC.
Det skriver Volodymyr Zelenskyj på det sociale medie X. Her bekræfter han desuden, at han skal mødes med præsident Joe Biden og ledere af Kongressen og embedsmænd i militæret og erhvervslivet.
Rusland er i fuld gang med at træne nye rekrutter i alt terræn, vind og vejr, som de kan møde på slagmarken i Ukraine.
Under en træningsøvelse i den russiske Sverdlovsk-region blev værnepligtige soldater skolet i undervandskørsel i specielle kampvogne af mærket T-72B3. Det skriver det russiske forsvarsministerium på beskedtjenesten Telegram. Vedlagt opslaget er en video, der viser, hvordan kampvognene krydser en dam på cirka fire meters dybde.
- Fremtidige kampvognsbesætninger øvede sig i at styre et kampkøretøj på en mudret bund i fravær af sigtbarhed ved hjælp af et kompas designet til at bestemme bevægelsesretningen for kampvogne under vand, skriver ministeriet.
Før dykket tog kadetterne et dykkertræningskursus med isolerende gasmasker, hvilket ifølge ministeriet tillod soldaterne at blive under vand i op til tre timer.
Ukraine har mandag klaget til Verdenshandelsorganisationen (WTO) over tre nabolandes forbud mod at importere korn fra Ukraine. Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.
Polen, Slovakiet og Ungarn har alle indført forbud, efter at EU-Kommissionen i sidste uge valgte ikke at forlænge et forbud.
EU gav i foråret lov til, at Polen, Slovakiet, Bulgarien, Rumænien og Ungarn indførte et forbud mod salg af fire landbrugsprodukter fra Ukraine på deres hjemmemarkeder. Men det forbud udløb fredag.
Landene er bange for, at import af ukrainsk korn skader deres egne landmænd. Og derfor har de nu altså indført forbud på egen hånd.
Ukraines væbnede styrker har mandag delt en video, der angiveligt viser en ukrainsk artillerienhed ramme en russisk morterposition.
Ifølge Ukraine er videoen optaget et sted ved den sydlige front. Netop her er det ifølge flere meldinger lykkedes ukrainerne at trænge ind bag de russiske forsvarslinjer, hvilket har givet håb om et muligt gennembrud.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, skal på onsdag mødes med sit brasilianske modstykke for første gang.
Det bekræfter den brasilianske præsident, Lula da Silvas, kontor ifølge The Guardian.
De to ventes at mødes i forbindelse med FN's generalforsamling i New York, der afholdes i denne uge. Zelenskyj og Lula har aldrig mødt hinanden før, men de har tidligere talt sammen via en videoforbindelse.
Det gjorde de blandt andet i marts, efter at Brasilien havde stemt for en FN-resolution, der opfordrede Rusland til at trække sine styrker ud af Ukraine.
Lula da Silva har op til mødet sagt, at han hverken tror, at Zelenskyj eller Putin er klar til at slutte fred. Brasiliens præsident har også tidligere givet udtryk for, at begge parter bærer en del af skylden for konflikten.
Tyskland vil inden længe sende yderligere ammunition, pansrede mandskabsvogne, minerydningssystemer og andet militærhjælp til Ukraine.
Det oplyser den tyske forsvarsminister mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Ifølge forsvarsminister Boris Pistorius har den nye hjælpepakke en værdi af cirka 400 millioner euro svarende til knap tre milliarder kroner. Pakken inkluderer dog ikke krydsermissiler, som Ukraine længe har efterspurgt.
Det er kun en uge siden, at Ukraines udenrigsminister Dmytro Kuleba kritiserede tyskerne for deres tøven med at levere langtrækkende missiler.
- Det er kun et spørgsmål om tid, før missilerne kommer. Men jeg forstår ikke, hvorfor vi spilder tiden. Hvis missilerne allerede var her, kunne vi have gjort mere og reddet flere liv for det ukrainske militær og de civile, sagde han på et pressebriefing i Kyiv.
Ukraine har valgt dokumentarfilmen '20 Days in Mariupol' som sit bud på en mulig Osvar-vinder i kategorien "Bedste Internationale Film".
Det oplyser Ukraines Filmakademi i en pressemeddelelse.
Filmen er lavet af journalisten Mstyslav Chernov. Den skildrer begyndelsen på Ruslands krig i Ukraine, hvor byen Mariupol var genstand for nogle af de mest brutale kamphandlinger. I filmen ser man blandt andet, hvordan Rusland på et tidspunkt bomber en fødeklinik i byen.
'20 Days in Mariupol' skal nu kæmpe med en lang række andre internationale film om at opnå en egentlig nominering til næste års Oscar-uddeling.
Hvorfor lykkedes det i krigens start de russiske styrker at rykke meget hurtigere frem i det sydlige Ukraine end i den nordlige del?
Det er et af de spørgsmål, der har optaget den ukrainske befolkning siden invasionens begyndelse 24. februar 2022.
Nu giver den tidligere øverstbefalende for Ukraines styrker i syd så sit bud på, hvad der gik galt.
I et stort interview med mediet Ukrainska Pravda siger general Andrii Sokolov, at mange vigtige broer i området ikke blev sprunget i luften ved invasionens start, selvom at de var mineret. Det skyldes ifølge generalen, at russerne gjorde alt for at forhindre netop dette.
I interviewet siger Sokolov også, at Ukraine ved invasionens start kun havde 1500 soldater i området mod Ruslands 20.000.
Der har tidligere været spekuleret i, at det ukrainske forsvar også blev spoleret af flere Ruslandsympatisører.
Ukraines styrker er brudt gennem russernes forsvarslinjer nær byen Bakhmut.
Det siger General Oleksandr Syrskyj, der leder Ukraines styrker på landjorden, mandag på Telegram ifølge Reuters.
Udmeldingen kommer, efter at ukrainerne for nylig har generobret landsbyerne Klisjtjijivka og Andrijivka i området.
- Disse landsbyer var ved første øjekast en vigtig del af fjendens forsvarslinje, der strækker sig fra Bakhmut til Horlivka.
- På grund af vores troppers succesfulde handlinger blev fjendens defensive linje brudt, skriver Syrskyj på Telegram ifølge Reuters.
Hærchefen giver ikke yderligere detaljer. Men han oplyser, at de russiske tropper stadig kæmper for at genvinde de tabte positioner, og at kampene er hårde.
Rusland har valgt at trække sig fra det euroarktiske Barentsråd efter 30 års medlemsskab.
Det oplyser Ruslands udenrigsministerium mandag ifølge Ritzau.
Barentsrådet blev etableret i 1993 med det formål at sikre samarbejde på tværs af grænserne i Nordeuropa. Det består af Danmark, Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige og EU-Kommissionen.
Ruslands farvel til rådet kommer, fordi russerne nægter at overtage formandsskabet, der går på tur hvert andet år.
Ukraine har tænkt sig at sagsøge Polen, Ungarn og Slovakiet for at fastholde sanktioner mod ukrainske landbrugsprodukter.
Det siger Ukraines repræsentant i Verdenshandelsorganisationen (WTO), Taras Kachka, til mediet Politico.
Meldingen kommer, efter at EU fredag ophævede unionens forbud mod import af ukrainsk korn. Det har dog ikke forhindret de tre lande i at indføre deres egne regler.
Landene frygter, at de ellers vil blive oversvømmet af billigt ukrainsk korn. Men nu vil Ukraine altså udfordre deres beslutninger i Verdenshandelsorganisationen.
Den russiske sikkerhedstjeneste, FSB, har anholdt to mænd, der angiveligt planlagde et angreb på en regeringsbygning i byen Rostov.
Det skriver The Guardian, som citerer det russiske nyhedsbureau Tass.
Ifølge FSB tilhører de to anholdte en proukrainsk gruppe ved navn Ruslands Frihedslegion. Gruppen har taget ansvaret for flere angreb på russisk jord, og den hævder at samarbejde med Ukraine.
Mindst fire civile har mistet livet som følge af russiske luft- og artilleriangreb i Ukraine det seneste døgn.
Det hævder de ukrainske myndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters.
I den sydlige Kherson-region meldes en ældre mand og en ældre dame at have mistet livet efter et angreb i nat. Ifølge den regionale guvernør blev tre andre også såret under angrebet.
Ukraines statsanklager oplyser, at en mand også er blevet dræbt af et artilleriangreb i dag i den østlige by Toretsk, mens en kvinde er blevet dræbt i et luftangreb i byen Avdijivka.
Den bulgarske hær har mandag uskadeliggjort en drone, der søndag aften blev fundet i turistbyen Tyulenovo ved Sortehavet.
Dronen var ifølge de bulgarske myndigheder udstyret med en mortergranat. Derfor blev det vurderet, at den var for farlig at flytte.
Det er uvist, om dronen faldt ned fra luften, eller om den skyllede i land ved Tyulenovo. Men ifølge den bulgarske forsvarsminister har den formentlig forbindelse til krigen i Ukraine.
En kvindelig russisk soldat er blevet idømt seks års fængsel for ikke at melde sig til militærtjeneste under Ruslands delvise mobilisering i september sidste år.
Det skriver flere russiske medier. Heriblandt Kommersant og The Moscow Times.
Ifølge medierne havde kvinden fået indtrykket af, at hun var fritaget fra tjeneste, fordi hun dengang var gravid. Hun fortsatte dog med at modtage løn fra hæren, og derfor var hun ifølge anklagerne i sagen forpligtet til at melde sig til tjeneste under mobiliseringen.
Ifølge Moscow Times så er kvinden den første til at blive dømt for desertion i Rusland under krigen.
Kvindens fængselsstraf er blevet udskudt til 2032, fordi hun har små børn.
Den russiskindsatte guvernør i Donetsk bekræfter mandag, at der har været en eksplosion ved det russiske styres hovedkvarter i den besatte by.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Ifølge guvernøren kom ingen til skade under eksplosionen, som russerne beskylder Ukraine for at stå bag.
En eksplosion har ramt Folkerepublikken Donetsks hovedkvarter i den ukrainske by Donetsk. Det rapporterer det russiske nyhedsbureau Ria, der bringer billeder af voldsom røg fra bygningens tag. Der florerer ligeledes forskellige billeder og videoer på Telegram.
Folkerepublikken Donesk er en selverklæret republik udråbt af prorussiske oprørere i 2014.
Ifølge byens prorussiske myndigheder og medier på Telegram er eksplosionen forårsaget af et ukrainsk raketangreb.
Rusland ”spilder mange kræfter” på at forsvare Bakhmut. Ikke fordi byen er strategisk vigtigt, men fordi det vil være pinligt for den russiske regering at miste byen igen efter at have indtaget den i maj.
Det siger militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Anders Puck Nielsen. Senest har ukrainerne erobret landsbyen Klisjtjijivka i forsøget på at generobre den sønderbombede Bakhmut.
- Bakhmut er blevet en meget symbolsk by, fordi kampene har stået på så længe. Men det presser også russerne til at blive ved. For mig at se er det ikke hovedaksen i den modoffensiv, de har gang i. Det er en understøttende indsats, som handler om at trække ressourcer ud af russerne og tvinge russerne til at sprede sig ud, så de ikke kan koncentrere sig i det sydlige Ukraine, hvor ukrainerne egentlig gerne vil lave det store gennembrud, siger han til TV 2.
Ruslands erobring af den ukrainske by Bakhmut i maj har ikke lagt en dæmper på kampene i området.
- Det er fortsat ganske voldsomt, hvad der foregår omkring Bakhmut, siger TV 2s korrepondent i Ukraine Rasmus Tantholdt.
Ukrainsk militær er opsat på at erobre byen i Donetsk tilbage og kæmper sig frem mod byen nærmest meter for meter, beretter Rasmus Tantholdt.
- Jeg husker mit seneste besøg, hvor jeg talte med soldater, der havde lavet deres egen lille ikke-videnskabelige udregning, der ifølge dem viste, at for hver gang de indtog 50 meter, kostede det to af deres soldater livet, siger korrespondenten.
- Det fortæller lidt, om hvor store omkostningerne er, og det er mange 100 kilometer, ukrainerne skal generobre, det er ikke bare meter.
10.000 mand deltager ifølge det russiske forsvarsministerium i en stor flådeøvelse ved Tjukterhavet og Beringshavet mellem den nordøstlige del af Rusland og Alaska. Det skriver det statslige nyhedsbureau Tass.
Øvelsen har til formål at sikre transportforholdene i Nordøstpassagen, siger forsvarsministeriet. 50 enheder er en del af øvelsen, herunder skibe, ubåde, marinefly, helikoptere og missilsystemer ved kysten.