Her er Nationalbankens nye dom over danskernes økonomi

Livebloggen lukker ned for i dag. Tak, fordi I fulgte med.

- Glasset er både halvt fuldt og halvt tomt, fortæller Christian Kettel Thomsen om Nationalbankens prognose.

- Det er vigtigt, at inflationen ser ud til at komme væsentligt ned, men det er stadigvæk for højt. Vores mål er en lav og stabil inflation. Det er i Europa formuleret som to procent om året, og det skal vi ned mod. Det er vigtigt, at nedgangen fortsætter, understreger han.

Det er vigtigt at sige, at det helt overordnede problem i øjeblikket er inflationen, og derfor anbefaler vi både en stram finans- og pengepolitik, fortæller Christian Kettel Thomsen til TV 2.

Han understreger, at ECB's renteforhøjelser vil have en stor effekt i sig selv og gøre det meste af arbejdet. 

Nøglesætningen fra pressemødet er ifølge politisk redaktør Hans Redder, at "det er vigtigt, at finanspolitikken ikke modarbejder pengepolitikken".

- Man har vedtaget inflationspakker ad flere omgange både før og efter folketingsvalget. Faren er, at hvis man ikke finansierer det ved at skære andre steder, så hælder man benzin på bålet og kan forstærke og forværre inflationen, siger han og tilføjer:

- Når det så er sagt, er det ikke mit indtryk, at der fra politisk hold er stor appetit på nye, store, ufinansierede inflationspakker.

Pressemødet slutter for i dag.

Nationalbanken har ikke et billede af, at det, der er sket i USA – altså at den amerikanske bank Silicon Valley Banks krak har skabt uro – påvirker det, der sker i Danmark.

- Indtrykket er, at bankerne herhjemme er relativt solide. Vi ser ikke for os, at der ligger noget og ulmer, der fører til en egentlig krise herhjemme, understreger han.

Nationalbanken følger dog det, der sker i USA tæt, siger Christian Kettel Thomsen.

- Det her er ret klar tale til en regering, der i næste uge fremlægger sit finanslovsforslag for i år, siger TV 2s politiske redaktør, Hans Redder.

- Det signal, der bliver sendt nu, er: Pas på med at bruge for mange penge og især: Pas på med at lave nye store inflationshjælpepakker, siger han.

Den danske økonomi er "ikke nødvendigvis" på vej et godt sted hen, men den ser trods alt lysere ud end for seks måneder siden. Det siger Mikael Olai Milhøj, der er chefstrateg hos Sterna Capital.

- Det ser lysere ud end for seks måneder siden, hvor vi talte energikrise, og at en recession ikke kunne undgås. Det ser lysere ud for dansk økonomi.

Der er behov for en stram økonomisk politik for at få inflationen ned i Danmark, understreger nationalbankdirektøren endnu engang.

Selvom de markante renteforhøjelser fra Den Europæiske Centralbank (ECB) ifølge Christian Kettel Thomsen vil løfte en stor del af opgaven, bør regeringens finanslovsforslag have mindst samme stramhedsgrad som det forslag, der blev fremsat i august sidste år, siger han.

- Presset i dansk økonomi vil aftage i år. Væksten vil falde fra 3,6 procent sidste år til 0,9 procent i år, fortæller nationalbankdirektøren.

- Det skyldes modvind på eksport, lavere investeringer og et afdæmpet privatforbrug som konsekvens af den strammere pengepolitik, siger han.

Nationalbankdirektøren understreger, at de strukturelle forhold omkring boligmarkedet skal forbedres. Derfor er det vigtigt, at boligskatreformen gennemføres næste år som planlagt, siger han.

- Det vil sikre, at boligskatterne stiger, når boligpriserne stiger, og at de falder, når boligpriserne falder. Det vil mindske udsving i boligpriserne og stabilisere virkningen i resten af økonomien, siger han.

Selvom den amerikanske bank Silicon Valley Banks krak har skabt uro på finansmarkedet, og aktierne verden over har taget et dyk, ser Nationalbanken ingen grund til at justere forventningerne, fortæller Christian Kettel Thomsen.

Dermed bør danskerne altså ikke frygte en ny finanskrise for nu.

Se også

Bankkollaps får flere til at frygte ny finanskrise – to eksperter kommer med deres forudsigelser

Inflationen ser ud til at have toppet, selvom de høje lønstigninger vil holde den oppe et par år endnu, siger Christian Kettel Thomsen.

- Der er ikke plads til at øge presset i økonomien. Der skal holdes en stram økonomisk politik, understreger han.

Inflationen aftager, fordi en varm vinter har resulteret i et mindsket energiforbrug, på grund af en dæmpet efterspørgsel og færre forstyrrelser i de globale forsyningskæder, forklarer han. 

Nu holder nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen pressemøde om Nationalbankens nye prognose. Her fremlægger han bankens anbefalinger til regeringen.

Nationalbanken forventer en lille stigning i landets bnp. 

I 2023 vil bnp stige med 0,9 procent, vurderer banken. I både 2024 og 2025 vil det stige med 1,2 procent ifølge prognosen.

Det forventede boligprisfald på 9,4 procent er "rigtig voldsomt", mener TV 2s erhvervskommentator, Ole Krohn.

- Det drives af to faktorer: Den ene er danskernes usikkerhed omkring økonomien. Den anden er de stigende renter, som alle kan mærke, når de skal låne til ny bolig, siger han og tilføjer: 

- Det betyder, at man som køber forsøger at sende regningen videre til sælger. Det har en hel del sælgere måttet sande, og de har måttet sætte prisen ned for at sælge.

Fremover ventes et fald i beskæftigelsen og en stigning i ledigheden med omkring 12.000 personer i 2023 og 11.000 personer i 2024, fastslår banken.

Mod slutningen af 2025 vil ledigheden være omkring 100.000 personer, lyder det.

- Det er en relativt positiv udvikling, fastslår cheføkonom i Nykredit Palle Sørensen.

- Selvom den stiger de kommende år, er der stadigvæk færre ledige end før pandemien, siger han.

Cheføkonom i Nykredit Palle Sørensen kalder Nationalbankens prognose "meget optimistisk" og "meget positiv". Han fortæller, at man er knap så optimistiske i Nykredit.

- Men det er prognoser, og hvis vi har lært noget i de seneste år, er det, at det er svært at spå om priserne, understreger han.

Der er fortsat risiko for en dansk lønprisspiral, selvom risikoen er reduceret siden sommeren 2022, vurderer Nationalbanken. Hvis risikoen stiger, kan det blive aktuelt med en betydelig opstramning af finanspolitikken, lyder det.

Det gør den blandt andet, hvis lokale lønforhandlinger resulterer i markant højere lønstigninger end aftalt i de centrale forhandlinger.

Det er dog ikke noget, man bør bekymre sig om lige nu, mener TV 2s erhvervskommentator, Ole Krohn.

- Det er først på den længere bane og en advarsel, der gælder alle europæiske økonomier, siger han.

Prognosen er "rigtig, rigtig gode nyheder" for de danskere, der har haft svært ved at få økonomien til at hænge sammen den seneste tid, vurderer TV 2s erhvervskommentator Ole Krohn. 

- Det slutter nu, understreger han. 

Faldet i inflationen og lønstigningerne i de nye overenskomster betyder, at danskerne får en betydelig reallønsfremgang både i år og næste år.