Bakhmut oplevede i dag de hårdeste kampe "nogensinde"
130 gange alene i dag har Rusland angrebet den østukrainske by Bakhmut. Dermed er angrebsintensiteten på det højeste "nogensinde" i det syv måneder lange slag.
Det siger Serhiy Cherevatyi, der er talsmand for de ukrainske styrker i den østlige del af landet, ifølge Kyiv Independent.
Rusland angriber også flere andre byer i området, men har ifølge det ukrainske militær ikke held til at bryde igennem forsvaret. Fra russisk hold er der ikke kommet nye rapporter om kampene her til aften.