Klimarådet fremlægger sin årlige status over klimaindsatsen

For tredje år i træk slår Klimarådet altså alarm over regeringens indsats for at nå klimamålene. 

Der er for mange fugle på taget i regeringens klimapolitik. Og der er stor risiko for, at den slet ikke er nok til at opfylde Danmarks ambitioner, konkluderer eksperterne, der skal vurdere, om regeringen gør nok for at nå målet om, at udledningerne af drivhusgasser i 2030 skal være 70 procent lavere end i 1990.

- Klimarådet har i en samlet afvejning vurderet, at regeringens klimaindsats ikke anskueliggør, at 70-procentsmålet i 2030 nås, konstaterer Klimarådet i rapporten.

Rapporten kan læses her. Hvis du ikke har appetit på at tygge dig igennem dén, så kan du læse TV 2s udlægning her. 

Tak, fordi I læste med. 

Klimaminister Lars Aagaard henviser til, at ekspertgruppen for en grøn skattereform endnu ikke er kommet med anbefalinger til, hvordan landbruget kommer i mål med at reducere sin CO₂-udledning.

Rapporten kommer efter sommer, lyder det fra ministeren.

Men det argument preller af på Radikales Venstres klimaordfører, Samira Nawa.

- Det er ikke klædeligt for en regering, der kalder klimakrisen vor tids største udfordring, blot at gemme sig bag ekspertkommissionens manglende anbefalinger. Klimaafgiften er grundstenen i omstillingen af landbruget, og afklaring haster, siger hun i en skriftlig kommentar.

Alternativets klimaordfører, Theresa Scavenius, mener ligeledes, at det går alt for langsomt med den grønne omstilling.

- Vi bliver nødt til at bringe det op på et europæisk plan og satse på et forpligtende internationalt samarbejde, som sikrer konkrete reduktioner, i stedet for at sidde og vente på et teknologisk quickfix, som måske aldrig kommer, siger hun i en skriftlig kommentar.

Også SF er stærkt kritisk over for regeringen efter Klimarådets rapport.

- Der sker simpelthen for lidt, når det handler om at få elektrificeret transporten og omstillet landbruget. Og det bliver altså ikke nemmere af, at vi udskyder, tværtimod vokser opgaven.

- Det begynder at nærme sig falsk varebetegnelse, at vi bryster os af at være et grønt foregangsland, siger klimaordfører Signe Munk (SF) i en pressemeddelelse.

Der er også politiske reaktioner på Klimarådets statusrapport. 

- Det her er en syngende lussing til regeringens klimaindsats, siger Mai Villadsen, der er politisk ordfører og klimaordfører for Enhedslisten, i en skriftlig kommentar.

- Og det virker helt ærligt, som om regeringen ikke har forstået sagens alvor og dens forpligtelser i forhold til at leve op til klimaloven.

Green Power Denmark reagerer også på Klimarådets rapport. Og her vækker den bekymring. 

- Jeg er bekymret for, at kløften mellem klimadrømme og virkelighed vokser. Vi er et sted, hvor vi har de helt rigtige ambitioner og planer. Men tiden er ved at løbe fra os, siger Jan Hylleberg, viceadministrerende direktør i Green Power Denmark.

Han ærgrer sig særligt over regeringens beslutning om at sætte åben dør-ordningen i bero. Der er behov for at finde hurtige løsninger, mener han. 

Den eksplosive elektrificering stiller nye krav til elnettet. Klimarådet mener, at det bør være en politisk topprioritet at sikre tilstrækkelig og rettidig udbygning af elnettet. Det er Green Power Denmark enig i og opfordrer klimaministeren til at indkalde Folketingets partier til forhandlinger om en elinfrastrukturpakke med fokus på at tilpasse den økonomiske regulering.

- Elnettet er rygraden i den grønne omstilling. Kommer vi først bagud med de tunge og tidskrævende investeringer i elinfrastruktur, spænder vi ben for os selv i den grønne omstilling, lyder det fra direktøren. 

Klimarådets formand og to næstformænd har nu takket af i Eigtveds Pakhus. 

Vi bliver hængende lidt endnu for at bringe nogle af de mange reaktioner på Klimarådets rapport. 

Blandt andet melder Dansk Fjernvarme sig helt klar til at bidrage med et øget tempo for at nå klimamålene.

- Fjernvarmebranchen står klar til at etablere CO₂-fangst, udrulle grøn fjernvarme og udfase fossile brændsler i opvarmningen, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme. 

Hvis Danmark skal opnå klimaneutralitet i 2045, som regeringen har som ambition, så skal der ud og jages CO₂-udledninger. Men Dansk Fjernvarme påpeger også, at CO₂-reduktioner ikke skal være på bekostning af forsyningssikkerheden. Her er det ideelt at kigge på CO₂-fangst, hvor der er "et kæmpe potentiale". 

- Vores medlemmer, der ejer kraftværkerne og affaldsenergianlæggene, er klar til at fange, men også at lagre og udnytte CO₂’en, så Danmark bibeholder en høj energiforsyningssikkerhed og samtidig bidrager til at opnå klimamålene, siger Kim Mortensen.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard har også læst Klimarådets rapport. Han hæfter sig ved, at regeringen har vist, hvordan man kan nå i mål i 2030. 

- Klimarådet anerkender, at regeringen nu har vist, hvordan vi kan finde de nødvendige reduktioner frem mod 2030. Vi er altså enige om, at Danmarks 2030-mål nås ved at realisere regeringens planer. Det glæder mig, siger han i en pressemeddelelse. 

TV 2 talte med klimaministeren i går under erhvervsfremstødet i Indien, som han deltager i i disse dage. Her medgav han, at risikoen for ikke at nå i mål med klimaambitionerne "skal selvfølgelig ned".

- Der er en masse, der skal bygges helt færdigt, for at vejen til 2030 står knivskarpt, og det danske samfund kører ud ad den. Men det er jo ikke det samme, som at vi ikke har en god idé om, hvordan vejen skal komme til at se ud, for det har vi.

Så du er ikke enig i, at der er for høj risiko for, at I ikke når i mål?

- Nej, det er jeg faktisk ikke. Jeg føler mig overbevist om, at vi når i mål. Det er jo ikke det samme som at sige, at det er let. Men vi har den politiske vilje til at nå i mål; vi er en flertalsregering; vi kommer til at nå det, forsikrer Lars Aagaard.

En journalist fra Børsen spørger, hvad der egentlig sker, hvis Danmark ikke lever op til EU-kravene – ud over at det er skidt for klimaet? 

Det får de tre klimaeksperter på scenen til at trække lidt på smilebåndet og tøve. Peter Møllgaard tager ordet: 

- Nu har vi jo som land faktisk en tradition for at leve op til kravene og være lidt dukse i klassen. Jeg tænker, at hvis vi vil være foregangsland, så er det en god idé at leve op til det, siger han og indrømmer, at han ikke kan svare på, hvilke sanktioner EU eventuelt vil ty til. 

En journalist spørger, hvornår regeringen skal rykke på de ting, Klimarådet slår ned på. Hvornår er "snarest muligt", som rådet skriver i rapporten? 

Det har klimarådsformanden et klart svar på: 

- Snarest muligt er nu!

Det bliver understreget flere gange, at der kun er ti måneder til, at det begynder at tælle i forhold til 2025-målet. (50-54 procents reduktion i 2025, red.)

Er det overhovedet realistisk at nå målet i 2025? 

- Ja. Men så skal der også ske noget meget, meget snart, siger Peter Møllgaard. 

- Det er vigtigt at understrege, at det ikke er umuligt at nå 70-procentsmålet i 2030. Vi finder det bare ikke anskueliggjort, at den nuværende politik kan bringe os derhen. Vi påpeger ricisi, som regeringen er nødt til at håndtere, for at vi kan tro på, at det kan gå anderledes, siger Klimarådets formand, Peter Møllgaard. 

Klimarådet har lavet syv anbefalinger til regeringen. Dem kan du dykke ned i i denne artikel. 

Ud over det, der allerede er nævnt i denne liveblog, fremhæver Klimarådet blandt andet også, at politikerne bør gøre mere for at sikre en hurtigt omstilling fra gas til fjernvarme. 

Der skal gøres mere for at sikre, at vi har nok grøn strøm. Og klilmaaftrykket fra forbrug skal ned. Langt ned. 

Klimarådet foreslår en passagerafgift på flyrejser, en afgift på varer, der medfører forringelse eller rydning af skove, og så skal klimaaftrykket fra forbruget af fødevarer skæres ned. 

Klimarådet foreslår for eksempel konkret, at offentlige køkkener bør servere klimavenlig mad. Og så bør regeringen arbejde hen imod at lægge afgifter på klimabelastende fødevarer.

- Der er behov for et implementeringsfokus, siger Jette Bredahl Jacobsen, næstformand i Klimarådet, og giver også tre eksempler:  

Der er behov for udbygning af sol- og vindenergi. Der er nogle barrierer for implementering af politikken på det punkt, mener Klimarådet. Men det er ekstremt vigtigt, fordi "elektrificering er så stor en del af den grønne omstilling". 

Derudover opfordrer Klimarådet til, at der sættes fart på vådlægningen af de kulstofrige lavbundsjorder.

Og det sidste punkt er CO₂-fangst og -lagring. Den teknologi, der kaldes CCS – for "carbon capture and storage". 

- Det er ting, som fylder relativt meget og er helt centrale for den korte målopfyldelse, men også spiller ind på den længere bane, siger Jette Bredahl Jacobsen. 

SVM-regeringen har udnævnt implementering til at være overskriften på dens klimapolitik. 

Ud over vores egne mål forventer Klimarådet heller ikke, at Danmark kan leve op til EU's skærpede krav om reduktion af drivhusgas med den politik, der allerede er vedtaget.

Der mangler omkring 18 millioner tons CO₂. Og selv hvis Danmark opfylder sine egne mål, vil der stadig mangle mindst seks millioner tons.

Der er altså brug for at gøre noget mere.

Der er flere tiltag, der kan speede tingene op. 

Klimarådet foreslår tre ting:

1. at øge afgiften på diesel. Det ville give en effekt "ret hurtigt". 
2. annoncering af en CO₂-afgift på landbruget, for det kan ifølge Peter Møllgaard allerede skubbe til omstillingen i landbruget. Landmændene vil begynde at indrette sig efter den kommende afgift, allerede når den bliver meldt ud. 
3. Og så skal afgiften for industrien enten forhøjes eller fremrykkes. 

Det ser heller ikke godt ud på kort sigt. 

Allerede i 2025 er der sat et mål om, at Danmark skal have reduceret CO₂-udledningen med 50-54 procent i forhold til 1990-niveauet. 

- Der er kort tid til, at vi skal have reduceret så meget, siger klimarådsformanden og minder om, at måleren allerede begynder at tælle efter årsskiftet, fordi 2025 udregnes som et gennemsnit af årene 2024-2026. 

Klimarådet vurderer, at der mangler cirka 0,9 millioner tons CO₂ for at nå målet om at reducere 50 procent, mens afstanden til målets øvre grænse er fire millioner tons.

Der er to ting i det, forklarer Klimarådets formand, Peter Møllgaard. Det ene er positivt, det andet er negativt. 

Det positive er, at regeringen faktisk har anvist vejen til at nå målet om at reducerede Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030 i forhold til 1990. 

Det negative er: 

- Der er store dele af regeringens politik, som vi finder er relativt usikke eller behæftet med stor usikkerhed, siger han. 

Blandet andet hæfter Kllimarådet sig ved, at der ikke er annonceret en CO₂-afgift på landbruget. 

- Vi finder det i Klimarådet for usikkert, at regeringen kan finde reduktioner for fem millioner tons uden at tabe konkurrenceevne i landbrugserhvervet. Den samlede plan fremstår for risikabel, siger Peter Møllgaard. 

- Så samlet finder Klimarådet altså ikke, at det er anskueliggjort, at regeringens klimaindsats opfylder 70-procentsmålet. 

- Konklusionen er kort forklaret, at baseret på Klimarådets samlede vurdering er det ikke anskueliggjort, at regeringens klimaindsats opfylder 70-procentsmålet, siger Peter Møllgaard.  

Se også

Klimarådet advarer i ny rapport: Der er for høj risiko for, at regeringen ikke får Danmark i mål

Klimarådets formand, Peter Møllgaard, er netop trådt frem i Eigtveds Pakhus sammen med de to næstformænd, Jette Bredahl Jacobsen og Niels Buus Kristensen. 

Rådet er forpligtet til at vurdere regeringens klimaindsats hvert år. 

Klimarådet består af en række uafhængige eksperter og fungerer som en uafhængig vagthund, der holder danske politikere op på deres egne klimamål.

Velkommen til livedækningen af pressemødet fra Eigtveds Pakhus i København. 

Klimarådets rapport er klausuleret til klokken 11, hvor eksperterne træder frem og fortæller, hvad de er nået frem til. Men indtil da kan vi se på, hvad de har sagt de seneste par år. 

Siden klimaloven blev vedtaget i 2020, er Klimarådet nemlig kommet med nærmest enslydende advarsler i deres årlige statusrapporter. 

- Klimarådet finder, at regeringens samlede klimaindsats endnu ikke anskueliggør, at 2030-målet nås, stod der i statusrapporten i 2022.

Og igen i 2021:

- Klimarådet finder det på nuværende tidspunkt ikke anskueliggjort, at 2030-målet nås.