Pressemøde for gennembrudsforlig

Livebloggen opdateres ikke længere.

Hvad skete der? Søndag eftermiddag indgik Dansk Industri en overenskomstaftale med sammenslutningen CO-Industri, der forhandler på vegne af cirka 230.000 danske lønmodtagere.

Den indeholder blandt andet en lønstigning, længere betalt barsel og ”stærkere værktøjer” til tillidsrepræsentanter ved lokale lønforhandlinger.

Christian siger tak for i dag!

Det er ved at være aften, så vi siger tusind tak for i dag til Christian Lyhne Ibsen.

Vi har fĂĄet mange spørgsmĂĄl, og han nĂĄede desværre ikke at svare pĂĄ dem alle sammen. Men du kan stadig læse dem, vi nĂĄede igennem, herunder.

Vil du læse mere om overenskomstaftalen, kan du få et overblik over hovedpunkterne i artiklen her:

Spørgsmål

Otto:

Hej. Får Ungarbejdere også en lønstigning?

Svar:

Hej Otto,

Ja, i de overenskomster, hvor ungarbejdere indgår, vil deres lønsatser også stige.

Venlig hilsen Christian

Spørgsmål

Lotte:

Hvordan vil man sikre, at arbejdsgiver reelt giver noget i lokalaftaler og ikke blot siger "nej, der er givet i hovedoverenskomsten"? Hvad er konsekvensen, hvis de ikke giver noget lokalt?

Svar:

 Hej Lotte,

Det prøver man via de nye værktøjer til tillidsrepræsentanterne, og kravet om at arbejdsgivernes dokumentation.

Venlig hilsen Christian

Spørgsmål

Steen :

Hvor mange skal sige nej - før det bliver forkastet ?

Svar:

Hej Steen,

Forligsmandsloven har klare regler for, hvad der skal til, når lønmodtagerne stemmer om aftalerne.

Hvis stemmeprocenten er 40 procent eller derover, sĂĄ kan et simpelt flertal, dvs. over 50 procent, forkaste mæglingsforslaget. Hvis stemmeprocenten er under 40 procent, sĂĄ skal nej-stemmerne være i flertal og udgøre mindst 25 procent af de stemmeberettigede.

Venlig hilsen Christian

Spørgsmål

LH:

Det, at bededag slet ikke har været et emne i forhandlingerne, kan det være en hæmsko for at få det stemt hjem, eller er det de øvrige aftaler, der har størst betydning? Hvilket tema, tror du, har der største betydning blandt industriens folk?

Svar:

Jeg tror, at industriens ansatte – ligesom alle andre – er meget optagede af lønudviklingen og deres realløn.

Parterne har meget klart sagt, at St. Bededag ikke skylde fylde i overenskomstforhandlingerne. Det er politikerne der mĂĄ stĂĄ pĂĄ mĂĄl for afskaffelsen af Bededagen, siger de.

Det kan dog stadig være, at lønmodtagerne er sure over St. Bededag og derfor stemmer nej.

Venlig hilsen Christian

Spørgsmål

Anders:

Hvad kan man spekulere i, at tillidsrepræsentanter skulle få af “bedre værktøjer til lokale forhandlinger”?

Svar:

Det vi hører er, at tillidsrepræsentanter får mulighed for at afkræve dokumentation, hvis arbejdsgivere siger, at der ikke er råd til lønkrav.

SĂĄ arbejdsgiveren skal bevise, at virksomheden ikke har rĂĄd. For eksempel kan det handle om dokumentation for produktivitetsudviklingen i virksomheden.

Venlig hilsen Christian

Spørgsmål

Anders:

Forstår ikke, at man siger, reallønnen kan hentes med dette. Hvis vi har haft inflation på 10% sidste år, og også vil have inflation de to næste år, hvordan indhenter 4 procent lønstigninger så det tabte?

Svar:

Hej Anders,

Det er vigtigt at huske pĂĄ, at lønnen bliver forhandlet lokalt pĂĄ virksomhederne for langt de fleste lønmodtagere i den private sektor. SĂĄ lønstigninger bliver for langt de fleste højere end 4 procent over 2 ĂĄr. De 4 procent er garanteret nu.

Venlig hilsen Christian

Spørgsmål

Hans Henrik:

Tror du der er en risiko/chance for at det bliver stemt ned af medlemmerne?

Svar:

Hej Hans Henrik

Svært spørgsmål, men der er i hvert fald øget risiko for konflikt denne gang end i de sidste mange overenskomstrunder.

Med industriforliget er vi kommet tættere på at undgå storkonflikt, men forligene kan stadig blive stemt ned.

Venlig hilsen Christian

Spørgsmål

Heb:

Hvilke arbejdsgrupper får del i lønstigningen ?

Svar:

Hej Heb,

Det indgåede forlig dækker 230.000 lønmodtagere i industrien. Det er alle lønmodtagergrupperne, fra industriteknikerne til de kontoransatte.

Vi snakker mest om industrioverenskomsten for de timelønnede, men der er faktisk to overenskomster – en for de timelønnede og en for funktionærerne. Funktionærerne har ikke lønsatser i deres overenskomsten.

Venlig hilsen Christian

Spørgsmål

Simon:

Nu når arbejdsgiverne skal betale en større andel til pensionen, betyder det så også at vi får mere i udbetalt løn?

Svar:

Ja. Pensionen er pĂĄ 12 procent. Tidligere betalte arbejdsgiverne 8 procent og lønmodtagerne 4 procent. Nu skal arbejdsgiverne betale 10 procent, og lønmodtagerne kun betale 2 procent. SĂĄ de resterende 2 procent forbliver nu i den udbetalt løn.

Venlig hilsen Christian

Stil dit spørgsmål til overenskomsten

Om et øjeblik sidder lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Christian Lyhne Ibsen klar til at svare på dine spørgsmål om overenskomsten.

Du kan allerede nu stille dine spørgsmål i toppen af livebloggen her.

Danske Banks cheføkonom: Solid lønstigning, hvis den holder

Ifølge Las Olsen, Danske Banks cheføkonom, er den nyligt indgåede overenskomstaftale godt nyt for bundlinjen hos lønmodtagerne.

- Det er en solid lønstigning ogsĂĄ sammenlignet med, hvad vi ser i verden omkring os, og det vil rundt regnet betyde, at reallønnen i 2024 er tilbage pĂĄ samme niveau som i 2021, hvis ellers inflationen bliver, som vi forventer, siger han:

- Om der så rent faktisk kommer så store lønstigninger, når de lokale forhandlinger er på plads, er langt fra sikkert, men pilen peger mere opad for lønningerne efter dagens aftale.

HK-forbundsformand: Flere svære forhandlinger venter

Anja C. Jensen, som er forbundsformand i HK, skriver på Twitter, at søndagens aftale er den første af en række historisk svære forhandlinger.

– Stærkt gået! Nu skal vores dygtige forhandlere i HK Privat og HK Handel i gang, skriver hun.

Teknisk landsforbund: Godt med fokus på lokale lønstigninger

Forbundsformand i Teknisk Landsforbund, Jannik Frank Petersen, siger i en skriftlig kommentar til Ritzau, at han er glad for aftalen.

– Det er en aftale, som har stor fokus på lokal lønudvikling, som er afgørende for at sikre ordentlige lønninger. Samtidig rummer aftalen også rigtig fine elementer i forhold til efteruddannelse, lyder det.

Dansk Metal-formand: Overenskomst handler om helhedsbilledet

Dansk Metals formand, Claus Jensen, siger til TV 2 News, at der ikke er et bestemt element, som særligt overbeviste ham om, at man kan lave en aftale.

- Jeg synes, at det er svært at fremhæve en bestemt ting. Når du forhandler en overenskomst, så er det det samlede hele, siger han.

Sydbank: Dansk økonomi kan fint klare lønstigning på 4 procent

Mathias Dollerup Sproegel, som er seniorøkonom hos Sydbank, siger i en analyse, at han vurderer, at købekraften kan blive genoprettet over de næste to til tre år, når man tager industriens overenskomst og de forventede lokale lønstigninger.

Han kalder også lønstigningerne "i den høje ende."

- Det er en direkte konsekvens af en meget lav ledighed og en tårnhøj inflation. Dansk økonomi er dog heldigvis bundsolid og kan godt holde til lønstigninger på omkring 4 procent, uden at konkurrenceevnen forringes væsentligt. Lønstigninger på 4 procent bør heller ikke skabe løn- og prisspiraler, lyder det i analyse, som er sendt til Ritzau.

Pressemødet er nu slut

Pressemødet med Dansk Industri og CO-Industri er nu afsluttet. 

På mødet blev frembragt:

  • At lønmodtagerne fĂĄr en lønstigning pĂĄ 4 procent.
  • Store bededag var ikke en del af forhandlingerne. 
  • Derudover forventer parterne, at der vil foregĂĄ lokale forhandlinger.
  • Nogle af punkterne i den nye overenskomstaftale indebærer blandt andet, at mindstelønnen stiger med 9 kroner i timen
  • Et andet element er, at timelønnen til lærlinge bliver forhøjet med 8 kroner i perioden, og at andre satser ogsĂĄ stiger. Det skriver CO–industri i en pressemeddelelse.

Dansk Metal-formand: Store bededag hører ikke hjemme i forhandlingerne

Claus Jensen bliver spurgt om, hvorfor store bededag ikke har været en del af forhandlingerne.

- Jeg ved ikke, om det er det rette sted at rette vores vrede imod arbejdsgiverne. Fordi politikerne laver nogle helt eklatante ændringer, siger Dansk Metal-formand Claus Jensen.

Han mener, at fagforeningerne har haft mulighed for at påvirke løn og lignende i overenskomstforhandlingerne, men ikke store bededag.

HK Privat: Lønstigning er efterspurgt

HK Privat repræsenterer en stor del af funktionærerne på området. Simon Tøgern, som er formand for HK Privat, kalder lønstigningen efterspurgt, i en pressemeddelelse.

HK Privat er også glad for, at aftalen giver en styrkelse af de tillidsvalgtes rolle og mulighed for at påvirke de lokale lønforhandlinger.

Store bededag er ikke en del af aftalen

Spørgsmålet om afskaffelsen af store bededag har været meget omtalt i forbindelse med overenskomstforhandlingerne.

Dansk Metals formand, Claus Jensen, understreger, at store bededag er en politisk beslutning. Derfor har det ikke været en del af forhandlingerne.

TV 2s Ole Krohn spørger om udeladelsen af store bededag har været en "fidus" for forhandlingsparterne, da parterne er interesseret i et større arbejdsudbud.

- Jeg accepterer ikke den præmis, du stiller op. Vi har et samfund, som mangler hænder pĂĄ alle leder og kanter. Det er en problemstilling, som politikerne har sat sig for at løse. Det er et samfundsbehov, siger Lars Sandahl Sørensen:

- Man har valgt at løse en problemstilling, som vi ikke har foreslĂĄet. Det er ikke vores ansvarsomrĂĄde. Det er ikke vores mandat.