Krigen i Ukraine

Seneste nyt om krigen i Ukraine

Hvad sker der? Rusland er i gang med at forberede sig på en "maksimal eskalering" af krigen, lyder det fra Ukraines Nationale Sikkerheds- og Forsvarsråd.

Ifølge landets forsvarsminister, Oleksij Reznikov, kan op imod 500.000 russiske soldater være blevet indkaldt.

Denne liveblog opdateres ikke længere.

Frivillig amerikansk nødhjælpsarbejder dræbt i Bakhmut

En frivillig amerikansk nødhjælpsarbejder er torsdag blevet dræbt i Bakhmut i det østlige Ukraine. Det oplyser nødhjælpsorganisationen Global Response Medicine, som den afdøde mand i sin tid grundlagde, i en pressemeddelse.

Den 33-årige amerikaner Pete Reed var midt i en nødhjælpsmission for at hjælpe civilie ukrainere, da ambulancen han befandt sig i blev beskudt, skriver hans kone Alex Kay Potter ifølge CNN på Instagram.

- Det her er en kraftig påmindelse om de farer, som rednings- og nødhjælpsarbejder står over for i konfliktzoner, når de hjælper borgere fanget i krydsilden, skriver Global Response Medicine i pressemeddelsen.

I samme by blev også to norske frivillige paramedicinere torsdag skadet, da de var igang med at evakuere sårede. Det skriver det norske medie VG

Sander Sørsveen Trelvik er blevet brandskadet på 40 procent af kroppen og har splinter i kroppen, fortæller hans mor. Kollegaen Simon Johnsen oplyser til VG, at de to norske paramedicinere har oplevet flere bombeangreb mod civile i den tid, de har arbejdet i Bakhmut.

Hårde kampe har raseret den østukrainske by Bahkmut. Soldaterne selv kalder byen for "kødhakkeren". På fredagens EU-topmøde i Kyiv sagde Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, at ukrainerne vil kæmpe med næb og klør for at holde fast i byen:

- Vi vil kæmpe så længe, vi kan. Vi anser Bakhmut som vores fæstning, sagde Zelenskyj og appellerede endnu engang til en vestlig donation af langtrækkende våben.

En bøn, som senere blev delvist besvaret af USA, der sender en ny våbenpakke for 15 milliarder danske kroner til Ukraine.

Ukraine får russisk oligarks konfiskerede formue

Den allerførste overførsel af penge konfiskeret fra en russisk oligark til Ukraine er i dag blevet autoriseret i USA. Det fortæller USA's justitsminister Merrick Garland fredag i forbindelse med et møde i justitsministeriet. Til stede ved mødet var også Ukraines statsanklager Andriy Kostin.

- I dag annoncerer jeg, at jeg har autoriseret den første overførsel af konfiskerede russiske midler til brug i Ukraine nogensinde, siger Merrick Garland. 

Som en del af USA's sanktioner mod Rusland konfiskerede USA i juni millioner af dollars fra en amerikansk bankkonto tilhørende den russiske olirgark Konstantin Malofeyev.

Pengene skal nu overføres til Ukraine, hvor de skal "støtte den ukrainske befolkning" og hjælpe til med genopbygningen af landet.

Beløbet løber op i 5,4 millioner amerikanske dollars svarende til lidt over 37 millioner kroner.

- Vi er taknemmelige over for USA for dets afgørende indsats og støtte. Det ukrainske folk vil aldrig glemme det, sagde den ukrainske statsanklager Andriy Kostin.

Zelenskyj takker Biden for kæmpe ny våbenpakke

På Twitter takker Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj USA's præsident Joe Biden for USA's nye store våbenleverance til Ukraine.

- Jo længerækkende vores våben er, og jo mere mobile vores tropper er, jo før vil Ruslands brutale agression ende, skriver Zelenskyj på Twitter.

Det amerikanske forsvarsministerium meddelte fredag ​​aften, at de sender en ny våbenpakke til Ukraine. Pakken er knap 15 milliarder danske kroner værd og indeholder både våben og ammunition.

Med USA våbernpakke får Ukraine nu for første gang nogle helt særlige langtrækkende raketter, der fordobler den nuværende rækkevidde.

EU-lande enige om nye olie-sanktioner

EU-landene er i dag blevet enige om at indføre et prisloft for russiske olieprodukter såsom diesel. Prisloftet lyder på 100 dollars per tønde. Det skriver Reuters og det bekæftes på Twitter af det svenske EU-formandskab.

Diplomater siger til Reuters, at der også er enighed om et prisloft på 45 dollars tønden for russiske olieprodukter, der handles til nedsat pris - for eksempel fyringsolie.

Sagen blev drøftet på et møde i Stockholm fredag, hvor EU-landenes indenrigs- og justitsministre deltog.

EU's mål var at få en aftale på plads inden for unionen, inden G7-landenes prisloft på importerede russiske olieprodukter træder i kraft 5. februar.

Olieprisloftet vil ramme Rusland ved at reducere landets indtægter fra salg af råolie til tredjelande.

Ukraine får avanceret fransk-italiensk luftværn

Frankrig og Italien slutter sig til rækken af lande, der i dag har annonceret nye våbendonationer til Ukraine.

De to lande har afsluttet deres tekniske drøftelser og er nu klar til at levere et avanceret luftværnssystem til Ukraine.

Det oplyser det franske forsvarministerium ifølge Reuters.

Våbensystemet kendes som Samba eller SAMP/T. Det er udviklet i fællesskab mellem Frankrig og Italien.

Det er det eneste luftværnssystem produceret i Europa, der er i stand til at uskadeliggøre ballistiske raketter.

Raketsystemet vil hjælpe Ukraine med at "forsvare sig mod russiske droner, raketter og fly", fremgår det af den franske erklæring.

Ukraine har tidligere bedt de vestlige lande om mere luftværn. Tilbage i november blev der luftet et særligt ønske om at få det fransk-italiensk SAMP/T.

Det kom efter en række russiske drone-og raketangreb mod Ukraines el-og vandforsyning. Angreb som ramte civilbefolkningen hårdt.

USA sender ny våbenpakke til Ukraine

Det amerikanske forsvarsministerium meddeler fredag ​​aften, at de sender en ny våbenpakke til Ukraine. Pakken er ifølge nyhedsbureauet Reuters knap 15 milliarder danske kroner værd.

Den nye våbenpakke indeholder både våben og ammunition, herunder Himars-missiler, luftforsvarssystemer og pansrede køretøjer, siger det amerikanske forsvarsministerium Pentagon.

For første gang får Ukraine nu nogle helt særlige langtrækkende raketter, der fordobler den nuværende rækkevidde ukrainerne har med HIMARS-misilsystemet.

Det nye artillerisystem med navnet Ground Launched Small Diameter Bomb (GLSDB) har en rækkevidde på 150 kilometer.

Forsvarsminister: NATO-kampvogne vil udgøre "jernnæve" mod Rusland

Kampvogne doneret af NATO-lande vil udgøre en "jernnæve" i Ukraines modoffensiv mod Rusland. Det siger Ukraines forsvarsminister Oleksii Reznikov på et pressemøde sammen med den polske forsvarsminister.

Blandt andet Polen, Tyskland og Norge har allerede lovet at donere tyskfremstillede Leopard 2-kampvogne til Ukraine.

Og Polen vil "snart" begynde at træne de ukrainske tropper i at benytte kampvognene. Det fortæller den polske forsvarsminister Mariusz Blaszczak.

- Det første skridt i at få sendt kampvogne til Ukraine, er at få trænet ukrainske soldater. Polen har allerede påbegyndt den træning, skriver forsvarsministeren på Twitter.

På dagens pressemøde siger den polske forsvarsministeren at færdiggørelsen af træningen vil være et spørgsmål om "uger, ikke dage eller måneder".

Polen har planer om at sende i alt 14 Leopard 2-kampvogne til Ukraine, og ifølge forsvarsministeren har man allerede udvalgt de ukrainske soldater, der skal påbegynde træningen.

Luftalarmer over Kyiv

Luftalarmer lyder igen over Kyiv, hvor der lige nu er EU-topmøde med deltagelse af blandt andet Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel.

Det skriver både Reuters og en journalist fra mediet The Guardian på Twitter.

Det er anden gang i dag, at der meldinger om luftalarmer over Kyiv. Fredag morgen meldte flere nyhedbureauer også om luftalarmer forud for dagens EU-topmøde.

Tiende sanktionspakke på vej

EU vil forsøge at få en tiende sanktionspakke mod Rusland på plads inden 24. februar.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på et pressemøde i forbindelse med EU-Ukraine topmødet i Kyiv fredag.


 - Pakken vil fokusere på teknologi, der skal gøres utilgængelig for den russiske krigsmaskine. Vi ser nærmere på komponenter, der bruges i droner, for at sikre, at Rusland ikke har nogen adgang til dem, siger Ursula von der Leyen.

Ønsket fra Ukraine er, at de nye sanktioner skal ramme russiske missil-produktioner og på energiområdet også omfatte atomenergi.

Det fortæller Ukraines præsident, Volodomyr Zelenskyj, på selvsamme pressemøde.

- Det er også vigtigt, at vi undgår at reducere sanktioner mod indvider, som nogle EU-lande har åbnet for, siger Volodomyr Zelenskyj.

Kulturminister: Rusland skal ikke deltage i OL 2024

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) slår fast, at den officielle danske holdning er, at russiske atleter ikke skal deltage i OL i 2024 under neutralt flag.

Det siger han til Ritzau fredag eftermiddag.

- Det er det officielle Danmarks holdning - og det er min holdning som minister - at vi ikke må vakle i forhold til Rusland. Regeringens linje er klar. Rusland skal udelukkes fra al international sport, så længe deres angreb på Ukraine fortsætter, siger Jakob Engel-Schmidt og fortsætter:

- Det gælder også russiske atleter, der deltager under neutralt flag. Det er helt uforståeligt, at der tilsyneladende er tvivl om linjen i IOC. Og det har i øvrigt været den danske linje, lige siden Rusland angreb Ukraine.

Meldingen kommer i kølvandet på, at Den Internationale Olympiske Komité (IOC) har åbnet for, at russiske og hviderussiske atleter kan deltage under neutralt flag.

Torsdag opfordrede de baltiske lande og Polen til, at IOC dropper de tanker. En opfordring Danmark "sandsynligvis" tilslutter sig.

EU støtter ukrainsk EU-medlemskab

 EU har givet Ukraine fuld støtte til processen frem mod integration i EU.


Det siger Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj på et fælles pressemøde med formand for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen og formand for Det Europæiske Råd Charles Michel.


 - Jeg er glad for, at EU støtter op om integrationsprocessen og støtter vores indsats mod Ruslands aggression, siger Volodymyr Zelenskyj.

Det tager typisk fire år for at et land kan opnå fuldt medlemsskab i EU.

Der har ikke været nogen meldinger om tidslinjen for et ukrainsk medlemskab. Men Charles Michel siger på pressemødet, at EU vil støtte Ukraine på "enhver måde den kan, så lang tid det er nødvendigt".

- Lad os få det til at ske, siger formanden for Det Europæiske Råd.

Ukraine ønsker, at det skal ske om to år, men der kan ikke opstilles en fast tidsplan, fastslår EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.

Hun understreger, at Ukraines medlemskab af EU kræver, at landet lever op til objektive kriterier for medlemskab.

- Ukraines vej mod EU er meritbaseret. Derfor kan der ikke opstilles en tidslinje. I stedet kan vi opstille mål, der skal nås. Det kan være for eksempelvis reformer, der skal til for at kunne begynde forhandlinger.

CIA: De næste seks måneder er afgørende for Putin

CIA-direktør William Burns sagde torsdag i et interview med amerikanske CBS News at de næste seks måneder i den russiske invasion i Ukraine er "kritiske". Burns mener, at præsident Putin satser på, at vestens "politiske træthed" over konflikten i Ukraine vil hjælpe russerne på slagmarken. 

- Jeg tror, Putin satser på at få tiden til at arbejde for sig. Nøglen bliver at forblive på slagmarken i de næste seks måneder, siger Burns ifølge CBS News.

EU donerer 35 millioner elpærer til Ukraine

EU vil donere 35 millioner elpærer til Ukraine, skriver formand for Europa-Kommissionen Ursula van der Leyen på Twitter. 

- Sammen bringer vi lys over Ukraine, skriver formanden i opslaget, hvor hun annoncerer, at EU vil donere 35 millioner elsparende LED-pærer, 2400 generatorer og 3000 solcellepaneler til landet.

- Hver en kilowatt, der spares, er værdifuld i kampen mod Ruslands energikrig, skriver van der Leyen endvidere.

EU klar med millioner til minerydning i Ukraine

I skyggen af det store EU-topmøde i Kyiv har Vicepræsident for Europa-Kommissionen Josep Borrell meldt ud, at EU er klar til at donere over 186 millioner kroner, 25 millioner euro, til minerydning i Ukraine.

Det meddeler Josep Borrell Fontelles på Twitter. 

Ukraines premierminister Denys Shmyhal kalder i følge The Guardian minerydningsinitiativet for en "vigtig del af vores rekonvalescens, som vil tillade os at vende tilbage til et normalt liv", skriver mediet. 

Charles Michel deler billede fra Kyiv

Formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, har delt et foto fra sit besøg i Kyiv på Twitter, hvor han proklamerer sin fortsatte støtte til Ukraine – også når det gælder landets vej mod EU-medlemsskab.

Norsk politi: Wagner-afhopper har overleveret digitalt materiale til politiet

Norsk politi vil fortsætte med at afhøre den tidligere delingsfører i den russiske Wagner-gruppe Andrei Medvedev, som i januar flygtede fra sin enhed og krydsede grænsen til Norge, hvor han blev arresteret og tilbageholdt, hvorefter han søgte asyl i landet.

Poltiet har allerede gennemført flere forhør af Wagner-afhopperen, og ifølge NRK har Medvedev vidnestatus i landet, hvilket vil sige, at han har ret til ikke at udtale sig til politiet. 

Ifølge NRK har Andrei Medvedev haft digitalt materiale med ind i Norge, som han har delt med politiet.

Norge køber 54 Leopard-kampvogne til en værdi af over 19 milliarder

Det norske statsministerium bekræfter over for den norske pendant til DR, NRK, at Norge planlægger at indkøbe 54 kampvogne af typen Leopard 2A7.

Ifølge NRK har indkøb af kampvogne et budget på 19,7 milliarder kroner. De første bliver leveret i 2026, skriver mediet. 

- Vi står i en af de mest krævende sikkerhedspolitiske situationer siden Anden Verdenskrig, har Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, sagt på et pressemøde fredag formiddag. 

Norges forsvarsminister, Bjørn Arild Gram, udtalte mandag, at det var planen at sende kampvogne til Ukraine "så hurtigt som muligt". Muligvis i slutningen af marts, lød det fra ministeren. 

Norge var blandt flere europæiske lande, der i sidste uge lovede at levere de Leopard 2-kampvogne, som Ukraine længe havde eftersprugt, efter at Tyskland gav sin tilladelse trods frygt for gengældelse fra Rusland. Norge har på nuværende tidspunkt 36 Leopard 2-kampvogne, men har ikke sagt, hvor mange de vil sende til Ukraine.

Ukraine tiltaler Wagner-grundlægger

Ukraines statsanklager har rejst tiltale mod Wagner-gruppens grundlægger, Yevgeny Prigozhin, skriver The Guardian på baggund af en artikel i et statsligt ukrainsk tidsskrift.

Yevgeny Prigozhin står titalt for indtrængen på ukrainsk område og for krigsførsel mod Ukraine, skriver mediet. 

Luftalarm i Kyiv forud for EU-topmøde

Der lyder ifølge nyhedsbureauerne luftalarmer over den ukrainske hovedstad, Kyiv, fredag morgen forud for EU-topmødet med deltagelse fra præsident Volodymyr Zelenskyj, Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel.

Medie: To dræbt i russisk angreb på Kherson

To mennesker har mistet livet under det sidste døgns russiske angreb på Kherson, skriver CNN med henvisning til kilder fra de ukraniske myndigheder. Ifølge mediet har der fundet 65 angreb sted i Kherson det seneste døgn. 

Yderligere ni mennesker er såret som følge af angrebene, skriver mediet.