Regeringen holder pressemøde

Det var ordene fra de fire repræsentanter fra regeringen, der har takket af ved pressemødet på KolleKolle i Værløse. 

Og det var på mange måder en bekræftelse – og nærmest en gentagelse – af regeringsgrundlaget, som de tre partiledere præsenterede i december, mener Jesper Vestergren, TV 2s politiske analytiker. Altså en regering, der vil komme med en række store rerformer af velfærdssamfundet.

De fremstår meget enige om de store udfordringer. Særligt på sundhedsområdet. 

- Det har hjulpet at sidde sammen på Marienborg og tale sig til rette, siger Jesper Vestergren. 

- Men der er også den helt store elefant i rummet: Det er spørgsmålet om regionerne: Skal de bevares, som de er, eller nedlægges, som Moderaterne ønsker, og erstattes af en anden professionelt drevet organisation? Der er de altså dybt uenige. 

- Vi er nødt til at få noget ærlighed ind i diskussionen, siger Lars Løkke (M) med henvisning til diskussionen om store bededag. 

- Jeg er ikke sikker på, at den fulde alvor står klart for os alle sammen, siger han og refererer til, at folk siger, at regeringen bare kan tage fra det økonomiske råderum, når forsvarsudgifterne stiger. 

- Og det kunne vi også. Men så kan vi ikke adressere den udfordring, du taler om, siger han til en journalist, der nævnte handicapområdet. 

Selv når vi bruger alle pengene, sidder vi alligevel tilbage med en følelse af, at det ikke er helt godt nok, lyder det fra Løkke. Og "det står og blinker helt skarpt på sygehusområdet", tilføjer han. Derfor er der efter regeringens opfattelse behov for, at vi alle yder noget mere.

Samme tanker luftede Løkke i sidste uge i TV 2s nyhedspodcast 'Dato': 

En journalist spørger, om regeringen vil afskaffe flere helligdage.

- Jeg kan i hvert fald sige det på den måde, at vi har ikke nogen planer hverken aktuelt eller langsigtet om at afskaffe flere helligdage, svarer statsminister Mette Frederiksen. 

Efter endnu en uddybning af de store udfordringer, hun ser for sig, opsummerer hun: 

- Men nej, vi kommer ikke til at afskaffe flere helligdage.  

- Jeg undres næsten på daglig plan over den diskussion, vi har i Danmark, siger Mette Frederiksen og henviser til alle de eksempler, der er i landets medier, på, at velfærdssamfundet kommer til kort.

Vi kan ifølge statsministeren ikke løse alle de opgaver, vi står over for, hvis ikke vi er villige til at prioritere anderledes, end vi gør i dag. 

- Og i vores øjne at arbejde noget længere, siger hun med henvisning til afskaffelsen af store bededag. 

Ekstra Bladets reporter beder de fire ministre om en håndsoprækning: 

Hvem af jer mener, det er et problem, at I ikke sagde før valget, at I ville afskaffe en helligdag?

- Vi kommer ikke til at række hånden op, siger Mette Frederiksen med et lille smil.

- Men jeg kan sige fuldstændig uden at ryste på hånden, at vi mener, det her er det rigtige at gøre.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) sætter nogle ord på den akutpakke (se tidligere opslag i denne liveblog, red.), regeringen ønsker at gennemføre. 

Hun hæfter sig særligt ved tre ting: Det skal være nemmere for dygtige sygeplejersker og læger fra andre lande at komme til at arbejde i det danske sundhedsvæsen. Kravene skal ensrettes, og bureaukratiet skal skæres væk. Sygehusene skal bevare ansvaret for patienter 72 timer efter udskrivelse, så de fortsat tager sig af dem, når de kommer hjem eller tilbage på plejehjemmet, og risikoen for genindlæggelse nedbringes. 

Og så er privathospitalerne ifølge regeringen forudsætningen for at få nedbragt de "alt for lange ventelister". 

- Jeg synes, det går rigtigt godt, siger hun om forhandlingerne, der lige nu foregår mellem regeringen, kommuner, regioner og privathospitaler.

Hun forventer at få akutpakken på plads "inden for de kommende uger".  

Lars Løkke Rasmussen kvitterer for nogle gode dage på regeringsseminaret, hvor "ånden fra Marienborg er i rummet", som han siger med henvisning til regeringsforhandlingerne.

Der skal flere penge til, når der kommer flere børn og flere ældre, siger han. Det nytter ikke at gøre, som vi plejer, og forlænge nutiden ind i fremtiden med brædder. 

- Vi skal have mod til at tænke i nye baner, og det har den her regering, forsikrer han. 

Forsvarsminister Jakob Ellemann bidrager til statsministerens indledning. Det er nødvendigt med reformer. 

- Prisen for frihed stiger, og derfor skal vi i gang med at styrke vores forsvar, siger forsvarsminister Jakob Ellemann (V) og taler om det forsvarsforlig, der skal forhandles på plads i de kommende måneder.

Det skal ifølge ministeren være en aftale, der er økonomisk ansvarlig, og hvor pengene passer. 

Det handler ikke bare om Danmarks sikkerhed, men også om "et aktivt internationalt forsvar for vores værdier, demokrati og suverænitet". 

- Verden, den er forandret, det kommer til at kræve noget af os, og det kommer til at kræve meget af os alle sammen, siger han og gentager, at regeringen vil have modet til at gennemføre reformer. 

- Også der, hvor det er svært. Det er forudsætningen for at fremtidsikre Danmark og den verden, vi er en del af, siger han. 

Statsministerens – og regeringens – hovedprioritet frem mod sommer er forsvar. Herunder støtten til Ukraine og det forsvarsforlig, som der i den kommende tid skal forhandles om. 

Dernæst er det sundhed. 

Og så er det uddannelsesområdet. 

- Vi skal skabe et uddannelsessystem, som passer bedre til den tid, vi lever i, og den fremtid, vi ser ind i. Hvis ikke vi gør det, så svigter vi vores børn og unge og i sidste ende samfundet, siger statsministeren.

Regeringen vil i løbet af regeringensperioden afsætte flere penge til uddannelse, end der bruges i dag. 

De fire ministre er netop ankommet til pressemødet. Regeringens klare mål er at skabe de nødvendige forandringer, indleder statsminister Mette Frederiksen (S) og varsler reformer.

Inden alt for længe vil regeringen også komme med sit finanslovsudspil. 

Regeringen vil også etablere en "national energistab", der skal håndtere de "snubletråde" i lovgivningen og andre steder, som spænder ben for den grønne omstilling. 

• Merarbejde skal honoreres: Midler i akutpakken kan bruges til at betale for ekstraarbejde, så man kan få afviklet udskudt aktivitet på sygehusene. 
• Øget brug af udenlandsk arbejdskraft: Regeringen vil gøre det nemmere for udenlandske sygeplejesker at komme til at arbejde i Danmark. Blandt andet vil regeringen ensrette sprogkrav, gøre det enklere at få autorisation og nedbringe sagspunklen i Styrelsen for Patientsikkerhed. 
• Mere patientnært arbejde: Arbejdet skal tilrettelægges, så der er mindre administration og mere tid til patienterne. Forskning kan i en periode vige for arbejdet ude blandt patienterne. 
• Vagterne skal fordeles, så flere kan få et fuldtidsarbejde til at hænge sammen med familielivet. 
• Modregning i efterløn skal afskaffes midlertidigt, så flere efterlønnere kan tage en tørn mere i sundhedsvæsenet. 
• Der skal uddannes flere specialsygeplejesker i anæstesiologi. 
• Sygehuset skal have behandlingsansvar for patienten i 72 timer efter udskrivelse for at mindske risikoen for genindlæggelse. Region Hovedstaden har lige nu ordningen. 
• Tæt samarbejde i sundhedsklynger skal forebygge sygehusophold. 
• Færre skal udeblive fra operationer. Det skal blandt andet sikres ved brug af påmindelses-sms'er. 
• Der ses på, om privathospitaler kan få lov at tage flere operationer, som de ikke må i dag, for at nedbringe særligt høje ventelister. Omvendt skal de sænke priserne. 
• Retten til udvidet frit sygehusvalg forlænges fra 30 til 60 dage, så regionerne får nemmere ved at prioritere patienterne samtidig med, at de mest syge bliver behandlet først. 

Regeringen afsætter to milliarder til en akutplan for sundhedsområdet, der skal dække perioden 2022-2024. Det erfarer TV 2. 

Akutplanen er ved at blive forhandlet med regioner, kommuner og privathospitaler. Målet er mere sundhedspersonale, at gøre akutmodtagelserne mere robuste og at udnytte kapaciteten på både offentlige og private hospitaler bedre. 

Det kan godt være, danskerne er pænt sure over den forestående afskaffelse af store bededag, men i et stort interview med Weekendavisen forbereder statsminister Mette Frederiksen (S) danskerne på, at der kommer mere af samme skuffe. 

Vi skal have “nogle hårde prioriteringsdiskussioner med hinanden”, siger hun. For “velfærdssamfundet kører på pumperne”, og regnestykket går ikke op. Derfor kommer vi hver især til “at skulle gøre en ekstra indsats”.

En eller to gange om året mødes regeringens ministre til todages regeringsseminarer, hvor større temaer tages op.

For en splinterny regering som denne handler det også helt lavpraktisk om at ryste flokken – der for manges vedkommende var politiske modstandere for bare få måneder siden – sammen. 

Og så skal der lægges planer for den kommende tids politiske arbejde. Det håber vi også at høre mere om på pressemødet.

Da Statsministeriet her til morgen inviterede til pressemøde, var der ikke ét ord om, hvad det skal handle om. 

Men her til morgen kunne TV 2 fortælle, at regeringen er klar til at tage nye redskaber i brug for at nedbringe ventelisterne. Blandt andet vil man give privathospitaler lov til at lave specialoperationer, som de i dag ellers ikke har lov til, fortæller sundhedsminister Sophie Løhde. 

Hun kan ikke sige, hvornår sådan en aftale lander. Det afhænger af de igangværende forhandlinger mellem regionerne og privathospitalerne.

Regeringen har tidligere varslet en akutpakke på sundhedsområdet. Vi håber, at regeringen vil løfte sløret for den på pressemødet om lidt.