Tak for i dag
Tak for at læse med. Jeg vender tilbage på onsdag, hvor først anklager og derefter forsvarer skal procedere for, om den tiltalte er skyldig eller uskyldig.
Hvad sker der? En 60-årig kvindelige sosu-hjælper er tiltalt for at have dræbt en beboer og forsøgt at dræbe tre andre på plejehjemmet Tirsdalen i Randers.
Tak for at læse med. Jeg vender tilbage på onsdag, hvor først anklager og derefter forsvarer skal procedere for, om den tiltalte er skyldig eller uskyldig.
Er Tirsdalen som følge af sagen blevet pålagt skærpet tilsyn?
Kort efter anholdelsen af den nu 60-årige vurderede tilsynsmyndighederne, at beboerne ikke længere var i fare.
Der er dog indført en ny regel om, at de ansatte skal bevæge sig rundt parvis.
Randers kommune har indført nogle sikkerhedstiltag, men der er ikke skærpet tilsyn.
Bevisførelsen er afsluttet. Alt i den usædvanlige sag er fremlagt.
Retsformanden oplyser, at der skal procederes for skyld næste onsdag.
- Så stopper vi for i dag, siger retsformanden.
Alle rejser sig, og dommere og nævninge forlader retssalen.
Den tiltalte bliver siddende ved siden af sin forsvarer. De taler stille sammen.
Anklager Jesper Rubow tager over igen.
Han henviser til, at tiltalte 28. februar 2021 søgte på medicinen Baclofen. Det var efter, at hun havde fået at vide, at beboerne havde fået forkert medicin – det har hun forklaret i tidligere forhør.
- Tiltalte har tidligere sagt, hun ikke kendte medicinen på daværende tidspunkt.
Tiltalte husker ikke, hvorfor hun ikke fortalte politet om søgningen eller sin interesse for Baclofen på tidspunktet.
Senere viste undersøgelser, at de fire beboere fra Tirsdalen alle var forgiftet med Baclofen, men det vidste ingen på det tidspunkt, hvor tiltalte søgte på Baclofen.
Det fremgår, at politet undrede sig. Anklageren læser op fra en rapport:
- (Tiltalte) oplyste, at hun slet ikke kunne forstå, hvordan hun kunne have søgt på det, når hun end ikke kunne stave til det eller vidste, hvad det var.
Den tiltalte kan ikke forklare det. Men hun har sikkert sagt det, jo.
Forsvareren spørger, om hun opfatter sig selv som styrende? Det er noget af det, der fremgår ud fra mentalerklæringen.
Det gør hun ikke. Men jo da, hun har arbejdet 30 år som tjener, og der er man styrende.
Hun elsker sin familie. Hun elsker sine børnebørn, hun ville gerne være sammen med dem hver dag. Det er rigtigt, hun er et samlende punkt i familien.
- Har du nogen sinde haft tanker om, at du ville skade nogle af beboerne på Tirsdalen?
- Aldrig, siger tiltalte.
Forsvareren vil høre, hvad den tiltalte oplevede, da der blev udarbejdet en mentalerklæring.
- Jeg har været til det to gange. Da jeg kommer derop anden gang får jeg at vide, at der ikke er brug for en tredje gang. Der er styr på det. Men det var der ikke, siger tiltalte.
Hun mener, at der er fejl i den mentalerklæring, der blev læst op i retten i går. Der var faktuelle fejl. Blandt andet, at hun for eksempel ikke har været gift to gange.
Da den tiltalte blev afhørt første gang i begyndelsen af januar, talte hun med mange ord og lange og detaljerede gengivelser af hverdagen på Tirsdalen.
Under anklagerens målrettede spørgsmål her til formiddag var hendes svar langt mere tøvende, men nu, hvor forsvareren har taget over, er de detaljerede beskrivelser tilbage.
Hun fortæller om sit forhold til beboerne på Tirsdalen, hun fortæller om med mange detaljer om konkrete episoder.
Hun fortæller om sit forhold til beboerne. Hun fortæller om den afdøde, der aldrig ville tage medicin.
- Man kan ikke tvinge nogen til at spise piller, siger tiltalte om den afdøde, som ikke ville spise de kalkpiller, som hendes familie medvirkede til at give hende.
Hun indikerer, at hun ikke selv kan have givet beboeren farlige piller.
Når den sidste afhøring af tiltalte er slut, og den sidste dokumentation er fremlagt i dag, er den første fase af retssagen mod den 60-årige sosu-hjælper overstået.
Herefter er det forventningen, at der skal procederes for skyldsspørgsmålet – det kan blive 8. februar, men det får vi formentlig at vide senere i dag.
Dommere og nævninge skal i første omgang ikke tale straf – de skal alene bestemme, om den tiltalte gav farlig medicin til de forurettede – og hvad formålet i givet fald var. De skal også tage stilling til, om de mener, det er bevist, at den afdøde kvinde døde af Baclofen givet af tiltalte – og ikke morfin givet af hospitalet.
Desuden skal retten bestemme, om tiltalte har stjålet medicin – men det har hun sådan set tilstået. Samt om der er tale om tjenestemisbrug.
Efter skyldkendelsen skal anklager og forsvarer procedere for straf – hvorefter den endelige dom afsiges. Det er forventningen, at det vil ske i den sidste del af februar.
Forsvarer Henrik Garlik vil vide, om det er 100 procent rigtigt gengivet, det hun på lydoptagelserne citerer fra samtalerne med sin tidligere forsvarer Lars?
Det er det ikke. Det er ikke gengivet helt præcist.
Forsvareren mener, at anklagerens brug af lydfilerne er bombastisk.
- Ved du, at man bruger morfin ved afslutningen af livet? siger forsvarer Henrik Garlik med henvisning til den afdøde beboer, der fik morfin, da hun efter forgiftningen med Baclofen blev vurderet til at være terminal.
- Ja, siger tiltalte.
Anklageren er færdig med sine spørgsmål. Nu er det forsvarerens tur.
Retsformanden vil vide, om hun har brug for en pause? Det har hun ikke – men et glas vand ville være rart.
Forsvarer Henrik Garlik spørger ind til omstændighederne omkring den hemmelige aflytning.
- Det kører jo bare inde i mit hoved. Jeg var bange, jeg var rigtig bange, siger tiltalte om det, hun følte, da hun pludselig fik lov til at få besøg af sin mand, uden at politet var til stede.
Hun indikerer, at det var derfor, hun talte så frit.
- Jeg var jo mega glad for mit arbejde. Jeg holdt så meget af beboerne, siger tiltalte.
Hun fortæller, at hun blandt andet på et tidspunkt sad og sang sange af Alberte sammen med en af beboerne.
Hende, hun senere er tiltalt for at have forgiftet og slået ihjel.
Anklageren er gået videre til spørgsmål om et nyt tema. Tidligere har den tiltalte forklaret, at hun ikke var inde hos de beboere, der blev forgiftet på hendes vagt 26. februar 2022.
Anklageren forsøger at påvise, at det var hun efter hans opfattelse. Og jo, i et par af tilfældende anerkender tiltalte, at hun var hos beboerne. Måske bare i kort tid.
- Jeg kiggede bare ind og ser, at han sover, siger tiltalte om en beboer, hun afviser at have været inde hos.
- Kan du se, at det er svært for mig at mene, at du kan opbygge bare en snert af troværdighed, når du sagde noget helt andet for ti minutter siden? spørger anklager Jesper Rubow.
Tiltalte mener, at hun jo ikke var rigtigt inde hos ham. Det var ikke egentlig pleje.
Anklageren forsøger tydeligvis at påvise, at tiltalte var hos alle fire beboere – alene og med mulighed for at forgifte dem.
Hej Astrid. Kan tiltaltes mand risikere at blive tiltalt som medskyldig?
@Jane Christiansen: Han har afgivet vidneforklaring uden, at det var med en sigtets rettigheder. Så svaret må være nej – ellers skulle han have været vejledt i, at han blandt andet havde ret til en advokat.
Vidneforklaringen er under vidneansvar – han skal tale sandt. Men i modsætning til de fleste andre vidner har en mand ikke pligt til at lade sig afhøre om sin ægtefælle – det valgte han dog, at han godt ville.
Sagen bliver ført som en nævningesag, og oprindelig var der seks nævninge og to reservenævninge. Der er kun seks nævninge tilbage – ingen reserver.
Sagen dømmes af tre juridiske dommere og seks nævninge. Alle lytter opmærksomt, men nogle af lydbidderne er lidt svære at afkode, og ind imellem støtter de sig til en udskrift af det sagte.
Anklageren spørger ind til en episode på et tidligere ansættelsessted i Viborg, hvor tiltalte gav en beboer en sprøjte, hvilket var over hendes kompetenceniveau. Men tiltalte siger, at hun altid var åben om det, det var en fejl og ikke en hemmelighed. Hun blev fyret fra det pågældende ansættelsessted i Viborg.
En anden gang blev hun fyret, efter at en videooptagelse viste, at hun tog penge fra en beboer.
- Det var fordi, jeg skulle handle for en beboer, og jeg havde selv taget pengene inde hos ham, siger tiltalte.
Hun kalder det en fejl – og fortæller, at beboeren var omtåget af stoffer.
Tiltalte gennemgår på en lydfil, hvad hendes forklaring i sagen er i forhold til aftenvagten, hvor fire beboere blev forgiftet. Hvad hun gjorde, hvor hun var, hvornår hun skrev et bekymringsnotat om, at den eneste beboer på Tirsdalen, der fik Baclofen, skulle have taget alle sine Baclofen-piller på én gang.
- Jeg har også forklaret det til politiet, da jeg mistede min tidligere advokat, siger tiltalte.
Anklageren mener, at hun fortæller sin mand, hvilken forklaring, hun har strikket sammen i forbindelse med, at hun havde sin tidligere advokat.
Anklager Jesper Rubow er meget detaljeret i sine spørgsmål, den tiltalte 60-årige kvinde leder efter sine svar.
Vi har ikke fået at vide, hvorfor hun "mistede" sin første forsvarer.
- Hun skal helst være død af morfin. Og ikke af de andre piller ..., siger tiltalte på en ny optagelse.
Anklageren spørger, hvorfor hun igen ønsker, at den afdøde beboer skulle være død af morfin og ikke andre piller?
- Jeg ønsker ikke at nogen mennesker, jeg har draget omsorg for, skulle dø, siger tiltalte.
Hen fastholder, at hun bare refererer noget, som hendes tidligere forsvarer har sagt.
- Og det er ikke noget med, at det er mere belejligt for sagen, hvis hun er død af morfin og ikke Baclofen? spørger anklageren.
Klart med henvisning til, at den 60-årige kvinde er tiltalt for dræbe kvinden med Baclofen.
- Nej, sådan har jeg ikke tænkt, afviser den tiltalte sosu-hjælper.
Tiltalte taler på lydoptagelsen om, at hun løj en lille smule omkring noget medicin.
På lydoptagelsen taler hun om den medicin, hun har taget. Hun afviser konsekvent, at hun skulle være afhængig af medicin. Anklageren mener, at lydoptagelsen viser noget andet.
- Jeg er fuldstændig fyldt med piller oppe i hovedet, siger tiltalte på lydoptagelsen.
Hun og hendes mand taler om medicin – blandt andet hendes mands medicin. De taler om hendes forklaring.
- Nå ja, så kan jeg sige ... kan jeg det, er du sikker?
Den tiltalte 60-årige kvinde har lyst brunt hår med et gråt skær. Hendes hudfarve bærer præg af, at hun ikke har været meget ude i solen. På tidligere billeder på de soiale medier har hun været lyshåret.
Hun svarer på alle anklagerens spørgsmål – men nogle gange er det i afbrudte sætninger.
Ny lydbid, hvor den tiltalte refererer til en samtale med sin tidligere forsvarer.
- Hvorfor helvede har du ikke sagt, at du har taget (den medicin)? fremgår det af lydbidden, at hendes daværende forsvarer ville vide.
Det fremgår også, at tiltalte var overrasket over, at en hårprøve viste, at hun havde taget receptpligtig medicin, hun ikke skulle have adgang til.
- I og med, at jeg er blevet farvet i håret, så troede jeg ikke, man kunne se det, siger den tiltalte på lydoptagelsen.
Endnu en hemmeligt optaget lydfil bliver afspillet.
Tiltalte taler om, at hun havde det dårligt, hun var træt, livet var hårdt – måske skulle hun sige det til politiet. Hun fortæller om samtaler med sin tidligere forsvarer, hvor de taler om, hvad politet har på hende.
- Det kan godt være, jeg skal sige det til politet, siger den tiltalte på lydfilen.
- Var det helt så idylligt, spørger anklageren med henvisning til, at den tiltalte gennem retssagen har fortalt, at hun levede et dejligt liv med en kærlig familie og et arbejde, hvor hun var meget glad for de ældre beboere.
Men på lydfilen taler hun om et helt andet og hårdt liv.
- Ja det var det, for jeg havde jo selv valgt det, siger tiltalte.
Hun elskede sit arbejde og at tage sig af de ældre. Men jo, hun var da træt om aftenen.
- Det har været et helvede i mit hoved de sidste to år, siger tiltalte på lydfilen.
Men i retten bagataliserer hun de bekymringer, hun skal have haft.
Tiltalte mener heller ikke, at hendes mand skal give samtykke til, at politet skal se hans medicinliste.
- Du kan bare sige, at du har haft stesolid. Og hvis de vil se din medicinliste, så skal du sige nej, instruerer den tiltalte sin mand.
Der er ikke noget at komme efter, forklarer hun til anklageren.
Ny lydfil. Den er fra 13. september. Optaget klokken 11.05.
Ægteparret taler om piller, en af de forurettede har fået. Der er rejst sigtelse for et drab og tre drabsforsøg på det tidspunkt.
De taler om spor af piller, der var i to af de forurettede. Den ene mand havde fået to Mirtazapiner søndag aften, siger tiltalte.
- Og det mener de er fordi, jeg har prøvet at tage livet af ham, siger tiltalte.
Anklageren vil vide, hvorfor tiltalte ved, at beboeren har fået to af de pågældende piller?
Lige præcis to?
- To Mirtazepin. Er de hjernedøde eller hvad, siger tiltalte på lydklippet, som tiltalte spiller igen og igen.
Tiltalte afviser. Hun kender ikke noget til pillerne.
Stil spørgsmål