Hvad sker der? Ukraine er blevet stillet moderne kampvogne i udsigt fra vestlige allierede. Men den ukrainske præsident efterlyser allerede yderligere forstærkning i form af kampfly og langtrækkende missiler.
I Danmark har regeringen indgået en aftale med en israelsk leverandør om køb af nyt artillerisystem.
Her kan du følge den seneste udvikling i krigen.
Denne liveblog opdateres ikke længere.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, inviterer Thomas Bach, som er præsident for Den Internationale Olympiske Komité (IOC), til at besøge fronlinjebyen Bakhmut.
Det sker, efter at IOC onsdag åbnede døren for, at russere og hviderussere vil kunne deltage under neutralt flag ved OL i Paris næste år.
- Jeg inviterer Bach til Bakhmut, så han selv kan se, at neutralitet ikke eksisterer, siger den ukrainske præsident ifølge NRK.
Polen vil sende yderligere 60 moderne kampvogne til Ukraine udover de 14 Leopard-2-kampvogne, som landet allerede har doneret til ukrainerne.
Det fortæller den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har fredag takket Polen for donationen.
- Sammen vil vi vinde, skriver han på Twitter.
Tyskland kommer ikke til at sende kampfly til Ukraine. Det siger den tyske forsvarsminister, Boris Pistorius, fredag ifølge CNN.
- Det er helt udelukket, lyder det.
Ukraine har ellers efterspurgt netop kampfly fra Vesten til brug i krigen mod Rusland.
De seneste dage har flere vestlige lande, herunder Tyskland, Polen og USA, meddelt, at de sender kampvogne til Ukraine.
Ifølge Boris Pistorius er kampfly dog en helt anden størrelse end kampvogne og ved at sende kampfly til Ukraine, vil man bevæge sig ud i dimensioner, forsvarsministeren "vil advare mod".
Flere civile er dræbt og såret i en række ukrainske regioner, herunder Donetsk, Kharkiv og Kherson. Det sker som følge af russiske angreb fredag, skriver The Guardian og CNN.
Ifølge de internatione medier er mindst 10 døde, mens mindst 20 civile er såret.
Der vil gå mange måneder, før de kampvogne, som USA har doneret til Ukraine, rent faktisk rammer jorden i Ukraine og kan tages i brug.
Det siger John Kirby, der er talsperson for Det Hvide Hus, til CNN.
- Jeg vil ikke blive for specifik, fordi vi er ved at finde ud af de nøgagtife planer, men der vil gå mange måneder.
25. janaur annoncerede USA, at man donerer 31 M1 Abrams-kampvogne, svarende til én ukrainsk bataljon.
M1 Abrams er USA's primære kampvogn og har været i brug siden 1980, hvor den blandt andet været brugt i begge USA's golfkrige i Irak samt i Afghanistan.
FN's flygtningeorganisation, UNHCR, anklager Rusland for at overtræde "grundlæggende principper for beskyttelse af børn i krigssituationer" under den russiske invasion af Ukraine.
Børnenes rettigheder krænkes, idet Rusland giver ukrainske børn russiske pas og sætter børnene til adoption, lyder det fra Filippo Grandi, der er chef for organisationen, ifølge den amerikanske tv-station CNN.
- I en krigssituation kan man ikke afgøre, om børn har familie eller værgemål. Og derfor kan man ikke give dem en anden nationalitet eller få dem adopteret af en anden familie, før det er afklaret, siger han og tilføjer:
- Dette er noget, der sker i Rusland, som ikke må ske.
UNHCR har ikke nogen statistik over omfanget af ukrainske børn, der bortadopteres til Rusland på grund af begrænset adgang til Rusland. Organisationen søger om adgang, men den har været svær at få, lyder det.
Rusland havde tidligere afvist beskyldningerne om, at ukrainske børn er blevet bortført.
Danmark har sendt våben og andet militært udstyr for mere end fire milliarder kroner til Ukraine, siden Rusland invaderede sit naboland i februar sidste år.
Dertil kommer humanitær bistand for flere hundrede millioner kroner, skriver Ritzau.
Ud over disse beløb kommer den seneste donation på 19 franske Caecar-haubitser, som Danmark også har lovet at sende til Ukraine.
Forsvarsministeriet vil købe nye haubitser-systemer og raketkastere af den israelske våbenproducent Elbit Systems. Den israelske leverandør er kontroversiel, da den har leveret udstyr til Israels operationer i det palæstinensiske selvstyre.
Militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Anders Puck Nielsen mener, at den israelske leverandør kan være valgt, fordi Elbit kan levere et nyt artillerivåben på kort tid.
- En anden overvejelse, man skal gøre sig, er, at våbenkøb også betyder et langvarigt forhold til det land, man køber fra. Der er spørgsmålet også, om Israel er det rigtige valg, siger han til TV 2 og tilføjer:
- Men samlet set mener jeg, at det er et godt artillerisystem, som Danmark køber. Og det vigtigste er, at det bruger standard NATO-ammunition.
Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har fastslået, at regeringen ikke er "berøringsangst" i forhold til Israel.
De nye våbensystemer skal leveres til Danmark hurtigst muligt og i løbet af 2023, lyder det fra Forsvaret. Danmark har brug for nye våben, efter at det er besluttet at donere 19 spritnye franske Caecar-haubitser til Ukraine.
USA's præsident, Joe Biden, kan sætte en stopper for konflikten i Ukraine, lyder det fra den russiske ledelse i Kreml. For det er i høj grad USA, der styrer beslutningerne i den ukrainske regeringsledelse, lyder det.
- Nøglen til Kyiv-regimet er stort set i hænderne på Washington, siger talsmand for den russiske ledelse i Kreml Dmitry Peskov i en pressebriefing fredag.
Det skriver den arabiske tv-station Al Jazeera.
- Nu ser vi, at den nuværende leder af Det Hvide Hus ikke ønsker at bruge denne nøgle. Tværtimod vælger han den vej, som pumper flere våben ind i Ukraine, tilføjer Dmitry Peskov.
Selvom det er Rusland, der har invaderet Ukraine i strid med internationale regler, har Rusland flere gange beskyldt USA og Vesten for at være dem, der forlænger konflikten ved at støtte Ukraine med våben.
Japan har fredag skærpet sanktionerne mod Rusland ved at tilføje nye varer til en liste over eksportforbud og ved at indefryse russiske embedsmænds aktiver. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Japans melding kommer, efter Rusland torsdag lancerede en lang række angreb, der ifølge Ukraine har kostet mindst 11 civile livet og såret flere andre.
De russiske angreb spredt ud over hele Ukraine blev lanceret, dagen efter at flere vestlige lande har givet tilsagn om at ville støtte Ukraine med kampvogne.
Ti regioner i Ukraine må i øjeblikket bruge nødgeneratorer på grund af manglende elforsyning efter torsdagens russiske missilangreb. Det rapporterer Ukraines statslige tv-station, Suspilne, ifølge The Guardian.
Ukraines største statsdrevne energioperatør, Ukrenergo, melder om "betydelig skade" på elnettet, skriver den amerikanske tv-station CNN.
Torsdag affyrede Rusland 70 missiler, hvoraf 47 blev skudt ned, før de ramte deres mål ifølge Ukraine. Derudover udførte Rusland 44 luftangreb, skriver CNN.
Den ukrainske premierminister har fortalt, at hovedmålet torsdag syntes at være energiforsyningen, der også tidligere har været under kraftig beskydning.
Ukraine påstår, at Rusland siden den fuldtonede invasion 24. februar 2022 og frem til 27. januar i år har mistet 124.710 soldater.
Det er generalstaben for Ukraines væbnede styrke, der melder om de russiske tabstal.
Ifølge de ukrainske styrker har Rusland dertil mistet 3182 kampvogne, 6340 pansrede kampkøretøjer og 5001 køretøjer og brændstoftanke.
Hertil kommer 2180 artillerisystemer, 452 raketsystemer, 221 luftforsvarssystemer, 292 fly, 283 helikoptere og 1941 droner ifølge Ukraine. Det skriver den ukrainske avis Kyiv Independent.
Ukraine har opfordret EU's 27 lande til at lade sanktioner mod Rusland omfatte det russiske statslige atomenergiselskab Rosatom.
Men nu gør Ungarns premierminister, Viktor Orban, det klart, at Ungarn vil nedlægge veto mod sådan et tiltag. Det fortalte han fredag i et radioprogram i Ungarn, skriver den franske avis Le Parisien.
Han sagde, at sanktioner mod atomenergi "naturligvis skal nedlægges med veto", og kalder forslaget "udelukket".
Ungarn har selv et russiskbygget atomkraftværk, som landet planlægger at udvide med Rosatom.
Forsvarets efterretningstjeneste i Storbritannien har udgivet endnu en opdatering om den aktuelle situation i Ukraine.
Tjenesten henleder opmærksomheden på udtalelser fra russiske kommentatorer, der de seneste seks dage har hævdet, at Rusland har gjort markante fremskridt og brudt igennem Ukraines forsvarsværker i to områder: Ved byen Orikiv i Zaporizjzja-regionen og ved byen Vuhledar i Donetsk-regionen.
Storbritanniens efterretningstjeneste vurderer, at Rusland rigtignok har gennemført mindre angreb i de to områder, men det vurderes "meget usandsynligt", at russerne har opnået væsentlige fremskridt.
- Der er en reel mulighed for, at russiske militærkilder bevidst spreder misinformation i et forsøg på at antyde, at den russiske militæroperation opretholder momentum, lyder vuderingen fra Storbritanniens efterretningstjeneste på Twitter.
Da Rusland torsdag lancerede missil- og droneangreb på tværs af Ukraine, blev der også hørt kraftige eksplosioner nær Zaporizjzja-værket, der er Europas største atomkraftværk.
Det rapporterer Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), skriver den britiske avis The Guardian.
Det har fået IAEA til at forny opfordringen til at lave en sikkerhedszone omkring anlægget, der er besat af russerne.
Virksomheden Rosenergoatom, der driver Ruslands atomkraftværker, afviser udmeldingen fra IAEA. Rådgiver for Rosenergoatom Renat Karchaa kalder udmeldingen for en "provokation".
Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, efterlyser nye sanktioner mod Rusland og endnu flere våben til Ukraine, efter at de russiske invasionsstyrker har udsat Ukraine for nye dødbringende missilangreb torsdag. Det skriver den britiske avis The Guardian.
Mindst 11 mennesker blev dræbt, og 11 andre såret i en bølge af russiske missilangreb over hele Ukraine torsdag, oplyste den ukrainske beredskabstjenestes talsmand, Oleksandr Khorunzhyi, til ukrainsk tv torsdag.
- Denne russiske aggression kan og bør kun stoppes med passende våben. Terrorstaten vil ikke forstå andet. Våben på slagmarken. Våben, der beskytter vores luftrum, siger Zelenskyj.
Han slår samtidig fast, at der skal arbejdes hårdere på at etablere en domstol, hvor russere kan blive dømt for forbrydelser mod ukrainere.
Danmark skal være med i en såkaldt kernegruppe af lande, der skal undersøge, hvordan russiske ledere kan blive retsforfulgt for Ruslands angreb på Ukraine.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) peger på, at fund af massegrave og beretninger om overgreb understreger behovet for at retsforfølge de russiske internationale forbrydelser.
- Når vi er vidne til de forbrydelser, stiller det krav om handling. Det her er også et spørgsmål om vores ansvar for den internationale retsorden og staters suverænitet, udtaler han i en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet.
Det er Ukraine, der har inviteret lande til at være med. Danmark vil bidrage med juridisk ekspertise, oplyser Lars Løkke Rasmussen.
