Hvad sker der? En 43-årig it-medarbejder fra Østjyllands Politi er tiltalt for at misbruge sin stilling til at indsamle personlige billeder fra 114 politikollaga – heraf blufærdighedskrænkende billeder i 57 tilfælde. Desuden er han tiltalt for at krænke naboer og andre – ligesom han er tiltalt for at tilgå materiale af privat og blufærdighedskrænkende karakter fra afsluttede straffesager, han havde ansvar for at slette – som han i stedet gemte til sig selv.
Det er dag to i retssagen, og i dag skal en efterforsker blandt andet afhøres. Han var med, da politet bevidst slettede en stor mængde beviser i sagen – alle billederne af politikollegerne.
Endnu et vidne skal afgive forklaring – endnu en ansat fra politigården. Jeg bliver imidlertid nødt til selv at takke af for i dag.
Tilbage i retten sidder tidligere venner, naboer og politiansatte kolleger.
Den tiltalte har på intet tidspunkt set på dem.
Tak for at læse med. Vi lukker bloggen for i dag. TV 2 følger sagen.
I dag var anden af i alt fem retsdage.
Vidnet har været sygemeldt to gange. I dag er hun stadig sygemeldt, men hun forsøger at komme tilbage på deltid.
Hun synes, det er svært at sidde lige der, hvor det hele skete. På samme kontor. Med de samme kolleger. Karakteren af billederne er ikke blevet gennemgået, men vidnet har fortalt, at der var mange.
Alle taler om sagen, kolleger fortæller om det, hvis de har mødt tiltalte på gaden.
Vidnet har lidt af søvnløshed. Hun oplever stadig sagen som en belastning.
- Jeg har forsøgt at holde det ude. Nu skal det snart have en ende, siger hun.
Ifølge TV 2s oplysninger er vidnet ikke den eneste af de forurettede, der stadig kæmper med en sygemelding.
Anklageren forsøger at berolige vidnet. Han siger, at 100 andre troede på den samme historie. Hun er ikke alene.
- Jeg har det virkelig frygteligt, siger vidnet. Hun græder tydeligt nu.
- Det var overhovedet ikke det, jeg havde troet. Man føler sig super dum. Bebrejder sig selv. Tænker, at man kunne have gjort det anderledes.
- Men jeg var jo helt ny. Havde det været ude på gaden, så nej. Men det var jo inde på en politigård, alt var sikret, siger vidnet med rystende stemme.
Vidnet skiftede afdeling – til en afdeling, hvor der var videoovervågning.
- Måske er det derfor, at jeg ikke ser ham i noget tid?
Alligevel kommer han en fjerde gang. Denne gang ville han også have, at hun skulle logge ind på sin iCloud. Hun tastede koden, men hun holdt meget øje med, at han ikke kunne se med.
- Jeg havde en dårlig følelse. Men vi er så mange i rummet, at jeg følte, det ville være grænseoverskridende at konfrontere ham med det, når der var så mange andre. Når de nu ikke reagerede, siger vidnet.
Hun havde det som om, hun var den eneste, der ikke havde det godt med det.
Vidnet husker en mandlig kollega, der var til stede, da det skete anden gang.
- Jeg kan ikke sætte en finger på, hvorfor jeg skulle sige nej.
Men hun var aldrig helt tryg ved det.
- Jeg har altid haft en mærkelig følelse ved ham. En rigtig klam følelse, siger vidnet og henviser til en julefrokost, hvor hun syntes, at han var ubehagelig.
Efter tredje gang fik hun en notifikation om, at der var forsøgt adgang til hendes iCloud. Det virkede ikke til at være langt fra der, hvor hun selv var. Så hun koblede det ikke.
Hun kendte ikke den tiltalte. Han præsenterede ikke sig selv, men han havde en trøje på, hvor der stod Koncern IT.
Han sagde, at han havde lagt mærke til, at jeg havde en iPhone, og at han var igang med at lave en test. Han skulle undersøge, om iPhone skulle være den nye tjenestetelefon.
- Jeg synes selvfølgelig, at det er mærkeligt, men jeg er jo helt ny.
Hun forsøgte at spørge ind til det, og han kom med en teknisk forklaring, der omhandlede den måde, efterforskere arbejdede på.
Der var heller ikke andre i lokalet, der reagerede.
Han havde adgang til telefonen i 20 minutter. Vidnet tog tid, og hun så på. Hun stod selv med telefonen i hånden, hun gav ham på intet tidspunkt koder eller andet – men han koblede hendes telefon til sin computer.
Det var i 2019 – i alt skete det fire gange.
Endnu et vidne bliver ført ind. Hun puster ud. Tiltalte kigger stadig væk og gemmer sit ansigt bag en hånd.
Der er tale om en kvinde, der også arbejdede på Politigården i Aarhus. Hendes bistandsadvokat sørger for, at hun har servietter. Hun bruger en med det samme.
Vidnet arbejdede i en kontorstilling hos politet – hun er ikke politiuddannet. Hun havde en iPhone, som hun havde private billeder på.
- Det skete egentlig 14 dage efter, at jeg var startet som elev, siger vidnet.
Vidnet fortæller, at tiltalte havde kontaktet hende og hendes mand. Han havde forklaret, at han intet galt havde gjort i forhold til dem. Han vidste godt, at de var blevet del af sagen.
Han afviste, at han nogensinde skulle have genskabt eller set deres private billeder.
- Men fordi politiet skulle genskabe alt, vi havde derhjemme, må de have genskabt data, skrev han i en besked.
Og derfor var deres billeder havnet i politiets systemer, forklarede han.
Hun tænkte længe over, hvad hun skulle gøre.
- Jeg er et ordentligt menneske og har lyst til at svare folk, siger vidnet.
I stedet sendte hun beskeden til politiet. Og hun blev stadig mere påvirket af sagen.
- En følelse af ikke at kunne være hjemme i mit hus. En følelse af ikke at kunne være i min have.
Hun havde en følelse af, at hans liv bare gik videre, det gjorde hendes ikke.
Vidnets mand havde sat en harddisk til salg på Den Blå Avis. Han havde renset den grundigt inden, regnede de med. Men efter en times tid ringede den tiltalte, han havde lige brug for sådan en harddisk.
- Gad vide, om han havde købt den for at genskabe noget?
Det tænkte vidnet først, men hun og manden blev enige om, at harddisken jo var blevet renset.
I et halvt års tid var de rolige, hverdagen gik videre – men i begyndelsen af 2022 ringede politiet. Der var fundet billeder. Først troede hun, at det jo nok bare var fra nogle fester – men nej.
- Det er dine billeder, sagde efterforskeren til vidnet.
Billederne måtte tiltalte have hentet fra harddisken, som hendes mand i måske ti år havde brugt som backup.
Blandt andet nogle billeder fra et marathon, blandt andet billeder, hvor vidnet lå på en seng og ikke var fuldt påklædt. Billederne havde hendes mand taget i forbindelse med anskaffelsen af en særlig hovedpude, der skulle afhjælpe problemer i nakken.
Der var billeder fra rejser, barnedåb, et bryllup. Billeder fra alle aspekter af ti års familieliv.
- Det er jeres liv? spørger anklageren.
- Ja, det er vores liv.
Retten er sat igen efter frokostpausen, og bistandsadvokat Troels Lind henter det første vidne, der også er en af hans klienter.
Det er endnu en kvinde, der bliver vejledt i, at hun skal tale sandt.
Anklageren takker vidnet for, at hun er mødt op. Hun figurerer som forurettet, og i en mappe på tiltaltes computer har politiet fundet hendes billeder. På mappen er det markeret, at hun og manden har en privat relation til tiltalte.
De boede tæt ved hinanden.
- Alt var i den skønneste orden. Skulle man tro, siger anklageren.
For på tiltaltes computer fandt politet ganske meget materiale, der stammede fra vidnet og vidnets mand.
Mange spørger i kommentarerne ind til, at politet har slettet beviser. Jeg har ikke haft tid til selv at skrive en selvstændig artikel om dette, men læs eventuelt min kollega fra Ritzaus artikel. Han sidder lige ved siden af mig i retten – hvor pressen iøvrigt er enige i, at det er en kontroversiel beslutning, der er værd at se lidt mere på.
Jeg er en anelse forvirret over alt det med den harddisk. Hvorfor blev indholdet slettet - og af hvem og hvorfor? Tak!
@Amalie: Det er sådan set også svært at forstå, men det kom frem i afhøringerne i går.
Kort sagt påstod den tiltalte, at han havde en harddisk med alle billederne, han havde skaffet sig adgang til fra kollegerne på politigårdens private mobiltelefoner - og iøvrigt også fra andre tjenestesteder.
Han havde bundet dem en historie på ærmet om, at han var ved at køre en test for at finde ud af, om iPhones kunne fungere sammen med politiets systemer - det var løgn, og i stedet sugede han alle billeder ud af telefonerne.
Billederne gemte han i en række mapper med den pågældende kollegas navn - i nogle tilfælde efter at have suget telefonen en enkelt gang, i andre tilfælde 20-30 eller måske 50-100 gange.
Han påstod, at harddisken var krypteret i en grad, så ingen andre kunne åbne den. Det tvivler anklageren kraftigt på.
Men han overbeviste efterforskerne under den første politiafhøring den dag, han blev anholdt - og der blev indgået en aftale om, at han åbnede harddisken - og så slettede man filerne. Temmelig kontroversielt.
Du kan eventuelt læse mere i livebloggen fra i går HER. Du skal starte nedefra. Det er lidt bøvlet - beklager, også til den læser, der har nævnt, det er ubelejligt.
Alle pånær tre journalister har forladt retssalen.
Og så den tiltalte.
Han sidder stadig på sin plads med ryggen mod tilhørerrækkerne. Højre hånd er rejst foran den del af ansigtet, man kan se her skråt bagfra.
Under vidnets forklaring dækkede han ligeledes for ansigtet med sin hånd, så hun ikke kunne se ham.
Der er en meget lang række af forurettede, der har et erstatningskrav mod den tiltalte – det vil blive rejst senere i løbet af sagen.
Anklageren gætter på, at der stadig vil være procedurer næste torsdag – netop fordi erstatningskravene tager tid.
Vidnets stemme ryster, da hun fortæller om den måde, hun stadig er påvirket af sagen.
Hun er ikke mødt op som vidne for at få sin tidligere nabo ned med nakken.
Vidnet forlader retssalen sammen med sin mand.
Der er pause til klokken 13. Herefter er indkaldt tre yderligere forurettede.
Vidnets bistandsadvokat tager over. Han spørger ind til, hvornår vidnet fik mistanke.
Det var ikke i begyndelsen. I begyndelsen forsøgte de at være der for deres ven. Vidnets mand kørte ham til psykiatrisk skadestue et par dage efter anholdelsen.
- Da de kommer hjem, siger han, at han ikke har gjort os noget. Men jeg kan huske, at jeg sagde, at det ikke passede.
- Jeg havde mistanke. Der var sket nogle ting, når han havde været på arbejde, siger vidnet.
Så hun var ikke overrasket, da en efterforsker ringede og sagde, at de indgik i sagen.
Sagen er og har været et kæmpe, kæmpe samtaleemne. Vidnet bliver hele tiden konfronteret med det skete. Hun har haft brug for professionel hjælp, og hun er tydeligt påvirket i retten.
- Det er så omfattende. Det er så mange naboer og venner, der er påvirket af det her, siger vidnet.
- Hvordan fanden får man tillid til hinanden igen?
På et tidspunkt havde datteren været i byen. Så havde tiltalte pludselig været der, og datteren fik et panikanfald. Vidnet forstår ikke, at han ikke bare gik.
Vidnet fortæller, at datteren på et tidspunkt er panisk. Hun kommer løbede og fortæller, at nogen prøver at trænge ind i hendes iCloud. De kan se, at det er den nu tiltalte – men han har en god forklaring.
Det var bare fordi, at han ikke havde logget ud sidste gang, han hjalp datteren.
Tiltalte forklarede, at datteren skulle trykke ok på den mail, hun havde fået, der alarmerede hende om et eksternt log in-forsøg.
Det endte hun med at gøre, men vidnet frygter, at tiltalte siden da har haft adgang til datterens konto, billeder, hvor hun opholdt sig.
- Som det virker for mig nu, så er det meget gennemtænkt, siger vidnet.
Vidnet fortæller, at den tiltalte havde koden til hendes iCloud. Til datterens iCloud. Datteren havde undret sig - på et tidspunkt sagde han bare koden, han kunne huske den.
Moren affejede datterens bekymring. Han havde hjulpet dem med at sætte flere systemer op, og nu havde han brug for hjælp til en iPhone.
- Han har hjulpet os så mange gange. Hvis han har brug for hjælp, så skal han have det, siger vidnet.
Anklageren forklarer, hvilke billeder, der blandt andet indgår i materialet. Private graviditetsbilleder, billeder fra festlige situationer, et dokument om datterens uddannelse.
Vidnet konfronterer på et tidspunkt den nu tiltalte.
- Han siger, det er rigtigt. At han ikke har gjort det for at gøre nogen ondt, siger vidnet.
Hun spører ind til billederne af datteren. Hvad, hvilke, hvorfor?
- Han siger, at han kun har set billeder af hende i en top. En top, om man må kalde det det. Det sagde han, siger vidnet.
Anklageren siger, at det fylder meget i afhøringsrapporterne, at vidnet har været meget bekymret. Især over hvilke billeder af datteren, den tiltalte har haft. Hvor de er nu. Om de kan dukke op.
- Den tillid, der er brudt, den kæmper vi også med nu. Vi kan jo ikke regne med noget, siger vidnet.
Tiltalte hjalp, da vidnet skulle have slettet en masse indhold fra en computer, hun skulle skille sig af med. Men det var ikke det eneste.
- Vores store pige købte en computer, som han hjalp med at sætte op, siger vidnet.
Da han skulle overføre nogle billeder til vidnet, var det meget lettere, hvis han fik en usb-stift, som han kunne lægge det på, forklarede han. En lagringsenhed, hvor hele familiens billeder lå.
- 15-17 års liv har der så været fri adgang til?, spører anklageren.
- Ja.
