Hvad handler retssagen om?
En tidligere it-ansat i politiet er tiltalt for at have hacket 140 kollegaers telefoner over en periode på elleve år.
Han er også tiltalt for at have filmet en kvindelig ansat gennem nøglehullet til damernes omklædningsrum på politigården i Aarhus.
I dag er første af i alt fem retsdage.
Tak for at læse med. Vi lukker bloggen for i dag, men jeg fortsætter dækningen i morgen, hvor en efterforsker blandt andet skal afgive forlaring om den aftale, der blev indgået med den nu tiltalte om, at alle filerne med billeder af politikolleger skulle slettes.
Det er en usædvanlig aftale, som Den Uafhængige Politiklagemyndighed har undersøgt – uden at kunne finde den ansvarlige.
Jeg har været kollega med tiltalte og kender ham godt. Hvordan kan han få lov til at skifte navn når han er anholdt?
@Michael: Det er slet ikke usædvanligt. Både sigtede og tiltalte på fri fod og personer, der sidder varetægtsfængslet eller afsoner en dom, kan ændre navn. For eksempel hedder Peter Lundin i dag Thomas Kristian Olesen – uden yderligere sammenligning.
Har anklageren sagt, hvilken straf han går efter?
@John Jensen: Spørgsmålet om straf er ikke berørt endnu. Og bliver det næppe før de afsluttende procedurer. Flere har faktisk spurgt ind til dette – men jeg kan ikke svare andet, end at sagen er rejst som domsmandssag, hvilket betyder højest fire år.
Et par andre advokater her ved retten diskuterede også længden af dommen, men de var også meget i tvivl. Paragrafferne er flettet ind i hinanden, og der er en række andre omstændigheder, der kan trække dommen både op og ned. Formentlig afsiges den 19. eller 20 januar.
Hvorfor er der afsat fem retsdage, når anklageskriftet ikke er ret stort og tiltalte har erkendt de fleste forhold, som de er beskrevet?
@Pia Jensen: Det kan også godt være, sagen ender med at være kortere end det. For eksempel er fire af de første otte vidner nu aflyst. Imidlertid er der lavet aftaler og aftalt tidspunkter med flere andre vidner, så en del skal justeres, hvis sagen skal kortes af. Indtil videre begynder vi en halv time senere i morgen – og retten holder nok en længere frokostpause.
Retsmødet er slut for i dag. Dagen blev kortere end forventet, for det planlagte vidne er aflyst. Flere af tilhørene ser imidlertid trætte ud.
En kvinde, der er forurettet i sagen, leder efter ordene. Det er svært at beskrive, hvad hun tænker om det hele.
- Der er mange løse rygter og formodninger, som vi alle sammen har gået og talt om. Det er rigtig mærkeligt at høre det sagt højt, siger hun til sidst.
Det fremgår, at matrialet i sagen er så omfattende, at alle de gemte billeder ikke er blevet gennemgået af politiets efterforskere.
- Materialet er så omfattende, så man har foretaget stikprøver, siger anklageren.
Hvilket altså ikke gælder billederne fra de politiansattes mobiltelefoner. Det blev alt sammen slettet 29. marts 2021.
Der er også fundet 16 børneporrnografiske billeder på en harddisk, der er beslaglagt i tiltaltes køkken. Anklageren siger, at billederne ikke er blevet slettet, han har set dem. Og han er ikke i tvivl om, at der er tale om ganske unge forurettede.
Desuden er der fundet fem billeder af pornografisk karakter af personer under 18 år på den tiltaltes arbejdscomputer.
- Jeg er dybt rystet over at blive sigtet for det, siger den tiltalte.
Han afviser, at han skulle have ledt efter, fundet, gemt eller interesseret sig for den slags. Måske har det været mellem noget andet materiale, og så er det bare kommet med. Det er hans forklaring.
- Jeg er sindssygt ked af, at det overhovedet bliver nævnt. Det kan jeg godt sige, siger den tiltalte.
Anklageren gennemgår billeder, der er fundet på tiltaltes computer.
Desuden købte, solgte og fik den tiltalte flere computere og harddiske. Anklageren vil vide hvorfor?
- Jeg solgte dem videre. I starten var det rigtig fint, men ..., siger den tiltalte og leder efter ordene.
Han forklarer, at han anså det købte for at være hans, og derfor så han ikke noget galt i at genskabe det, der eventuelt måtte ligge gemt på computerne. Han gjorde det for ikke at komme i problemer ved et videresalg, forklarer han.
Altså som udgangspunkt for at beskytte de personer, han gemte billeder fra.
- Jeg er enig i, at det er så lavt at gøre. Men det har jeg jo gjort, siger den tiltalte.
I nogle tilfælde gemte han også oplysninger om personernes skatte- og lønoplysninger.
- Aldrig nogensinde. Jeg har aldrig kigget i dokumenter og den slags. Det interesserer mig overhovedet ikke. Det gør det ikke, siger den tiltalte.
Der er også rejst tiltale for, at den tiltalte skal have skaffet sig adgang til flere kvindelige naboers data.
Han afviser på det skarpeste, at han skulle have interesseret sig for billeder af mindreårige.
En nabo endte med at tro på samme forklaring som kollegerne på politigården, en anden bad om teknisk hjælp.
I det første tilfælde afviser han, at han gemte noget – i det sidste tilfælde hjalp han med at genskabe indholdet af computeren, hvorefter han gemte en kopi på sin egen computer.
På tilhørerpladserne er der nu enkelte tomme sæder. Men mange er stadig besat af tidligere kolleger fra Østjyllands Politi.
På intet tidspunkt har jeg set, at den tiltalte skulle have set ned mod tilhørerne – men inden han gik ind i retslokalet i morges, fik han at vide, at alle pladser var fyldt.
Tiltalte havde til opgave at slette eller destruere materialet fra tidligere sager.
Men i 104 tilfælde havde han været inde og se på og gemme dele af udlæsninger af mobiltelefoner, som havde været i politiets varetægt i forbindelse med de afsluttede sager.
Anklageren gennemgår de sager, som den tiltalte it-ansatte har interesseret sig for. Den tiltalte mener selv, der var tale om temmelig gamle sager – det er anklageren ikke enig i.
Anklageren gennemgår, hvad efterforskerne har noteret om de gemte billeder.
- Der er tale om hverdagsbilleder fra ferier og fester, siger anklageren om flere sager. Både sager om vold og om skydevåben.
I en sag om vold og trusler var der mest tale om billeder fra hverdag og fest, men der var også billeder af personer, som var lettere afklædt.
Den tiltalte er også tiltalt for at gemme blufærdighedskrænkende materiale i forhold til omkring 50 personer, som går igen i flere forskellige sager.
- Det siger mig ikke noget med de navne der, siger den tiltalte.
- Så er det spørgsmålet, hvordan det her materiale er endt på din arbejdscomputer? spørger anklageren.
- Mit bedste bud er, at det har været noget efterforskningsmateriale, der skulle fjernes. Eller også har det ligget på en harddisk, siger den tiltalte.
Der er tale om materiale fra 46 kvinder og 4 mænd.
Anklageren præsicerer en del af tiltalen. Der er ikke tale om, at den tiltalte uberettiget har slået op i politiets registre – det er der ikke ført bevis for. Han har haft adgang til usb-nøgler, harddiske og andet materiale med afsluttede sager, som han skulle destruere som en opgave i sit arbejde.
- Jeg har altid været nysgerrig på de her ting. Og når vi skulle destruere de her ting, så har jeg så haft den inde på computeren. Og så har jeg kigget på det efterfølgende.
Anklageren vil vide, hvad han kiggede efter?
- Jeg aner det ikke.
Den tiltalte siger, at han ikke havde nogen særlige interesser i det materiale, han kiggede i. Men jo, det var primært billeder, han gemte.
Anklageren vil vide, hvorfor han overhovedet har interesseret sig for, hvad mistænkte, vidner eller andre måtte have på deres computere?
- Nysgerrighed over, hvad der foregår i andres liv, forsøger den tiltalte at forklare.
Anklageren presser ham. Var der ikke også noget andet, han interesserede sig for?
- Om der er nogen, der har badetøj på, eller hvad det nu kunne være, indrømmer den tiltalte.
Og jo. Også om de ikke havde tøj på. Eller om de dyrkede sex.
Den tiltalte tilstår, at han har filmet ind gennem nøglehullet til et omklædningsrum på politigården.
- Det er sådan noget, man ikke forventer af en voksen mand, siger anklageren.
Den tiltalte forklarer, at han satte sin tjenestemobil op til nøglehullet, og så filmede han bare.
- Det var til sidst, at det hele bare snurrede rundt i knolden på mig, siger den tiltalte.
Han gemte optagelsen, der varede 44 sekunder. Det var en uges tid inden, han til sidst blev anholdt.
Ved ransagningen af tiltaltes stationære pc, der stod på hans daværende arbejdsplads på politigården, fandt man flere harddiske.
Her var en liste med Excel-filer, hvor der var noteret adgangskoder til en række kollegers iCloud – altså det sted, hvor man kan lagre filer og billeder online.
- Det var en genial idé at taste det ind, så man havde styr på det, siger den tiltalte.
Men det viste sig, at han ikke kunne bruge kodeordene, fordi der blev brugt en såkaldt tofaktorgodkendelse.
I et enkelt tilfælde kan tiltalte dog godt huske, at han ændrede indstillingerne på en konto, så det var hans egen telefon, der kunne godkende, at han gik ind i den pågældende iCloud.
Som IT mand chokeres man dagligt over, hvor blind tilliden er fra brugerne. Folk giver mig dagligt deres passwords. Og det er fra chefer til gulvfolk. IT-sikkerhed er i meget høj grad bundet op på tillid til IT-folk. At misbruge den tillid ville være ekstremt nemt. I,sær, hvis man er typen folk kan lide.
@Jesper: Tak for din kommentar. I den her sag er der netop tale om politifolk, der af natur er skeptiske. Flere har endda været mistænksomme, men andre kolleger har overbevist dem om, at alt var i orden. Ofrene har handlet helt, som stort set alle andre ville have gjort.
Når frokostpausen er overstået, skal optagelserne af en politikollega i et omklædningsrum behandles.
Det står ikke helt klart, om de pågældende optagelser stadig findes – eller om de også er slettet.
Tiltalte er ikke afhørt om sagens sidste forhold – alt det, der ikke handler om politikollegernes telefoner.
I frokostpausen har han ikke forladt retslokalet. Han sidder med ryggen til tilhørerrækkerne, så han ikke kan se de mange tidligere kolleger. Hvoraf mange er forurettede i sagen.
Bistandsadvokat Miriam Michaelsen er også til stede i retten. Hun repræsenterer flere af de forurettede – også nogle, der skal afgive vidneforklaring senere i sagen.
Andre forurettede har hun talt med i dag. Om hvorfor de er mødt op. De ville se den tiltalte i øjnene. Og så ville de holde op med at skamme sig over noget, de på ingen måde selv er skyld i.
- For dem har det handlet om at aflevere skylden og skammen til nogle andre end dem selv. Altså til den tiltalte, siger Miriam Michaelsen.
Forsvareren stiller tiltalte en række spørgsmål.
Hvorfor han ikke bare slettede det hele, når han mærkede, at isen knækkede under ham?
- Der var et eller andet sted stærke kræfter, der gjorde, at det skulle jeg bare ikke, siger den tiltalte.
Der var tale om et afhængighedsproblem. Et misbrugsproblem.
Forsvareren læser navnene op på en række politifolk, der var til stede under afhøringen den første dag på politigården. Det føltes som rigtigt mange; det føltes, som om der stod en kødrand omme bagved ud over ham, han sad ved siden af.
Måske var det en fem stykker. Måske var der fem politifolk.
Afhøringen er umiddelbart færdig, og der er frokostpause til klokken 13.
Konkret var det en it-mand fra politiets afdeling NC3, der slettede materialet. Det er afdelingen, hvor mange af Rigspolitiets it-eksperter er samlet.
- Han havde forstand på det, siger den tiltalte.
Den tiltalte rørte ikke selv computeren, men NC3-medarbejderen var dygtig. Han fik slettet det hele, så det aldrig igen har kunnet genskabes.
Det er ikke kommet frem, hvem der havde ledelsesansvaret og traf beslutningen om, at alle beviserne skulle slettes.
Hvordan han reagerede under den første afhøring?
- Jeg er så presset. Det er jo helt sindssygt. Jeg reagerede på den måde, at jeg gik helt i baglås, siger den tiltalte.
Han ved godt, det lyder helt skørt, at han ønskede, at materialet skulle slettes, for at flere ikke skulle se det. Når nu han selv havde set det. Han fandt på, at materialet skulle slettes.
- Det var min idé, ja.
Anklageren spørger ind til den aftale, der blev indgået.
- Det gik ud på, at harddisken var krypteret. Og hvis de gerne ville have adgang til den, kunne de se mapperne, som de var, og så skulle det slettes, siger tiltalte.
Hvilket skete.
Anklageren spørger ind til, om harddisken virkelig var krypteret i en grad, så efterforskerne eller politiets teknikere ikke ville kunne have skaffet sig adgang til den?
Det kunne de muligvis godt have gjort, nikker den tiltalte. Krypteringen var ikke avanceret.
Men de købte hans postulat. Mapperne blev åbnet en efter en – og slettet efter aftale.
Slettet, så bevismaterialet helt usædvanligt ikke indgår i denne retssag.
Der var tale om hundredtusindvis af billeder og videoer, mener anklageren. Men den tiltalte har ikke noget overblik. Der var mange. Rigtigt mange.
- Kunne du mærke isen knække under dig, da det blev marts 2021? spørger anklageren.
Det kunne han godt.
- Mine dage sejlede sådan set lidt derudad. Jeg vidste inderst inde godt, at det her bliver jo opdaget uanset hvad. Jeg havde en forestilling om, at der nok var nogen, der bankede på døren en dag.
Faktisk var han henne ved et par af de kvindelige jurister for at sige undskyld.
- Jeg vidste godt, at det ikke var skide smart, det her.
Den tiltalte forsøger at nedtone, hvor ofte og hvor meget han er gået ind på diverse telefoner.
Han gør meget ud af at fortælle, at han ikke har delt materialet eller billederne med nogen.
- Aldrig nogensinde.
Det var også medvirkende til, at han efter sin egen forklaring indgik en aftale om, at materialet skulle åbnes – og slettes. Så det ikke cirkulerede rundt omkring.
- Kan du prøvet at beskrive noget af det mere eksplicitte, du har fundet? spørger anklageren.
Den tiltalte puster. Han ved godt, hvad anklageren vil.
- Det er en bred palet. Der er nogle, der har badetøj på. Og nogle, der var nøgne, siger den tiltalte.
- Har du også set billeder af ansatte, der havde sex? vil anklageren vide.
- Måske en enkelt.
Har du set billeder af ansatte uden tøj på?
- Ja.
Og jo, han havde også hentet film – ikke kun billeder.
Også billeder af ansatte, der ikke havde tøj på, som poserede, mener anklageren
Stil spørgsmål