Hvad sker der? En 60-årig sosu-hjælper er tiltalt for at have dræbt en beboer og forsøgt at dræbe tre andre på et plejehjem i Randers. I dag er flere vidner blevet afhørt i retten.
Denne liveblog opdateres ikke længere
Tak for at læse med i dag – og tak for gode spørgsmål og kommentarer. Jeg har samlet flere af spørgsmålene i forskellige opslag og håber, at der ikke står for mange tilbage, selvom vi ikke fik lov til at udgive en detaljeret liveblog.
Meget vil også være beskrevet i artikler, som min gode kollega Emil Færch har forfattet.
Retssagen fortsætter 22. og 23. januar med flere vidner.
En ting undrer mig. Hvorfor står en ellift i et medicinrum? Hvis den skal bruges i nødstilfælde, hjælper det efter min mening ikke, at den står, hvor der skal brik for at komme ind, og ikke alle har den brik. Desuden er der vel ofte et stik til liften, så den kan bruges, selvom den ikke er ladet op.
@Anette Thomsen: Centerleder Susanne Tvede har i dag forklaret, at liften stod i medicinrummet, fordi elektriske maskiner ikke måtte stå på gangene. Og liften har netop været tiltaltes forklaring på, at hun så ofte gik ind i medicinrummer. 25 gange alene i de to til tre måneder op til indlæggelserne, hvor hendes ni kolleger tilsammen var inde 16 gange.
For at bruge eller oplade liften, har tiltalte forklaret. Hun har også sagt, at hun ikke er så stærk som kollegerne, og derfor brugte hun liften mere.
I dag har centerleder Susanne Tvede forklaret, at en sosu-hjælper intet havde at gøre i medicinrummet, hvis ikke det handlede om liften. Og den står der ikke længere.
Hej Teknisk spørgsmål til ofret med hjertestop: Hvis et offer for forsøg på manddrab dør men genoplives, skal man så dømmes for manddrab eller forsøget herpå? Ofret er jo teknisk set dødt?
@Sofie: Det er et godt spørgsmål, der ikke findes et klart svar på. Afgår offeret ved døden som direkte følge af forgiftningen, vil man kunne dømme for drab. Kan der imidlertid skabes tvivl om dødsårsagen, om den for eksmel kan være kommet efter indtagelse af smertestllende morfin udleveret af sygehuset eller et bøjet ribben – så kan rettens kendelse ende med at tage forbehold for dette. Det kan blive kompliceret, og det kan også ende med, at anklager vil forsøge at lægge vægt på, om forsættet har været, at offeret skulle dø.
Forsvarer Henrik Garlik tager over. Han vil vide, om vidnet kan have skadet den nu afdøde kvinde, da hun gav hende hjertemassage.
Der blev formentlig bøjet et ribben, men det fik ambulancepersonalet at vide. Måske står det ikke i rapporten, men det hele var en stresset dag.
Forsvareren vil formentlig forsøge at påvise, at afdøde fik skader, som ikke havde noget med medicinen og forgiftningen at gøre.
Vidnet rejser sig fra vidneskranken, og på vej til en tom plads på bagerste række puster hun ud.
Retsmødet er slut for i dag.
Anklageren spørger ind til medicinhåndteringen, men vidnet har ikke samme oplevelse som tiltalte af, at systemerne på Tirsdalen ikke fungerede.
Hun svarer også på spørgsmål om gulvliften, og hun nikker til, at det skal registreres, hvis der sker en faldulykke.
Jeg kan ikke gå fuldstændig i detaljer i forhold til vidnets svar, selvom mange spørgsmål her blandt læserne handler om medicinhåndtering, og hvem der skriver hvad i notaterne.
Men de sidste to vidner, der var på vagt den 27. om morgenen, fortæller om en aldeles kaotisk vagt.
Gennem et vindue så vidnet ind til endnu en kvindelig beboer, der stadig lå i sengen. Det var ikke almindeligt. Hun var ikke helt væk, men hun kunne kke sige noget.
De valgte at tilkalde vagtlægen i stedet for en ambulance, men beboeren fik det dårligere, og lægen tilkaldte en ambulance.
Herefter blev hun tilkaldt til den sidste mand, der også var ukontaktbar og også havde brug for en ambulance.
Dermed var fire beboere sendt med ambulance til hospitalet i løbet af få timer.
Helt usædvanligt, mener vidnet. Hun har aldrig oplevet noget lignende.
Dagens sidste vidne er en sosu-assistent, der var på arbejde den 27. Det var hende, der gav hjertemassage til den første beboer, der blev fundet dårlig.
Anklageren beder hende beskrive det, som hun husker fra den pågældende vagt.
- Ikke efterrationaliseringer men det du kan huske fra den gang, siger anklageren.
De var tre kolleger, der alle mødte klokken 7.
Vidnet fortæller, hvordan hun gav hjertemassage, efter hun blev tilkaldt til den mandlige beboer.
Herefter fortæller vidnet, at en afløser sagde, at kvinden, der senere døde, lå og sov på sin sofa – hvilket fik vidnet til at blive urolig, for man plejede at kunne vække hende.
Hun løb over til den kvindelige beboer i ældreboligerne, og igen var der brug for at ringe 112 og for hjertemassage.
Vidnet fortæller om en kaotisk vagt på Tirsdalen 27. februar 2022, hvor i alt fire beboere blev indlagt.
Efter selv at have hjulpet til ved to herrer i plejeboligerne og have hørt, at nogen hastigt løb over i ældreboligerne, blev hun selv kaldt derover. Til en kvinde der også var blevet dårlig.
Hun kunne slet ikke forstå, hvad der skete. Hun beskriver dagen som en dag, hun aldrig nogensinde vil glemme.
Efter et par andre besøg i lejeboligerne gik vidnet videre til endnu en herre, der havde samme symptomer.
Ikke helt så slemt efter hendes opfattelse, men han måtte også have hjælp. Igen blev der ringet 112.
Men inden da havde hun hørt løbende skridt ude på gangen. Der var noget helt galt ovre i ældreboligerne. Vidnet vidste ikke, hvad det handlede om – vi ved nu, at det var hjælpen, der blev tilkaldt til kvinden, der senere mistede livet.
Anklageren går videre til dagen efter, som han beskriver som en vagt, hvor intet var, som det plejede.
Vidnet og hendes kollegar var mødt ind klokken 7, og dagen begyndte, som den plejede.
Anklageren har tidligere beskrevet, at det var en af mændene, der blev fundet først. Alarmopkaldet til 112 fandt sted klokken 08.08.
Vidnet forklarer, hvordan beboeren lå fuldstændig livløs med besværet vejrtrækning. Hun tilkaldte en kollega, og med vejledning fra 112 over telefonen gav de hjertemassage.
Beboeren vendte tilbage til livet, og en ambulance kom.
Efter planen er der to vidner tilbage i dag. Den første er en kollega fra Tirsdalen, der var på arbejde den 27. om morgenen.
Retsformanden gør opmærksom på, at hendes arbejdsgiver har givet tilladelse til, at hun afgiver forklaring.
Hun er ansat som socialpædagog, hvilket overrasker anklager Jesper Rubow. Han troede, hun var sosu-hjælper.
Vidnet fortæller, at hun i det store hele også er sosu-hjælper – hun har bare nogle ekstra kompetencer.
Det er den 27., som hun primært skal afhøres om, men hun var også på arbejde dagen før – den 26., hvor de fire forurettede alle sammen skal være blevet forgiftet.
Hun erindrer ikke, at noget skulle have været anderledes. Ikke med de to mænd som hun så på den pågældende vagt.
Alle er ved at være på plads igen.
Ved retssagens begyndelse var der seks nævninge og to reservenævninge, der kan træde til, hvis noget sker. Nu er der kun syv i alt.
Nævning nummer seks blev fritaget ved indledningen af dag to – årsagen står ikke klart, men Ekstra Bladet havde beskrevet, hvordan vedkommende var faldet i søvn i løbet af den første retsdag.
Efter at det sidste vidne var færdig med sin forklaring, fik hun et kram af den tiltalte, der igen var tydeligt berørt.
Vidnet havde kun været på vagt med tiltalte et par gange før.
Anklageren spørger meget ind til, hvem der gjorde hvad hvornår på vagten, og hvorfor det var tiltalte, der skrev i et notat, at en af beboerne havde taget al sin baclofen på én gang.
Det var vidnets ansvar at tage sig af beboeren.
Det ved vidnet ikke.
Der er frokostpause.
Egentlig skulle der have været frokostpause, men anklageren beder retten tillade endnu et vidne.
Det er en kvinde, der var på arbejde som sosu-hjælper sammen med tiltalte på vagten 26. februar om aftenen – dagen inden de fire beboere blev indlagt 27. februar.
- Hun har siddet og ventet længe, siger anklageren.
Vidnet var kaldt ind på en ekstravagt – hun plejer at arbejde på en anden afdeling.
Liften stod i medicinrummet, fordi der ikke må stå maskiner med elektrisk opladning på gangene. Det gør den ikke mere.
Forsvareren forsøger at komme ind på de tilsynsbesøg, Styrelsen for Patientsikkerhed har aflagt på plejecenteret. Han vil gerne frem til, at det ikke kun er frivilligt, at Susanne Tvede og Tirsdalen har strammet op på procedurerne.
Blandt andet blev der lavet en regel om, at medarbejderne skulle gå rundt to og to. Det skete for at skabe tryghed efter indlæggelserne.
Forsvarer Henrik Garlik tager over. Han spørger ind til omklædningsrum, skiltning over medicinrummet, et kælderrum.
Han interesserer sig for de gule spande, som tiltalte tidligere har beskrevet blev brugt til at indsamle overskudsmedicin.
Anklageren søger at påvise, at afleveringen af overskudsmedicin ikke har været helt efter bogen.
I kælderen stod en af spandene, og det var en fejl.
Vidnet forklarer, hvordan adgangen til medicinrummet var.
Tiltalte har tidligere forklaret det samme: at sygeplejersker, sosu-assistenter og sosu-hjælpere alle havde adgang til rummet. Medhjælperne alene, så de kunne hente en lift, der stod derinde.
Liften brugte tilalte tit, har hun fortalt, og det var derfor, at hendes nøgle er registreret brugt 25 gange i månederne op til indlæggelserne.
Det er flere registreringer end alle kollegernes tilsammen.
Susanne Tvede gør det klart, at sosu-medhjælpere ikke har noget at gøre i rummet, hvis ikke det er for at hente liften, der bliver brugt til faldulykker.
TV2 ØSTJYLLAND har tidligere beskrevet, at det i september 2021 blev konstateret, at der forsvandt medicin fra medicinrummet. Derfor kom der lås på døren, som loggede, hvem der låste sig ind. Tyverierne er politianmeldt – men der er ikke fundet en gerningsmand.
Tiltalte gjorde i sin forklaring meget ud af at forklare, at det efter hendes mening flød med medicin på Tirsdalen. At hun samlede løse piller op fra gulvet, som hun stoppede i lommerne, og at hun tog nogle pilleæsker med hjem, for at de ikke skulle ligge og flyde.
Susanne Tvede forklarer omkring medicinhåndteringen og de opgaver, en sosu-medhjælper har. De indebærer ikke at udmåle medicin til beboerne.
Hun forklarer blandt andet om journalføring, om beboernes medicinkort, og at ingen på plejehjemmet må udskrive medicin – og at ingen må give medicin, som ikke er ordineret af en læge.
Hun fortæller overordnet om de arbejdsgange, hun ser på Tirsdalen. Det, hun beskriver, vil være efter den gældende lovgivning, som den er formuleret i 'Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler'.
I sidste ende er det Susanne Tvedes ansvar, at medicineringen er foregået korrekt. I lovteksten hedder det om blandt andet plejehjem, at:
"På steder uden en fast tilknyttet læge/tandlæge er det stedets overordnede administrative ledelse, der skal sikre, at der er udarbejdet de nødvendige instrukser for en fagligt forsvarlig tilrettelæggelse af håndteringen af lægemidler.
Den administrative ledelse skal også sikre, at medhjælperne er instrueret i, hvordan de skal reagere ved tvivl om en lægemiddelordination, og hvilken lægemiddelhåndtering de som udgangspunkt ikke kan varetage fagligt forsvarligt."
Næste vidne er Susannne Tvede, der er centerleder på Tirsdalen. Hun har været chef i 20 år, og hun var leder for tiltalte.
Anklageren har også forklaret, at Susanne Tvede har fungeret som kontaktperson for politiet i forhold til arbejdsgangene på plejecenteret.
Kort efter hun har sat sig på sin plads og beskrevet, at tiltalte var omsorgsfuld, begynder den tiltalte at tørre sig under øjnene. Lydløst, men tydeligt græder hun.
Igen ser hun ned i bordet.
Retten er sat igen efter en kort pause, og retsformanden indleder med at huske pressen på, at der er tale om et forbud mod liveblog. Altså mod direkte og detaljerede gengivelser af vidnernes forklaringer.
Det har en højesteretskendelse fra en tidligere sag gjort rede for.
Imidlertid er det sådan, at domstolene de senere år er nået frem til, at forbuddet gælder samtidige, direkte og detaljerede gengivelser af det, der bliver afgivet forklaring om. At man godt kan gengive det, der sker, i generelle vendinger.
