Preben Damgaard er død efter kort tids sygdom
Erhvervsmand og it-investor Preben Damgaard er død efter kort tids sygdom i en alder af 59 år, oplyser Damgaard Company på det sociale medie Linkedin. Sammen med sin storebror Erik Damgaard grundlagde han virksomheden Damgaard Data i 1983. De udviklede et bogføringsprogram og blev knap to årtier senere milliardærer på at sælge livsværket til Microsoft.