Ukraines førstedame: Russere bruger voldtægter som våben
Ukraines førstedame sagde mandag, at russiske soldater må drages til ansvar for voldtægter og andre seksuelle forbrydelser begået mod ukrainske kvinder.
- Det er et instrument, som de benytter sig af som et våben. De bruger det systematisk og åbent, sagde Olena Zelenska ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.
Udtalelsen faldt mandag, hvor hun deltog i en international konference i London mod seksuel vold i krig og konflikter.