Krimi

Piratsag for retten

Hvad sker der? I en usædvanlig sag kommer en nigeriansk mand mandag for Københavns Byret.

Her er han tiltalt for at have udsat danske soldater for livsfare under en ildkamp i Guineabugten ud for Vestafrika i november sidste år.

Han blev som den eneste formodede pirat fra angrebet bragt til retsforfølgning i Danmark.

Livebloggen opdateres ikke længere.

Den åbne del af dagens retsmøde er slut.

Retten sættes igen onsdag, hvor der er indkaldt en længere række vidner.

Skyd ikke

- Det var en forfærdelig situation. Vi ved ikke, hvad vi havde gjort dem, siger den tiltalte.

Forsvareren mener stadig ikke, han har hørt det, han gerne vil høre. Dommeren mener, at hændelsesforløbet er forklaret.

- Jeg hører en af de andre sige, at de vil slå os allesammen ihjel, siger den tiltalte.

Så hører han en af de andre i båden sige: "Skyd ikke, skyd ikke" til en af de andre. 

Forsvareren spørger ind til, at den tiltalte ikke mener, at de befandt sig i internationalt farvand. 

- For at være i internationalt farvand skal man langt længere ud, siger den tiltalte.

Han får at vide, at han får mulighed for at tale om sine personlige forhold fredag.

Retten holder nu pause, og når sagen genoptages, vil der være lukkede døre.

Det vil ske, når forsvarets video bliver afspillet. 

Hørte ikke varselsskud

Den tiltalte afviser, at man talte om at bruge våbnene - eller at han selv skulle have haft et våben. Eller skulle have affyret et våben.

Han så eller hørte heller ikke en radio ombord på båden. 

Dermed afviser han, at han skulle have hørt advarslerne, som helikopteren skal have givet til båden over radioen.

- Det var helikopteren, der kom og skød mod os, siger den tiltalte. Han fastholder, at helikopteren skød først. 

Han husker ikke, at der var skud, som ramte langt fra deres båd. Han husker ikke nogle varselsskud.

Hvorfor våben i båden?

Forsvarer Jesper Storm Thygesen tager over. Han siger, at den tiltalte har en del ting, han gerne vil forklare i forhold til sine personlige forhold.

Men først nogle spørgsmål omkring de indledende aftaler, inden de ni mand sejlede ud i båden. 

Den tiltalte forklarer, at han kom til båden, efter alle de andre var ankommet. Han kendte kun en af mændene, der pegede lederen ud. De talte sammen. 

- Jeg spurgte, hvor det skib var, som vi skulle hente ind? Han sagde, at det var på havet ikke så langt væk. 

Han spurgte også ind til hvorfor der var våben ombord på båden? Det var, at der var sikkerhedsfolk langs kysten. 

Han svarer ikke helt det, som Jesper Storm Thygesen vil have frem. Det er, at de bevæbnede mænd i båden i den tiltaltes optik var sikkerhedsfolk.

7000 dollar

Der er to anklagere. Den anden tager over - han vil vide, hvorfor den tiltalte overhovedet var ombord på båden, når hans rolle skulle handle om at pumpe olie over på skibet, når det var ført ind i flodmundingen?

- Jeg ville gerne opleve havet, siger den tiltalte.

Han forklarer, at de har et område, hvor de opsamler olien, efter de har stjålet den fra statens rørledninger. Derefter er det planen, at olien skal pumpes ind i olietankeren.

Anklageren har regnet på tallene - den tiltalte har forklaret, at han ville få 'big money' for sin indsats med at pumpe - tre millioner af den lokale valuta Naira. Det svarer til 7000 dollar.

- Det er mange penge, siger anklageren.

Det ved den tiltalte ikke noget om. De regner ikke i dollar.

Tiltaltes telefon

På en af de afdøde personer er der fundet en mobiltelefon, der var pakket ind i et kondom - formentlig for at den skulle være vandtæt. Anklageren vil vide, om det er tiltaltes telefon?

- Jeg havde en lille telefon, siger den tiltalte.

Anklageren viser flere billeder, som viser den tiltalte. de er taget den tiltalte.

- Det er gamle billeder, der ikke er taget med min telefon, siger den tiltalte. 

Han ved ikke, hvorfor hans egne 'selfier' ligger på en anden telefon.

Måske er det hans telefon. De kan ligge på et hukommelseskort i telfonen. 

Anklageren viser billeder af to tankskibe, der er taget, så man kan se dækket på de to skibe. Men nej, dem har tiltalte ikke selv taget, siger han. Det har hans ven, der så har sendt ham billedet.

Der er også et kort af et afrikansk kystområde ud for Cameroun. Den tiltalte husker det ikke, det er længe siden, han har lagret det på sin telefon.

Lang periode med varselsskud

Anklageren henviser til, at der ifølge minutrapporten er 25 minutter, hvor der er afgivet varselsskud. 

18.35 er det første varselsskud. De kommer tættere og tættere på. 

Klokken 18.45 ser de danske styrker, at der kastes ting overbord fra båden. I minutrapporten fremgår det, man forsøger at komme tættere på, så man kan ramme motorerne.

Klojkken 19.03 tager helikopteren radiokontakt til handelsskibet 'ST Nenne' og anmoder om, at de ændrer kurs, da båden har kurs mod dem.

Klokken 19.12 er der noteret, at der er afgivet skud fra båden mod helikopteren.

Den tiltalte siger, at han selv hjalp med at smide stigen og noget brændstof overbord. 

- Vi skulle kunne sejle hurtigt, vi ved jo ikke, hvorfor de skyder mod os, siger tiltalte

Opdager skade på benet

De ser en anden båd og tænker, at måske kan de hjælpe. De sejler hen mod den anden båd, siger den tiltalte. 

- Så hopper hopper jeg ud af båden. 

- Jeg prøver at svømme hen mod dem. Jeg kan ikke svømme på det tidspunkt, og jeg ser ned mod mit ben. Foden mangler, men den hænger stadig fast i huden.

Den tiltalte viser sit ben frem og peger højt oppe på anklen.

Han kommer ombord på båden, og militærfolkene prøver at lægge ham i håndjern.

- Åh Gud, hvad har vi dog gjort imod jer for at I gør det her od os, råbte den tiltalte ifølge sin egen forklaring.

Rødt lys fra helikopteren

Anklageren går meget i detaljer. Det er kan handle om, at pirater i området er kendt for en særlig adfærd. 

Nu handler spørgsmålene om helikopteren. I båden kunne de se den i dagslyset, og de kunne se, at den ikke var Nigeriansk.

De besluttede sig for at sejle hjem. senere, da det blev mørkt, kom helikopteren igen.

- Vi bemærkede, at der var et rødt lys. Lyset kom imod os, pludselig skinnede de lys mod os, og de begyndte at skyde fra helikopteren.

Anklageren henviser til, at der skulle have været affyret fire serier af varselsskud? Det afviser han.

- De begyndte bare at skyde på os. 

Han forklarer, at de vendte hænerne op - hvad er det i laver? Men de fortsatte med at skyde.

De kastede brændstof over bord og forsøgte at gemme sig, men de fortsatte med at skyde. 

- Så begyndte de at skyde rigtig meget mod os. Vi prøvede at komme væk fra dem, men de fulgte efter os og skød efter os. 

Ved ikke noget om særligt tøj

Der var en stige med, den var så de kunne kravle ombord på skibet.

Anklageren vil vide, hvad de skulle der?

- Det var fordi, nogle af os ville ombord, så vi kunne føre skibet ind i sejlrenden.

Anklageren vil vide, hvorfor de alle sammen skulle have det samme tøj på. Tøj i rødt og hvidt. Det har den tiltalte tidligere forklaret.

- Jeg fik at vide, det var en slags uniform. Så kunne man se, hvilket område, vi kom fra. Der var mange sikkerhedsfolk.

Anklageren vil vide, hvorfor det var vigtigt?

- Det ved jeg ikke. 

Anklageren spørger også ind til de forskellige snore og bånd, som mændene fra båden havde på om arme og ben. Det havde den tiltalte også.

- Det havde ikke nogen betydning, siger den tiltalte. 

Siger våben var til beskyttelse

Anklageren viser en skitse af den smalle båd  på rettens skærme.

To personer ved siden af hinanden i fem rækker. der var altså plads til 10. Han sad på plads nummer tre, i anden række til venstre.

Den tiltalte så flere våben i båden, da han steg ombord. Han har tidligere sagt, han så syv skydevåben. Heriblandt nogle 'lokale våben'. Han ved ikke, hvor mange våben, der var med på turen - de havde en masse brændstof med. 

De lokale våben var ligesom en AK 47 såkaldt lange våben, som man hviler på skulderen. 

Han spurgte til hvorfor der var våben med, og han fik at vide, at der var lokale sikkerhedsstyrker på vandet. De var farlige.

- Det var altså våben, I skulle bruge overfor den nigerianske stat, spørger anklageren.

Det mener den tiltalte ikke. Det ved han ikke noget om.

Big money

Den tiltalte siger, han ville få 3 millioner af den kokale valuta for sin deltagelse i sejlturen.

- Big money, siger den tiltalte.

Han reflekterede ikke, over at det var mange penge for så begrænset en indsats. Det var penge, som lederen af båden skulle betale efter turen.

Den tiltalte tæller på fingrene - han forsøger at huske navnene på de andre på båden. Han nævner fem navne, han husker ikke de øvrige. Men han er sikker på, at de var ni ombord.

Stjal olie fra rørledninger

Anklageren vil vide, hvor olien kommer fra?

- Det stjæler vi fra rørledninger på land, siger den tiltalte.

Han ved ikke, hvordan de identificerer den konkrete olietanker, det var hans ven, der vidste det. Han forklarer, at de var taget ret langt ud for at finde olietankeren, men de fandt den ikke. Det var da de sejlede ind igen, de så helikopteren.

De havde planlagt at være væk omkring fire dage. 

Anklageren spørger, hvad tiltaltes rolle var?

- Det har jeg allerede forklaret. Det var mig, der skulle pumpe olien, siger den tiltalte.

Den tiltaltes forklaring

Retten er sat igen. Det er tiltalte, der skal afgive forklaring.

- Hvis han vil, siger dommeren.

- Det vil han gerne, siger forsvarer Jesper Storm Thygesen allerede inden, oversætteren er færdig.

Den tiltalte ruller ind i midten af retslokalet - tolken følger med.

Anklageren læser op, at den tiltalte er født og opvokset i Nigeria, hvor han har en hustru og to børn.

- Det er ikke rigtigt, jeg er født og bor i staten Plato, der ligger nord for Nigeria, siger den tiltalte ved hjælp af tolken.

Det er ikke en del af Nigeria. men jo, på tidspunktet boede han i Nigeria med sine to børn.

Han arbejder i olieindustrien, men det er ikke et fast arbejde. Det er noget, han har gjort i mange år.

24. november har han forklaret, at han var med fordi hans ven sagde, de skulle ud og finde et skib. 

- Det var noget, vi havde talt om i tre måneder, min ven var fra lokalområdet, vi havde lavet forretninger sammen. Så så jeg ham ikke i en periode men mødte ham igen. Han sagde, de havde olie, de skulle have ud på et skib, han skulle nok tage mig med næste gang.

- Forud for 24. november ringede han og sagde, at jeg skulle komme ud til kysten, og så fik jeg at vide, at det fartøj, der skulle ind til kysten, lå ude på havet.

- Jeg spurgte, hvorfor skibet lå på havet og ikke ved kysten, om det handlede om at de ikke ville opdages af de nigerianske sikkerhedsstyrker?

Den tiltalte taler glimrende engelsk. Han er skaldet og har et kort, sort skæg. Han fortæller, at arbejdet handlede om, at de skulle pumpe olie ud fra skibet, inden det sejlede videre. 

Spørgsmål

Jakob :

Hvorfor handler sagen ikke om pirateri?

Svar:

@Jakob: Der bliver flere gange nævnt 'formodede pirater' i forsvarets minutrapport, men det er ikke en del af straffesagen. Det ville have krævet, at anklagemyndigheden kunne bevise, at det var formålet med den tiltalte og kammeraternes sejltur - ligesom det skulle bevises, at den tiltalte var bevidst om eventuelle planer om parateri og alligevel var med på turen.

Det har man ikke ment kunne lade sig gøre - og den tiltalte har en anden forklaring.

Forsvareren har gjort indsigelse mod netop det subjektive i minutrapporten men har stillet sig tilfreds med, at man sagde 'formodede pirater' - og at der jo konkret ikke er nævnt pirateri i tiltalen.

Der vil er dog onsdag indkaldt en ekspert i pirateri som vidne i sagen.

Tidligere forklaring

Den tiltalte forklarede, at de skulle finde en båd, der frivilligt skulle sejle med ind i en flod. De fandt aldrig den anden båd, som var et stort skib. Der var lavet en aftale med det store skib om, at de skulle guide det ind i floden.

- Anholdte skulle have betaling for at tage med ud til skibet og hjælpe med at guide det ind i floden, ligesom han skulle hjælpe med at losse, læser anklageren op fra den tiltaltes tidligere forklaring.

De så helikopteren første gang i fuldt dagslys.

Senere så de den igen om aftenen, da den begyndte at skyde. 

De havde ikke radio ombord, og de kommunikerede ikke med helikopteren.

Der er pause til klokken 12.45.

Benet ramte propel og blev skåret af

Anklageren læser den forklaring op, som den tiltalte tidligere er kommet med. 

Han var i båden, fordi han skulle hjælpe med noget læssearbejde. De så helikopteren, der skød mod dem. Der var ni personer ombord på deres båd.

Det fremgår, at han fik benet ind i propellen fra båden, da han sprang overbord. Det var skåret af ved anklen. 

Da han senere vågnede på Esbern Snare, var benet skåret af. Senere måtte han opereres igen, da der var gået infektion i benet.

De havde våben med i båden som sikkerhed, han havde ikke selv et. Våbnene var med, fordi den nigerianske stat beskyttede nogle rørledninger.

Han så sin kammerat skyde op i luften. Han har ikke set andre skyde. 

Der var en stige ombord på båden.

Forsvarets temaer

Ifølge forsvarerens oplæsning af justitsministerens indstilling er der tale om en helt særlig situation, hvor en tiltale ikke kan anses for påkrævet - ligesom der ikke er et krav fra befolkningen om, at der afvikles en straffesag i Danmark.

- Den eneste grund til, at vi sidder her er, at min klient var så uheldig at miste sit ben. Var det ikke sket, så var han blevet sat på en båd sammen med de tre andre, siger Jesper Storm Thygesen.

Han redegør for forsvarets temaer i sagen:

  • Hvem skyder først?
  • Er der tale om fareforvoldelse?
  • Kan man dømmes for noget, som andre gør?
  • Er der tale om forskelsbehandling.

Brev advarer mod fremtidige tilfangetagelser

Forsvareren gennemgår et brev fra Justitsministeriet, hvor det fremgår, at man ønsker tiltalefrafald i forhold til de tre formodede pirater, som ikke var kommet til skade.

Piraterne har ikke tilknytning til Danmark, og det havde hændelserne ikke.

Hvis de pågældende bringes hertil er der en risiko for, at de ikke efterfølgende vil kunne tvangsudsendes med det resultat, at de kan ende med at skulle opholde sig i længere tid i Danmark, står det i brevet. Det handler om Danmarks internationale forpligtelser.

Sker det, vil andre kunne spekulere i metoden - altså at man kan lade sig tage til fa´nge og dermed blive overført til danmark -  hvilket vil kunne svække fremtidige danske muligheder for at tage del i internationale missioner.

- Samlet set ses der ikke vægtige grunde, der taler imod et tiltalefrafald, fremgår det i brevet fra Justitsministeriet.

Tiltalefrafald betyder, at man mener, der er tale om skyld - men at der ikke kommer en retssag.

Justitsminister ville lægge sagen ned

Forsvareren mener også, at vedkommende, der skød fra båden, gjorde det uden at have aftalt det med sine kammerater.

Ligesom han mener, der kan være tale om nødværge.

- Jeg er ikke enig med anklagemyndigheden om, at det ikke skal have en betydning, hvad der skete med de tre andre. 

- De blev sat på en båd, efter tidligere justitsminister Nick Hækkerup gav et pålæg om, at der ikke skulle rejses tiltale, siger Jesper Storm Thygesen.