Rusland invaderer Ukraine

Seneste nyt om krigen i Ukraine 18. november 2022

Hvad sker der? Missilnedslaget i den polske by Przewodów efterforskes på tredjde dag. Mens Ukraine fastholder, at Rusland står bag, peger NATO foreløbigt på, at missilet var Ukrainsk.

Få seneste nyt om krigen i Ukraine her. 

Denne liveblog opdateres ikke længere.

Finland vil bygge grænsehegn til Rusland

Finland indleder i begyndelsen af det nye år opførelsen af et grænsehegn til Rusland. Planen er at bygge en 200 kilometer lang grænsebarriere, da der er spændinger i grænseområdet efter russernes invasion af Ukraine.

Det skriver de finske grænsemyndigheder i en pressemeddelelse

I foråret bliver et pilotprojekt bygget ved den østlige grænse, lyder det på hjemmesiden.

Polen: Rusland får ikke lov at deltage i OSCE-møde

En russisk delegation vil ikke få lov at deltage, når udenrigsministrene i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) i næste måned samles i den tredjestørste polske by Lodz.

- En delegation fra Rusland vil blive nægtet adgang, siger det polske udenrigsministeriums talsmand, Lukasz Jasina, fredag ifølge Reuters.

Jasina siger samtidig, at Polen ikke forventer, at den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, vil forsøge at deltage i mødet.

Polen overtog formandskabet for OSCE efter Sverige ved årsskiftet. Formandskabet roterer mellem de 57 medlemslande.

Efter Ruslands invasion af Ukraine i februar har Polen og de tre baltiske stater, Estland, Letland og Litauen, indført indrejseforbud for russiske statsborgere.

Rusland er ligesom Ukraine medlem af OSCE.

Ungarn vil ikke sende EU-hjælp til Ukraine

Den ungarnske regering vil ikke støtte EUs planer om at give milliarder af kroner til Ukraine i 2023. Det siger Ungarns premierminister Viktor Orban ifølge nyhedsbureauet AP.

På en konference i Budapest sagde Orban, at Ungarn fordømmer Ruslands invasion, og at de støtter det ukrainske folk, men at han ikke er villig til at "sætte Ukraines interesser før hans eget land".

EU-planen vil sende 18 milliarder euro til Ukraine fordelt henover næste år. Pengene skal blandt andet gå til sundhedsfaciliteter og energi. 

Planen kræver enstemmighed blandt medlemslandene og Orbans udmelding kan derfor få betydning for, om det kan blive til noget, skriver AP.

Halvdelen af energisystemet er ødelagt i Ukraine

Russiske styrker fortsatte fredag massive granatbombardementer og missilangreb på blandt andet el-infrastrukturen i forskellige regioner i Ukraine, hvor 10 millioner indbyggere siges at være uden strøm.

Hårde kampe fortsætter i de østlige regioner Luhansk og Donetsk.

- Halvdelen af energisystemet er ødelagt, siger Ukraines premierminister Denys Sjmyhal til AFP.

Rusland har gennem længere tid rettet sine angreb mod blandt andet elnettet, og for nylig blev ti millioner menneskers hjem mørklagt af en række missilangreb, siger præsident Zelenskyj.

Tidligere fredag oplyste det statslige energiselskab, Ukrenergo, at selskabet nu begrænser forsyningen i nogle områder som et ”nødvendigt tiltag for at bevare energinettets stabilitet”.

Holland indkalder russisk ambassadør i sag om nedskudt fly

Hollands regering har fredag haft indkaldt Ruslands ambassadør i landet for at klage over, hvad regeringen kalder Ruslands "stærkt foragtelige" reaktion på dommen i retssagen om nedskydningen af passagerflyet MH17. Det skriver Reuters.

En hollandsk domstol fandt torsdag to tidligere russiske efterretningsagenter og en ukrainsk separatistleder skyldige i nedskydningen af det malaysiske passagerfly med et russisk missil i 2014.

Rusland siger som reaktion på dommen, at den hollandske domstol "har forsømt at være upartisk".

Den hollandske udenrigsminister, Wopke Hoekstra, mener derimod, at reaktionen fra Rusland er "yderst foragtelig" og totalt ude af trit med virkelighedens verden.

- Rusland krænker selv internationale love på enhver måde. Vi kan ikke tillade dette at gå upåagtet hen. Vi må vise, at vi har et uafhængigt retssystem, siger han.

I dag begynder "sejrstoget" at køre igen

I dag genoprettes togforbindelsen igen mellem den befriede region Kherson og Ukraines hovedstad, Kyiv.

Det første tog afgår fra Kyiv i aften klokken 22.14, og det skal efter planen ankomme til Kherson klokken 9 i morgen. Det skriver det ukrainske forsvarsministerium på Twitter.

Toget går under navnet "sejrstoget", skriver forsvarsministeriet på Twitter. De forklarer, at vognene er blevet malet af ukrainske kunstnere.

Ukrainske eksperter undersøger missilnedslag i Polen

Ukrainske eksperter arbejder nu på stedet i Polen, hvor et missil for få dage siden slog ned og dræbte to.

Det skriver den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, på Twitter.

- Jeg er taknemmelig over for den polske side for at give dem adgang. Vi vil fortsætte vores samarbejde på en åben og konstruktiv måde, skriver han blandt andet.

Missilnedslaget i den polske by Przewodów efterforskes på tredje dag. Mens Ukraine fastholder, at Rusland står bag, peger blandt andre NATO, USA og Polen foreløbigt på, at missilet var et vildfarent ukrainsk luftforsvarsmissil.

Vinteren udfordrer Ukraines pressede elnet

I Ukraine er temperaturen dykket de seneste uger, og det har lagt ekstra pres på landets allerede udfordrede energiinfrastruktur.

Det siger det statslige energiselskab Ukrenergo ifølge CNN.

- På grund af dramatiske fald i temperaturen stiger elforbruget dagligt i de regioner i Ukraine, hvor forsyningen allerede er blevet genoprettet efter massive militære angreb 15. november, siger elselskabet i en pressemeddelelse.

Rusland har gennem længere tid rettet sine angreb mod blandt andet elnettet, og for nylig blev ti millioner menneskers hjem mørklagt af en række missilangreb, siger præsident Zelenskyj.

Ukrenergo oplyser, at selskabet nu begrænser forsyningen i nogle områder som et ”nødvendigt tiltag for at bevare energinettets stabilitet”.

Pave Frans vil mægle i fredsforhandlinger mellem Ukraine og Rusland

Hverken Rusland eller Ukraine er indstillet på at mødes ved fredsforhandlingsbordet. Men skulle det ændre sig, er pave Frans klar på at agere mægler. 

Det siger han ifølge Aljazeera

Vatikanet er klar på at gøre alt, hvad der står i dets magt for at sætte en stopper for krigen, lyder det. 

Ukraine deler billede af missilkrater

Det ukrainske forsvarsministerium har på Twitter delt et billede, der ifølge ministeriet viser krateret efter endnu et russisk missilangreb. 

Denne gang ved et kulturhus i Zaporizjzja-regionen.

Tidligere på dagen sagde vicestabschefen hos den ukrainske præsident Zelenskyj, Kyrylo Tymoshenko, at yderligere to lig er er blevet fundet i regionen. 

- Dermed er ni mennesker allerede blevet fundet dræbt af raketterne fra russiske terrorister, som skød mod beboelsesbygninger i går, siger han ifølge The Guardian.

Ingen af meldingerne er blevet bekræftet af uafhængige kilder. 

Rusland forbereder sig på nye ukrainske gennembrud, vurderer Storbritannien

Det britiske forsvarsministerium har offentliggjort sin daglige briefing om krigen i Ukraine.

Her lyder det blandt andet, at de russiske styrker fortsat prioriterer at udruste, reorganisere og forberede sine forsvarslinjer på tværs af Ukraine, efter at de for nylig trak sig til den østlige side af Dnipro-floden.

Blandt andet har russerne gravet nye systemer af skyttegrave tæt på grænsen til Krim-regionen og tæt på Siverskij Donets-floden, som løber fra Kharkiv-området til Luhansk.

Nogle af de nye skyttegrave er 60 kilometer bag den nuværende front, og det tyder ifølge forsvarsministeriet på, at russerne forbereder sig på nye ukrainske gennembrud.

NATO har mere åbenlyst motiv for at lyve om missilnedslag i Polen, vurderer militæranalytiker

Mens både Polen, NATO og USA har sagt, at det indtil videre ser ud til, at missilet, der tirsdag dræbte to i Polen, stammer fra det ukrainske luftforsvar, holder Ukraine selv fast i, at missilet var russisk.

Men hvem har så ret? Og er der nogen, der lyver?

Undersøgelserne af nedslagsstedet fortsætter nu på tredje dag. Ifølge Anders Puch Nielsen, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, er det svært at få øje på et ukrainsk motiv for at lyve og fralægge sig ansvaret, hvis de rent faktisk selv står bag.

- Alle i verden ville have forståelse for det, hvis det var et ukrainsk missil og det var en fejl, siger han.

Modsat er det ifølge Anders Puch Nielsen lettere at få øje på et motiv for at pynte på historien hos NATO.

Polen er nemlig medlem af forsvarsalliancen, og derfor ville NATO også stå i en klemt situation, hvis missilet blev affyret af russiske styrker.

- Var det her et ukrainsk missil, skulle man ikke forholde sig til, hvad man gør med Rusland og den konflikt, der ville kunne opstå, siger militæranalytikeren.

Hvorfor har vi ikke fået svar på, hvem der står bag missilangrebet i Polen?

Det er nu den tredje dag, siden et missil kostede to mennesker livet i den polske landsby Przewodów, der ligger kun fem kilometer fra den ukrainske grænse.

Mens både Polen, NATO og USA har sagt, at det indtil videre ser ud til, at missilet stammer fra det ukrainske luftforsvar, holder Ukraine selv fast i, at missilet var russisk. Og Rusland står stejlt på, at det var ukrainsk.

Men selvom man stadig er i gang med at efterforske missilnedslaget på stedet, kan der gå noget tid endnu, før vi får et endeligt svar på, hvem der stod bag.

Det vurderer senioranalytiker i Tænketanken Europa og tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste Jacob Kaarsbo.

- Jeg vi tro, at man gør sig meget umage for at få hele efterforskningen tilendebragt, før man kommer ud med noget fast, siger han til TV 2.

Ifølge Kaarsbo efterforsker man både nedslagsstedet og radardata. Og derfor forventer han også, at efterforskerne allerede har fundet nogle svar. Men der udvises forsigtighed med at melde noget ud.

- Det er også en forsigtighed, mange kan opfatte som et slør, og det kan jeg godt forstå. Det er nogle ret nagelfaste ting, vi har med at gøre, men jeg tror, det må have at gøre med, hvad der er på spil, siger han.

Ti millioner ukrainere er uden strøm efter russiske angreb

Omkring ti millioner ukrainere er uden strøm. Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en tale torsdag aften. Det skriver BBC.

Meldingen kommer efter en dag, hvor ukrainsk infrastruktur har været under fortsatte angreb.

- Vi gør alt, hvad vi kan, for at normalisere forsyningen, siger præsidenten.