Elizabeth Holmes får fængsel i 11 år
Silicon Valley-iværksætter Elizabeth Holmes er fredag aften blevet idømt 11 års fængsel for milliardsvindel, skriver Reuters. Hun var anklaget for at have bedraget investorer ved at hævde, at hun havde opfundet en teknologi, der kunne lave hundredvis af blodprøver af blot én lille dråbe blod - noget, der viste sig ikke at være sandt.