Midtvejsvalg i USA

Hvad sker der? Der er midtvejsvalg i USA, hvor republikanerne hĂĄber at overtage flertallet fra demokraterne i begge Kongressens kamre. Men der er lagt op til en gyser. Der er ogsĂĄ valg til de magtfulde guvernørposter i 36 stater.

Bliv klogere pĂĄ midtvejsvalget her. Og følg valget hele dagen pĂĄ TV2.DK og TV 2 NEWS.  

Denne liveblog opdateres ikke længere.

Senatet kan blive afgjort ved omvalg

Der er stadig dødt løb om tage flertallet af pladserne i Senatet. 

Der mangler at tikke endelige resultater ind fra to stater: Arizona og Nevada. 

Og med indtil videre 48 pladser til demokraterne og 49 til republikanerne, kan det ende med, at ingen af dem opnĂĄr flertal. 

I Arizona fører demokraternes kandidat, mens republikanernes kandidat fører i Nevada. 

Samtidig er valget i sydstaten Georgia endt sĂĄ tæt, at vælgerne her skal til stemmeurnerne igen ved et omvalg 6. december. 

Det omvalg kan altsĂĄ ende med at afgøre, hvem der kommer til at sidde pĂĄ et flertal af pladserne i Senatet. 

I valget til Repræsentanternes Hus er der pĂĄ nuværende tidspunkt udrĂĄbt 388 vindere til de i alt 435 pladser. De fordeler sig sĂĄledes:

  • Republikanerne: 206
  • Demokraterne: 182

Joe Biden har tænkt sig at stille op igen i 2024

Joe Biden bliver pĂĄ en pressekonference spurgt, om det foreløbige valgresultat pĂĄvirker hans planer om at stille op til præsidentvalget i 2024. 

- Vores intention er at stille op igen. Det har været vores intention uanset udfaldet af dette valg, siger han. 

Han kalder beslutningen en "familiebeslutning" og siger, at det er muligt, at han vil annoncere beslutningen i begyndelsen af det nye ĂĄr.

Joe Biden: - En god dag for demokratiet

Præsident Joe Biden holder sin første tale med sin reaktion pĂĄ midtvejsvalgets udfald. 

- En god dag for demokratiet og en god dag for USA, siger han. 

Han lægger vægt pĂĄ, at der var forudset en "kæmpe rød bølge" - altsĂĄ en stor sejr til republikanerne. 

- Det skete ikke, siger Joe Biden.  

Joe Biden taler ud fra det foreløbige resultat, hvor der stadig er uvished om, til hvilken side flertallet i Senatet tipper.

Trump kalder valget skuffende, men en stor sejr

Donald Trump siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at ”mens udfaldet var noget skuffende, så var det efter min mening en meget stor sejr.”

- De fleste af de kandidater, som jeg har støttet, har sejret, skriver den tidligere præsident i et indlæg på sit eget sociale netværk Truth Social ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Reelt har fremtrædende kandidater, som Trump har støttet, tabt eller står til at tabe.

De kandidater, som han har støttet, og som har vundet, var opstillet steder, hvor republikanerne i forvejen kunne være sikre på at vinde.

Et særligt stort nederlag for Trump var i Pennsylania.

Her vandt demokraternes John Fetterman en vigtig plads i Senatet, mens tv-lægen Mehmet Oz, der stillede op for republikanerne måtte se sig slået.

Vigtig sydstat ender i omvalg

I Georgia er stillingen så tæt, at der ikke bliver fundet en vinder i dag.

Derfor er det nødvendigt med et omvalg til Senatet i staten 6. december, da en kandidat skal have over 50 procent af stemmerne for at vinde.

Det skriver AP.

De to kandidater, demokraternes Raphael Warnock og republikanernes Herschel Walker skal altsĂĄ ud i et nyt valg.

Omvalget i Georgia kan vise sig at blive afgørende, fordi der kun mangler at blive kaldt en vinder i Arizona og Nevada, og stillingen er 48 pladser til demokraterne og 49 til republikanerne.

Hvad er status?

Selv om resultaterne tikker ind, er der stadig flere ubekendte i et meget tæt midtvejsvalg.

Her er en status.

I Senatet har demokraterne lige nu 48 sæder, mens republikanerne har 49. Der mangler stadig endelige resultater fra to stater:

  • Arizona: Her er der tæt løb mellem demokraterne og republikanerne, men demokraternes Mark Kelly fører. Der mangler endnu at blive optalt flere hundredetusinde brevstemmer. Næsten alle stemmerne ventes at være optalt fredag, skriver CNN.
  • Nevada: Republikaneren Adam Laxhalt stĂĄr til at vinde pladsen med 77 procent optalte stemmer.

Derudover har AP netop kaldt, at ingen af de to kandidater i Georgia får over 50 procent af stemmerne. Derfor skal vælgerne i delstaten endnu en gang til stemmeurnerne 6. december.

I Alaska er situationen speciel. Her er stemmerne stadig ikke talt op, men fordi de to største kandidater begge er republikanere, er det sikkert, at pladsen går til en republikaner. Lige nu står Kelly Tshibaka til at vinde.

I valget til Repræsentanternes Hus er der pĂĄ nuværende tidspunkt udrĂĄbt 381 vindere til de i alt 435 pladser. De fordeler sig sĂĄledes:

  • Republikanerne: 205
  • Demokraterne: 176

Død kandidat genvalgt i Pennsylvania

Vælgerne i en del af Pennsylvania har ifølge Fox News genvalgt en kandidat, der døde i oktober af lymfeknudekræft.

Anthony De Luca, der ifølge Pittsburgh Post–Gazette var det længst siddende medlem af Pennsylvanias Repræsentanternes Hus, døde som 85-årig 9. oktober.

Det stod derfor pĂĄ forhĂĄnd klart, at det ville udløse et suppleringsvalg, hvis han skulle genvælges. Og noget tyder pĂĄ, at vælgerne i hans valgkreds foretrak det. 

Republikaner vinder i Wisconsin

SĂĄ er endnu en delstat afgjort: Republikaneren Ron Johnson er blevet genvalgt i Wisconsin. Dermed fĂĄr han en tredje periode og slĂĄr demokraten Mandela Barnes.

Barnes fik 49,5 procent, mens Johnson fik 50,5 procent af stemmerne.

Johnson bliver den blot anden Wisconsin-republikaner, der vinder en tredje senatperiode i det seneste ĂĄrhundrede. 67-ĂĄrige Johnson er undervejs i valgkampen kommet med flere kontroversielle udtalelser - blandt andet ved at stille spørgsmĂĄlstegn ved coronavacciner, antyde, at stormløbet pĂĄ Kongressen var udført af Black Lives Matter-demonstranter og stillet sig tvivlende overfor Bidens valgsejr. 

Der mangler stadig endelige resultater i tre delstater: Georgia, Arizona og Nevada.

"Svidende og symbolsk" nederlag til demokrat

Den demokratiske Sean Patrick Maloney, der er formanden for det demokratiske kongreskampagneudvalg, har erkendt sit nederlag i New York, hvor republikaneren Mike Lawler har fĂĄet flest stemmer. 

- Jeg kan ikke lide at tabe, men min modstander vandt dette løb, lyder det fra Maloney ifølge New York Times.

Mediet Politico kalder resultatet "ydmygende", mens New York Times beskriver det som et "svidende og symbolsk" nederlag til demokraterne. CNN har talt med Maloneys talsmand, Mia Ehrenberg, der har bekræftet indrømmelsen.

Maloney bliver den første formand for begge partiers kampagneudvalg, der taber et genvalg siden begyndelsen af ​​1990'erne.

AP, som TV 2 følger, har endnu ikke kaldt resultatet for New York. 

Oz har ønsket Fetterman tillykke over telefon

Mehmet Oz ringede til John Fetterman klokken halv ti om formiddagen amerikansk tid for at ønske sin demokratiske kandidat tillykke med sejren i Pennsylvania.

Det skriver Washington Post og Fettermans talsmand, Joe Calvello, pĂĄ Twitter.

- Jeg ønsker ham (Fetterman, red.) og hans familie alt det bedste, bĂĄde personligt og som vores næste senator i USA, lyder det i en skriftlig udtalelse fra den republikanske kandidat.

Vælgere stemmer nej til abortforbud

I den dybt konservative delstat Kentucky skulle vælgerne i forbindelse med midtvejsvalget også stemme om et forslag, der ville skrive et forbud mod abort ind i delstatens forfatning.

Det stemte de nej til, skriver AP.

Resultatet ses som en stor moralsk sejr for tilhængere af abortrettigheder, men det vil i praksis ikke få nogen betydning.

Delstatens overvægt af republikanske lovgivere har nemlig allerede indført et næsten fuldstændigt forbud mod abort, som stadig gælder, men altså ikke bliver tilføjet forfatningen.

Delstatens øverste domstol mangler endnu at tage stilling til forbuddet.

Trumps yndlingsavis hylder hans rival

Det konservative tabloidmedie New York Post plejede at være Donald Trumps yndlingsavis, men det er ikke sikkert, at han bliver glad, når han ser avisens forside onsdag morgen.

Avisen har nemlig smidt Floridas republikanske guvernør Ron DeSantis pĂĄ forsiden og fremhæver Ron "DeFuture" som fremtidens mand i Det Republikanske Parti.

Men Donald Trump er næppe klar til at overgive tøjlerne med partiet og har pĂĄ det seneste sendt flere stikpiller til sin potentielt største rival til at blive republikanernes præsidentkandidat i 2024.

Republikaner: Trump er fortid, nu mĂĄ vi videre

I Georgia trækker det op til omvalg til Senatet 6. december, fordi en kandidat skal have over 50 procent af stemmerne for at vinde.

Ifølge delstatens viceguvernør, republikaneren Geoff Duncan, må mange af hans partifæller vågne med tanken om, hvad det kunne være blevet til, hvis partiet havde valgt en bedre kandidat end den Trump-støttede Herschel Walker.

Han mener, at valget understreger én ting: At Trump hører fortiden til, og at det er tid for partiet til at komme videre. Derfor tror han heller ikke, at Donald Trump vil være nogen hjælp i det eventuelle omvalg.

- Jeg kan ikke forestille mig, at nogen vil mene, at Donald Trump kan give medvind til Herschel Walkers kampagne i et omvalg. Jeg kan ikke forestille mig, at nogen kunne komme frem til det, udover Ă©n person: Donald Trump, siger Geoff Duncan til CNN.

Analytiker: PĂĄ vej mod et lille midtvejsmirakel

Det er ikke nogen overraskelse, at flertallet i Senatet lige nu kan gå begge veje. Men det ser samtidig ud til, at demokraterne taber markant færre pladser i Repræsentanternes Hus, end forventet.

Og det er ifølge TV 2s USA-analytiker, Mirco Reimer-Elster, ”en meget stor overraskelse”.

- Alt andet lige troede man, at demokraterne og Joe Biden skulle have bøllebank, og det er der ikke så meget, der tyder på. Så vi er på vej mod et lille midtvejsmirakel, siger han.

Dermed forstummer nok også de stemmer, der havde forventet, at en midtvejsøretæve kunne fremskynde pensionen for Joe Biden, der fylder 80 år 20. november.

- Jeg tror, at den der arvediskussion nok bliver udskudt på ubestemt tid. Til gengæld kommer den jo til at udbryde for fuld skrue i det Republikanske Parti, fordi valgets store taber jo er Donald Trump, siger analytikeren.

Optælling trækker ud i Arizona

I Arizona, der kan blive afgørende for flertallet i Senatet, trækker stemmeoptællingen ud. 

I statens folkerigeste valgkreds, Maricopa County, begynder valgtilforordnede først onsdag morgen verificeringen af titusindvis af brevstemmer. Her nærmer klokken sig nu 03.00. Flere resultater offentliggøres onsdag aften, skriver valgmyndighederne på Twitter.

USA-kommentator: Trump er en del af problemet

Intet er afgjort endnu, men det kan godt konstateres, at republikanerne i bedste fald løber med en mere spinkel sejr, end mange havde håbet og forventet.

Det er til trods for, at den siddende præsident, demokraten Joe Biden, er vældig upopulær, og at de amerikanske vælgere er svært optaget af emner, der favoriserer republikanske kandidater som inflation og kriminalitet.

- Set i det lys – med alle de problemer der er i USA – at de ikke straffer Biden mere, end de ser ud til at gøre, det, synes jeg, er en lille smule overraskende, siger USA-kommentator Torsten Jansen til TV 2.

Ifølge kommentatoren kan en del af årsagen være, at den forhenværende præsident Donald Trump har fyldt så meget i valgkampen.

- I amerikansk politik er det enormt farligt at gøre sit valgprogram til at handle om fortiden, siger han.

Amerikanerne er nemlig et folk, der altid er på vej fremad, mens Donald Trump er mere optaget af alle de uretfærdigheder, han påstår er hændt ham i fortiden.

- De er ret ligeglade med, hvad der skete i gĂĄr, og der er Trump pĂĄ en eller anden mĂĄde et problem, siger Torsten Jansen.

Tre delstater vedtager retten til abort

I forbindelse med midtvejsvalget har vælgerne i Michigan, Californien og Vermont stemt for at indføre retten til abort i delstaternes respektive forfatninger. Det skriver AP.

I den konservative delstat Kentucky var abortspørgsmålet også på stemmesedlen, men her skulle vælgerne i stedet tage stilling til et forslag om at forbyde abort. Her er resultatet af afstemningen endnu ikke officielt.

Indtil juni havde amerikanerne en forfatningssikret ret til abort takket være den banebrydende højesteretsdom Roe mod Wade fra 1973, men den blev omstødt i år.

Selvsikker demokrat i Arizona

Meget tyder på, at resultatet trækker ud i Arizona, som kan blive afgørende for flertallet i Senatet.

Selvom intet endnu er afgjort, er den demokratiske kandidat, Mark Kelly, optimistisk.

- Jeg ved, at det har været en lang aften. Og det skal jeg sige jer, folkens, jeg føler mig selvsikker i aften, siger han ifølge NBC News til sine tilhængere i Tucson, hvor klokken lige nu nærmer sig 01.00 om natten.

- På nuværende tidspunkt ser det ikke ud til, at vi får det endelige resultat lige foreløbigt, tilføjer han.

Status på Repræsentanternes Hus

I valget til Repræsentanternes Hus er der pĂĄ nuværende tidspunkt udrĂĄbt 366 vindere til de i alt 435 pladser. De fordeler sig sĂĄledes:

  • Republikanerne: 198
  • Demokraterne: 168

Demokraterne har i forvejen flertallet og har foreløbigt tabt to pladser. Republikanerne skal vinde fem pladser for at opnå flertal.

Republikansk profil overbevist om sejr

Den røde bølge, som flere havde forudset, hvor republikanerne ville tage en knusende sejr ved midtvejsvalget, ser ud til at udeblive.

Men den republikanske mindretalsleder i Repræsentanternes Hus, Kevin McCarthy, er stadig overbevist om, at der bliver et republikansk flertal i Kongressens ene kammer.

- Det står klart, at vi tager Repræsentanternes Hus tilbage, siger han ifølge ABC News ved en republikansk valgfest.

- Når I vågner i morgen, vil vi være i flertal, og Nancy Pelosi (demokrat og formand for Repræsentanternes Hus, red.) vil være i mindretal, siger han.