- Der har været rod i kommunikationen, siger Mai Villadsen om Politiken-forside
Lørdag citerer Politiken på deres forside Enhedslistens udlændingeordfører Rosa Lund for at sige, at partiet godt kan støtte en regering, der laver en aftale om et modtagecenter i Rwanda.
I artiklen bliver Rosa Lund blandt andet stillet dette spørgsmål: Så I holder en dør åben for, at Enhedslisten stadig kan støtte en regering, der laver en aftale om et modtagecenter i Rwanda?
- Det gør vi, ja, svarede Rosa Lund til Politiken.
Men nu er Mai villadsen altså ude og fastslå, at partiet vil vælte en regering, der sender flytninge til Rwanda.
- Jeg er ked af, at der har været rod i kommunikationen. Politiken har fået Enhedslistens linje fuldstændig galt i halsen. Og det er derfor, jeg nu er ude og præcisere vores holdning, siger Mai Villadsen.