Hovedpointer fra Findsen-interview
Dagens livedækning af FE-sagen slutter. Her er par hovedpointer fra TV 2s interview med Lars Findsen.
- Lars Findsen mener sagtens, at man kan indlede en undersøgelse af FE-sagen, inden hans straffesag er overstået. En undersøgelse vil nemlig ikke handle om ham, men om selve forløbet. Et flertal på Christiansborg bakker op om en undersøgelse, men først efter retssagen.
- Lars Findsen vil ikke "motivforske" i, hvad regeringen har haft af hensigter. Men han holder fast i, at Statsministeriet har været indblandet i hans hjemsendelse og efterforskningen af ham.
- Lars Findsen mener, at det de seneste år - under den siddende regering – er blevet sværere at bevare integriteten i de danske efterretningstjenester. Med det mener han blandt andet at undgå politisk indblanding.