Folketingsvalg 2022

Mette Frederiksen udskriver folketingsvalg

Hvad sker der? Statsminister Mette Frederiksen (S) har udskrevet folketingsvalg til afholdelse tirsdag 1. november. 

Til aften mødtes de 14 partiledere i valgkampens første store partilederdebat.

Denne liveblog opdateres ikke længere.

Tak for i aften

Det var alt fra valgkampens første dag, der altså sluttede med en stor debat, hvor alle 14 partiledere deltog.

Vi lukker livebloggen for i aften, men vender tilbage med meget mere livedækning i morgen tidlig.

Konservative i Slagelse er startet bagude

For under tre uger siden var de konservative i Slagelse helt klar til valgkampen. 3000 valgplakater var trykt og klar til at blive hængt op, de ventede bare på valgudskrivelsen.

Men så trak spidskandidatet Christian Freitag sit kandidatur 19. september. Så da statsministeren endelig udskrev valget i dag, stod de konservative i Slagelse uden nogen spidskandidat. Det skriver TV 2 ØST.

- Vi er bagud. Der er ingen af kandidaterne, der har posen fuld af valgplakater eller flyers, som de kan dele ud ved stationer og så videre, fortæller formand for Den Konservative Vælgerforening i Slagelse Egon Bo (K).

Kommentator: Ingen hev to ekstra mandater hjem

Politisk kommentator Søs Marie Serup er enig med sin kollegae Noa Reddington i, at Inger Støjberg ”shinede mest” i aftenens debat.

- Jeg synes egentlig også, at Morten Messerschmidt kom igennem med nogle gode ting, siger hun til TV 2.

Derudover var der ikke mange, der udmærkede sig, selvom Lars Løkke gjorde sig bemærket ved ”at hade papskiltene med ja og nej”.

- Det kunne også noget interessant. Men jeg synes ikke, der var nogen, der gik ud af den her debat, hvor man tænkte: "Der hev du lige to mandater ekstra med hejm". Men det var interessant at se Inger Støjberg for første gang som partileder, siger Søs Marie Serup.

Kommentator: Støjberg stemplede ind på den store scene

En af de partiledere, der slap bedst fra aftenens debat, var Inger Støjberg. Det mener politisk kommentator Noa Reddington.

- Jeg synes, man må sige, at hun virkelig stemplede ind i valgkampen, siger han til TV 2.

Det er Inger Støjbergs første valgkamp som partiformand, og Noa Reddington havde set frem til at få svar på, hvordan hun ville klare det, når det gjaldt.

- Hun står på den helt store scene, konfronterer statsministeren, og der synes jeg, at hun bibragte meget liv. Hun var meget kontant. Hun var hårdtslående. Hun fyldte noget. Så hun har grund til at være tilfreds, når hun går i seng i aften, siger Noa Reddington.

DI savner svar på ét stort spørgsmål

Administrerende direktør i Dansk Industri (DI), Lars Sandahl Sørensen, nød en "ganske sober" debat, men savnede en debat om ét stort spørgsmål: Hvad skal vi som samfund leve af på sigt?

- Når vi hører debatten, er vi godt nok i gang med at bruge enorme summer af vores alle sammens opsparede midler igennem mange år og de indtægter, vi har i dag, siger han til TV 2.

Som eksempler nævner han mere velfærd, Forsvaret og den grønne omstilling, hvor flere af partierne er villige til at bruge flere penge.

Men ifølge DI er det nødvendigt at diskutere, hvordan vi skaffer den arbejdskraft, der er behov for.

- Vi skal passe på, det ikke bliver fatamorganaer, men som ikke kan realiseres i virkeligheden, siger Lars Sandahl.

Debatten er forbi – valgdækningen fortsætter

Efter knap 2,5 time er debatten forbi. Vi nåede igennem fem emner, nemlig økonomi, sundhed, forsvar, klima og flygtninge. Og til sidst en snak om regeringsdannelse. 

Vi fortsætter valgdækningen her i bloggen. 

Hvem vil hvad? 

Ønsker en ren blå regering: Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti, Danmarksdemopkraterne 

Ønsker en ren rød regering: Enhedslisten, SF

Ønsker en rød/blå regering: Socialdemokratiet, Moderaterne, Radikale Venstre

Lyn-analyse

Spørgsmålet om, hvem der peger på hvem, og hvilken regering der kan dannes efter valget, er et af de mest nervepirrende i den her valgkamp. Mette Frederiksens melding om, at hun går efter en bred regering hen over midten, har været en gamechanger på valgkampens første dag. Lige nu ser det mere end svært ud at danne den brede regering, fordi partierne både på højre og venstre side af midten afviser tanken. Men hvis valgresultatet bliver, som de seneste meningsmålinger spår, kan partierne blive tvunget til at tænke kreativt, når der skal dannes en regering efter valget.

Mai Villadsen til Mette Frederiksen: - Din udmelding i dag var uklog 

Mai Villadsen er bestemt ikke tilhænger af en bred regering med både røde og blå partier. Derfor er hun ked af, at Mette Frederiksen går til valg på netop det.

- Jeg mener ikke, at det vil være klogt at lukke højrefløjen ind. Det er partier, som vil skære i velfærden, siger hun og fortsætter: 

- Derfor mener jeg faktisk, at din udmelding i dag var uklog.  

Løkke: - Vi har ikke snakket om noget

Formand for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen, mener ikke, at der er snakket nok politik under debatten. 

- Ærligt talt har vi ikke rigtig snakket om noget, siger han.

Lars Løkke Rasmussen vil hverken pege på en rød eller blå statsminister på forhånd. Hans mantra er "jeg vil ikke pege på nogen, jeg vil pege på noget". 

Pape og Ellemann afviser Mette Frederiksen

Jakob Ellemann-Jensen ser naturligvis sig selv som førstevalg til statsministerposten. Derudover har han tidligere sagt, at han godt kan se sig selv i en regering med Søren Pape (K) som statsminister. 

Omvendt ser Søren Pape sig selv som førstevalg til posten som statsminister og kan godt se sig selv i regering med Jakob Ellemann i spidsen. 

Ligesom så mange gange før afviser både V og K, at de vil danne regering hen over midten. 

- Så hellere have en regering, der er enten rød eller blå, og så kan vi samarbejde hen over midten, siger Søren Pape Poulsen. 

Mette Frederiksen snakker udenom

Fire partier har Mette Frederiksen som førstevalg til statsminsterposten. Det er Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre. 

Mette Frederiksen bliver spurgt, om hun kan se sig selv i en regering, hvor hun ikke er statsminister. 

Hun snakker udenom. 

Hånden på hjertet, er det vigtigste for dig ikke, at du skal sidde for bordenden? 

- Nej, det er det ikke. Jeg mener, at vi har fundet hinanden på en række områder. Den stemning har Danmark brug for, svarer hun. 

Altså: Hun snakker udenom igen. 

Hvem skal sidde for bordenden efter valget?

Vi har nu været igennem aftenens fem temaer.

Nu skal det handle om, hvem der skal sidde for bordenden efter næste valg, og hvordan regeringskonstellationen kan se ud. 

Lyn-analyse

Regeringens planer om et asylcenter i Rwanda er et af de spørgsmål, hvor statsministeren er under pres, fordi ingen af støttepartierne bakker op om forslaget. De truer sågar med at vælte en ny regering, hvis asylcenteret bliver til virkelighed.

Selvom S-regeringen er kommet langt med projektet, er de borgerlige partier hurtige til at minde om, at tankerne ikke kan blive til virkelighed med Mette Frederiksen som statsminister.

De blå partier er skeptiske over, om aftalen med Rwanda nogensinde bliver til noget. Men hvis oppositionen vinder valget, vil de med garanti arbejde videre med ideen.

Messerschmidt anklager Støjberg for "historisk svigt"

Rwanda-planerne er et røgslør, siger DF-formand Morten Messerschmidt. 

Ifølge ham løser det ikke de mange udfordringer, der er med de invandrere, der bor i Danmark nu. 

- Hvad med alle dem, der laver ballade og voldtager, siger han. 

Herefter sender Morten Messerschmidt en stikpille i retning af Inger Støjberg, der var integrationsminister i 2015, da syriske flygtninge vandrede over grænsen til Danmark. Han mener, at man skulle have lukket motorvejen. 

- Det var et historisk svigt, siger han. 

Menneskerettigheder skal være på plads, siger Støjberg

Inger Støjberg er tilhænger af et modtagecenter i Rwanda. 

Er det ikke lidt en kæp i hjulet, at Rwanda ikke kan overholde basale menneskerettigheder? 

- Hvis ikke Rwanda kan det, bliver der bare ikke et modtagecenter Rwanda, så bliver det et andet land. Selvfølgelig skal den del være på plads, svarer hun.

Regeringen har flere gange fået samme spørgsmål, og hver gang har svaret lydt, at menneskerettighederne naturligvis skal overholdes. Hvordan man præcis vil sikre det, er dog uvist. 

- Kæden er hoppet fuldstændig af, siger Mai Villadsen om Rwanda-planer

Et asylcenter i Rwanda er som ventet det første, der skal diskuteres. 

Sofie Carsten Nielsen forklarer endnu en gang, hvorfor Radikale Venstre ikke mener, at det er en god idé. 

- Vi synes også, at der skal være modtagecentre i Afrika, men vi skal gøre det sammen i EU. Vi har behov for at samarbejde om det. Asyl- og flygtningepolitik er ikke dansk, det er europæisk, siger hun. 

Enhedslisten bakker heller ikke op om regeringens Rwanda-planer. 

- Jeg synes, at kæden er hoppet fuldstændig af med det her forslag. Men jeg tror heller ikke, at det bliver til noget, siger hun. 

Aftenens femte og sidste tema: Flygtninge og integration

Nu skal partilederne diskutere flygtninge og integration – et tema, der traditionelt fylder meget i valgkampe. Særligt for Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige er dette tema afgørende.

En af de ting, der formentlig vil blive diskuteret, er regeringens planer om at åbne et asylcenter i det afrikanske land Rwanda. Radikale Venstre har meldt klart ud, at partiet ikke kommer til at støtte en regering, der vil gennemføre den plan, men indtil videre holder Socialdemokratiet fast.

Derudover har flere partier åbnet for, at det skal være nemmere at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark og nemmere for indvandrere i arbejde at få deres familie til Danmark. 

Grønnere energiformer – hvordan?

Og nu til et spørgsmål fra en seer, nemlig Per Lauritzen på 52 år. 

Hvis der ikke er en økonomisk genvist ved at omstille til grønnere energiformer, hvordan skal vi så få folk til det? 

LA-formand Alex Vanopslagh er den første, der får ordet. Han mener, at man først og fremmest skal fjerne skatterne, der gør det uattraktivt for danskerne at omlægge til grønnere energiformer. 

Lyn-analyse

Klimaspørgsmålet var med til at sikre rød blok sejren ved folketingsvalget i 2019. Siden da er der indgået en lang række brede klimaaftaler på Christiansborg. For eksempel målet om at reducere CO₂-udslippet med 70 procent inden 2030.

Derfor er uenighederne på klimaspørgsmålet mindre nu. Men der er stadig stridigheder om, hvor meget landbruget skal bidrage til den grønne omstilling. Her er der klare forskelle mellem de røde og de blå i forhold til, hvor skrappe krav landbruget skal underlægges.