Partilederdebat på Folketingets åbningsdag

Mette Frederiksen holdt i dag tale i folketingssalen i forbindelse med Folketingets åbning uden at udskrive valg.

Men til aften antydede hun, at det måske sker i morgen. I et interview med DR blev hun spurgt, om hun udskriver valget onsdag, hvortil hun svarede, at "tampen brænder".

Da hun blev spurgt, om hun gør det onsdag klokken 10.30, svarede hun, at "det bliver varmere".

Hun har dog stadig mulighed for at vente til torsdag, hvor Radikale Venstre har varslet, at man vil vælte regeringen. 

Dermed slutter denne livedækning for i dag.

Mette Frederiksen bliver til sidst spurgt endnu engang, om hun udskriver valg i morgen klokken 10.30-ish?

- Ish, svarer hun og lader dermed til at bekræfte, at det bliver omkring det tidspunkt.

Herefter fortæller Kåre Quist, at han skal ned og se en fodboldkamp med sin søn i Italien 6. november. Han spørger, om hun kan love, at der er afholdt folketingsvalg senest 5. november.

Her svarer hun:

- Jeg tror godt, I kan glæde jer til den kamp.

Mette Frederiksen bliver tit skudt i skoene, at hun ikke er i stand til at erkende sine fejl. Det mener hun ikke er sandt.

- Jeg indrømmer gerne fejl, siger hun.

Vært Kåre Quist beder hende straks nævne tre store fejl, hun har begået som statsminister.

- Det, synes jeg, er et lidt mærkeligt spørgsmål, siger hun, men kommer alligevel med et bud:

- Du nævnte en af dem, at jeg fik sagt på et pressemøde, at verden ikke vender tilbage, som vi kender det. Det har så vist sig at være en fejl, fordi vi har været så gode til at slå pandemien ned, det er jo så en fejl.

Mette Frederiksen er gentagne gange blevet kaldt magtfuldkommen og egenrådig – blandt andet af sit radikale støtteparti.

Hun mener, at det kan skyldes andre ting, for eksempel at afsenderne gerne selv vil i regering.

- Det er i virkeligheden meget dygtigt, siger hun med henvisning til prædikatet og tilføjer, at hun vist hørte det første gang efter 14 dage som statsminister.

Hun fortsætter:

- Mit bud er, at kommer der en borgerlig statsminister, så vil han ikke være mere eller mindre magtfuld, fordi det er det samme statsministerium.

Hun bliver også spurgt, hvilke fejl hun begik i minksagen, og svarer:

- Det overordnede poltiske ansvar ligger altid hos regeringen og regeringschefen, og det vedkender jeg mig.

- Jeg afviser bestemt ikke skattelettelser, siger Mette Frederiksen, da hun bliver spurgt til de borgerlige partiers økonomiske politik.

Men udfordringen består i, hvor pengene skal komme fra, påpeger hun.

På grund af inflationen står vi på en ”meget smal sti”, hvor regeringen har været nødt til at stramme en smule op på finanslovsudspillet, siger Mette Frederiksen.

- Men vi må ikke stramme så meget op, at almindelige danskere mister fodfæstet, tilføjer hun.

Mette Frederiksen har før valgkampen lagt op til en diskussion af offentligt ansattes løn. Men hun er ikke meget for at gå mere i detaljer om, hvem der skal have og hvor meget.

- Vi kan ikke løse alle problemer. Det kan vi ikke med inflationen, og det kan vi heller ikke med løn til offentligt ansatte, siger hun.

Hun understreger, at de trygge økonomiske tider er forbi, og at vi kan være på vej imod ”en voldsom modgang”.

- Derfor sidder jeg ikke og lover til højre og venstre, siger statsministeren.

Mette Frederiksen lovede inden sidste valg, at regeringen ville ansætte 1000 flere sygeplejersker. Der er blevet færre. Men er det et løftebrud?

- Ja og nej, siger hun.

- Vi har faktisk indfriet løftet, på et tidspunkt havde vi ansat 1000 flere sygeplejersker, siger hun.

Men hun er også kommet frem til den erkendelse, at man ikke længere kan drive politik, som hun har været vant til i sine 20 år på Christiansborg.

Ifølge Mette Frederiksen har man altid kunnet løse et problem ved at finde flere penge et andet sted. Men det kan man ikke længere, fordi der ikke er ledig arbejdskraft til det, påpeger hun.

Mette Frederiksen glæder sig over, at hverdagen er tilbage ovenpå coronakrisen siger hun i en runde med korte spørgsmål og svar.

Hun bliver også her præsenteret for en nu berømt video, hvor hun var på scenen med Kandis.

- Det var en fest i Svendborg den aften, men jeg synger ikke særlig godt, siger hun.

Vi forlader nu dækningen af debatten på DR2, fordi DR1 nu viser et direkte interview med statsminister Mette Frederiksen.

Bliver der valg i morgen?, spørger vært Kåre Quist.

- Tampen brænder, svarer Mette Frederiksen.

Bliver det klokken 10.30?, spørger han.

- Det bliver varmere, siger hun.

Er det der?, spørger Qvist videre.

- Det er i hvert fald tæt på, svarer hun.

Marianne Karlmose fra Kristendemokraterne er skeptisk over for Alex Vanopslaghs udmelding.

Hun mener, man skal lytte til virksomhederne, når de beder om hjælp.

- Det er også familiers levebrød. Så det er ikke så enkelt, siger hun.

Vanopslagh anerkender, at det altid er ulykkeligt, når virksomheder lukker.

 - Men når man vælger at være selvstændig, så løber man en risiko, siger han.

Alex Vanopslagh mener, at politikkerne snakker for meget om at hjælpe folk i stedet for at snakke om politik, der kan bremse inflationen.

Han advarer imod at bevæge sig ind på et spor, hvor staten laver hjælpepakker og betaler regninger for folk. Det vil gøre to ting, mener han:

1. Inflationen bliver forværret.
2. Man knæsætter et princip om, at hver gang der kommer et lille skvulp, så skal staten gå ind og redde

Søren Pape Poulsen er kritisk over, at andre partier, fordi der er valgkamp, har travlt med at vælge særlige grupper, de vil hjælpe.

Det får Mai Villadsen til at tage til genmæle.

- Hykleriet driver næsten ned ad væggene, når det er jer, der skyder på os andre, for at vi forgylder andre valggrupper, samtidig med at I har fremlagt en plan, der netop forgylder de rigeste i vores land, siger hun med henvisning til de konservatives ønsker om skattelettelser.

Man kan sagtens både arbejde for en bedre psykiatri og give skattelettelser, mener Jakob Ellemann-Jensen, der er tæt på at blive vred, da vært Clement Kjersgaard anklager ham for systematisk at skifte emne fra psykiatri til skattelettelser.

- Jeg er nødt til at fortælle, at det er en falsk diskussion, der foregår, siger Ellemann.

Han fortæller, at Venstre vil følge det demografiske træk, så der følger penge med, i takt med at der bliver flere ældre og flere børn.

Kristendemokraterne vil gerne være med til at lave et markant forøget beskæftigelsesfradrag, men formand Marianne Karlsmose mener, at vi stirrer os alt for blinde på skattelettelser

Hun påpeger, at vi står i en stor krise, og at tiden derfor ikke er til massive skattelettelser, der vil hælde benzin på inflationsbålet.

Kristendemokraterne vil langt hellere fokusere på at styrke psykiatrien, lyder det.

De konservative og Liberal Alliace ønsker skattelettelser efter valget, men ifølge Enhedslistens Mai Villadsens kan deres planer ”være katastrofale”.

For hvis man vil lave så store skattelettelser, ”vil det betyde massive nedskæringer i vores velfærd”, mener hun.

Alex Vanopslagh ryster på hovedet og konstaterer, at der tale om småpenge, hvad nedskæringer angår. Han har endnu ikke fået ordet, men kan ikke holde sig tilbage.

- Der bliver bare sagt så meget vrøvl, siger han.

Nye Borgerliges Pernille Vermund forudser, at spørgsmålet om den grønne omstilling kommer til at grave dybe kløfter i samfundet.

- Der sidder unge mennesker og tror, at Jorden går under. Man skylder at fortælle dem, at verden er et bedre sted end for 100 år siden, siger hun.

Vermund kritiserer i samme ombæring venstrefløjen for at bruge klimaspørgsmålet som ”løftestang for socialisme”, mens de borgerlige ifølge hende ser det som et problem, der kan løses.

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt ønsker at bruge af gas og olie i den danske undergrund.

Han mener ikke, at det vil være en fejl at bremse op i den grønne omstilling som følge af krigen i Ukraine.

Han mener, at danskernes opbakning til den grønne omstilling bunder i, at der er ro i privatøkonomien, ro om arbejdspladserne, og at vi ikke behøver at frygte for vores nationale selvstændighed, som nu trues af Vladimir Putin, lyder det.

- Derfor er vi nødt til at bruge de ressourcer, vi har i undergrunden.

Hvis man skulle være i tvivl, så er Alternativet fortsat særligt optaget af klimakampen.

- Vi har en kæmpe opgave i at få det langt højere op på dagsordenen, siger partiets leder, Franciska Rosenkilde.

Partiet har den seneste tid opslugt to andre grønne partier, men er ikke over spærregrænsen i meningsmålingerne.

Det er Frie Grønne heller ikke, men partiet vil ikke med i Alternativet, selvom det har fået tilbuddet.

Ifølge Sikander Siddique er der kæmpe forskel på de to partiers tilgang til klimaet.

Frie Grønne har ifølge Sikander Siddique en kompromisløs klimapolitik, og hvis ikke klimapartierne har det, er der ikke behov for dem, mener han,

- Så kan man lige så godt stemme på SF, siger han.

Vi står et helt andet sted end ved folketingsvalget i 2019, påpeger Sofie Carsten Nielsen, og det kræver, ”at vi forpligter os på nogle langsigtede aftaler”.

- Vi står med kriser i kø her. Det tror jeg faktisk, alle har erkendt, siger hun.

Inger Støjberg slår fast, at Danmarksdemokraterne ikke er et protestparti, men et parti, der gerne vil indgå i forlig.

Derudover står hun dog langt fra de radikale, uanset om det er ”radikal-radikal ellers Lars Løkke-radikal”, som hun siger.

Lars Løkke vil dog ikke høre tale om, at han skulle være radikal, selvom hans tidligere partifælle har svært ved at kende forskel.

- Det er ren vrøvl, Inger, siger han efter en længere – og spids – ordveksling.

Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne kan ikke bakke op de konservatives økonomiske plan, men både hun og Pape mener, at der kan bygges bro mellem de forskellige holdninger.

Men hvis økonomisk politik får man med en blå regering?, vil værten vide.  

- Man får lidt af det hele, indskyder Søren Pape.

- Forhåbentlig Venstres, siger Jakob Ellemann-Jensen.

- Alle skal da have noget, fortsætter Søren Pape Poulsen.

Lars Løkke bemærker, at "Søren er allerede ved at opgive sine mærkesager” for at holde sig til som statsministerkandidat.