Energikrisen kradser - toppolitikere til debat om stigende priser

Snart kan der være betragtelige mængder dansk olie og gas på vej fra et oliefelt i Nordsøen, som ikke før har været i brug.

Det skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.

En plan for udbygningen af Solsort-feltet 250 kilometer fra den jyske vestkyst er blevet godkendt i styrelsen.

Energistyrelsen forventer, at produktionen i det nye felt kan udgøre 12 procent af den samlede olieproduktion og op mod 5 procent af den samlede gasproduktion i Danmark i 2024.

På Klostermarkskolen i Aalborg tog bestyrelsen i foråret en beslutning, der nu viser sig at være særdeles godt givet ud. Det skriver TV 2 Nord.

Skolens bestyrelse havde bemærket, hvordan krigen i Ukraine gav uro på energimarkedet, og derfor slog den til, da den fik et godt tilbud på et spritnyt solcelleanlæg til taget af skolens gymnastiksal. 

- Det er held kombineret med en bestyrelse, der har tænkt sig rigtig godt om, og det kommer os til gode i dag. Men det ændrer ikke på, at vi stadig er opmærksomme på at spare, hvor vi kan, siger skoleleder Lars Peter Nitschke til TV 2 Nord.

Ifølge skolelederen bruger Klostermarkskolen omkring 140.000 kilowatttimer om året, og det nye solcelleanlæg producerer omkring 10 procent af forbruget.

- Det er et forholdsvist stort beløb for en skole af vores størrelse, siger Lars Peter Nitschke.

Diskussionen om atomkraft i Danmark blev debattens sidste.

Denne liveblog fortsætter med fortsat fokus på energikrisen.

Pia Olsen Dyhr mener, at atomkraft er interessant at diskutere for de lande, der har det. Men Danmark skal hellere bruge pengene ”på noget klogt”.

- Og vind koster faktisk ikke penge mere, siger hun.

Pernille Vermund bryder ind:

- Der kommer så meget vrøvl, så jeg ved faktisk ikke, hvor jeg skal begynde, siger hun.

- Ej, hvor er du grov, svarer Pia Olsen Dyhr.

Hun afkræver Pernille Vermund svar på, hvor Danmark skal gøre af sit atomaffald.

- Jeg tager gerne det første års forbrug i min kælder, svarer Pernille Vermund.

Søren Pape Poulsen advarer mod at blive for sort-hvid i diskussioner om energikilder.

Han er ikke bange for atomkraft, men har svært ved at se, om det er den rigtige investering, siger han. Han stiller sig samtidig tvivlende over for, hvad man skulle gøre af atomaffaldet.

Vært Thomas Buch Andersen spørger, om Søren Pape Poulsen (K) kommer til at arbejde for atomkraft i Danmark, hvis han bliver statsminister.

- Det vil ikke være mit udgangspunkt, siger han.

Pernille Vermund kritiserer sine kollegaer for et ”reaktionært” syn på energikilder, herunder kernekraft, som Nye Borgerlige ønsker.

Hun mener, at det er medvirkende til den situationen, vi står i i dag med priser, der eksploderer.

Enhedslisten stiller sig meget kritisk.

- Problemerne er her lige nu, og det at bygge et atomkraftværk tager årevis og nogle gange årtier, siger Mai Villadsen.

Det handler nu om krigen i Ukraine, der er en stor del af årsagen til hele energikrisen.

Omstændighederne til trods står Søren Pape Poulsen (K) ved, at det var den rigtige beslutning at stoppe udvindingen af olie og gas i Nordsøen fra 2050.

- Det mener jeg stadigvæk, at det var, med de klimamål vi skal leve op til, siger han.

Også SF står ved aftalen.

- Danmark er et af de lande i verden, der har turdet at bruge den krise, der var i 1970'erne, til at omlægge vores energi, siger Pia Olsen Dyhr.

- Det er næsten bekymrende, at nogle vil gå tilbage til gamle energikilder, siger hun.

Jakob Ellemann-Jensen kommer ikke til som politiker at være ”lyseslukker” og sige til folk og forretninger, at de skal slukke lyset.

Men han er overbevist om, at det vil ske helt af sig selv, at alle kommer til at spare på energien.

Selv har Venstre-formanden også skruet ned for sit gasfyr, siger han, og alle kommer til at spare på varmen, mener han.

- Det er i gang med at strikke nogle trøjer.

Fra 1. oktober skal offentlige bygninger skrue varmen ned til 19 grader.

Det er naturligt at starte der med at sænke sit forbrug, påpeger skatteminister Jeppe Bruus.

- Når vi står i en forsyningskrise, så er det meget rimeligt, at staten og de offentlige arbejdspladser går forrest, siger han.

Der nikkes rundt om bordene.

- Vi kommer alle sammen til at mærke det her, siger Sofie Carsten Nielsen.

Hun er sikker på, at de private arbejdspladser vil følge trop. Hun tror heller ikke, at det er nødvendigt at stille krav til kommunerne i stedet for blot at opfordre til at sænke varmen.

- Det kommer helt af sig selv.

Jakob Ellemann-Jensen tror også på markedskræfterne, ligesom Alex Vanopslagh.

- Men vores fjende Rusland har påvirket markedskræfterne markant, tilføjer han.

Derfor vil Venstre have sænket tarifferne, så man sænker gevinsten for den statsejede virksomhed energinet.dk for at transportere strømmen.

Sofie Carsten Nielsen påpeger dog, at det skal ske i EU-regi.

Alex Vanopslagh melder sig åben for at sænke tarifferne, men kalder det dog ”en lille ting”.

Det er et udmærket forslag, men det er ikke tarifferne, der æder regningerne op, siger han.

Regeringen har foreslået at hjælpe borgere og mindre virksomheder ved at lade dem udskyde betalingen af energiregningerne med et lån.

Men det er ingen hjælp for fiskehandler Jacob Clausen, siger han:

- Jeg kan sende regningen ud i fremtiden, men det kommer jeg ikke til at sove godt af. Det kommer jeg kun til at sove dårligere af de næste fem år.

Alex Vanopslagh (LA) kommer ikke til at indgå i politik, hvor man regulerer priserne eller aftager regningerne, siger han.

Han advarer kraftigt mod at forlænge inflationen. Hvis man vil af med den, må man lade markedskræfterne råde, også selvom det koster virksomheder livet.

- Lad falde, hvad ikke kan stå, er generelt et godt princip, hvis man gerne vil have en kortvarig krise, siger Alex Vanopslagh.

Nu er Jacob Clausen, der er indehaver af Danmarks ældste fiskeforretning, i studiet og fortælle om, hvordan han kæmper for at spare så meget på strømmen som muligt.

- Nu har vi nået et punkt, hvor jeg som erhvervsdrivende tænker: "Jeg kan ikke tænke længere ud af boksen for at få det til at løbe rundt. Der skal noget politisk til", siger han.

- Vi er i en krise, hvor forretninger lukker på kryds og tværs.

- Vi har oplevet to verdenskrige, men vi har aldrig oplevet noget så slemt som nu, siger indehaveren af P. Clausen Fiskehandel i Aarhus.

Denne runde slutter med forbavsende enighed.

Alle fire politikere bliver enige om, at den gensidige forsørgerpligt skal afskaffes.

- Vi skulle have afskaffet den for længst, siger Mai Villadsen.

Men der er dog en væsentlig detalje, indskyder Sofie Carsten Nielsen "for at være ærlig":

- Vi skal også blive enige om at finansiere det, siger hun.

Imens Nye Borgerlige og Liberal Alliance taler for at hæve overførselsindkomster lige nu og her, foreslår Enhedslisten en skattelettelse.

Det skal være en engangsskattelettelse til de to millioner danskere, der står i den sværeste situation, forklarer Mai Villadsen (Ø).

Og pengene skal komme fra dem, der har været ”svineheldige” og ”scoret kassen på inflationen”.

Men den får hun ikke Nye Borgerlige med på. Pernille Vermund vil ikke være med til at indføre skattestigninger.

Sofie Carsten Nielsen er skeptisk over for at lade offentlige ydelser følge inflationen, som Nye Borgerlige foreslår.

- Jeg synes, at det er ret farligt det der med at pumpe 18 milliarder ud i samfundet på et tidspunkt med inflation, siger den radikale leder.

Alex Vanopslagh er åben for Nye Borgerliges forslag, som han mener, at ”der godt kan være noget fornuft i”.

Han mener dog heller ikke, at tidspunktet er det bedste. Det skulle hellere være gjort for fem til otte år siden. Han bakker også op om at fjerne den gensidige forsørgerpligt, men advarer generelt mod at dele penge ud.

- Hvis vi enøjet fokuserer på, at vi skal hjælpe gud og hvermand, kommer vi til at have inflation i ti år, siger han.

Nye Borgerlige ønsker en stigning i ydelser til førtidspensionister som Gitte Jørgensen.

- Vi er meget åbne for at ændre forholdene, så vi lader de offentlige ydelser stige med inflationen i stedet for velstanden, siger Pernille Vermund.

Hun påpeger, at det ikke vil forgylde folk på overførselsindkomst på den lange bane. Men det bliver ikke noget problem at finde pengene på den korte bane, mener Pernille Vermund.

Der skal bare spares på bureaukratiet i det offentlige, mener hun.

Der er fire nye politikere i panelet:

• Pernille Vermund, Nye Borgerlige
• Mai Villadsen, Enhedslisten
• Alex Vanopslagh, Liberal Alliance
• Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre