Nyt oliefelt i Nordsøen kan komme i brug næste år
Snart kan der være betragtelige mængder dansk olie og gas på vej fra et oliefelt i Nordsøen, som ikke før har været i brug.
Det skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.
En plan for udbygningen af Solsort-feltet 250 kilometer fra den jyske vestkyst er blevet godkendt i styrelsen.
Energistyrelsen forventer, at produktionen i det nye felt kan udgøre 12 procent af den samlede olieproduktion og op mod 5 procent af den samlede gasproduktion i Danmark i 2024.