Energikrise

Seneste nyt om energikrisen

Livebloggen om energikrisen opdateres ikke længere.

Der skal mere til end indefrysning af ekstra energiregning, mener brancheorganisation

Energikrisen kommer på et tidsunkt, hvor mange restaurantører stadig lider under coronanedlukning og har lån hos udlejerne. Det skriver Danmarks Restauranter & Caféer, DRC, på deres hjemmeside.

Derfor ser brancheorganisationen positivt på regeringens forslag om, at danskerne skal kunne indefryse ekstraregninger og betale dem af over fem år.

DRC mener dog, der er behov for at afhjælpe de mange restauratører med deres rådighedsbeløb og ikke kun flere lån, skriver de.

- Vi står med det ene ben ude af coronakrisen og med det andet i en ny krise med en rigtig dårlig likviditet, siger Freja Brandhøj, politisk direktør i Danmarks Restauranter og Caféer.

Konkret foreslår DRC blandt andet, at man indfører "minusfradrag gennem elafgiftssystemet i en begrænset periode", som de skriver på deres hjemmeside.

Aarhus Kommune skruer ned for varmen på skoler

Aarhus Kommune vil sænke temperaturen til 19 grader på skolerne i kommunen. Det skriver TV 2 Østjylland.

Aarhus Kommunes borgmester, Jacob Bundsgaard (S), fortæller, at baggrunden for tiltaget er regeringens anbefalinger om at sænke temperaturen i offentlige bygninger til 19 grader, som den fremlagde på et pressemøde 8. september.

Udover at sænke temperaturen fra de normale 21-23 grader på skolerne i Aarhus Kommune, vil også administrationsbygninger, biblioteker, museer, fritids- og sportsanlæg og svømmehaller blive køligere.

Københavns Lufthavn sænker temperaturen

I Københavns Lufthavn har man nu besluttet at sænke temperaturen til 19 grader. Dermed bliver det op til fem grader køligere i lufthavnens ventehal og øvrige områder. Det skriver TV 2 Lorry.

- Vi er jo en stor virksomhed, vi bruger rigtig meget energi. Så ligesom alle andre har vi jo behov for at spare på energien, siger driftsdirektør i Københavns Lufthavn, Christian Poulsen til TV 2 Lorry.

I sidste måned lød Københavns Lufthavns elregning på 30 millioner kroner. De skruer dog ikke kun ned for temperaturen for at spare penge.

- Selvfølgelig er det økonomien. Men det er også noget med at sige, at vi som samfund er nødt til at have til de kritiske funktioner, siger Christian Poulsen.

Spanien overvejer at lukke energitunge virksomheder under tider med højt forbrug

Den spanske regering overvejer at tvinge strømkrævende virksomheder til at lukke ned på tidspunkter, hvor forbruget er på sit højeste, hvis det bliver nødvendigt under den kommende vinter midt i en europæisk energikrise. Det oplyser Spaniens industriminister, Reyes Maroto, skriver Reuters.

Virksomhederne, der kan blive lukket ned, vil blive kompenseret økonomisk af regeringen. Det fortæller Reyes Maroto til det spanske medie Europa Press. Hun tilføjer, at det på nuværende tidspunkt ikke er nødvendigt at lukke de energitunge virksomheder ned.

Hun oplyser yderligere, at Spaniens energiforsyning er garanteret for det kommende efterår og den kommende vinter.

Olaf Scholz besøger Saudi-Arabien for at sikre vinterens energiforsyning

Tyskland har brug for hurtigt at sikre sig nye energileverancer, inden vinteren sætter ind. 

I den forbindelse indleder forbundskansler Olaf Scholz i denne uge en rundrejse i Mellemøsten – blandt andet til Saudi-Arabien for at mødes med landets omstridte kronprins Mohammed bin Salman. Det oplyser kanslerens talsmand ifølge AFP.

Scholz besøger også Qatar og De Forende Arabiske Emirater i håb om at sikre sig aftaler om køb af flydende gas efter nedlukningen af gasledningen Nord Stream 1 fra Rusland til Tyskland.

Det skriver Ritzau.

Oktoberfest med dyrere øl i glassene

Den traditionsrige Oktoberfest er tilbage i München og med det hører et propert indtag af fællessang, mænd iklædt lederhosen, dårende dejlige damer og ikke mindst rigelige mængder øl i meget store glas.

Også i den bayriske hovedstad mærker man dog inflationen efter tre års pause grundet coronapandemien.

Ifølge den officielle Oktoberfest-hjemmeside er kommer øllet nu til at flyde i linde strømme, som primæssigt ligger 15 procent over den seneste fest i 2019.

Et glas med en liter god tysk Pilz koster således 12,60-13,80 euro – altså op til 103 kroner.

Den tyske Oktoberfest blev afholdt første gang i 1810.

Flekslån hårdt ramt: F1-renten er tre gange så høj som i juni

Boligejere med flekslån er blevet udfordret af såvel inflation som kursændringer fra Den europæiske centralbank (ECB).

Renterne på flekslån er stadig stigende. F1-renten har rundet 2 procent, og F3-renten nærmer sig for nuværende 3 procent. Dermed er F1-renten tre gange så høj som for tre måneder siden.

Det skriver Finans.

Det 30-årige lån, som er det mest udbredte, har en fast rente på 5 procent. Det giver så til gengæld muligheden for at lægge om, når eller hvis renten falder igen.

Salg af byggegrunde i fald

Lysten til at opføre egen bolig har været aftagende.

Der blev solgt 169 helårs- og fritidsgrunde i august, hvilket er det laveste niveau for måneden siden 2014.

Det skriver Boligsiden.

Generelt sker salget af byggegrunde i et noget mere afdæmpet tempo, end det har været tilfældet i de seneste år.

Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden siger, at der er flere faktorer i spil.

- Foruden stigende renter og inflation er salget af byggegrunde især udfordret af de stigende priser på materialer samt mangel på og leveranceproblemer af samme. Det har ført til en markant nedgang i byggeaktiviteten i år, siger hun.

Salget af fritidsgrunde er mere end halveret i forhold til årets første otte måneder sidste år i alle Danmarks fem regioner.

Presset familie skal betale 1500 kroner mere for varme om måneden

Mange har de seneste måneder oplevet, at indbetalingen for acontovarme forud for den kommende vinter ser bekymrende ud

Pernille Frisch Andreasen, hendes samlever og deres to børn skal finde plads i budgettet, når de 1. november skal betale deres husleje og 1530 kroner mere om måneden i varme alene.

Selvom varmeregningen og merudgiften kan betales lige nu og her, vil det sandsynligvis få økonomiske konsekvenser.

- Vi er nødt at kigge på at sløjfe sfo, og min datter på otte år må til at gå alene hjem fra skole, siger Pernille Frisch Andreasen ifølge TV 2/Fyn.

Svendborg Andels-Boligforening (SAB) har således varslet stigninger i acontovarmen på 50 procentpoint, fordi "gasprisen er helt stukket af".

Landmand med ekstraregning på 70.000 kroner for el

Solceller og biogasanlæg. Det er et par af de tiltag, som den nordjyske landmand Per Barup har gjort for at imødegå en voldsom stigning af energiforbruget.

Per Barup oplevede i august måned en kæmpe elregning på 110.000 kroner. Til sammenligning var regningen i samme måned sidste år på blot 40.000 kroner. 

Per Barups nye solcelleanlæg kommer til at dække en tredjedel af Riskærgårds årlige elforbrug. Men ikke desto mindre håber han på hjælp.

- Vi er nødt til at have regeringen på banen. De få ører, som de har givet, er jo ren luft, fortæller Per Barup, som vil have energiafgiften væk i en periode for at lette trykket på omkostningssiden og stakken af regninger.

Det skriver TV2 Nord.

DA og KL i fælles opråb: Skaf hænder

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er sammen med Kommunernes Landsforening )KL) gået sammen i en bøn til Folketingets politikere: Skaf mere arbejdskraft, hvis ikke vi alle skal blive fattigere.

Det skriver de to organisationer i en kronik i Berlingske mandag.

- Uanset hvilken partifarve politikerne har, bliver de nødt til at forholde sig til, at manglen på medarbejdere i både den offentlige og den private sektor er så dybt alvorlig, at det vil svække Danmark markant, hvis vi ikke gør noget omfattende nu. 

De seneste tal fra STAR viser, at der i den offentlige sektor på 6 måneder var over 4000 forgæves rekrutteringer af pædagoger og mere end 10.000 forgæves rekrutteringer blandt sosu-assistenter.

Hos de private virksomheder er udfordringerne også massive. Industrien måtte gå forgæves efter arbejdskraft 13.000 gange i det seneste halve år.

I byggeriet måtte man i næsten 8000 tilfælde opgive at finde medarbejdere med de relevante håndværksfaglige kompetencer, og der var også 8000 forgæves rekrutteringer inden for rengøring.

Energikrisen gør ondt: Efterskoler og højskoler kan blive dyrere

Højskoler og efterskoler står med store udgifter til driften i form af el og varme, og det kan betyde højere priser for skoleophold næste år.

Det skriver TV ØST.

Derfor er flere skoler tilbageholdende med at melde priser for næste år ud til kommende elever, for det er praktisk talt umuligt at vide, hvordan budgettet skal se ud.

På Gerlev Idrætshøjskole nær Slagelse mærker man i høj grad de øgede udgifter.

- Når vi oplever stigning på 100 procent på el for eksempel, så påvirker det selvfølgelig vores daglige drift. Det kan vi ikke bare absorbere på en skole som vores, siger Gerlev Idrætshøjskoles forstander Frederik Ullerup til TV ØST.

Torben Vind Rasmussen, der er formand for Efterskoleforeningen, fortæller, at de stigende udgifter generelt er en stor udfordring for landets efterskoler. 

- Vores efterskoler står lige nu med nogle kæmpestore udfordringer. Energipriserne har jo taget en himmelflugt. Og hver eneste dag sprænger skolerne de budgetter, de har lagt for 2022, siger han. 

Restauratører på Bornholm omsætter for mere, men tjener mindre

2022 har indtil nu været et godt år for turismen på Bornholm.

Restauratørerne på den dejlige ferieø har da også haft et rigtig godt år målt på omsætning.

- Vi er 20 procent foran det sidste normalår, som var 2019. Men vores indtjening er faldet med 10 procentpoint, fortæller Christian Froberg Dahl, medejer af Ekkodalshuset og formand for Horesta Arbejdsgiver, der er hotel- og restaurationsbranchens forening på Bornholm.

Branchen er udfordret af høje råvare- og energipriser. Modsat hotellerne, er restauranterne mere tilbageholdende med prisstigninger.

- Vi har hævet prisen det, vi føler, at vi kan, så vi samtidig kan se vores gæster i øjnene. Det handler om forventningsafstemning. Men hvis min revisor sad her i dag, ville han sige, at vi ikke har hævet prisen nok, fortæller Christian Froberg Dahl, som uddyber, at billedet er generelt for øen.

Det skriver TV2 Bornholm.

Flere elbiler end plugin-hybrider på de danske veje

Antallet af elbiler har overhalet bestanden af plugin-hybridbiler.

Der er i dag 97.121 indregistrerede elbiler, mens plugin-hybridbiler udgør 97.071.

Det viser tal fra De Danske Bilimportører, som er brancheorganisation for bilfabrikkernes repræsentation i Danmark.

- Det er en stor vækst i andelen af opladelige biler i bilbestanden i Danmark, hvilket skyldes en mere lempelig afgift samt et stadig større udbud af opladelige biler, lyder det fra administrerende direktør for De Danske Bilimportører Mads Rørvig.

Bilimportørerne kalder det en naturlig udvikling og peger på den seneste afgiftsændring. Den indebærer, at registreringsafgiften på plugin-hybridbiler stiger mere end på elbiler over de næste år.

Centralbank varsler nye rentestigninger

Den Europæiske Centralbank (ECB) kommer til at hæve styringsrenten yderligere.

Det siger bankens cheføkonom, Philip Lane, til irske RTE, ifølge finansmediet Bloomberg.

Også den amerikanske centralbank har bebudet at ville hæve styringsrenten. Det siger Danske Banks chefanalytiker, Jens Nærvig Pedersen, til Børsen.

Når ECB sætter renten op, vil Nationalbanken typisk sætte renten op i Danmark.

Sports- og svømmehaller er pressede

Det bliver dyrere og koldere at dyrke motion og svømme i landets sports- og svømmehaller.

Flere sportsanlæg og svømmehaller har set sig nødsaget til at skrue ned for varmen og sætte billetpriserne op på grund af højere energipriser. Og budgetterne er nu så pressede af høje el- og varmeregninger, at det kan få flere idrætsanlæg og svømmehaller til at dreje nøglen om.

Sådan lyder det fra flere svømmehaller og Henrik Høy-Caspersen, formand for HI, som er fag- og brancheorganisation for idrætsfaciliteter i Danmark.

- Kasserne i de selvejende svømme- og sportshaller er godt og vel tømte efter to år med corona, så udgangspunktet kunne næsten ikke være værre, siger Henrik Høy-Caspersen til TV 2.

Akvarier og zoologiske haver kæmper med høje energipriser

Det går ikke ubemærket hen i akvarier og zoologiske haver på tværs af landet, at energipriserne har været på himmelflugt de seneste måneder.

I Nordsøen Oceanarium, der ligger i Hirtshals, står akvariet til en merudgift på cirka 300.000 kroner. Det svarer ifølge direktør Karl Henrik Laursen formentlig til en stigning på omkring ti procent. Og det er til at klare.

Anderledes hårdt ramt er Den Blå Planet i Kastrup, hvor regningen fra august 2020 til i dag er steget fra 600.000 kroner til to millikoner kroner.

- Vi ved helt ærligt ikke, hvordan vi skal få pengene til at betale den regning, skriver akvariet i et opslag på Facebook.

Det skriver TV2 Østjylland.

Venstre vil hjælpe inflationsramte borgere med billig el og skattestop

Venstre var søndag til forhandlinger med regeringen om, hvordan man kan hjælpe borgere og virksomheder gennem den igangværende energikrise.

Finansordføreren for Venstre, Troels Lund Poulsen, fortæller ifølge Ritzau om "gode og konstruktive" drøftelser.

- Det første er, at vi sætter elafgifterne ned til EU's minimumssats. Det vil gavne forbrugerne i den situation, vi er i, som er alvorlig.

Beregninger fra Danske Bank har vist, at en nedsættelse af elafgiften til EU's minimum vil spare en typisk familie med to voksne og to børn omkring 3600 kroner om året.

Venstre ønsker desuden at suspendere Energinets tariffer, samt at skatter og afgifter ikke kan sættes op i den kommende finanslov.

På det sidste punkt er regeringen og Venstre ifølge finansordføreren "langt fra hinanden".

Banker opjusterer forventning til forbrugerpriser

Endnu en gang opjusterer de danske banker forventningerne til den gennemsnitlige inflation i 2022.

Det viser en rundspørge, som TV 2 BUSINESS har lavet blandt landets fem største banker. 

Her forventer man, at inflationen for 2022 ender på over 7 procent. 

Ifølge Louise Aggerstrøm, privatøkonom i Danske Bank, sker der nu en ændring i indkøbsmønstret hos mange danskere.

- Under corona var der en tendens til at skrue op for forbruget i dagligvareindkøb, mens man nu går målrettet efter tilbud, siger hun til TV 2.

- Nu får vi meget mindre for pengene, men der er ikke kommet mere luft i budgettet, så der skal kigges nøje på, hvad vi putter i indkøbskurven, siger Louise Aggerstrøm til TV 2.

Regler står i vejen for nye solceller

Kommuner og virksomheder skal betale tariffer og afgifter, hvis de selv ønsker at gå sammen om at producere strøm via eksempelvis solcelleanlæg.

Som reglerne er, må strøm fra et solcelleanlæg ikke deles direkte mellem flere matrikler i Danmark – heller ikke selvom de støder op til hinanden og har samme ejer.

I stedet skal strømmen sælges til elnettet fra matriklen, hvor den bliver produceret, og så kan den købes på en anden matrikel til almindelig markedspris. Inklusive tariffer og afgifter.

Reglerne for at opstille solceller og bruge strømmen er alt for bøvlede, lyder det fra flere interessenter, som TV 2 har talt med.

Sådan lyder det fra Kasper Munk Rasmussen, som er chefkonsulent i erhvervsorganisationen for små og mellemstore virksomheder, SMV Danmark.

- Holder prognoserne stik, kommer priserne jo op på et niveau, hvor virksomheder ikke kan blive ved med at producere de ting, de gør i dag. Og så mister vi arbejdspladser i Danmark, siger han til TV 2.