Endeligt resultat kommer måske først torsdag
De svenske myndigheder tror ikke længere, at der kan foreligge et endeligt valgresultat i løbet af onsdag.
- Jeg er så sikker, som man kan være, på, at vi må tage torsdagen med, siger Anna Nyquist, der er chef for Valmyndigheten, til det svenske nyhedsbureau TT.
Mandag aften var der, ifølge den svenske avis Aftonbladet, endeligt optalt 95 procent af stemmerne. Den borgerlige blok har et snævert flertal på omkring 47.000 stemmer.
Det svarer til, at blå blok har fået 49,7 procent af stemmerne, mens rød blok har fået 49,0 procent.