Regeringen holder pressemøde om forsyningssituationen

Vi runder nu af for livedækningen af pressemødet om forsyningssikkerheden. 

Her er, hvad vi kom frem: 

1. Der skal skrues ned for varmen i offentlige bygninger. Fra 1. oktober må termostaten ikke stå på mere end 19 grader, hvor den plejer at stå mellem 21 og 23. Daginstitutioner, plejehjem, hospitaler og lignende er undtaget. 

2. Der skal slukkes for udendørslyset på offentlige bygninger. 

3. Fyringssæsonen forkortes i offentlige bygninger. Det vil sige, at man først tænder for varmen, når temperaturen er røget under 19 grader indenfor. 

4. Danskerne vil blive mødt af spareråd mange steder i det offentlige rum. Det er Energistyrelsens kampagne, der skal udbrede kendskabet til, hvordan danskerne selv kan spare på strømmen. 

5. Og så fik vi en status på forsyningssituationen. Den er god lige i øjeblikket, men det kan hurtigt blive alvorligt. For eksempel hvis vi får en meget kold vinter. Så kan det blive nødvendigt at afbryde strømmen i perioder, varslede Energistyrelsens direktør. 

Det var alt for denne gang – der formentlig ikke bliver sidste pressemøde om forsyningssikkerheden. Tak, fordi I læste med. 

Hvis dagens pressemøde minder nogen om sidste års coronapressemøder, så er de ikke alene. TV 2 NEWS-vært Ask Rostrup skriver på Twitter, at han har en fornemmelse af, at Dan Jørgensen er den nye Magnus Heunicke, og Kristoffer Böttzauw (direktør for Energistyrelsen, red.) er den nye Søren Brostrøm. 

TV 2s politiske analytiker, Jesper Vestergren, giver ham ret. 

- Ja, der er en risiko og en sandsynlighed for, at vi vil se det her setup nogle gange. At de her herrer vil stå og give os en status på enegiforsyningsituationen, siger han. 

- For hvis det bliver så alvorligt, som Dan Jørgensen skitserer her, vil der komme en krisestemning herhjemme. Hvis prisstigningerne fortsætter, og folk får svært ved at betale deres regniner, vil der være pres på den siddende regering for, at man giver en hjælpende hånd. 

Skatteminister Jeppe Bruus (S) har allerede antydet, at der vil komme mere fra regeringens side. 

De omtalte strømafbrud vil være planlagte. Så danskerne vil altså være advaret på forhånd, så de ikke står med flade mobiltelefoner og en lasagne i ovnen, når der pludselig bliver slukket for strømmen. 

Marie Münster, professor i energiplanlægning ved DTU, forklarer, at der er risiko for strømafbrud, hvis vi får en meget kold vinter, fordi det betyder højere gasforbrug til varme. Og det er igen et problem, fordi der skal bruges gas for at producere strøm. 

- Så står vi måske lige pludselig med meget lave gasleverancer, og det kan så blive et problem i elforsyningen.

- Hvis vinden ikke lige blæser, og hvis nordmændene bliver ved med at mangle vand i deres vandkraft, kan vi komme ind i nogle problemer. Der er forskellige ting, der kan få indflydelse på, at vi står i den situation. Men det er alvorligt, at han siger det, gentager hun om Energistyrelsens advarsel om, at det kan blive nødvendigt at ty til strømafbrydelser. 

Vi forlader herrerne i Eigtveds Pakhus og tager en helikoptertur til TV 2 NEWS' studie. Her sidder Marie Münster, der er professor i energiplanlægning ved DTU. 

Hun siger om sammenligningen mellem oliekrisen i 1970'erne og den nuværende situation, at det på den ene side er mindre alvorligt nu, fordi vi har "flere strenge at spille på" i form af energikilder.

Men på den anden side er vi "nærmest direkte via en navlestreng" koblet til Rusland, hvorfra vi får gas i rør. Det er en mere direkte afhængighed end i 1970'erne, hvor man kunne købe olien i tønder fra andre udbydere. 

- Men alvoren begynder at nærme sig, når Energistyrelsen taler om muligheden for de her rullende strømafbrydelser, siger Marie Münster.

- Det kan jeg ikke huske, at man har talt om før i min 20 årige karriere inden for energi. Så på den måde er det alvorligt.

Energistyrelsens direktør supplerer: 

- Hvis vi er uheldige, og tingene falder ud, så vi ikke har adgang til norsk vandkraft, det europæiske gasmarked kollapser, og vi samtidig bliver ramt af en meget hårdt vinter – så forventer vi afbrudsminutter, siger Kristoffer Böttzauw. 

I så fald, uddyber han, vil nødplaner træde i kraft. I disse planer er almindelige danskere beskyttede kunder. Det samme er hospitaler og mindre virksomheder. 

Og så er der 47 virksomheder, der vil opleve rationering eller helt få cuttet deres gastilførsel. 

Der bliver spurgt, hvad det værst tænkelige scenarie er for den kommende vinter? 

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen fortæller, at der er meget, der går godt i øjeblikket. For eksempel har EU-landene i fællesskab forpligtet sig til at spare 15 procent på gasforbruget, og det ser ud til at lykkes for de flestes vedkommende. Men der er alligevel grund til bekymring, mener ministeren, fordi tingene sjældent går, som man tror. 

Udover den manglende gasleverance fra Rusland er atomkraftværker lige nu nede i Frankrig, og vandkraften i Norge er mindre, end den plejer at være. 

Vi kan også risikere en meget kold vinter, hvor det ikke blæser særlig meget. Det vil også have stor indflydelse på situationen.

Skatteminister Jeppe Bruus (S) siger, at der er et stort ønske om at hjælpe de danskere, der er hårdest ramt af prisstigninger, "men ikke på en måde, der puster til inflationen". 

Derfor gentager han, som det efterhånden er sagt mange gange nu fra regeringens side, at danskerne ikke kan blive kompenseret for alle prisstigningerne. 

- Det optager os i regeringen, hvordan vi kan give alle borgere tryghed for, at man kan være i sin husholdningsøkonomi, selvom prognoserne stiger voldsomt, siger Jeppe Bruus og understreger, at "vi afviser ikke noget, vi kigger på alle værktøjer i kassen". 

Energistyrelsens direktør forsikrer, at der er planer klar, så danskerne kan komme bedst muligt igennem den kommende vinter. 

Danske hjem og hospitaler vil blive prioriteret højest, hvis der bliver knaphed. Men store gasforbrugende virksomheder kan få lukket for deres gasleverancer helt eller delvist i perioder, advarer Kristoffer Böttzauw. 

Lige nu ser det ikke ud til at blive nødvendigt at slukke for strømmen. 

- Men hvis det bliver en meget kold vinter, stiger risikoen for strømafbrud, siger Energistyrelsens direktør og gentager bønnen om, at alle gør sit for at spare på strøm og varme.

Hvis det bliver aktuelt at afbryde strømmen, vil det ske "kontrolleret og rullende", siger han.  

Energistyrelsen kan allerede nu se på tallene, at danskerne bruger mindre gas og el end sidste år. Men Kristoffer Böttzauw, direktør for Energistyrelsen, opfordrere alligevel alle til at gøre sig umage med at spare. For "vi står i en alvorlig situation". 

- Hver eneste gang vi sparer på energien, står vi bedre rustet til at komme igennem vinteren, lyder det fra Kristoffer Böttzauw.  

Han opremser de vigtigste spareråd. At gøre sit hus klar til vinteren, hvilket for eksempel kan være at isolere bedre og sætte tætningslister for vinduerne.

At skrue ned for varmen. At begrænse brugen af vand, og slukke for apparater, der ikke er i brug, og lyset. Og så skal man bruge strømmen, når den er biligst eller grøn. Det kan man holde øje med på sparenergi.dk.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) fortæller, at et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale om en statsgaranti på 100 milliarder kroner til de danske elselskaber for at sikre stabiliteten på elmarkedet. 

- Det er en statsgaranti, der skærmer forbrugerne og i sidste ende understøtter forsyningsikkerheden, siger Simon Kollerup og takker Venstre, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, SF, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Moderaterne for at være med til at handle hurtigt. 

Dette betyder, at selskaberne vil kunne få statsgaranti på banklån, hvis de får brug for at skaffe store pengebeløb her og nu.

Dan Jørgensen fortæller, at Danmark i øjeblikket ikke er i en energiforsyningskrise. Vi mangler hverken gas eller el lige i øjeblikket, men sådan bliver det ikke ved med at være. I værste fald kan vi risikere at stå i en mangel på energi. 

- Situationen er nu så alvorlig, at det er tid til at tage næste skridt, siger Dan Jørgensen. 

Derfor lancerer regeringen nu en række tiltag for at spare på energien: 

Der skal skrues ned for varmen i offentlige bygninger, medmindre at særlige tiltag gør, at der er nødt til at være højere temperaturer. Normalt ligger varmen indenfor mellem 21 og 23 grader. 

Fyringssæsonen skal forkortes. Det vil sige, at man først skal tænde for varmen i offentlige bygninger, når temperaturen falder til under 19 grader. 

Dertil kommer, at der skal slukkes for al unødvendig udendørsbelysning. Det vil blandt andet sige, at der ikke længere skal være udendørs lys på bygninger, bare fordi det ser flot ud. 

Så er ministrene og Energistyrelsens direktør ankommet. 

Dan Jørgensen byder velkommnen og tegner fra begyndelsen konkurerne af de mørke skyer over os. 

Putins angrebskrig mod Ukraine har bragt os ud i en "historisk energikrise". 

- Priserne er steget markant, og vi ser ind i en vinter, hvor Danmark og Europa risikerer at mangle energi, siger klima-, energi- og forsyningsministeren. 

1. Brug strømmen, når den er billigst: Prisen på strøm varierer time for time, og den er typisk billigst, når der produceres meget vind- og solenergi. Du kan følge elprisens udvikling time for time et helt døgn frem på sparenergi.dk.
2. Tag kortere varme bade: Hvis du korter 5 af familiens ugentlige brusebade ned fra 15 til 5 minutter, kan du spare op mod 5000 kroner om året.
3. Vask ved lavere temperaturer: Du kan eksempelvis spare over halvdelen af strømforbruget ved at vaske tøjet på 20 grader i stedet for på 40 grader.
4. Fyld opvaskemaskinen: Du kan spare flere hundrede kroner om året, hvis det bliver fast rutine at fylde maskine helt op, inden du sætter den i gang. Og vil du spare endnu mere, kan du også skrue ned for temperaturen.
5. Forbered din bolig til varmesæsonen: Selv mindre energioptimerende tiltag kan medføre store besparelser på varmeregningen – det behøver ikke at være stort og omfattende. Eksempelvis er der meget at hente ved at tætne små huller og sprækker i hjemmet og ved at gøre varmeanlægget klar til vinter.

Kilde: Energistyrelsen

Fredag advarede Energistyrelsen om, at Danmark – selv i et mildt scenarie – vil stå i en ”anstrengt” situation, når det kommer til energiforsyningen til vinter.

Styrelsens anbefalinger lyder blandt andet, at kontorer kun skal opvarmes til 19 grader, og at der skal slukkes for belysningen på facader, hvis det kun er tændt af æstetiske årsager.

Samtidig har man lanceret en kampagne, så danskerne kan få elspareråd ved busstoppesteder og togstationer samt på plakatsøjler i de større byer.

- Vi står i en uvant situation. Det allervigtigste budskab er, at alle danskere skal spare så meget som muligt på energien, sagde vicedirektør Martin Hansen til TV 2.

I Tyskland har forbundsregeringen vedtaget en stribe nationale tiltag, der skal nedbringe energiforbruget.

Man har blandt andet skruet ned for temperaturerne i offentlige bygninger, slukket lys, der oplyser bygninger og monumenter om natten, samt slukket lys i offentlige bygninger uden for åbningstiden.

Se også

Tyskland skruer ned for varmen i offentlige bygninger

EU-landene har i fællesskab forpligtet sig til at spare 15 procent på gasforbruget.

Ifølge klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen har Danmark allerede sparet 17 procent. Men Danmark kan alligevel risikere at ende i en situation, hvor der ganske enkelt ikke er energi nok.

Han skriver i dag på Facebook, at vores energiforsyning er under pres – og at det har store konsekvenser.

- Vladimir Putins krig i Ukraine har fået priserne til at stige. I værste fald kan det betyde, at vi kommer til at mangle gas og som en afledt effekt heraf, at vi også bliver pressede på forsyningssikkerheden på el. Allerede nu er priserne steget markant med store konsekvenser for danskerne og danske virksomheder. Derfor iværksætter regeringen nu en række sparetiltag for offentlige institutioner i Danmark. Ligesom vi skyder en kampagne i gang, der skal hjælpe alle danskere med bedre at kunne spare på energien, skriver han. 

Så sent som i går sagde klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), at det ikke længere er nok at spare lidt på energien hist og her. 

- Det kommer ikke til at blive ved med at være frivilligt det hele, fordi vi skal simpelthen spare mere, sagde han i et interview med 'Go’Morgen Danmark'. 

Ministeren uddybede, at det i første omgang handler om energiforbruget, primært gas, i statens institutioner, men “det kan også blive bredere”.

Der vil dog ikke komme påbud om, hvor varmt danskerne må have det derhjemme til vinter, forsikrede Dan Jørgensen. 

Der er derimod virksomheder, der allerede har fået at vide, at de kan risikere at få lukket for gassen, hvis der kommer forsyningskrise til vinter.

Velkommen til livebloggen, hvor vi vil følge pressemødet i Eigtveds Pakhus klokken 14.00.

TV 2 har allerede erfaret første nyhed: Staten, kommuner og regioner er blevet enige om at skrue ned for varmen i offentlige bygninger fra 1. oktober. 

I statens bygninger bliver det et krav at skrue ned til 19 grader – der kan dog være lokale undtagelser. For kommuner og regioner er det en anbefaling.

Og anbefalingen vil ikke gælde sådan noget som daginstitutioner, plejehjem og hospitaler.

Se også

Der skal skrues ned for varmen i offentlige bygninger