Tre nedslag fra debatten
Her slutter dækningen af statsministerdebatten med tre nedslag fra aftenen, der gik.
- Pape ligner hovedudfordrer: Det var tydeligt, at Mette Frederiksen har udset sig Søren Pape Poulsen fra Det Konservative Folkeparti som hovedudfordrer, mener TV 2s politiske redaktør, Hans Redder.
- Mette Frederiksen klarede sig forventeligt: Mette Frederiksen stod stærkt i debatten som statsministeren, der sidder med al viden, vurderer politisk kommentator Hans Engell. Politisk redaktør Hans Redder mener også, at Mette Frederiksen klarede debatten fint og slap derfra, som hun gerne ville.
- Blå blok blev ikke klogere: Debatten gjorde ikke de øvrige partier i blå blok klogere på, om de ønsker Søren Pape Poulsen (K) eller Jakob Ellemann-Jensen (V) som statsminister. Sådan lød det i hvert fald fra Moderaterne, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne efter debatten.