Coronapressemøde med Magnus Heunicke

Pressemødet er slut. 

Her er en kort opsummering af pressemødets vigtigste pointer: 

• Vaccineplan og udvidet målgruppe: Først får danskere over 85 år og plejehjemsbeboere tilbudt en boostervaccine via invitationer i e-Boks. Det sker senest 13. september.

• Derudover får disse danskere tilbudt endnu et stik inden 1. oktober: Alle på 50 år og derover, personer under 50 år i øget risiko for et alvorligt forløb, personale i sundheds- og plejesektoren samt dele af socialområdet med tæt kontakt til patienter i øget risiko, pårørende til personer i særligt øget risiko og gravide. Tidligere var det kun personer over 50 år. 

• Ingen vaccine til andre. Personer, der ikke er en del af Sundhedsstyrelsens målgruppe for en boostervaccine mod coronavirus i efteråret, kan ikke få en vaccine, selv hvis de ønsker det.

• To nye vacciner tages i brug: Foreløbig har Danmark indkøbt 4,5 millioner coronavacciner, der er opdateret til Omikron-varianten. Bivirkningsprofilen forventer Lægemiddelstyrelsen bliver ens med de vacciner, Danmark tildligere har rullet ud. 

• Ingen forventning om restriktioner. Hverken Sundhedsstyrelsen eller SSI forventer, at det vil være nødvendigt at indføre restriktioner for at begrænse smitten hen over efterået og vinteren. 

Søren Brostrøm forklarer, at hvis man ikke har fået nogen vaccinedoser, vil man få den oprindelige coronavaccine, der er baseret på coronavarianten fra Wuhan. 

De første to stik vil altså stadig være med de oprindelige vacciner, og det skyldes, at man ikke har data på de nye opdaterede vacciner som primærvaccination.

Der bliver spurgt ind til forskellen på de to nye vacciner, der kommer fra henholdsvis Moderna og Pfizer. 

- Det er dybest set de samme vacciner, siger Søren Brostrøm. 

De to vacciner blev allerede set som ligeværdige, siger han, og det samme gør sig gældende nu. Også bivirkningsprofilen er ens for de to vacciner.

Derfor bliver det også sådan, at man kan få begge vaccinetyper, uanset hvilken type man har fået før.

Man vil som udgangspunkt få tilbudt den samme vaccinetype som sidst, men det vil være muligt at få den anden og krydse, hvis man ønsker det. 

- Effekten vil være god ligegyldigt hvad, siger Lars Bo Nielsen. 

Den opdaterede vaccine er rettet mod Omikron-varianten BA.1, mens det lige nu er varianten BA.5, der dominerer i Danmark. Virker den så lige så godt, spørger en journalist. 

Lars Bo Nielsen fra Lægemiddelstyrelsen forklarer, at man generelt kan se, at kombinationen af flere varianter – de bivalente vacciner – beskytter mod en vifte af varianter. 

- Det smukke ved det her er, at hvis der kommer en ny variant over vinteren, så kan det, at vi vaccinerer med bivalente vacciner, give os et bredere immunforsvar og en bredere beskyttelse, der også varer længere, siger Lars Bo Nielsen.

Personer, der ikke er en del af Sundhedsstyrelsens målgruppe for en boostervaccine mod coronavirus i efteråret, kan ikke få en vaccine, selv hvis de ønsker det.

- Det vil ikke være muligt til at starte med. Vi fokuserer på de målgrupper, som vores eksperter har zoomet ind på, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Når den store vaccinationsindsats er gået i gang 1. oktober, vil der blive kigget på, om der kan laves en model for det, lyder det.

Hvad sker der med vaccinerne, hvis de ikke bliver doneret, og udløbsdatoen bliver overskredet, spørger en journalist fra Ritzau.

- I sidste kan vi ende med at destruere dem. Det vil være hamrende ærgerligt, siger Magnus Heunicke. 

Det begynder at være vanskeligt at donere vaccinerne, siger ministeren, og derfor er det et større arbejde at komme af med de vacciner, Danmark har forpligtet sig til. 

- Derfor kan vi ikke afvise, at vi ender med at destruere vacciner, siger han. 

Pfizers pille Paxlovid, som blev godkendt i januar, vil være "et vigtigt redskab" i coronabehandlingen, siger sundhedsministeren. 

Men der har været stille om Paxlovid de seneste måneder. Ifølge Heunicke skyldes det, at Danmark køber pillen gennem EU, og forhandlingerne stadig er i gang.

- Jeg er ikke tilfreds med, at der ikke er fremdrift her. Og det kan være, at Danmark skal gå solo og købe den selv, siger Magnus Heunicke.

- Vi kan ikke vente længere på den her forhandling og juristeri, siger han.

USA har behandlet coronapatienter med Paxlovid i månedsvis.

Der bliver spurgt ind på status på intensivpladser – er der færre eller flere intensivpladser end sidste år?

Cirka det samme, siger Søren Brostrøm, der også fortæller, at man kan opskalere antallet af respiratorer. 

- Der er en stor kapacitet, hvis vi virkelig skal derhen. Men det forventer vi ikke, at vi skal. Også fordi vi mangler personale på sygehusene, siger Søren Brostrøm. 

- Men hvordan skal vi tro på, at det holder den her gang, spørger journalisten.

Magnus Heunicke svarer. 

- Det er ikke sådan, at vi har masser af ledige intensivsenge, der står klar. Det er en dynamisk størrelse, der skal kunne opskaleres, siger han. 

Han fortæller også, at man er i gang med at uddanne "markant flere" intensivsygeplejersker. Så "arbejdet er i gang", selvom det tager tid at tage den specifikke uddannelse, siger ministeren. 

Sundhedsstyrelsen forventer en "meget høj" opbakning til vaccinationsprogrammet, siger Søren Brostrøm, der i samme sætning understreger, at der er tale om et frivilligt tilbud. 

Brostrøm siger, at tilslutningen blandt de ældste aldersgrupper tidligere har ligget omkring 85-90 procent, og forventningen er, at denne gang vil være på et tilsvarende niveau. 

- Vi har en anden situation i sygehusvæsnet, end før vi gik ind i pandemien, siger Søren Brostrøm.

Han siger, at vintre generelt er travle på sygehusene, samtidig med at der er mangel på ansatte i særlige afdelinger. 

Men der vil være mulighed for at omprioritere og opskalere i forhold til coronasmitten, siger Søren Brostrøm.

- Og det vil selvfølgelig have betydning for andre patienter, siger han. 

En journalist spørger ind til de "gamle" vacciner, der allerede er på lager, og dem, der vil komme i fremtiden. 

- Går de doser til spilde? spørger journalisten fra DR. 

- Vi har været nødt til at købe flere vacciner, end vi havde brug for. For vi var nødt til at spille på flere heste, svarer sundhedsminister Magnus Heunicke (S). 

Men nu er situationen anderledes, siger ministereren. 

- Jeg kan ikke sige, hvor mange doser der går til spilde, for tallet rykker sig hele tiden. Men målet er, at de skal doneres til andre steder i verden – og det har vi formået med ti millioner doser, siger sundhedsministeren. 

- Når man ser samlet set på coronahåndteringen, så spiller vaccinerne en kæmpe rolle. De har spillet en stor rolle i, at vi kunne åbne igen – også økonomisk, siger han. 

Sundhedsministeren er ikke nervøs for at stå i samme situation som ved sidste store vaccinationsudrulning, hvor der opstod flaskehalse og leveringsproblemer, når de nye opdaterede vacciner skal leveres til Danmark allerede fra næste uge. 

- Vi har det på skrift, siger Magnus Heunicke. 

Hvis BA.5 holder, og der vil være en "tårnhøj tilslutning" til vaccinationsindsatsen, er Søren Brostrøms forventning, at Danmark kan komme gennem vinteren uden restriktioner. 

Sundhedsstyrelsens direktør understreger, at der kan dukke uventede ting op, der gør, at man skal bruge andre værktøjer end vacciner hen over vinteren. 

- Men min forventning er, at vi kan komme gennem vinteren uden restriktioner.

Nu er der spørgsmål fra de fremmødte journalister. Der bliver spurgt til efteråret og restriktioner. 

- Min forventning er ikke, at det bliver nødvendigt med restriktioner hen over efteråret, siger Tyra Grove Krause. 

Ifølge hende er det, fordi vi sandsynligvis stadig vil have en del beskyttelse mod alvorlig sygdom og derfor står bedre, selv hvis en ny variant dukker op. 

En ud af fire danskere, der bliver smittet i dag, har tidligere været smittet med Omikron, siger Tyra Grove Krause. 

Hvis man tidligere har været smittet og samtidig har fået vaccinen, har man en robust beskyttelse – hybridimmunitet – men ældre har ikke samme grad af hybridimmunitet, lyder det fra Tyra Grove Krause. 

- Det er særligt den her gruppe, som det er vigtigt at beskytte med vaccinerne, siger hun. 

Tyra Grove Krause, der er faglig direktør i Statens Serum Institut, taler nu. 

Hun viser en graf over incidensen – smittetrykket – hen over sommeren de seneste tre år. Her kan man se, at det ligger noget højere i 2022 end de to foregående år. 

- Det man kan se er, at smitten de tidligere sæsoner tog fat i slut september/start oktober, siger Tyra Grove Krause. 

Ifølge hende handler en vellykket vaccinationsudrulning om timing. 

- Og den er helt perfekt nu, siger hun. 

Sundhedsstyrelsen stiler efter, at alle danskere har fået en vaccinationsinvation i e-Boks før 1. oktober, siger Søren Brostrøm, inden han kommer med en direkte opfordring til dem, der modtager dem: 

- Tag dem så hurtigt, som I kan få dem, siger Søren Brostrøm. 

Sundhedspersonalet får tilbudt vaccinen for at beskytte de sårbare, som personalet ofte er i kontakt med, siger Søren Brostrøm. 

- Vaccinerne kan have en smitteforebyggende effekt. Hvor stor er usikkert, siger han. 

Ifølge Brostrøm skal den mulige beskyttende effekt bruges til at beskytte de sårbare, men den kan ikke bruges til at standse epidemien på samfundsniveau. 

- Det er ikke med et smitteforebyggende sigte, som det tidligere har været, men for at beskytte de sårbare, siger han. 

Jo ældre man er, des større er risikoen for at blive alvorligt syg med coronavirus, siger Sundhedsstyrelsens direktør.

- Stigende alder er den altoverskyggende risikofaktor, siger Søren Brostrøm. 

Han siger, at det særligt er folk over 65 år, der er i risiko, men at folk over 50 år også får tilbuddet, som en sikkerhedsforanstaltning. 

- Du skal tage vaccinen for din egen skyld den her gang, siger Søren Brostrøm. 

Så er det Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, der får ordet. 

- Det her er den endelige plan for udrulningen, vi kan præsentere i dag, siger han. 

Han taler også om den nye strategi, som han kalder "mere risikobaseret" og "mere aldersbaseret". 

Selvom strategien flugter med den vurdering, Sundhedsstyrelsen kom med inden sommerferien, er der tilføjet nye målgrupper: frontpersonale på ældre- og sundhedsområdet og også gravide i covid-19-vaccinationsindsatsen, siger Brostrøm.

Tidligere var det alle over 50 år og særligt sårbare under 50 år, der ville blive tilbudt en boostervaccine.