Rusland invaderer Ukraine

Seneste nyt om krigen i Ukraine

Hvad sker der? Mens kampene stadig pågår i de østlige dele af Ukraine, har præsident Zelenskyj fyret sin spionchef og sin rigsadvokat. 

Denne liveblog opdateres ikke.

Russisk ubåd i dansk farvand

Den russiske ubåd Severodovinsk sejler mandag aften igennem de indre danske farvande med to følgeskibe, skriver Forsvaret på Twitter.

Sejladsen er planlagt og følges af Forsvarets skibe. 

De russiske skibe er på vej til fejringen af Flådens Dag i Sankt Petersborg og ventes at passere Storebælt i morgen tidlig.

Ukraines førstedame i USA

Den ukrainske førstedame, Olena Zelenska, er mandag i USA, hvor hun mødtes med den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken. Senere skal hun mødes med USA's førstedame, Jill Biden. Det skriver AP.

USA vil fortsat dele efterretninger med Ukraine

Selvom Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj har fyret sin spionchef og barndomsven, Ivan Bakanov, og rigsadvokat Iryna Venediktova, vil USA fortsætte med at dele efterretninger med Ukraine.

Det oplyser det amerikanske udenrigsministerieum ifølge Reuters.

Ministeriet vil dog "omhyggeligt overvåge situtionen", siger ministeriets talsperson Ned Price ifølge CNN

Erdogan truer med at sætte stopper for Sverige og Finland

Selvom Sverige og Finland officielt er blevet inviteret med i NATO, er Tyrkiet klar til at fastfryse optagelsesprocessen, hvis ikke de to lande lever op til deres "løfter om terrorbekæmpelse".

Det siger Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, ifølge Reuters.

Sverige og Finland søgte om medlemskab som reaktion på Ruslands invasion af Ukraine, men mødte modstand fra Tyrkiet, som beskylder landene for at huse personer med tilknytning til Kurdistans Arbejderparti, PKK, der er på EU's terrorliste.

I slutningen af juni blev de tre lande dog enige om en aftale, der indebærer udlevering af kurdere til retsforfølgelse i Tyrkiet og banede vejen for optagelse af de to nordiske lande.

Aserbajdsjan fordobler gasleverancen til EU

Mens EU arbejder på at blive fri for olie og gas fra Rusland, har unionen indgået en aftale med Aserbajdsjan, der skal fordoble sin gasleverance til EU.

- EU vender sig mod pålidelige energileverandører. Aserbajdsjan er en af dem, skriver EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på Twitter.

- Det her er gode nyheder for vores forsyning af gas til vinter og fremover, tilføjer hun.

Flere mister livet efter beskydning af bygning

Flere personer har mistet livet, efter at en to-etagers bygning i byen Toretsk tidligt mandag morgen blev beskudt af russiske styrker.

Det oplyser det ukrainske indenrigsministerium ifølge CNN.

- Redningstjenesten fandt ligene af fem døde mennesker. Tre personer blev reddet fra murbrokkerne, hvoraf en døde på hospitalet, oplyser ministeriet.

Russerne fortsætter ifølge mediet med at beskyde områder langs grænsen til Luhansk og Donetsk-regionerne. Samtidig fortsætter Ruslands angreb øst for byen Lysychansk, som de tog i sidste måned.

EU sender Ukraine militærhjælp for yderligere 500 millioner euro

EUs udenrigsministre er mandag blevet enige om at give Ukraine militærhjælp for yderligere 500 millioner euro. Det svarer til næsten 4 milliarder kroner.

Det skriver EU-præsident Charles Michel på Twitter.

I forvejen har EU givet militærhjælp til Ukraine for i alt 2,5 milliarder euro siden Ruslands invasion.

Efter opsigtsvækkende fyringer udpeger Zelenskyj nye chefer

Tidligere mandag kom det frem, at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har fyret lederen af den hemmelige tjeneste (SBU), Ivan Bakanov, og rigsadvokaten, Iryna Venediktova.

Fyringerne skyldes ifølge præsidentens sociale medier "forræderi og kollaboration".

Nu har Zelenskyj udpeget de to nye personer, der midlertidigt skal erstatte Bakanov og Venediktova.

Vasyl Maliuk, der er første vicechef for den hemmelige tjeneste, skal nu lede tjenesten i stedet for Bakanov.

Oleksii Symonenko, der er Ukraines viceanklager, skal lede landets anklagemyndighed.

Det skriver flere ukrainske medier.

Omstridt gruppe forstærker fronter i Ukraine

Rusland bruger det kontroversielle russiske sikkerhedsfirma Wagner-gruppen til at forstærke sine fronter i Ukraine. Det siger Storbritanniens militære efterretningstjeneste mandag.

Den private Wagner-gruppe dukkede første gang frem under Ruslands annektering af den ukrainske Krim-halvø i 2014.

Siden da er det blevet bekræftet, at den militære gruppe har været til stede og spillet en rolle i flere konflikter rundtom i verden, blandt andet i Libyen og Mali. Gruppen driver en hær af lejesoldater.

Wagner har lavere standarder ved rekruttering end militæret og hyrer straffefanger og personer, som er blevet uegnede til at gøre tjeneste som soldater, skriver Ritzau.

Op til 10.000 soldater menes at have været ansat af dem siden 2014.

H&M indleder exit fra Rusland

H&M har siden 2. marts ikke solgt varer i Rusland. Nu vil kæden endeligt lukke sin forretning i landet, oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Journalist på fri fod igen

Den russiske tv-journalist Marina Ovsjannikova er blevet sat på fri fod i Moskva, oplyser hendes advokat, efter at hun søndag blev tilbageholdt igen. Det skriver AFP. Marina Ovsjannikova protesterede i marts mod krigen i Ukraine på det statslige tv.

- Jeg er hjemme igen. Alt er OK, skriver journalisten på Facebook natten til mandag.

- Nu ved jeg, at det er bedst at tage min taske og mit pas med, når jeg forlader mit hjem, skriver hun videre.

Hendes advokat, Dmitrij Zakhvatov, siger, at hans klient blev tilbageholdt, fordi hun var mistænkt for at have sagt noget "nedsættende" om hæren uden for en retssag i sidste uge, da hun markerede sin støtte til oppositionspolitikeren Ilya Yashin.

De russiske myndigheder har indført straffe på op til 15 års fængsel til personer, der kritiserer krigen ved at fremsætte såkaldte "falske oplysninger" om militæret.

EU skal diskutere skærpede sanktioner mod Rusland

EU-landenes udenrigsministre forventes at mødes i Bruxelles mandag for at drøfte sanktioner mod Rusland.

Det skriver The Guardian. I følge mediet er det blandt overvejelserne at forbyde køb af guld fra Rusland.

For få dage siden skrev EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, på Twitter, at EU's sanktioner skal strammes og håndhæves mere effektivt.

Kendt russisk journalist bag tv-protest er tilbageholdt igen

Den russiske tv-journalist Marina Ovsjannikova er blevet tilbageholdt igen af russisk politi, oplyser hendes advokat, Dmitri Zakhvatov.

Der er ingen oplysninger om, hvor Marina Ovsjannikova er blevet tilbageholdt henne.

Fredag lagde Ovsjannikova et billede ud på beskedtjenesten, hvor hun stod tæt på Kreml i Moskva med et skilt med blandt andet ordene "Putin er en morder". Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa. Ovsjannikovas advokat udtaler, at han formoder, at anholdelsen har noget med netop den hændelse at gøre.

I marts blev Marina Ovsjannikova verdenskendt for at afbryde en nyhedsudsendelse med en protest mod Ruslands invasion af Ukraine.

- Nej til krig. Stop krigen. Tro ikke på propagandaen. De lyver for jer, stod der ifølge Reuters på skiltet, hvor der både var engelsk og russisk tekst.

Marina Ovsjannikova kunne desuden også høres råbe "stop krigen. Nej til krig", inden kanalen skiftede til et nyt indslag.

Siden blev den russiske journalist med egne ord afhørt i 14 timer og tildelt en bøde på 30.000 rubler for at "organisere en uautoriseret offentlig begivenhed." Det svarer til 1900 kroner.

Marina Ovsjannikova har nægtet sig skyldig i anklagerne.

I april blev den 44-årige journalist ansat som freelancekorrespondent for den tyske avis Die Welt med Ukraine og Rusland som stofområde.

Russisk udenrigsminister: Vi opnår vores mål i Ukraine

Rusland opnår med succes "deres mål for den særlige militæroperation i Ukraine", siger den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, til det russiske nyhedsbureau Tass.

Det er dog uklart, hvad målene specifikt indebærer. 

Udenrigsministeren sagde 29. april, at invasionen ville slutte, når Ruslands mål i Ukraine var blevet opnået, samt at Ruslands mål er at forsvare de selverklærede selvstændige republikker Donetsk og Luhansk.

Da Vladimir Putin gav sine styrker det grønne lys til at krydse grænsen til Ukraine, var det ifølge præsidenten for at "befri" den russisktalende befolkning i landets to østligste regioner, Luhansk og Donetsk. Putin hævdede, at de er ofre for folkedrab foranlediget af Ukraines "nynazistiske juntaregering".