Rusland invaderer Ukraine

Seneste nyt om krigen i Ukraine 28. juni

Bloggen opdateres ikke længere. 

Hvad sker der? Tyrkiet støtter Finland og Sverige som NATO-medlemmer, lyder det fra parterne ved begyndelsen af NATO-topmødet i Madrid.

Svensk politiker truer med mistillidsvotum mod udenrigsminister efter aftale

Den svenske politiker Amineh Kakabaveh truer med at indgive et mistillidsvotum mod Sveriges udenrigsminister Ann Linde, efter Sverige indgik en aftale med Tyrkiet tirsdag aften. 

Det oplyser svenske TV 4.

I et interview med kanalen kalder Kakabaveh Socialdemokratiet for "upålidelige".

- Det er en meget sort dag i svensk fredshistorie. Det er bekymrende, at det selv i NATO-processen er de kurdiske rettigheder, der bliver forhandlet væk, siger hun i interviewet.

Kakabaveh mener, at regeringen giver efter for et "islamistisk diktatur og autoritært styre". Hun tilføjer, at hun gerne vil vide, hvad der egentlig er blevet lovet Tyrkiet, inden hun tager stilling til et eventuelt mistillidsvotum.

I forståelsespapiret, som de tre lande har underskrevet, forpligter de sig til at bekæmpe terrorisme.Tyrkiet har krævet en række kurdere udleveret fra Sverige og Finland til retsforfølgelse. 

Zelenskyj opfordrer FN til at besøge stedet for russisk angreb på shoppingcenter

Ukraines præsident opfordrer nu FN til at besøge stedet for mandagens missilangreb på et indkøbscenter i Krementjuk i det centrale Ukraine. 

- Jeg foreslår, at De Forenede Nationer sender enten en særlig repræsentant eller FN's generalsekretær eller en befuldmægtiget kommission til stedet for denne terrorhandling, siger Volodymyr Zelenskyj under en tale i FN's Sikkerhedsråd ifølge BBC.

 Han tilføjer, atbesøget vil gøre det muligt for FN at "uafhængigt finde ud af information og se, at dette faktisk var et russisk missilangreb".

Mindst 18 mennesker blev dræbt i gårsdagens angreb og over 50 blev såret, mens mange stadig er savnet, lyder de seneste meldinger fra de ukrainske myndigheder. 

Biden og Johnson glæder sig over ny aftale

Verdens ledere har reageret på nyheden om den trilaterale aftale, der er underskrevet af Finland, Sverige og Tyrkiet, som vil gøre det muligt for de to nordiske lande at tilslutte sig forsvarsalliancen NATO:

Danmark nærmer sig en større politisk stemme i NATO efter aftale, siger analytiker

Hvis Sverige og Finland officielt bliver optaget i NATO, så kan det komme til at give Danmark en større politisk stemme i alliancen.

Sådan siger Hans Peter Michaelsen, der er militæranalytiker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet til Ritzau. 

- Rent sikkerhedspolitisk giver det et tæt nordisk samarbejde inde i NATO.

- Det vil man kunne udnytte internt i alliancen og på den måde tillægge Danmarks holdninger større vægt.

En klar styrkelse af sikkerheden i Østersøen, siger korrespondent

TV 2s korrespondent Poul Erik Skammelsen, fortæller, at en indlemmelse af Sverige og Finland i NATO er en "klar styrkelse af sikkerheden" for de tre baltiske lande, der grænser op til Rusland, nemlig Estland, Letland og Litauen. 

- Det hjørne har længe været det sværeste område at forsvare i NATO, da det kun har en kort landegrænse til Polen og en lang grænse mod Rusland og Hviderusland, siger han. 

Han fortæller, at med svensk og finsk NATO-medlemskab bliver det nemmere at forsvare de baltiske lande, hvis der skulle komme en krig. 

- Hele Østersøen bortset fra St. Petersborg og Kaliningrad (der begge er rusisske, red.) bliver nu NATO-område, siger Poul Erik Skammelsen. 

To dræbt af russisk beskydning i Donetsk, hævder guvernør

Pavlo Kyrylenko, guvernør for Donetsk-regionen, rapporterer, at to er blevet dræbt, og 15 er såret i russisk beskydning tirsdag i regionen.

Det skriver The Guardian

Dansk forsvarsminister: NATO's tyngdepunkt flytter mod Nord

Danmarks forsvarsminister Morten Bødskov ønsker også tillykke til Sverige og Finland på Twitter.

- Nordens stemme styrkes, og NATOs tyngdepunkt flytter mod Nord, skriver han i et opslag.

Også den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod, er tilfreds med aftalen mellem Tyrkiet, Sverige og Finland: 

- Det vil øge sikkerheden for hele Nato, skriver han på Twitter. 

Mette Frederiksen: En fantastisk start på NATO-mødet

De første reaktioner på den tyrkiske støtte til svensk og finsk NATO-medlemskab er allerede begyndt at strømme ind. 

Blandt andet fra nogle af Sverige og Norges nordiske naboer. 

Den danske statsminister Mette Frederiksen (S) kalder det "en fantastisk start på et afgørende NATO-møde".

- Stort tillykke til Finland og Sverige, skriver statsministeren på Twitter.

I Oslo siger den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, at det er "en historisk dag".

- Norge bliver tryggere med Sverige og Finland i NATO, siger han. 

Tyrkiet "fik, hvad de ville"

I en erklæring fra den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, fortæller han, at Tyrkiet "fik, hvad de ville" fra deres samtaler med Sverige og Finland. Det skriver det norske medie Aftenposten

- Tyrkiet har gjort betydelige fremskridt i kampen mod terrororganisationer, lyder det i den tyrkiske erklæring. 

Udtalelsen kommer kort efter, at en aftale mellem de tre lande er blevet underskrevet, som betyder, at Tyrkiet støtter svensk og finsk NATO-medlemskab.

Forståelsespapiret indeholder blandt andet en udleveringsaftale, hvor Tyrkiet kræver 30 personer, som af den tyrkiske regering beskrives som terrorister, udleveret fra Sverige og Finland. 

Tyrkiet får sin udleveringsaftale

På pressemødet fra NATO's topmøde i Madrid meddeler NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, at Tyrkiet, Finland og Sverige også har underskrevet en udleveringsaftale ud over forståelsespapiret. 

Tyrkiet har hidtil været imod svensk og finsk medlemskab af NATO, da Tyrkiet har anklaget Finland og især Sverige for at huse militante kurdere, som i årevis har været i væbnet konflikt med den tyrkiske stat.

Derfor kræver Tyrkiet 30 personer, som af den tyrkiske regering beskrives som terrorister, udleveret fra Sverige og Finland. 

Det drejer sig om personer, der har forbindelse til Det Kurdiske Arbejderparti (PKK) eller den muslimske lærde Fethullah Gülen, der er under anklage for at have stået bag et fejlslagent kup mod præsident Recep Tayyip Erdogan i 2016.

Forståelsespapir allerede underskrevet af de tre lande

Også NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, bekræfter, at Tyrkiet støtter Finlands og Sveriges NATO-medlemskab. Det gør han på et pressemøde fra NATO's topmøde i Madrid. 

- Jeg er glad for, at vi har landet en aftale, der baner vejen for svensk og finsk medlemskab af NATO, siger Jens Stoltenberg.

Ifølge Reuters har Tyrkiet, Finland og Sverige allerede underskrevet et forståelsespapir, der forpligter de tre lande.

Jens Stoltenberg tilføjer på pressemødet, at man i forståelsespapiret forpligter sig til at bekæmpe terrorisme. Herunder fra det kurdiske arbejderparti PKK, der er på EU's liste over terrororganisationer.

- Ingen (NATO-, red.) allieret har lidt under flere brutale terrorangreb end Tyrkiet - herunder terrorangreb fra PKK, siger Stoltenberg.

Tyrkiet støtter Finlands og Sveriges NATO-medlemskab, siger Finlands præsident

Ifølge den finske præsident Sauli Niinistö har Tyrkiet accepteret at støtte Finlands og Sveriges medlemsskab af NATO. 

Det skriver Finlands største dagblad Helsingin Sanomat og nyhedsbureauet Reuters. 

Efter et møde mellem de tre lande har præsidenten udsendt en erklæring: 

- Som et resultat af dette møde underskrev vores udenrigsministre et aftalememorandum mellem vores lande, der bekræftede Tyrkiets støtte til at invitere Finland og Sverige til at tilslutte sig NATO på denne uges topmøde i Madrid. De konkrete skridt for vores optagelse i NATO vil blive aftalt blandt NATO-allierede i løbet af de næste to dage, men den beslutning er nu nært forestående, skriver præsidenten. 

- Vores aftalememorandum understreger, at Finland, Sverige og Tyrkiet er forpligtet til at give hinanden fuld støtte mod hinandens sikkerhedstrusler. Efterhånden som vi bliver NATO-allierede, vil denne forpligtelse blive yderligere styrket, fortsætter han. 

Tyskland og Holland sender seks haubits-kanoner til Ukraine

Den tyske forsvarsminister Christine Lambrecht siger, at Tyskland og Holland vil sende yderligere seks haubits-kanoner til Ukraine.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ministeren siger også, at Tyskland er klar til at bidrage med en division, omkring 15.000 soldater, til NATO's indsatsstyrke.

Sverige, Tyrkiet og Finland udarbejder fælles notat for at behandle tyrkiske bekymringer

Tyrkiet, Sverige og Finland vil udarbejde et fælles notat for at adressere Tyrkiets bekymringer over de to nordiske landes optagelse i NATO. Det skriver finske medier ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Rapporterne i Finlands største dagblad Helsingin Sanomat og den finske avis Iltalehti kom, da de tyrkiske, svenske og finske statsoverhoveder deltog i et længere møde med NATO's generalsekretær Jens Stoltenberg på sidelinjen af ​​den første dag af NATO-topmødet i Madrid.

Nye sanktioner fra USA rammer russisk guld- og forsvarsindustri

USA har forbudt import af nyt russisk guld, som er landets største ikke-energieksport, samt indført sanktioner mod over 100 mål. Det skriver flere internationale medier, heriblandt BBC og CNN

Sanktioner er blevet pålagt 70 enheder og 29 personer - herunder Ruslands statsejede forsvarskonglomerat Rostec og flere banker, blandt andet Bank of Moscow, skriver det amerikanske finansministerium i en erklæring. 

Heri fortæller den amerikanske finansminister Janet Yellen "at målrette mod Ruslands forsvarsindustri vil forringe (den russiske præsident Vladimir, red.) Putins evner og yderligere hæmme hans krig mod Ukraine, som allerede har været plaget af dårlig moral, ødelagte forsyningskæder og logistiske fejl". 

Video viser øjeblikket, hvor russiske missiler rammer shoppingcenter

Overvågningsbilleder viser øjeblikket, hvor to russiske missiler rammer først et shoppingcenter og dernæst i nærheden af fabriksbygningen Kredmash i byen Krementjuk i det centrale Ukraine.

Videoerne, som er verificeret af nyhedsbureauet Reuters, er optaget nær en park med en sø cirka 600 meter nord for Amstor Shoppingcenter, på den anden side af fabriksbygningen, der arbejder med vejmaskiner, der asfalterer og reparerer vejene. 

På billederne ser man folk med børn, der gemmer sig bag træer, fragmenter fra angrebet der falder fra himlen, og mennesker der hopper i vandet i panik. 

Ifølge de seneste oplysninger fra de ukrainske myndigheder er mindst 18 mennesker blev dræbt i angrebet på shoppingcenteret, mens 59 er såret, og omkring 40 er savnet. Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, fortalte mandag, at der befandt sig over 1000 mennesker inde i centeret. 

Tidligere tirsdag udtalte det russiske forsvarsministerium, at dets styrker havde angrebet vejmaskinefabrikken. De hævder dog, at der er tale om et våben- og ammunitionslager. 

- Som et resultat af et højpræcisionsangreb blev vestligt fremstillede våben og ammunition, koncentreret i lagerområdet for yderligere forsendelse til den ukrainske gruppe af tropper i Donbas, ramt, skrev de i en erklæring. De ukrainske myndigheder har afvist, at anlægget husede militært udstyr.

Mandag sagde Zelenskyj, at missilangrebet på Krementjuk-shoppingcentret var bevidst, og afviste tanken om, at det havde været en ulykke fra russisk hånd.

Han kaldte samtidig det russiske missilangreb på et indkøbscenter "en af ​​de mest trodsige terrorhandlinger i europæisk historie".

NATO "skuffet" over Kinas holdning til Ruslands invasion af Ukraine

NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, siger inden NATO-topmødet i Madrid, at han ikke ser Kina som en modstander, men at NATO er bekymret over Beijings stadig tættere bånd til Moskva. 

Det rapporterer nyhedsbureauet Reuters.

Samtidig bemærkede Stoltenberg, at Kina snart ville være verdens største økonomi, og NATO er nødt til at engagere sig med stormagten om spørgsmål som klimaændringer, siger han tirsdag. 

- Vi betragter ikke Kina som en modstander, men vi er skuffede over, at Kina ikke har været i stand til at fordømme den russiske invasion af Ukraine, at Kina spreder mange af de falske fortællinger om NATO og Vesten, og også at Kina og Rusland er tættere nu, end de nogensinde har været før, siger generalsekretæren. 

Russisk hackergruppe fortsætter store cyberangreb på Litauen

Den russiske hackergruppe Killnet har fortalt Reuters, at den fortsætter et større cyberangreb på Litauen som gengældelse for landets beslutning om at indstille transit af nogle varer under EU-sanktioner til den russiske enklave Kaliningrad.

Litauens premierminister Ingrida Simonyte siger ifølge Reuters, at hendes regeringsinstitutioner arbejder 24 timer i døgnet for at "løse problemerne, efterhånden som de bliver fundet".

- Dette er ikke det første angreb. Vi har oplevet mange cyberangreb begyndende med 24. februar, siger hun med henvisning til den dag, Ruslands seneste invasion af Ukraine begyndte.

De tidligere angreb omfattede intens scanning for sårbarheder i regeringens computere, siger premierministeren.

NATO's militære aktivitet skal være klimaneutral i 2050

Klimaudviklingen påvirker også NATO-landenes sikkerhed.

Derfor vil NATO-landene reducere deres militære drivhusgasudledninger med 45 procent inden 2030. Det meddelte NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, forud for NATO-topmødet i den spanske hovedstad Madrid tirsdag eftermiddag.

- Fremtidens stærkeste forsvar vil ikke forlade sig på fossile brændstoffer, siger Jens Stoltenberg.

Målet er, at NATO's militære aktivitet skal være klimaneutral i 2050.

Han henviser til, at krigen i Ukraine har understreget, hvor farligt det er at være afhængig af energi fra Rusland.

Litauen forbyder gasimport fra Rusland

Den litauiske nationalforsamling har forbudt import af russisk gas. Beslutningen var enstemmig, skriver det norske nyhedsbureau NTB. 

Forbuddet mod gasimport gælder for alle lande, der betragtes som en sikkerhedstrussel mod Litauens gastransportsystem. De vil heller ikke kunne bruge landets flydende gasterminal i Klaipeda. Undtagelser gælder for transport af gas til den russiske eksklave Kaliningrad via Litauen.

Ifølge landets myndigheder stoppede Litauen al energiimport fra Rusland for godt en måned siden.