Zelenskyj: Rusland vil ødelægge hele Donbas
Rusland ramte onsdag havnebyen Mykolaiv med syv missiler. Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i sin daglige tale til Ukrainerne.
- Heldigvis blev ingen dræbt. Fem blev såret, siger han.
Ifølge præsidenten blev Kharkiv-regionen også angrebet, ligesom der var angreb på grænserne til regionerne Tjernihiv og Sumy.
- I Donbas-regionen er der massive luft- og artilleriangreb. Målet for besættelsesmagten forbliver det samme - de ønsker at ødelægge hele Donbas et skridt ad gangen, siger Zelenskyj.