Business

Nu kan du stille dine spørgsmål om inflationen til tre eksperter

Hvad sker der? I maj var priserne 7,4 procent højere, end de var på samme tidspunkt sidste år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Dermed når inflationen sit højeste niveau siden maj 1983, hvor årsstigningen var 7,6 procent.

Derfor har TV 2 inviteret tre økonomer, som fra klokken 08.00-12.00 vil svare på jeres spørgsmål om inflationen.

Du kan allerede nu stille dine spørgsmål til dem her i livebloggen.

  • 08.00-09.00: Lise Nytoft Bergmann, chefanalytiker og boligøkonom, Nordea Kredit
  • 09.00-10.00: Las Olsen, cheføkonom, Danske Bank
  • 10.00-12.00: Camilla Schjølin Poulsen, privatøkonom, PFA

Livebloggen lukkes ned for i dag – men du kan fortsat stille spørgsmål

I har sendt hundredvis af spørgsmål, og vores eksperter har arbejdet i lyntempo for at kunne nå at besvare så mange som muligt. 

Derfor skal der lyde en stor tak til Lise Nytoft Bergmann, Las Olsen og Camilla Schjølin.

Og tak til jer for alle jeres relevante og nysgerrige spørgsmål. Vi håber, I føler, at I er blevet klogere på den stigende inflation. 

Hvis du brænder inde med flere spørgsmål om inflationen, kan du få svar på dem fra på mandag.

Alle hverdage fra klokken 8.15 sidder eksperter nemlig klar på TV 2 NEWS. Her vil de forklare inflationens betydning i hverdagen – og alle de ting, du ellers savner svar på om inflationen.

Spørgsmål kan sendes på mail til 1234@tv2.dk.

Spørgsmål

Jonas:

Der er meget snak om inflationen har toppet nu. Hvad mener I, vi kigger ind i for resten af året?

Svar:

Hej Jonas,

Det er svære tider at spå i. Mit bedste gæt er, at vi topper i løbet af sensommeren/efteråret.  Der er mange ubekendte lige nu, for eksempel krigen i Ukraine, samt hvor store lønstigninger der ligger og venter rundt om hjørnet, og hvordan økonomien reagerer på rentestigningerne.

Det varer sandsynligvis 1-2 år, før vi kommer ned omkring de inflationsniveauer på 1-2 procent, som vi har været vant til.

Venlig hilsen Camilla

Spørgsmål

Anne-Mette Pape:

Hvad vil eksperterne foreslå, at man skal investere sine likvide midler i på nuværende tidspunkt? Egentlig har jeg mest af alt lyst til at lade dem stå i banken og så tabe inflationen samt negative renter, for det tab bliver mindre end det tab, som kan forventes på aktier.

Svar:

Hej Anne-Mette,

Ud fra hvad du skriver, så lyder det som om, at det passer godt til dig at stå kontant. Og heldigvis forventes de negative renter jo også at forsvinde i løbet af det kommende år.

Nu ved jeg ikke hvor meget, du har stående kontant – men jeg har længere nede nævnt nogle gode råd til, hvor meget man bør have stående kontant.

Det, du skal være opmærksom på, er, at hvis pengene står kontant i meget lang tid, så er du helt sikker på, at du mister købekraft af pengene.

Når du investerer dem, løber du naturligvis også en risiko. Hvis du har en lang tidshorisont på for eksempel minimum 3-5 år, så viser historien, at risikoen for at tabe penge er meget lille, hvis du holder is i maven og ikke sælger undervejs. Ofte vil et dårligt afkastår blive opvejet af gode år efterfølgende.

Jeg vil råde dig til at undersøge din risikoprofil, overveje din tidshorisont (hvor længe pengene kan stå investeret) og så sikre, at du spreder din investering godt. Hvis alt dette er på plads, vil jeg vurdere, at du trygt kan investere.

Venlig hilsen Camilla

Spørgsmål

Martin:

Ud fra svarene på flere tidligere spørgsmål, lyder det som om, at problemerne bunder i, at vi er blevet for rige? Skal vi vænne os til, at vi ikke i fremtiden kan købe skiferier, fladskærme og nye biler i samme omfang, fordi tingene ikke kan produceres i det tempo, vi har råd til at købe dem i pt?

Svar:

Hej Martin,

Hvis vi skal have inflationen ned fra det meget høje niveau, den ligger på lige nu, er der som udgangspunkt kun to muligheder:

  • Enten skal vi have øget udbuddet af varer og tjenester
  • Eller også skal vi have sænket efterspørgsmål på disse

Udbuddet er svært at gøre noget ved – især på kort sigt. Og dermed er det efterspørgslen, der er nødt til at give sig. Det skal altså gøre lidt ondt på os forbrugere, så vi enten omlægger noget af vores forbrug eller holder igen på vores forbrug, før inflationen kommer længere ned. 

Mange af de ting, som er steget i pris er ting, som vi ikke kan undvære: eksempelvis benzin til bilen, varme i vores boliger og helt almindelige basisfødevarer. Og derfor bliver det nok noget af ”flødeskummet på toppen”, som er nemmest at undvære. Dog skal det nævnes, at det jo ikke er alle danskere som har ”flødeskum på toppen” i deres daglige økonomi, og derfor er de særligt hårdt ramt i denne tid.

Venlig hilsen Camilla

Spørgsmål

Mads:

Hvad har man reelt af mulighed for at stille spørgsmål til prisstigninger? Det føles efterhånden som om at varer og tjenester alle stiger en stor procentdel, bare fordi alt andet gør. Er der nogle, der misbruger situationen til at øge deres indtjening?

Svar:

Hej Mads,

Det kan ikke afvises, at der er enkelte, for eksempel producenter, der benytter anledningen til at skrue lidt ekstra op for deres varer i denne tid.

Det skal dog siges, at mange af de prisstigninger, der kom i starten af perioden af den høje inflation (efteråret 2021), blev betalt af producenterne selv, og dermed var der mange, der først senere valgte at skrue op for deres priser.

Heldigvis er der på de fleste områder en meget sund konkurrencesituation her i Danmark, og det vil hjælpe os forbrugere, idet vi kan ”stemme med fødderne” hvis vi er utilfredse med prisen.

Venlig hilsen Camilla

Spørgsmål

Birgit Hansen:

Prissætter forretningerne selv de forskellige varer?

Svar:

Hej Birgit,

Ja – detailbutikkerne bestemmer overvejende selv prisen på deres varer og kan dermed også beslutte, hvor stor en avance de skal have på hver enkelt vare.

Men konkurrencen er skarp, og dermed vil det være begrænset, hvor meget enegang man kan gå, idet man ellers meget hurtigt mister kunder til sine konkurrenter.

Det er derfor meget positivt for os forbrugere, når konkurrencesituationen er skarp.

Venlig hilsen Camilla

Spørgsmål

Marc:

Vi hører, at inflationen stiger med 4-5-6 procent hele tiden. Jeg er almindelig lønmodtager med hvad jeg tror er en gennemsnitlig løn i en privat virksomhed. Jeg har lige været til lønsamtale, og det resulterede i 2 procent lønstigning. Skal jeg være bekymret? Vil tingene stabilisere sig?

Svar:

Hej Marc,

Med en lønstigning på 2 procent og en inflation på for eksempel 6-7 procent, så er der ingen tvivl om, at du lige nu mister købekraft. Din løn rækker altså ikke så langt, som den gjorde for bare et år siden.

Vi kommer fra en lang periode, hvor vi danskere faktisk har haft større lønstigninger end inflationen og dermed oplevet reallønsfremgang. Men i år er billedet vendt.

Du kan med fordel holde lidt øje med de lønstigninger, som forhandles hjem i de kommende overenskomstforhandlinger den kommende tid. Det vil give dig et billede af, om du skal forsøge næste gang at få din løn presset lidt højere op.

Det er dog værd at nævne, at der ikke forventes lønstigninger i samme størrelse som inflationen. Rent samfundsøkonomisk vil det heller ikke være klogt, idet der så hurtigt kan blive skabt en løn- og prisspiral, hvor de stigende lønninger presser priserne yderligere op.

Venlig hilsen Camilla

Spørgsmål

Hector:

Hvornår tror du, negative renter forsvinder? Det har noget med inflationen at gøre, ikke?

Svar:

Hej Hector,

Du har helt ret – inflationen har indirekte også en påvirkning på renterne.

Centralbanken i USA har allerede startet deres arbejde med at hæve renterne, og virkningen heraf smitter med det samme af herhjemme i DK. Derfor oplever mange boligejere de stigende renter.

Selve bankrenten bestemmes dog af bankerne, som læner sig op af renteniveauet i Nationalbanken, og Nationalbanken spejler, hvad der sker i ECB – den europæiske centralbank. Og her har de ikke hævet renten endnu. Men de har netop signaleret, at renten sættes op, første gang her til sommer, og næste gang til efteråret. Det er derfor min klare forventninger, at vi ikke længere vil have negative renter, når vi går ud af 2022.

Det er altså renteudviklingen i ECB, som du skal holde øje med.

Venlig hilsen Camilla

Spørgsmål

Christian Nicolajsen:

Hvornår vil vi se en normalisering, og hvad skal i så fald være opfyldt? Og vil vi i så fald se faldende priser igen? Eller skal vi vende os til permanente høje priser, og ville det her være meningsfuldt at hæve offentlige ydelser for at genvinde købekraft?

Svar:

Hej Christian,

Det er svært at vurdere, hvornår inflationen kommer tilbage på de mere normale niveauer omkring de 1-2 procent. Det bedste gæt er, at det tager 1-2 år.

Vi forventer ikke faldende priser generelt. Men der kan godt komme faldende priser inden for enkelte prisvarer.

Så du har ret i, at vi langt hen ad vejen skal vænne os til de nye niveauer og så håbe på, at prisstigningerne herfra kommer ned i fornuftige niveauer.

Der er meget, der taler for, at lønningerne også vil tage en pænt hop op over det kommende års tid, og det vil indhente noget af det tab, vi alle oplever lige nu. Men det vil kun formindske tabet og ikke dække det, fordi hvis lønningerne får lov til at stige for meget, så spreder ringene i vandet sig for meget, og så får vi ikke stoppet inflationen op.

Også satsen på de offentlige ydelser forventes reguleret op til næste år – du kan læse lidt mere om det længere nede i bloggen.

Venlig hilsen Camilla

Spørgsmål

Kristine:

Er det bedre at beholde sine penge i "cash" lige nu frem for at investere dem i aktier?

Svar:

Hej Kristine

Der er naturligvis en del mennesker, der lige nu priser sig lykkelige for, at de har stået kontant med nogle penge, i stedet for at være investeret i de værdipapirer, som er faldet i år.

Rent faktisk er det altid godt at have kontanter til rådighed. Dels bør man have en buffer til uforudsete udgifter på f.eks. 1-2 månedslønninger efter skat. Og derudover bør man lade de kontanter, som skal bruges inden for de næste tre års tid blive stående kontant. Også selvom der lige nu er negative renter.

Det ændrer dog ikke ved, at historien klart viser, at det kan betale sig at investere de penge, som kan stå investeret i minimum 3-5 år. Naturligvis er der ingen garantier, men ved at stå kontant over en lang periode er man til gengæld helt sikker på at miste købekraft af pengene. Og derfor er det min klare anbefaling, at hvis du har en lang tidshorisont med pengene, så er dette bestemt ikke et dårligt tidspunkt at gå ud i værdipapirmarkedet. Og gerne sprede pengene udover nogle brede fonde, så du mindsker din risiko.

Venlig hilsen Camilla

Spørgsmål

Line:

I siger, at inflationen er fordi folk har for mange penge. Jeg har endnu ikke mødt nogen, der pt. siger, at de har for mange penge. Tværtimod? Er det kun de rige, der ses på?

Svar:

Hej Line,

Tak for dit spørgsmål. Det giver mig en mulighed for at uddybe lidt.

Faktum er, at vi danskere som helhed har en meget sund privatøkonomi. Dels har vi tilsammen over 1000 milliarder stående kontant (på trods af negative renter), men også vores høje beskæftigelse og vores generelt store nettoformue gør, at vi danskere faktisk tilbage i 2020 endte med en klar 1. plads på nettoformue i hele EU.

MEN det er bestemt ikke alle danskere, der kan genkende sig i gennemsnitsbilledet, og de, som er særligt udsat i denne tid med store prisstigninger, er de, som ikke har en stor formue eller overskudslikviditet at tære på. De vil nemlig ofte bruge en meget stor del af deres indtægt på faste udgifter og mad, og dermed er de tvunget til at finde besparelser for at få hverdagen til at hænge sammen.

Venlig hilsen Camilla

Spørgsmål

Martin:

Men hvad kan pensionisterne gøre? Pensionsopsparingen har jo også tabt værdi. Både på grund af højere priser, men selve opsparingen er vel også lavere?

Svar:

Hej Martin,

Som pensionist – og andre på overførselsindkomst - har man ikke samme mulighed for at forhandle lønstigning hjem via en arbejdsgiver. Og det gør, at man er ekstra udsat i denne tid.

En så høj inflation, som vi oplever lige nu, gør desværre ikke noget godt for vores privatøkonomi. Hverken for vores nuværende rådighedsbeløb eller for vores opsparing – herunder pensionsopsparingen.

Vi forventer, at for eksempel folkepensionen reguleres i opadgående retning fra 2023, og det kan afhjælpe en smule til den tid. Men indtil da er der desværre ikke så meget at gøre, andet end det helt grundlæggende: at enten øge sine indtægter eller sænke sine udgifter.

En positiv ting ved det højere renteniveau er, at vi forhåbentlig snart slipper for negative renter og også begynder at få lidt højere rente på vores obligationsinvesteringer, for eksempel i pensionsopsparingen.

Venlig hilsen Camilla

Spørgsmål

Christian :

Vi overvejer at skifte til elbil, fordi benzinen er meget dyr. Bilpriserne er dog også meget høje. Er det bedre at vente med at skifte bilen?

Svar:

Hej Christian,

Du er bestemt ikke alene med de overvejelser. Ud fra det du skriver, så tænker jeg ikke, at du bør vente med at skifte bilen ud.

Der kan godt gå et godt stykke tid – måske helt op til 2 år, før inflationen finder det leje, vi er vant til.

Hvis vi skal finde det gode ved prisniveauet lige nu, så er det, at du sandsynligvis også får tilbudt en rigtig god pris på din brugte bil.

Venlig hilsen Camilla

Spørgsmål

Rasmus:

Der har været inflation før i historien. Hvordan stabiliserer sådan en stor inflation sig selv? Skal alle have en lønforhøjelse, eller skal krigen stoppe først?

Svar:

Hej Rasmus,

Enig – vi har også tidligere været i perioder med høj inflation. Det er bare så længe siden, at vi er mange, der nærmest ikke kan huske det.

Inflation er i virkeligheden godt – så længe den ligger i et fornuftigt leje. Og derfor har mange centralbanker også et mål om at styre efter en inflation omkring de 2 procent.

Men en inflation i det niveau, vi har lige nu, er ikke godt. Og det skyldes, at der ikke er balance mellem udbuddet af varer og tjenester sat op imod efterspørgslen af det.

Udbuddet er ofte svært at gøre noget ved på kort sigt, og derfor er det efterspørgslen, som må dæmpes. Historisk set har det været gjort ved at øge renter, lave tvangsopsparing med mere, og så viser historien, at det falder til ro efter nogle år.

Det vil – på alle måder – være en fordel, at krigen stopper. Men den høje inflation startede allerede inden krigen, så det løser desværre ikke det hele.

Venlig hilsen Camilla

Spørgsmål

Angela:

Hvorfor stiger de offentlige ydelser ikke? Eksperter siger, at det er blevet 32.000 kroner dyrere om året. Har Danmark råd til, at så mange børn lever under fattigdomsgrænsen?

Svar:

Hej Angela,

De offentlige ydelser som for eksempel SU, førtidspension og folkepension bliver faktisk typisk reguleret en gang om året. Og med den nuværende høje inflation er der også meget, der taler for, at disse ydelser får et hak op til næste år.

Det hjælper naturligvis ikke lige nu. Derfor har der politisk været tale om, hvorvidt der skulle igangsættes nogle hjælpepakker til særligt udsatte.

Men den store udfordring er, at den høje inflation skyldes en ubalance mellem udbud og efterspørgsel. Og hvis man pumper for mange penge ud, så puster man til ilden og risikerer dermed at forværre situationen. Og det er netop derfor, at politikerne holder igen med at sende flere penge i omløb.

Venlig hilsen Camilla

Spørgsmål

Malte:

Hej, jeg hedder Malte jeg er 10, og jeg vil spørge om, hvorfor det stiger lige nu.

Svar:

Hej Malte,

Super godt spørgsmål.

Rent faktisk skyldes de meget høje prisstigninger lige nu, at efterspørgslen efter mad og andre ting er meget større end udbuddet. Derfor stiger prisen på tingene.

Gennem coronaperioden har mange lande sendt mange hjælpepakker ud og har holdt renteniveauet meget lavt, og derfor kan vi lidt forsimplet sige, at vi er mange, som har så mange penge, at udbuddet ikke kan følge med, og derfor stiger priserne. Krigen i Ukraine har forstærket udviklingen, men det var allerede sat i gang inden da.

Venlig hilsen Camilla

Spørgsmål

Alena:

Kommer vi til at opleve fødevarekrise og mangel på mad i Danmark?

Svar:

Hej Alena. Så galt ser det heldigvis ikke ud til at gå.

Og hvis man kigger sig godt for i supermarkedet, så er det faktisk også muligt at finde varegrupper, der IKKE er steget i pris det seneste år. For eksempel ris og frossen fisk. Så hvis man er lidt kreativ, kan man godt gå lidt uden om de værste stigninger.

Men udviklingen på fødevareområdet kan godt ramme ekstra hårdt i andre dele af verden. For eksempel holdes der meget øje med situationen i Afrika.

Venlig hilsen Camilla

Spørgsmål

Per:

Hvorfor svarer I på så få spørgsmål ?

Svar:

Hej Per,

Vi svarer på jeres spørgsmål så hurtigt, som det kan lade sig gøre, men I er mange, der er interesserede i inflationen, og I stiller så mange gode spørgsmål, at det bliver svært at nå at få dem alle med.

Vi lover, at vi arbejder så hurtigt, vi kan :-)

Mvh. 

Signe og Steffen, TV 2

Spørgsmål

Søren:

Hvad er jeres bedste råd til en gennemsnitsfamilie, som allerede nu føler, at økonomien er presset? Mindre bilkørsel og tilbudsjagt er allerede implementeret.

Svar:

Hej Søren,

Fornuftigt, at I allerede har implementeret noget.

Udover det du nævner, så er der ofte penge at hente på ved at kigge sin budgetkonto igennem, for derigennem at finde de udgifter som eventuelt kan skæres til.

For eksempel har I måske nogle abonnementer, som kan undværes, uden at det gør alt for ondt, eller I kan undersøge, om der er penge at hente ved at skifte forsikringsselskab med mere.

Derudover vil jeg anbefale en ugentlig madplan – der er mange penge at hente ved at lægge en plan, der kombinerer tilbud og at bruge alt det, man i forvejen har i køleskab med mere. En gennemsnitlig familie kan for eksempel spare cirka 10.000 kroner årligt ved at holde en restedag.

Så der skal tænkes i alle bække små.

Venlig hilsen Camilla

Stil jeres spørgsmål om løn og prisstigninger til Camilla Schjølin Poulsen

Tak til Las Olsen, der har besvaret så mange af jeres spørgsmål om inflation som muligt. Nu vil Camilla Schjølin Poulsen, der er privatøkonom hos PFA, svare på jeres spørgsmål om, hvordan privatøkonomien påvirkes af den høje inflation. Det vil hun gøre frem til klokken 12.