Folkeafstemning 2022

Skal vi afskaffe forsvarsforbeholdet? Stil dit spørgsmål til eksperterne

Søndag aften sendte TV 2 direkte, da partilederne debatterede forsvarsforbeholdet fra Fællessalen på Christiansborg.

Her i bloggen svarede eksperter og korrespondenter på jeres spørgsmål aftenen igennem. De fire eksperter og korrespondenter var:

  • Lotte Mejlhede, TV 2s sikkerhedspolitiske korrespondent
  • Rebecca Adler-Nissen, professor i international politik ved Københavns Universitet
  • Divya Das, TV 2s korrespondent i Bruxelles
  • Peter Horne Zartsdahl, ph.d.-studerende og forsker i freds- og sikkerhedsmissioner
Stil spørgsmål

Der lukkes nu for spørgsmål

Vi lukker nu for spørgsmål og takker af for i aften. I har sendt mange gode spørgsmål, og vi har forsøgt at besvare så mange som muligt siden klokken 19. Vil du vide endnu mere om forsvarsforbeholdet, kan du blive klogere her:

Spørgsmål

John Weyhe Christiansen:

Hvis Danmark ophæver det danske forsvarsforbehold med et ja, vil Danmark så i en EU-forsvarshær kunne sættes ind i Ukraine, hvis krigen trækker ud?

Svar:

Hej John

Danmark vil kun kunne indsætte soldater de steder, hvor det danske Folketing træffer en beslutning om at indsætte dem. Det er ikke en beslutning, der vil ligge hos EU – heller ikke efter at forsvarsforbeholdet eventuelt ophæves.

Bedste hilsner

Peter

Spørgsmål

Morten Merstrand:

EU er ikke neutral som for eksempel FN. Hvordan kan man forestille sig, at EU's tropper bliver respekteret på såkaldte fredsskabende missioner? Og vil det ikke være farligt for danske soldater, at EU ikke er neutral?

Svar:

Hej Morten

FN’s fredsoperationer er ikke nødvendigvis neutrale. Der er flere, der har mandater til for eksempel at understøtte værtsnationens egne myndigheder og styrker som for eksempel FN-missionen i DR Congo (MONUSCO). Risikoen og profilen ved de enkelte missioner, hvad enten det er EU eller FN, afgøres af det enkelte mandat og konflikten, man træder ind i. Beslutningen om at sende et dansk militært bidrag vil altid skulle besluttes af Folketinget – også efter at forsvarsforbeholdet eventuelt fjernes.

Bedste hilsner

Peter

Spørgsmål

Far:

Kommer det til at have en betydning for de danske soldaters hverdag eller vilkår? Kommer de til at skulle arbejde på andre måder eller indrette sig anderledes?

Svar:

Hej

Nej, ikke umiddelbart. En fjernelse af forbeholdet vil åbne for for eksempel fælles uddannelse, udveksling og udvikling i rammen af EU, men det vil ikke have nogen afgørende betydning for vores strukturer eller operationsstandarder, der allerede følger NATO’s (ligesom langt de fleste øvrige EU-lande).

Bedste hilsner

Peter

Spørgsmål

Katrine:

Vil forsvarsforbeholdet have indflydelse på, hvorvidt Danmark bliver tilbudt forstærkning/beskyttelse fra andre EU-lande i tilfælde af angreb?

Svar:

Hej Katrine

Nej, ikke umiddelbart. Den danske territorialbeskyttelse garanteres gennem NATO, og det er klart den stærkeste organisation til det formål. Det militære samarbejde i EU handler for nuværende mere om det blødere spektrum af militære operationer (f.eks. træning og uddannelse, maritim sikkerhed og fredsbevarende operationer) og så samarbejde om f.eks. indkøb, uddannelse og materieludvikling inden for EU.

Bedste hilsner

Peter

Spørgsmål

Michael:

Hvilke andre aftaler ligger der implicit i det forbehold, vi stemmer om? Er det reelt kun en samlet EU-hær, eller er der andet EU-samarbejde i aftalen?

Svar:

Hej Michael

Det er faktisk alt det andet og netop ikke en samlet EU-hær. At fjerne forbeholdet vil blandt andet åbne for, at Danmark kan deltage i fælles EU-militærteknologiske indkøb og udviklingssamarbejder, og at vi kan bidrage til de mange små operationer, som EU varetager i den blødere ende af det militære spektrum, og hvor der er et sammenfald med vores allerede eksisterende freds- og stabiliseringsprogrammer. For eksempel træning og uddannelse af styrker og myndigheder i lande uden for Europa, som vi har sikkerhedspolitisk samarbejde eller fælles interesser med.

Udsendelse af danske militære bidrag vil stadig skulle baseres på en folketingsbeslutning i hvert enkelt tilfælde.

Bedste hilsner

Peter

Spørgsmål

Maria:

Hvis ja-siden vinder, hvem bestemmer så over vores hær og soldater?

Svar:

Hej Maria

Det gør kun Danmark og det danske Folketing. Ganske som når vi støtter FN eller NATO.

Bedste hilsner

Peter

Spørgsmål

Karin Jensen:

Har hørt i min øresnegl, at såfremt vi stemmer ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, skal Danmark til Afrika og deltage i sikkerhedsoperationer. Det er vel forhåbentligt ikke rigtigt. Jeg troede, at det faktisk kun gjaldt Europa. Er jeg galt på den?

Svar:

Hej Karin

Jeg kan i hvert fald sige så meget, at Danmark ikke skal sende militære bidrag, hvis forbeholdet afskaffes. Vi vil få muligheden for at bidrage til EU’s missioner – blandt andet i Afrika – men det vil stadig være op til en Folketingsbeslutning i hvert enkelt tilfælde. 

Bedste hilsner

Peter

Spørgsmål

Kim Junge:

Hvad er forskellen på vores FN-hær og EU-hæren? Hvad kan EU-hæren, som FN-hæren ikke kan?

Svar:

Hej Kim

Generelt kan missioner under EU knyttes tættere sammen med EU’s øvrige udenrigs- og sikkerhedspolitiske værktøjer. Samtidig er de militære bidrag til FN’s missioner globale – altså med mulige styrkebidrag fra alle FN’s medlemslande, hvorimod EU’s missioner alene kan bemandes med styrker fra EU.

EU’s militære missioner understøtter ofte et større FN mandat, for eksempel ved at lave træningsmissioner. Det betyder, at FN kan varetage en fredsoperation, mens EU for eksempel uddanner landets egne sikkerhedsstyrker og myndigheder til at tage over.

Bedste hilsner

Peter

Spørgsmål

Vinnie Mørch:

Hvilke missioner er der lige nu, og hvad er deres formål? Vil et ja på nogen måde være en støtte til Frontex?

Svar:

Hej Vinnie

Du kan se en oversigt over alle EU’s missioner på EEAS’s hjemmeside her. Frontex er ikke omfattet af forsvarsforbeholdet, og Danmark bidrager allerede i ret stort omfang med både materiel og personnel.

Bedste hilsner

Peter

Spørgsmål

Kristina Andersen:

Har der været konkrete situationer, hvor et bredt flertal i Folketinget har ønsket at sende danske soldater ud på en opgave, som alene på grund af forbeholdet ikke har været muligt at gennemføre?

Svar:

Hej Kristina

Nej, ikke i afgørende omfang. Jeg har dog indtryk af, at der er en bred tilslutning til blandt andet at bidrage til EU-missionen i Bosnien-Hercegovina, hvor danske soldater tidligere bidrog under NATO, før missionen blev overdraget til EU. Det vil en fjernelse af forbeholdet åbne for.

Bedste hilsner

Peter

Spørgsmål

Mathias:

Kan vi selv bestemme, hvordan vores forsvar skal uddannes, og hvilket udstyr de skal have, eller kan vi risikere at skulle være med i fælles udbud, hvor vi ikke kan fravælge materiale (eksempelvis kampfly og så videre) for at strømline EU-landendes forsvar?

Svar:

Hej Mathias

Ja, vi vil stadig have fuld selvbestemmelse over, hvordan vi uddanner og udruster vores soldater. Vi vil naturligvis kunne tilslutte os fælles materielindkøb og udviklingsprojekter med de øvrige EU-lande, hvis vi fjerner forbeholdet, men det vil være op til Danmark selv, hvilke projekter vi går med i.

Bedste hilsner

Peter

Spørgsmål

Astrid Laursen:

Hvis vi stemmer ja, betyder det så, at vi vil kunne sende værnepligtige ned til Afrika og andre steder for at kæmpe dernede, samt soldater som ikke længere arbejder i forsvaret? Og vil det kunne ske mod deres vilje?

Svar:

Hej Astrid

Nej, det vil ikke kunne lade sig gøre.

Bedste hilsner

Peter

Spørgsmål

Michael Birkenfeldt Jensen:

Er det ikke vigtigere, at vi får bygget vores forsvar op igen, inden vi begynder at sige, at vi kan deltage i missioner? Vi har kampvogne, der ikke må køre på grund af manglende vedligeholdelse. Vi mangler ammunition, efter at den danske ammunitionsfabrik er blevet solgt, og forsvaret kan ikke købe i udlandet.

Svar:

Hej Michael

Det er snarere i linket mellem forsvar og Folketing, at den balance skal findes. Efter forbeholdsafstemningen vil det jo stadig være en folketingsbeslutning, der skal ligge til grund for danske militære bidrag til EU’s missioner. Afstemningen handler mere om at åbne muligheden. Tilslutningen til de enkelte missioner og omfanget af bidragene skal stadig håndteres enkeltvis, og der skal forsvaret og politikerne naturligvis finde den rette balance mellem ressourcetildeling og ambition.

Bedste hilsner

Peter

Peter Horne Zartsdahl vil nu svare på spørgsmål

Den sidste ved roret er Peter Horne Zartsdahl. Foruden selv at have en militær baggrund er Peter Horne Zartsdahl ph.d.-studerende på Roskilde Universitet, hvor han forsker i global politik og internationale kriser. Desuden er han Danida-rådgiver ved Udenrigsministeriet, hvor han rådgiver i, hvordan man laver multinationale freds- og stabiliseringsmissioner. 

Spørgsmål

Birgitte:

Hvis vi vælger at beholde vores forsvarsforbehold, har vi selvfølgelig ingen medbestemmelse i, hvilke missioner vi skal deltage i. Men selvom vi ikke er med og beholder vores forbehold, vil vi så ikke alligevel kunne vælge at sende soldater til de missioner, som EU har valgt?

Svar:

Kære Birgitte

Hvis DK beholder sit forbehold på forsvarsområdet, kan vi IKKE sende soldater til de militære missioner, som EU står for. Forbeholdet blokerer simpelthen for det.

Mange hilsner

Divya

Spørgsmål

René:

To højtplacerede EU-politikere har for nyligt fremsat forslag om afskaffelse af vetoretten, det betyder, at alt skal afgøres ved flertalsbeslutning. Betyder det, at vi ikke kan sige fra om militære aktioner, som vi ikke er enige i?

Svar:

Kære Rene

Nej, det gør det ikke. Ingen af de to politikere talte om at afskaffe vetoretten på det militære samarbejde. Forsvarssamarbejdet i EU er mellemstatsligt. Det indebærer, at det står alle EU lande frit for, om de vil sige ja til at deltage i en militær mission, og alle lande har ret til at nedlægge veto. Det er i øvrigt ene og alene det danske Folketing, der beslutter, hvis og hvornår danske soldater skal sendes på mission. Det har EU ingen indflydelse på.

Mange hilsner

Divya

Spørgsmål

Andreas Borchmann Laursen:

Hvis vi afskaffer forbeholdet, kan den siddende regering stemme for en EU-hær uden folkelig opbakning?

Svar:

Kære Andreas

Nej, det kan en siddende regering ikke. Hvis EU’s forsvarssamarbejde skulle udvikle sig til ikke længere at være mellemstatsligt, hvor hvert land har vetoret, så får vi en ny folkeafstemning i Danmark. Og i øvrigt: Der er ikke nogen EU-hær. Ligesom der heller ikke er en NATO-hær eller en FN-hær.

Mange hilsner

Divya

Spørgsmål

Connie Ipsen:

Stiger det økonomiske bidrag til EU ved et eventuelt ja?

Svar:

Kære Connie

Ja, det koster Danmark penge at være med i EU's forsvarssamarbejde. Udenrigsministeriet har opgjort, at Danmark (hvis forbeholdet afskaffes) skal betale cirka 27 millioner om året (grundbeløb), og derudover koster det også, hvis Danmark siger ja til at deltage i en EU militær mission. Det er for eksempel udgifter til mandskab og/eller materiel.

Mange hilsner

Divya

Spørgsmål

Henrik Hansen:

Danmark har fire forbehold, men er det alle fire forbehold, der stemmes om, eller er det kun forsvarsforbeholdet?

Svar:

Kære Henrik

Det er KUN forsvarsforbeholdet, som vi skal stemme om 1. juni 2022. God valgdag.

Mange hilsner

Divya