Flere byer ødelagt "ligesom Mariupol"
I sin daglige videotale beder den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, fredag aften alle Ukraines partnerlande om at forpligte sig til at sikre, at Rusland - på den ene eller anden måde - kommer til at betale for hver en ødelæggelse i Ukraine.
- Russiske penge som kompensation bør tilfalde hver en berørt person, familie og forretning, siger han.
Volodymyr Zelenskyj hævder også, at de russiske styrker har ødelagt byerne Rubizhne og Volnovakha fuldstændigt "ligesom Mariupol", og de forsøger at gøre det samme ved Severodonetsk og mange andre byer, siger han.