Seneste nyt om krigen i Ukraine

EU undersøger muligheder for at bruge russiske oligarkers indefrosne midler på genopbygning af det krigshærgede Ukraine.

Det siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, til den tyske tv-station ZDF.

- Vores jurister arbejder intensivt på at finde mulige måder at bruge oligarkernes indefrosne aktiver til genopbygningen af Ukraine. Jeg synes også, at Rusland bør yde sit bidrag, siger von der Leyen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj siger torsdag, at russiske styrker har "fuldstændigt ødelagt" den østlige region Donbas.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Zelenskyj beskylder desuden Rusland for at udføre meningsløse bombardementer.

- I Donbas forsøger besætterne at udøve endnu mere pres. Det er et helvede der - og det er ikke en overdrivelse, siger han i en videotale sent torsdag aften. 

FN's Udviklingsprogram (UNDP) advarer nu om, at 90 procent af befolkningen i Ukraine kan blive presset ud i fattigdom, hvis Rusland fortsætter sin invasion af landet. Det skriver BBC.

- Vi taler om, at ni ud af 10 ukrainere ender i fattigdom, hvis denne krig fortsætter indtil udgangen af ​​året, siger Manal Fouani, som er UNDP's vicerepræsentant i Ukraine.

Hun siger, at det er et "chokerende tal", da fattigdomsraten i landet kun var 2,5 procent før krigen startede.

Hviderusland vil gennemføre en våbenaftale med Rusland.

Det meddeler den hviderussiske præsident Aleksandr Lukasjenko på beskedtjenesten Telegram, skriver det tyske ARD .

- Vi har indgået en aftale med (den russiske præsident Vladimir, red.) Putin, skriver han. 

Aftalen indgået med den russiske præsident omfatter S-400 antiluftskytssystemer og Iskander-missiler, som kan bære atomvåben. Lukasjenko oplyser ikke antallet af købte våbensystemer. 

Torsdag offentliggjorde Ukraines nationalgarde en video, som ifølge dem viser ødelæggelsen af ​​en bro, der forbinder de østlige byer Severodonetsk og Rubizhne i Luhansk-regionen.

Det skriver BBC og The Telegraf. 

Videoen viser eftersigende en fælles specialoperation mellem Ukraines sikkerhedsstyrker med det formål at bremse de russiske troppers fremrykning i Luhansk-regionen.

TV 2 har ikke haft mulighed for at verificere videoen. 

Ukraines forsvarsministerium har forudsagt mange ugers hårde kampe forude i den østlige del af landet, skriver BBC. 

Senatet i USA har med et stort flertal på 86-11 stemt for en hjælpepakke på næsten 40 milliarder dollar til Ukraine. Beløbet svarer til omkring 280 milliarder kroner.

Hjælpen fra USA er militær, økonomisk og humanitær, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Nu sendes hjælpepakken videre til præsident Joe Biden, der snart ventes at godkende den med sin underskrift.

Med den seneste pakke har USA ydet hjælp til Ukraine for i alt 54 milliarder dollar i løbet af to måneder, skriver New York Times.

Den ukrainske brigadegeneral Oleksiy Gromov siger, at evakueringen af ​​det ukrainske militær fra Azovstal-stålværket i den belejrede havneby Mariupol fortsætter, rapporterer CNN.

Meldingen kommer på trods af, at Rusland har hævdet, at mere end 1.700 ukrainske soldater har kapituleret siden mandag. Men flere hundrede soldater menes stadig at være fanget under stålværket, skriver CNN.

Rusland har sagt, at soldaterne vil blive behandlet i overensstemmelse med international lov, når de overgiver sig. De ukrainske soldater, der på nuværende tidspunkt har overgivet sig til russiske styrker, er blevet kørt til russisk-kontrollerede områder. 

CNN er ikke i stand til at bekræfte Ruslands tal på, hvor mange der har overgivet sig.

USA's forsvarschef og øverste general, Mark Milley, har talt i telefon med sin russiske modpart, Valerij Gerasimov, for første gang siden krigen i Ukraine begyndte.

Det oplyser en talsmand for Milley torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Militærlederne diskuterede adskillige sikkerhedsrelaterede spørgsmål af bekymring og blev enige om at holde kommunikationslinjerne åbne, siger talsmanden, som ikke vil fortælle specifikke detaljer fra samtalen. 

Opkaldet fandt sted, efter at den amerikanske forsvarsminister, Lloyd Austin, i sidste uge talte med den russiske forsvarsminister, Sergej Sjojgu. Det var første gang, siden Rusland startede sin invasion af Ukraine i februar. Her opfordrede Austin til, at Rusland omgående indfører våbenhvile.

Siden Rusland invaderede Ukraine, har USA og Rusland etableret en hotline. Den skal forhindre fejlberegninger og en udvidelse af konflikten.

12 mennesker er blevet dræbt i den ukrainsk-kontrollerede by Severodonetsk efter russisk beskydning. 

Det hævder lederen af ​​militæradministrationen i den østlige Luhansk-region, Serhiy Hayday, på beskedtjenesten Telegram ifølge BBC. Blandt ofrene er to kvinder. De blev fundet døde i en lejlighed, som var blevet ramt af et missil, skriver han i sit opslag.

Her fortæller Hayday også, at mere end 40 mennesker, der blev såret i angrebene, modtager behandling på hospitaler. Han tilføjer, at der har været betydelige ødelæggelser i byen, der har ført til strømafbrydelser. Mindst otte huse er blevet beskadiget.

Oplysningerne er ikke blevet bekræftet fra anden side. 

Den svenske statsminister, Magdalena Andersson, siger, at situationen i Ukraine har gjort sikkerhedssituationen i Europa vanskelig.

Andersson bemærker, at Sverige har valgt en ny vej efter 200 års alliancefrihed.

- Min administration er kommet til den konklusion, at svenskernes sikkerhed er bedst garanteret ved at blive medlem af NATO, siger Andersson under pressemødet. 

Om Tyrkiets modstand mod svensk medlemskab siger statsministeren, at de er i dialog.

- Vi ser frem til en hurtig godkendelsesproces fra NATO-medlemmerne, og vi er i dialog med alle medlemslande, inklusiv Tyrkiet, for at løse de eksisterende problemer.

Efter mødet fortsætter den svenske statsminister til Capitol Hill for at møde formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, og derefter medlemmer af demokraterne og republikanerne.

Finlands præsident adresserer Tyrkiets modvillighed til at lade de to nordiske lande blive en del af forsvarsalliancen NATO. Niinistö fastslår, at forholdet mellem Finland og Tyrkiet altid har været godt.

- Som NATO-allierede er vi forpligtet til Tyrkiets sikkerhed på samme måde, som Tyrkiet er forpligtet til vores sikkerhed, siger Niinistö.

- Vi fordømmer terrorisme, og vi bekæmper den aktivt. Vi er åbne for at diskutere alle Tyrkiets bekymringer, fortæller Finlands præsident, Sauli Niinistö. Han tilføjer, at diskussioner med Tyrkiet finder sted og vil fortsætte.

Det sker som reaktion på, at Tyrkiet blandt andet forlanger at få udleveret 30 personer, som af Tyrkiet betegnes som terrorister, før de vil overveje Finland og Sverige som en del af NATO. 

Finlands præsident, Sauli Niinistö, oplyser, at Finland traf sin beslutning om at ansøge om et NATO-medlemskab hurtigt, men at der er stor opbakning til beslutningen fra borgere og landets parlament. Niinistö takker Biden for hans støtte.

Ifølge Niinistö opfordrede Biden Finland til at komme videre i NATO-processen, da Niinistö besøgte Washington i marts.

Niinistö siger, at Finland er klar til at forpligte sig til NATO's sikkerhedsgarantier, og at Finlands vilje til at forsvare sit land er meget høj.

- Vi tager sikkerhed alvorligt, siger Niinistö.

- NATO's døre vil forblive åbne, siger Biden.

Han siger, at han ser frem til at kalde Finland og Sverige for allierede og venner.

Biden afslutter sin tale, og Finlands præsident, Sauli Niinistö, takker ham.

Biden roser dagens samtaler med sin finske præsidentkollega, Sauli Niinistö, og Sveriges statsminister, Magdalena Andersson.

- Jeg er stolt af at forsikre dem om, at USA vil give dem fuld støtte, siger Biden.

Biden siger, at hans administration vil rapportere til den amerikanske kongres om rekrutteringen af ​​begge lande til NATO, så det amerikanske senat kan træffe en hurtig beslutning. 

- Det er enkelt. Finland og Sverige gør NATO stærkere. 

- Nye medlemmer af NATO er ikke en trussel for andre lande. Lad mig gøre det klart: NATO's formål er at forsvare, ikke at angribe, siger den amerikanske præsident. 

Biden nævner artikel fem, der lyder, at hvis ét NATO-land bliver angrebet, angriber det dem alle. Han påpeger, at artiklen kun har været brugt i historien siden begivenhederne 11. september 2001 – noget, som USA aldrig vil glemme, fortæller han. 

USA bakker i høj grad op om Sveriges og Finlands ønske om at blive medlemmer af NATO. Det siger USA's præsident, Joe Biden, på pressemødet torsdag i Rosenhaven ved Det Hvide Hus i Washington DC.

- Det er en meget, meget stor dag. USA støtter to store nationer i at tilslutte sig til historiens stærkeste defensive alliance, siger han.

I de senere år er der blevet stillet spørgsmålstegn ved, om NATO stadig er relevant og nødvendig i det 21. århundredes verden, lyder det.

- Der er ingen tvivl i dag. NATO er relevant, det er effektivt, og det er nødvendigt nu mere end nogensinde, siger den amerikanske præsident.  

Ifølge Biden er Sveriges og Finlands ønske om at tilslutte sig NATO et bevis på dette. Han bemærker, at landene allerede er tætte partnere med USA i mange spørgsmål.

Finske og svenske styrker har allerede kæmpet side om side med USA og NATO, for eksempel i Kosovo og Afghanistan, siger Biden.

Om lidt holder den amerikanske præsident, Joe Biden, pressemøde sammen med sin finske præsidentkollega, Sauli Niinistö, og Sveriges statsminister, Magdalena Andersson. De har torsdag været på besøg i Det Hvide Hus for at diskutere landenes NATO-ansøgninger og europæisk sikkerhed.

Sverige og Finland afleverede onsdag morgen officielt deres ansøgninger til forsvarsalliancen.

Onsdag udsendte Biden en erklæring, hvori han sagde, at han så frem til "at arbejde sammen med den amerikanske kongres og vores NATO-allierede for hurtigt at bringe Finland og Sverige ind i historiens stærkeste defensive alliance".

Mette Frederiksen erkender, at NATO-samarbejdet kommer til at kræve mere af alle involverede.

Hun udtaler, at hun til fulde støtter op om, at Danmark på sigt vil bidrage med 2 procent af bruttonationalproduktet til NATO.

- Det er nødvendigt ikke kun for NATO, men også for Danmarks sikkerhed, siger hun.

Selvom Jens Stoltenberg indledte dagens pressemøde med at profetere, at Ukraine vil vinde krigen mod Rusland, har NATO's generalsekretær ikke noget bud på, hvornår krigen er vundet.

- Vi må forberede os på, at krigen kan trække ud, og at vi skal støtte Ukraine på lang sigt, siger Stoltenberg.

- Vi kan ikke forudsige det, men vi skal være forberedte.

Jens Stoltenberg mener, at det kan styrke NATO, hvis EU vil øge sin indsats på forsvarsområdet.

 - Det er godt, at EU gør mere sammen på forsvar, siger NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, da han på et pressemøde bliver spurgt, hvad han mener om den kommende danske folkeafstemning om EU-forsvarsforbehold.

Han siger samtidig, at han ikke kan gå ind i den danske debat.

- Det er gjort vældig klart fra EU's side, at det (forsvarssamarbejdet, red.) skal udfylde NATO og ikke konkurrere med NATO, og det ligger vi til grund.

 - EU’s forsvarsindsats skal ikke konkurrere med NATO. En øget indsats på forsvar kan bidrage til vigtige ting – også for NATO, siger Stoltenberg.

Jens Stoltenberg bliver spurgt til en igangværende sag, hvor den hjemsendte chef i Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, er sigtet for at lække statshemmeligheder.

- Vi har fuld tillid til Danmark, og vi samarbejder tæt med Danmark. Danmark er en værdifuld allieret, og vi har et godt samarbejde, siger Jens Stoltenberg og tilføjer, at han ikke vil gå ind i den aktuelle sag.