Folkeafstemning 2022

EU-kendere svarede på spørgsmål i fire timer – læs alle deres svar om forsvarsforbeholdet her

Torsdag aften har TV 2 NEWS sendt høring om forsvarsforbeholdet direkte fra Dokk1 i Aarhus.

Her i bloggen har flere personer med indsigt i forbeholdet svaret på brugernes spørgsmål om emnet. Læs alle deres svar herunder. 

Tak for i aften

Vi lukker nu for spørgsmål, og Rasmus Brun Pedersen takker af for i dag. Jeres spørgelyst har været stor, og vi har forsøgt at svare på så mange som muligt siden klokken 18.

Vil du blive endnu klogere på forbeholdene, har vi samlet en masse svar i artiklen her. Tak for i aften!

Spørgsmål

Lene:

Skal vi både betale til EU missioner, vi selv deltager i, og også en del af EU missioner, vi fravælger at deltage i?

Svar:

Hej Lene

Nej – lidt forenklet sagt betaler vi kun for de evt. missioner, vi ønsker at bidrage til. Dvs. der er en vis form for brugerbetaling for de involverede lande. Vi hæfter ikke for andre landes indsatser.

Vh Rasmus

Spørgsmål

Michael Jensen:

Der bliver sagt to forskellige ting under debatte, 1. At vi ikke kan deltage i samarbejde om cybersikkerhed. 2. At vi kan. Hvad er rigtigt? Mvh Michael

Svar:

Hej Michael

Forenklet sagt er der dele af samarbejdet med cyber, vi kan deltage i, mens der er dele af det, vi ikke kan – f.eks. i forhold til kapacitetsopbygning på området.

Vh. Rasmus

Spørgsmål

Mille :

I aftens udsendelse vises der et klip hvor Angela Merkel taler om en EU hær. Hvis nu alle de andre EU-lande bestemmer sig for, at de gerne vil oprette en EU hær, hvor står Danmark så?

Svar:

Hej Mille

Begrebet ’hær’ bruges desværre lidt forskelligt rundt i de forskellige hovedstæder. Der er ikke planer om, at EU skal have en egentlig hær, men om at EU skal kunne trække på bidrag fra medlemsstaterne til konkrete operationer, f.eks. i forhold til at kunne evakuere EU-borgere i krise-situationer.

Vh Rasmus

Spørgsmål

Kim:

Hvis vi allerede gennem både NATO og FN har mulighed for at deltage i såvel humanitære som militære operationer, hvad kan fravalg af et EU-forbehold så yderligere bidrage med, bortset fra operationer styret af EU?

Svar:

Hej Kim

Der er en vis arbejdsdeling mellem de forskellige organisationer i forhold til hvilke typer af operationer de kan gennemføre. NATO er typisk fokuseret på militære operationer, FN laver fredsbevarende operationer og EU kan med det nuværende setup varetage en bredere vifte af operationer. F.eks. i forhold civile missioner.

Vh. Rasmus 

Spørgsmål

Michael:

Dengang forbeholdet blev indført, handlede det om, at nej-siden ikke ville afgive suverænitet til EU. Hvis vi nu afskaffer forbeholdet, hvori består suverænitetsafgivelsen så? Hvis der ved en afskaffelse IKKE åbnes op for suverænitetsafgivelse, hvorfor indførte vi så forbeholdet til at starte med?

Svar:

Hej Michael

Forbeholdet blev indført ud fra en forestilling om hvilken udvikling, der evt. kunne komme. Frygten var, at EU udviklede sig i overnational retning på dette område. Det har ikke været tilfældet. Derfor er forbeholdet på mange måder ikke gearet til den konkrete udvikling der har været.

Vh Rasmus

Spørgsmål

Lene C. Jensen:

Hvis forsvarsforbeholdet afskaffes, vil andre EU landes tjenester kunne få adgang til oplysninger om danske statsborgere?

Svar:

Kære Lene

Der er ikke noget ved afskaffelsen af forbeholdet, der muliggør, at EU lande får oplysninger om danske statsborgere.

Vh Rasmus

EU-ekspert Rasmus Brun Pedersen sidder nu klar

Lars Bangert Struwe takker af for denne gang. Den næste time vil Rasmus Brun Pedersen svare på jeres spørgsmål. Han er lektor i international politik ved Aarhus Universitet og kan svare på spørgsmål om dansk europapolitik og de danske EU-forbehold – herunder forsvarsforbeholdet.

Spørgsmål

Nicholas Clausen :

Kan det lade sig gøre at varetage missioner, civiloperationer, logistik og- eller cybernetværk i Europa i NATO’s navn? Så har vi både briterne, amerikaner og andre lande i Europa med, som ikke er EU-medlemmer.

Svar:

Hej Nicholas

Kun til en vis grad. NATO skal ses som et værktøj, mens EU f.eks. kan lave lovgivning, forskning og investering i området. Logistik er f.eks. afhængig af, om man må flytte kampvogne, ammunition etc. på tværs af grænser – det kan NATO kun gøre, hvis EU skaber de fornødne rammer af lovgivning.

Med venlig hilsen Lars

Spørgsmål

Oskar:

Hvilken forskel ville Danmark havde kunnet gøre i forhold til krigen i Ukraine, hvis vi havde været en del af EU-forsvarssamarbejdet, da krigen brød ud?

Svar:

Hej Oskar

Lige nu er EU ved at forberede missioner, der bl.a. skal rydde miner i Ukraine. Det kan Danmark ikke deltage i. EU havde allerede inden krigen brød ud haft en militær mission i Ukraine. Denne kunne vi ikke deltage i. Den bestod bl.a. af militær træning.

Mvh. Lars

Spørgsmål

Adam:

Hvad er forskellen på en militær og en civil operation?

Svar:

Hej Adam

Jeg synes, at det er et svært spørgsmål, som bl.a. juristerne i Udenrigsministeriet fra gang til gang skal afklare. Men typisk er en militær mission bevæbnet og er under kommando af en officer.

Den militære mission vil have til opgave enten at bibeholde fred, understøtte en stat, der er under pres eller skabe fred. Det kan også være en mission, der skal bekæmpe pirater. Dette har man indtil videre besluttet, er noget, man gør med militær magt.

En civil mission vil typisk f.eks. skulle kunne udvikle bedre demokrati, forvaltning eller anden type af udvikling. Det kan også være en politimission. Samtidigt er der er også et krydsfelt, hvor en minerydningsmission kan være civil eller militær.

Mvh. Lars

Spørgsmål

Claus Højsgaard:

Forsvarsministeren siger, at USA er på vej til at trække sig ud af Europa. Hvorfor er man så i gang med forhandlinger om amerikanske tropper på dansk jord?

Svar:

Hej Claus

Ruslands krig i Ukraine har gjort, at man gerne vil have militært materiel på plads inden en ny krig skulle komme – og helst inden en krise kan påvirkes af en opbygning af militære lagre. Samtidigt fokuserer USA i stigende grad på en konflikt med Kina. Fra dansk side prøver man med denne aftale at binde USA til forpligtigelser i Europa.

Mvh. Lars

Spørgsmål

Rikke Olesen :

Lad os antage at vi forsætter med vores forbehold. Vil der så være EU-missioner, hvor Danmark ikke kan deltage gennem FN eller NATO?

Svar:

Hej Rikke

Vi kan deltage i alle de missioner, som Folketinget godkender, hvis de er FN- eller NATO-missioner. Hvis det er en EU-militærmission, så kan vi ikke.

Mvh. Lars

Spørgsmål

Jan Andresen:

Hvis Rusland angriber Bornholm, vil vi så stå i samme situation som Ukraine, hvis vi stemmer nej til at afskaffe forbeholdet?

Svar:

Hej Jan

Det vil vi ikke. Vores territorium garanteres af NATO og dets artikel 5. Derfor vil Finland og Sverige nu ind i NATO. EU’s forsvarsdimension handler i høj grad om at skabe et forsvar med forskning, innovation, udvikling af forsvar og forsvarsindustri. Så et angreb på Danmark vil udløse et forsvar fra NATO, men måske med våben udviklet i EU-rammen.

Mvh Lars

Spørgsmål

Malou :

Hvilke lande i EU synes mest oplagte for Danmark at indgå alliancer med for at påvirke EU’s forsvarssamarbejde, hvis forsvarsforbeholdet afskaffes?

Svar:

Hej Malou

Der kan nok komme en nordeuropæisk alliance. Det vil være oplagt for Danmark at skabe alliancer med de nordiske lande som Finland og Sverige samt f.eks. Tyskland og Litauen.

Mvh Lars

Spørgsmål

Julie Berg :

Hvis vi stemmer ja til afskaffelse af forbeholdet, så skal Danmark selv finansiere deltagelsen i de forskellige operationer/missioner, vi deltager i - hvor skal pengene komme fra?

Svar:

Hej Julie

Danmark kommer selv til at bestemme, hvor og hvordan vi vil udsendes, og en del af dette bliver at betale for en del af missionen. Det vil være en generel del af forsvarsbudgettet og/eller Udenrigsministeriets bevillinger til internationale missioner, som Folketinget beslutter.

Mvh. Lars

Spørgsmål

Susanne Jørgensen :

Er det kun Danmark, der har EU-forbehold?

Svar:

Hej Susanne

Danmark er næsten alene. Malta deltager heller ikke i dele EU’s forsvarsdimension. Malta holder sig generelt neutralt.

Mvh. Lars

Spørgsmål

Alexander:

Hvilken betydning forventes afskaffelse af forbeholdet at have for det danske forsvarsbudget?

Svar:

Hej Alexander

Danmarks forsvarsbudget øges over de næste år med op imod 18 mia. kr. om året som en del af vores aftaler i NATO. Der vil skulle betales noget ekstra til EU – bl.a. hvis vi kommer til at deltage i missioner. På den anden side kan Danmark så deltage i forskning, innovation og industrisamarbejde fuldt ud, og derved tjene penge hjem. Det gør det svært at komme med et præcist tal.

Mvh. Lars

Spørgsmål

Thomas Jensen:

Er det muligt at få forsvarsforbeholdet tilbage igen senere, hvis vi siger ja nu, og der om f.eks. 10 år er stor modstand mod det i befolkningen?

Svar:

Hej Thomas

Det kan vi næppe. Der er tale om en traktat, så den vil skulle genforhandles. Til gengæld kan Danmark ved en deltagelse i EU’s forsvarsdimension kunne sige ja, nej eller nedlægge veto imod en udvikling i EU.

Mvh. Lars

Spørgsmål

Trine :

Hvad er forskellen på EU's militære missioner og NATO? Hvad kan EU gøre i forhold til NATO og omvendt?

Svar:

Hej Trine

Den store forskel er i høj grad, hvor missionerne er henne. Man har på en række punkter lavet en rollefordeling imellem EU og NATO, hvor NATO i stigende grad fokuserer på Rusland og måske Kina i fremtiden. EU fokuserer på syd i form af f.eks. flygtningestrømme over Middelhavet eller terror i Afrika, der kan komme op til os.

Mvh. Lars