Nyheder

Dagens nyheder 16. maj 2022

Vi giver dig dagens nyheder, mens de sker. Du kan tippe TV 2s journalist her.

Denne liveblog opdateres ikke længere.

Landets kunstmuseer har langt flest kvindelige direktører

Kvinder har sat sig på langt de fleste topposter på de danske kunstmuseer, hvor tre ud af fire direktører har et cpr-nummer, der slutter på et lige tal. Det skriver Kristeligt Dagblad. En opgørelse viser, at 22 ud af landets 30 statslige og statsanerkendte kunstmuseer har en kvindelig direktør.

Mand anholdt og sigtet for drab

En mand i 50´erne er mandag aften omkring klokken 22 anholdt og sigtet for drab på en jævnaldrende kvinde. Det oplyser politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 ØST og Ekstra Bladet. Politiet har siden eftermiddagen været talstærkt til stede på villavejen Jonshaven i det nordvestlige Slagelse. De pårørende er underrettet, lyder det fra politiet.

Dansk Nobelprismodtager død

Ben Roy Mottelson var Danmarks sidste nulevende Nobelprismodtager, men han døde fredag i sidste uge. Det oplyser et medlem af familien til Ritzau. Ben Roy Mottelson vandt Nobelprisen i fysik i 1975 og blev 95 år.

Politi talstærkt til stede i Slagelse - rustvogn ankommet

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har siden mandag eftermiddag været talstærkt til stede ved en villavej i det nordvestlige Slagelse. Et hus er blevet afspærret med minestrimmel, og ifølge TV2 ØST er der ankommet en rustvogn til stedet. TV 2 arbejder på en kommentar fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

85 såret efter togkollision i Spanien

Et passagertog og et godstog er kollideret mandag omkring klokken 18 cirka 15 kilometer fra Barcelona. Én person er dræbt i sammenstødet og 85 er såret, skriver nyhedsbureauet AP.

14-årig dreng fundet i god behold

Den 14-årige Lucas, der tidligere på aftenen blev meldt savnet, er fundet i god behold. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Politi efterlyser 14-årig dreng

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser den 14-årige Lucas, der er gået fra et spejderarrangement på Vaskilde ved Dybbøl. Drengen beskrives som cirka 170 centimeter høj, iført en grøn spejderuniform og cowboybukser. Politiet leder efter Lucas, men ønsker at høre fra offentligheden på telefon 114.

Flere regioner vil undersøge benamputationer

Tre regioner vil nu undersøge, om der er blevet foretaget unødvendige benamputationer på patienter som følge af mangelfuld behandling. Det skriver Avisen Danmark. Undersøgelserne igangsættes efter en amputationssag fra Region Midtjylland. Region Sjælland, Region Hovedstaden og Region Syddanmark  vil alle undersøger sagen.

Kommune forbyder reklamer for spil

Randers Kommune har på et byrådsmøde mandag aften vedtaget, at der ikke længere må være spilreklamer på busser og tog i byen. Det skriver TV 2 Østjylland. Forbuddet har stor opbakning fra hele 27 ud af 31 byrådsmedlemmer.

Frankrig får ny premierminister

Politikeren Elisabeth Borne er mandag udnævnt til Frankrigs næste premierminister. Det skriver nyhedsbureauet AP. Den 61-årige Elisabeth Borne afløser Jean Castex på posten.

68-årig mistænkes for drab i kirke i Los Angeles

Amerikansk politi oplyser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at man har anholdt den 68-årige David Chou. Han mistænkes for at være gerningsmanden bag en skudepisode i en kirke i det sydlige Los Angeles, hvor én person blev dræbt og fire andre såret.

Martin Jensen stopper som dommer i 'X Factor'

'X Factor'-dommer Martin Jensen stopper i den populære sangkonkurrence. Det sker efter to sæsoner på posten, skriver dommeren på sin Instagram-profil.

Lisbet Dahl sygemeldt - misser sidste sæson af Cirkusrevyen

Skuespiller og instruktør Lisbet Dahl kommer ikke til at deltage sin ellers planlagte sidste sæson af Cirkusrevyen. Det sker som følge af en sygemelding som følge af coronavirus, skriver Cirkusrevyen i en pressemeddelelse.

Mand i kritisk tilstand – krydsede skinner og blev ramt af tog

En mand er i kritisk tilstand, efter at han mandag eftermiddag blev ramt af et tog, da han krydsede skinnerne ved Dybbølsbro Station i København. Det oplyser vagtchef Martin Kajberg til TV 2. Politiet fik anmeldelsen klokken 15.30, og manden er kørt til behandling på Rigshospitalet.

Sri Lanka løber tør for benzin

Sri Lanka vil snart løbe tør for benzin. Sådan lyder det fra landets nyligt tiltrådte premierminister, Ranil Wickremesinghe, ifølge nyhedsbureauet Reuters. Sri Lanka står midt i den værste økonomiske krise, som landet har oplevet, siden det fik sin uafhængighed i 1948.

Fransk premierminister træder tilbage

Den franske premierminister, Jean Castex, træder tilbage fra sin post. Det oplyser premierministerens kontor ifølge nyhedsbureauet Reuters. Det var forventet, at Castex ville aflevere sin opsigelse mandag.

Tre mænd får lange fængselsstraffe for handel med kokain

Tre mænd er idømt henholdsvis 16, 10 og 8 års fængsel for medvirken til indsmugling og videresalg af en større mængde kokain. Dommen er faldet i Københavns Byret, oplyser anklageren i sagen, Rasmus Von Stamm. Sagen er en del af et større sagskompleks, der er blevet døbt 'Operation Hugin'.

Uheld skaber lang kø på motorvej

Der er kødannelse på op til 20 minutter på E47 Motorring 3 i sydgående retning ved Motorvejskryds Brøndby, oplyser Vejdirektoratet. Køen skyldes et uheld på stedet tidligere på eftermiddagen.

Togtrafikken genoptaget omkring Københavns Hovedbanegård

Togtrafikken er genoptaget omkring Københavns Hovedbanegård efter en personpåkørsel ved Dybbølsbro. Der vil dog være ændringer på alle S-togslinjer undtagen linje F, lyder det fra DSB.