Seneste nyt i Ukraine

Finland vil onsdag ansøge om medlemskab af NATO. Det siger den finske udenrigsminister, Pekka Haavisto, til Aftonbladet.

Vladimir Putin lagde ellers pres på landet i en samtale med den finske præsident Sauli Niinistö lørdag, hvor han advarede om, at det ville påvirke landenes forhold negativt.

Lørdag er udenrigsministre fra NATO-landene samlet til møde i Berlin, og her er et af de varmeste emner Finlands og Sveriges eventuelle medlemskaber. Og netop de to landes medlemskab har mødt modstand fra Tyrkiet, der er bekymrede for deres sikkerhedssituation, fordi de to lande ifølge Tyrkiet huser de to "terrororganisationer" PKK og YPG, der er den bevæbnede del af det kurdiske Demokratiske Unionsparti.

Tyrkiet er parat til at tale med Finland og Sverige om deres eventuelle ansøgninger om at blive Nato-lande, selv om Tyrkiet har beskyldt dem for at huse terrorister. Det siger Tyrkiets udenrigsminister, Mevlut Cavusoglu, ifølge AFP ved et uformelt møde for Natos udenrigsministre i Berlin.

- Et stort flertal af den tyrkiske befolkning er imod, at disse lande, der støtter terrororganisationen PKK, skal være medlemmer, men det er spørgsmål, som vi må tale om med vore Nato-allierede og med disse lande, siger Mevlut Cavusoglu.
 

Rusland er blevet mål for en vestlig "hybridkrig", siger Sergej Lavrov, Ruslands udenrigsminister, ifølge Reuters.

Han tilføjer, at Rusland vil modstå sådan en krig, der blandt andet omfatter sanktioner. I stedet vil Rusland indgå dybere partnerskaber med lande som Indien og Kina.

- Det kollektive Vesten har erklæret total hybridkrig mod os, og det er svært at forudse, hvor lang tid alt det her vil vare. Men det er klart, at konsekvenserne vil blive mærket af alle uden undtagelse, siger Lavrov.

Det går den rigtige vej i kampen mod den russiske invasion, det siger generalmajor Kyrylo Budanov, der er chef for den ukrainske militære efterretningstjeneste, til Sky News.

Allerede i midt august forventer han, at vi vil nå et vendepunkt, og ved udgangen af året vil krigen være så godt som slut.

Rusland har gennem krigen ændret deres målsætninger flere gange og i øjeblikket er fokusset rettet mod den østlige del af Ukraine. Her møder de massiv modstand, der kun har resulteret i mindre fremskridt.

Samtidig er ukrainerne nu begyndt at lave modangreb, hvilket tilføjer russerne yderligere hovedpiner. Ikke mindst i landets næststørste by, Kharkiv, som ukrainske styrker ifølge en amerikansk tænketank ventes at tilbage erobre inden for få dage.

De rige industrilande i G7 siger, at de vil opretholde et massivt økonomisk pres på Rusland og bebuder flere sanktioner mod sektorer, som styret i Moskva er afhængigt af.

Det er kommet frem i en sluterklæring fra gruppens tre dage lange udenrigsministermøde i tyske Weissenhaus.

- Det afgørende for mere massivt pres mod Rusland er at forbyde eller udfase import af russisk olie så hurtigt som muligt, fastslår erklæringen.

De store industrilande annoncerer også fortsat militær støtte til Ukraine "så længe som nødvendigt", og de syv lande i gruppen er Storbritannien, Canada, Tyskland, Frankrig, Italien, Japan og USA samt EU.

G7-gruppen beder også indtrængende Kina om ikke at underminere sanktioner rettet mod Rusland.

Vladimir Putin har lørdag fortalt den finske præsident, Sauli Niinistö, at det vil være "en fejl", hvis Finland opgiver sin neutralitet og altså søger om medlemskab i forsvarsalliancen NATO. Det skriver det russiske statsmedie RIA ifølge Reuters.

Derudover lyder det fra den russiske præsident, at et skifte i Finlands udenrigspolitik kan have negativ betydning for bilaterale relationer. 

De to præsidenter har lørdag talt i telefon sammen – blandt andet om Finlands overvejelser om NATO-medlemskab. 

Den finske præsident, Sauli Niinistö, har haft en telefonsamtale med sin russiske pendant, Vladimir Putin. Det oplyser han på Twitter, hvor han også skriver, at samtalen var "direkte, lige ud og uden provokation".

- Det var vigtigt at undgå en anspændt stemning, lyder det fra Sauli Niinistö.

Den finske præsident fortalte Putin, at Finland inden for de næste dage vil beslutte, om de søger medlemskab af NATO eller ej. Derudover skulle han ifølge en pressemeddelelse have udtrykt dyb bekymring over de menneskelige lidelser i Ukraine og understreget behovet for fred.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) forventer, at der er opbakning fra samtlige NATO-lande til, at Sverige og Finland bliver medlemmer af NATO. 

Det siger han i forbindelse med et uformeldt møde lørdag mellem udenrigsministrene fra NATO-landende samt fra Sverige og Finland i Berlin. 

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, tilkendegav ellers fredag, at han ikke ser positivt på en inkludering af de to lande i forsvarsalliancen. Men Kofod har altså et andet budskab:

- De meldinger, som vi har fået, er, at også Tyrkiet ser positivt på et eventuelt svensk og finsk medlemskab, siger han ifølge Ritzau. 

Russiske styrker trækker sig nu sandsynligvis tilbage fra de nordlige landsbyer ved Ukraines næststørste by, Kharkiv, og Ukraine har højst sandsynligt vundet slaget om den vigtige storby.

Det konkluderer den amerikanske tænketank Institute for the Study of War i en rapport.

Torsdag lød det, at den ukrainske modoffensiv ved Kharkiv tvang Rusland til at træffe svære valg, når det kom til prioriteringen af dets styrker. Ifølge det britiske forsvarsministerium har det russiske militær derfor valgt at flytte tropper fra området omkring Kharkiv til Rubizhne og Severodonetsk længere mod sydøst ved frontlinjen i Donbas.

Finland og Sverige har den seneste tid givet indikationer på, at de kunne ønske at ansøge om medlemskab i forsvarsalliancen NATO. Og nu siger den russiske viceudenrigsminister, Alexander Grushko, at Rusland ingen "rigtige" grunde ser til en sådan beslutning.

Han tilføjer, at Moskva ingen fjendtlige hensigter har over for Finland og Sverige - men siger samtidig, at Rusland vil tage "passende" metoder i brug, hvis NATO udsender atomstyrker tættere på Ruslands grænse.

Finland grænser op til Rusland. 

Det russisk-indsatte bystyre i ukrainske Kherson har annonceret, at de vil bede Rusland inkludere regionen i den russiske føderation. Det skriver den britiske efterretningstjeneste i sin daglige opdatering af krigen i Ukraine. Lignende melding lød for få dage siden fra en prorussisk leder i regionen. 

Ifølge efterretningerne vil Rusland "med al sandsynlighed" manipulere resultaterne i regionen, hvis de gennemfører en afstemning om tilhørsforholdet, så et stort flertal ønsker at komme på russiske hænder.

Russiske styrker indtog byen i begyndelsen af invasionen og har sidenhen installeret en russisk-støttet lokaladministration. Står til det Rusland, er besættelsen af Kherson en permanent virkelighed.

Hos vores nabo mod syd er har flere end 700.000 flygtninge fra Ukraine nu registreret sig, siden krigen brød ud. Det oplyser Tysklands indenrigsministerium ifølge mediet Welt. Omkring 40 procent af flygtningene er mindreårige, mens kvinder udgør 81 procent af de voksne.

Fredag blev ukrainsk militær set stable russiske stable lig sammen i afkølede tog i Kyiv, skriver BBC. Ligene er indsamlet fra Kyiv- og Chernihiv-regionerne, og ukrainerne har proklameret, at de vil returnere ligene til Rusland. 

Ifølge Volodymyr Lyamzi, der leder Ukraines civilmilitære samarbejde, er manøvren i overensstemmelse med "normerne for international humanitær lov".

Han mener, krigsførende lande er nødt til at returnere det andet lands faldne soldater, når den aktive fase i krigen er ovre. Det siger han til Reuters. 

Ifølge BBC har køletog også være indsat andre steder i Ukraine, og lignende melding lød fra ukrainerne tilbage i starten af marts, hvor køletogene dog blev rullet tilbage igen. 

Ifølge det ukrainske militær har de de ødelagt mindst 73 russiske kampvogne og andet udstyr under et slag ved Siverskyi Donets-floden i Luhansk-regionen. Det skriver Sky News. 

Billeder fra de ukrainske styrker viser tilsyneladende flere ødelagte kampvogne, og de seneste dage har landets forsvar også frigivet billeder af ødelagte russiske broer over floden.

De russiske broer er midlertidige og kaldes pontonbroer.

Den første pontonbro over floden dukkede op 8. maj, kan CNN rapportere. Men ifølge Luhansk regionale militæradministrator, Serhiy Hayday, bliver det ukrainske militær ved med at forpurre russernes forsøg på at trænge over.

Ifølge udenrigs- og sikkerhedspolitisk kommentator og senioranalytiker i Tænketanken Europa, Jacob Kaarsbo, er krigsaktiviteten ved broen et tegn på, at tredje fase af krigen så småt er i gang.