Rusland invaderer Ukraine

Ukraine hævder at have sat ild til russisk skib ved Slangeøen

Hvad sker der? Bombardementerne af Azovstal-stålværket i Mariupol fortsætter, Ukraine sprænger vigtige broer i luften, og Finland har annonceret, at landet vil være en del af forsvarsalliancen NATO.

Denne liveblog opdateres ikke længere.

Ukraine hævder at have destrueret russisk skib ved Slangeøen

Ukrainske tropper har ødelagt det russiske logistikskib "Vsevolod Bobrov" ud for Slangeøen i Sortehavet.

Det siger en talsmand for Odesas militære administration, Serhiy Bratchuk, på Telegram ifølge mediet Ukrinform.

- Som et resultat af vores flådes indsats er Vsevolod Bobrov-skibet, et af de nyeste i den russiske flåde, nu i brand. De siger, at hun halter tilbage mod Sevastopol, siger talsmanden.

Sevastopol er en havneby på Krim-halvøen, som russerne annekterede i 2014. 

Politikere beder techvirksomheder om hjælp: Gem beviser på krigsforbrydelser

Fire amerikanske kongresmedlemmer har i et brev sendt til YouTube, TikTok, Twitter og Facebooks moderselskab Meta bedt om hjælp til at opklare krigsforbrydelser i Ukraine.

Det skriver mediet NBC

Helt konkret lyder appellen fra politikerne, at de store techvirksomheder gemmer på materiale fra deres sociale platforme, som kan være med til at opklare sager om krigsforbrydelser. 

- Vi skriver for at opfordre Meta til at tage skridt, der gemmer og arkiverer materiale delt på dets platforme, som potentielt kan bruges som bevisbyrde, når USA og internationale menneskerettighedsorganisationer efterforsker russiske krigsforbrydelser og andre grusomheder i Ukraine, står der i brevet til Metas øverste chef, Mark Zuckerberg.

Officiel undersøgelse af krigsforbrydelser skal udføres, siger FN

FN's menneskerettighedsråd har netop besluttet, at efterforskere skal udføre en officiel undersøgelse af de begivenheder, der har fundet sted i blandt andet Kyiv-regionen i februar og marts.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge FN's menneskerettighedschef, Michelle Bachelet, er tusind lig blevet fundet i områder omkring Kyiv i de seneste uger – og i mange af tilfældene kan der ifølge hende være tale om krigsforbrydelser.

Både Kina og Eritrea valgte at stemme imod forslaget om en officiel undersøgelse.

FN: Flere end seks millioner er flygtet fra Ukraine under krigen

I de to og en halv måneder, der nu er gået siden den russiske invasion af Ukraine, er flere end seks millioner ukrainerne flygtet ud af landet. 

Sådan lyder det i den seneste vurdering fra FN's flygtningeorganisation (UNHCR). 

En stor del af de ukrainske flygtninge er ifølge UNHCR flygtet til blandt andet nabolandene i Polen, Rumænien og Ungarn.

Gazprom stopper for gas gennem rørledning i Polen

Det russiske energiselskab Gazprom holder inde med at sende gas via en rørledning – Yamal-rørledningen – gennem Polen.

Det oplyser selskabet torsdag ifølge nyhedsbureauerne AFP og Reuters. 

Det skyldes russiske sanktioner mod vestlige selskaber.

Omfanget af ulovlige drab i Ukraine er "chokerende", siger FN's menneskerettighedschef

FN's menneskerettighedschef siger, at tusind lig er blevet fundet i områder omkring den ukrainske hovedstad, Kyiv, i de seneste uger og tilføjer, at der i mange af tilfældene kan være tale om krigsforbrydelser.

- Omfanget af ulovlige drab, herunder tegn på summariske henrettelser i områder nord for Kyiv, er chokerende, siger Michelle Bachelet til det Genève-baserede Menneskerettighedsrådet via videolink torsdag.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters vil Menneskerettighedsrådet senere torsdag beslutte, om efterforskerne skal udføre en officiel undersøgelse af begivenhederne, der har fundet sted i Kyiv-regionen og andre regioner i februar og marts.

Rusland afviser at have angrebet civile.

Ikke svært at integrere Finland i NATO, siger USA

Finlands optagelse i NATO ville være historisk, siger talsmanden for det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, John Kirby, til MSNBC i et tv-interview torsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters. 

Han tilføjer, at det ikke ville være svært at integrere landet i forsvarsalliancen.

NATO-chef byder Finland velkommen

Finland vil få en varm velkomst i NATO, lover militæralliancens generalsekretær, Jens Stoltenberg, efter den finske regerings udmelding om, at landet ønsker at ansøge om medlemskab.

- Skulle Finland beslutte sig for at ansøge, vil de blive budt varmt velkommen i NATO, og ansøgningsprocessen vil være gnidningsløs og hurtig, siger Jens Stoltenberg, ifølge CNN og The Guardian.

Han tilføjer desuden, at Finland allerede er en af NATO's "tætteste partnere", et modent demokrati, medlem af EU og vigtig bidragsyder til den euroatlantiske sikkerhed.

Zelenskyj roser Finlands skridt mod NATO-medlemskab 

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, roser Finland for dets "villighed til at ansøge om NATO-medlemskab".

Udmeldingen kommer efter et telefonopkald med Finlands præsident, Sauli Niinistö, hvor præsidenterne diskuterede "Ukraines europæiske integration". Det skriver Zelenskyj på Twitter. 

Niinistö siger ligeledes på Twitter, at han har "gentaget Finlands faste støtte til Ukraine".

Kremls talsmand advarer om ”tilsvarende reaktion” efter finsk NATO-udmelding

Kreml siger torsdag, at Finlands ønske om at blive medlem af NATO "helt klart" er en trussel mod Rusland, og at udvidelsen af ​​forsvarsalliancen ikke ville gøre Europa eller verden mere sikker.

I en tale til journalister sagde Kreml-talsmand Dmitrij Peskov, at de skridt, Finland tog for at blive medlem af NATO, giver Rusland grund til at komme med en ”tilsvarende reaktion”.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge CNN tilføjede Peskov, at Ruslands reaktion vil afhænge af udviklingen af ​​NATO's militære infrastruktur.

- Det vil afhænge af, hvad denne udvidelsesproces vil medføre, hvor langt og hvor tæt på vores grænser den militære infrastruktur vil bevæge sig, sagde han. 

I Helsinki sagde præsident Sauli Niinistö og den finske statsminister, Sanna Marin, tidligere torsdag, at Finland bør tilslutte sig NATO som fuldgyldigt medlem, og at det bør ske hurtigst.

Putins nærmeste advarer Vesten om en "regulær atomkrig" efter NATO-udmelding

Den tidligere russiske præsident, som også er en af den russiske præsident, Vladimir Putins, nærmeste allierede, Dmitry Medvedev, reagerer nu på nyheden om, at Finland og Sverige bevæger sig tættere på optagelse i forsvarsalliancen NATO.

På beskedtjenesten Telegram skriver han, at den nuværende udvikling kan ende i ”et katastrofalt scenarie for alle” og en ”regulær atomkrig”, skriver The Guardian og Sky News

Medvedev, som nu er næstformand for Ruslands sikkerhedsråd, advarer Vesten om, at dets stigende militære støtte til Ukraine risikerer at udløse en konflikt mellem Rusland og den militære alliance:  

- NATO-landenes pumpning af Ukraine med våben, træning af dets tropper i at bruge vestligt udstyr, udsendelse af lejesoldater og gennemførelsen af ​​øvelser i landene i Alliancen nær vores grænser øger sandsynligheden for en direkte og åben konflikt mellem NATO og Rusland i stedet for deres "war by proxy".

Rusland hævder at have ramt vigtige ukrainske poster

Rusland hævder torsdag, at dets styrker har ramt to ammunitionslagre i Tjernihiv-regionen i Ukraine. 

Det rapporterer russiske nyhedsbureauer ifølge Reuters. 

Ifølge nyhedsbureauet, siger det russiske forsvarsministerium ligeledes, at Rusland har ødelagt et ukrainsk S-300 luftforsvarsmissilsystem i Kharkiv-regionen og en radarstation nær byen Odesa.

Påstandene er ikke uafhængigt verificeret.

Kyivs borgmester advarer om risikoen for at vende tilbage

Kyivs borgmester, Vitali Klitschko, advarer indbyggere, der flygtede fra hovedstaden, om, at det stadig ikke er sikkert at vende tilbage til Ukraine. Det skriver The Guardian.

Som svar på et interviewspørgsmål om udsigterne for tilbagevenden skrev han til Telegram:

- Desværre kan vi ikke garantere sikkerheden for alle beboerne i dag. Hvert hjørne af Ukraine, hver by, er truet, mens Rusland fortsætter sin barbariske krig mod vores land.

Forholdet til Putin kan ikke genetableres, siger Boris Johnson

Den britiske premierminister, Boris Johnson, siger torsdag, at forholdet til den russiske præsident, Vladimir Putin, ikke kan vende tilbage til normale forhold efter Ruslands invasion af Ukraine.

Det skriver nyhedsbureaet Reuters. 

Adspurgt under et interview på LBC Radio, om Putin kunne bydes velkommen tilbage på den globale scene, hvis han på et tidspunkt angrede sin part i krigen, siger Johnson: "Det korte svar er nej. Ingen renormalisering, og Storbritannien er meget klar over det".

Finsk præsident og statsminister ønsker medlemskab af NATO

Finland vil være en del af forsvarsalliancen NATO.

Det har den finske præsident, Sauli Niinistö, og den finske statsminister, Sanna Marin, netop annonceret.

- Et NATO-medlemskab vil styrke Finlands sikkerhed. Som medlem af NATO vil Finland styrke hele forsvarsalliancen. Finland skal ansøge om NATO-medlemskab som en hastesag, lyder det i pressemeddelelsen.

Det nordiske land har haft en lang historie med neutralitet -–men efterhånden som krigen i Ukraine raser, er den offentlige støtte til at blive medlem af NATO steget til rekordhøje niveauer. I december var det kun omkring 20 procent af den finske befolkning, der bakkede op om en sådan beslutning. I april var den andel vokset til 68 procent.

Selve lovforslaget om at søge medlemskab forventes at blive vedtaget søndag, skriver finske aviser.

I nabolandet Sverige vil regeringspartiet – som har været delt i spørgsmålet – annoncere, om det ønsker at slutte sig til alliancen på søndag.

Ukrainske styrker har genvundet kontrollen med flere byer

Ukrainske styrker fortsætter modangreb mod russerne nord for landets næststørste by, Kharkiv, og har genvundet kontrollen over flere byer og landsbyer i området.

Det siger Storbritanniens forsvarsministerium i deres seneste efterretningsrapport torsdag morgen.

Ifølge ministeriets oplysninger har russernes prioriteringer af mål i Donbass medført, at de russiske styrker er sårbare for ukrainske modangreb i Kharkiv-regionen.

Efterretningsrapporten peger på, at Rusland angiveligt har trukket enheder tilbage fra regionen for at omgruppere og genopbygge landets styrker efter at have lidt store tab.

Ukraine har brugt klyngebomber i krigen, hævder ny rapport

Ukraine anklages nu for at have brugt klyngeammunition i krigen mod Rusland. En ny rapport fra menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch hævder, at Ukraine kan have benyttet sig af krigsførelsen mindst én gang.

Den 20 siders lange rapport beskriver også, hvordan russiske styrker gentagne gange har brugt klyngeammunition i angreb, der har dræbt civile og beskadiget hjem, hospitaler og skoler siden Ruslands invasion af Ukraine.

Hundredvis af russiske angreb med klyngeammunition er blevet dokumenteret, rapporteret eller påstået at have fundet sted i befolkede områder – blandt andet i byerne Thernihiv, Dnipropetrovsk, Donetsk, Kharkiv, Kherson, Mykolaiv, Odesa og Sumy.

Menneskerettighedsorganisationen opfordrer til, at begge lande stopper brugen:  

- De bør forpligte sig til at tilslutte sig den internationale traktat, der forbyder klyngeammunition, lyder det.  

ADVARSEL OM VOLDSOMME BILLEDER I VIDEOEN: TV 2 viser videoen for at dokumentere krigshandlingerne i Ukraine.

Klyngeammunition kan både kastes fra luften, afskydes fra kanoner og bæres frem af raketter og missiler. En klyngebombe består typisk af en beholder, som roterer efter affyringen og spreder små bomber omkring sig. Klyngebomber er berygtede for at sprede mange ikkeeksploderede bomber, som kan sprænge, hvis de berøres eller samles op.

Brugen af klyngebomber er i strid med international ret. Det skyldes, at dette våben rammer bredt og vilkårligt, og at der derfor er stor risiko for at ramme civile, hvis det bruges i tætbefolkede områder.

Rusland melder om første civile dødsfald efter ukrainsk grænsebeskydning

For første gang har en russisk civil mistet livet som resultat af ukrainsk beskydning over grænsen. Det oplyser russiske myndigheder, ifølge CNN

Dødsfaldet skal være sket i den russiske by Solokhi, der ligger omkring ti kilometer fra den russiske grænse.

Byen ligger i regionen Belgorod, hvis guvernør, Vyacheslav Gladkov, fortæller, at befolkningen i Solokhi vil blive evakueret til "et sikkert sted". Ukraine har endnu ikke kommenteret på situationen. 

Belgorod er de seneste uger blevet ramt af flere angreb, skriver CNN. Ifølge det russiske statsmedie Tass, står ukrainerne bag angrebene, men det har Ukraine hverken be- eller afkræftet.

Sidste uge lød det fra Vyacheslav Gladkov, at fem huse var blevet ødelagt i en af regionens andre byer Nekhoteevka.

Billeder viser broer sprængt i luften over vigtig flod

De seneste 24 timer har ukrainerne to gange stoppet russernes forsøg på at krydse Siverskyi Donets-floden i Luhansk-regionen ved at sprænge to såkaldte pontonbroer i luften. 

Det skriver CNN, der har verificeret satellitbilleder fra efterretningsfirmaet BlackSky, der netop viser en ødelagt russisk potonbro over floden. 

Yderligere dronebilleder, der cirkulerer på sociale medier, viser, at russerne også har forsøgt at etablere en anden pontonbro over floden. Men også den bro har ukrainerne sprængt i luften, skriver CNN. 

En pontonbro er en form for midlertidig bro, som altså, ifølge CNN, i dette tilfælde har været opført af russerne.