Rusland invaderer Ukraine

Seneste nyt om Ukraine 11. maj

Denne liveblog opdateres ikke længere.

Hvad sker der? Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, har underskrevet en sikkerhedsaftale med Sverige, som betyder, at landene vil støtte hinanden med militære ressourcer i tilfælde af et angreb. Senere onsdag besøger Johnson også Finland. De to lande er ved at tage stilling til, om de skal søge optagelse i NATO.

Desuden siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, at landets væbnede styrker har generobret flere landsbyer i Kharkiv-regionen. 

Ukraine: Rusland fortsætter bombardementer i Mariupol

Ukraines bevæbnede styrker har publiceret deres seneste update om situationen i Ukraine. Her påstår Kyiv, at russiske styrker stadig er til stede i det nordøstlige Kharkiv. 

Imens fortsætter bombardementerne af Azovstal stålværket i Mariupol, hvor de sidste ukrainske soldater opholder sig, lyder det ifølge Sky News.

Ukraine påstår også, at de har generobret byen Pytomnyk i Kharkiv. Det er dog ikke bekræftet fra andre sider. 

Zelenskyj har talt med Scholz

Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj skriver på Twitter, at han har talt med Tysklands kansler, Olaf Scholz. 

Præsidenten skriver, at de to talte om defensiv bistand, samarbejde i energisektoren og yderligere sanktioner mod "den russiske aggressor".

- Vi sætter pris på det høje niveau af dialog med Tyskland og støtte, skriver Zelenskyj.

Nye eksplosioner på stålværket i Mariupol

Onsdag aften er der nye sprængninger på Azovstal-stålværket i den ukrainske havneby Mariupol. Det skriver Sky News.

Billeder viser ifølge mediet en "betydelig" eksplosion på stålværket, hvor resterne af Mariupols forsvarsstyrker er hulet op i underjordiske bunker. 

Det menes, at nogle civile bliver på stedet, men antallet er ukendt.

Ukraine foreslår Rusland at udveksle russiske krigsfanger med sårede

Ukraine foreslår Rusland at udveksle hårdt sårede ukrainske soldater fra Azovstal-stålværket i Mariupol med russiske krigsfanger. Det siger vicepremierminister Iryna Vereshchuk Stefanishyna ifølge nyhedsbureauet Reuters. 

Der er dog ikke indgået nogen aftale, understreger hun.

- Der er ikke nogen aftale endnu. Forhandlingerne fortsætter, lyder det i en udtalelse ifølge Reuters.

Tidligere i dag bad den ukrainske Azov-bataljon det internationale samfund om hjælp, da mindst 100 civile og soldater er fanget på stålværket.

Finland og Storbritannien indgår forsvarsaftale

Storbritannien har indgået samme sikkerhedsaftale med Finland som med Sverige. Det oplyser Finlands præsident, Sauli Niinistö, ifølge Sky News.

Det betyder, at landet kan regne med assistance fra Storbritannien, hvis der skulle være behov for det.

- Vi står sammen, sagde Niinistö, da han havde underskrevet aftalen sammen med Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, onsdag.

- Dette er et afgørende øjeblik i vores fælles historie, sagde Boris Johnson ifølge NTB.

Tidligere onsdag underskrev Boris Johnson en forsvarsaftale med Sverige, hvor Storbritannien lover at støtte Sverige i tilfælde af angreb. Det kan blandt andet både være militært og mod cyberangreb.

99,9 procent sikkert, at Finland vil være medlem af NATO, siger tidligere premierminister

Det er meget sandsynligt, at Finland vil tilslutte sig NATO.

Det siger den tidligere premierminister Alexander Stubb, der ledede landet fra 2014 til 2015.

Til BBC har han sagt, at der i Finland er "overvældende støtte" til optagelse i NATO, og at "den eneste person, vi kan takke, er Putin".

- Han (Putin, red.) er grunden til, at vi tilslutter os, siger Alexander Stubb med henvisning til Ruslands invasion i Ukraine ifølge Sky News.

Først skal Finland formelt annoncere, at de vil tilslutte sig NATO. 

Tidligere kinesisk ambassadør: Rusland "har tabt Ukraine fuldstændig"

Kinas tidligere ambassadør i Ukraine har i en tale kraftigt kritiseret Ruslands invasion i Ukraine. Talen blev refereret af den kinesiske presse, inden at den kort tid efter blev fjernet, skriver The Guardian.

Gao Yusheng har brugt det meste af sin karriere i Rusland og det centrale Asien og skulle ifølge mediet have sagt, at Ruslands krig er "slået fejl". 

Russisk diplomat mødtes med USA's ambassadør onsdag

Ruslands viceudenrigsminister, Sergej Ryabkov, og USA's ambassadør i Rusland, John Sullivan, mødtes onsdag i Moskva. Det skriver Sky News.

Den amerikanske ambassade udtalte i forbindelse med mødet, at "USA fortsat er forpligtet til at åbne kommunikationskanaler med den russiske regering". Det skal ske for at "fremme amerikanske interesser og reducere risikoen for fejlberegninger mellem vores lande", lød det videre.

Ruslands udenrigsministerium udsendte en kort erklæring, men der var ingen detaljer om samtalen, skriver mediet.

Rusland forlanger en formel undskyldning fra Polen

Rusland forlanger en formel undskyldning fra Polen, efter at Ruslands ambassadør, Sergej Andrejev, blev overhældt med rød malling mandag. Rusland truer også landet med repressalier. Det skriver The Guardian.

- Rusland forventer en officiel undskyldning fra det polske lederskab i relation til hændelsen og kræver, at sikkerheden for den russiske ambassadør og alle ansatte i Ruslands udenlandske institutioner i Polen bliver sikret, lyder det fra Ruslands udenrigsministerium i en meddelelse.

En video af hændelsen på Twitter viser, hvordan demonstranter flere gange kaster rød maling i retning mod ambassadøren. Han bliver til sidst ramt af en stor mængde maling, der dækker hele højre side af ansigtet. Hændelsen fandt sted under en mindehøjtidelighed for Anden Verdenskrigs afslutning.

FN-chef er "meget bekymret" for fødevaremangel

FN's generalsekretær, António Guterres, siger, at han er "meget bekymret" for, at vi vil se hungersnød i store dele af verden som følge af den fødevaremangel, som krigen i Ukraine har medført. Det skriver Sky News.

Ukraine producerer en tredjedel af verdens hvede, så krigen har givet store prisstigninger på netop den råvare. 

Afrika, som allerede har problemer med fødevaremangel, er blandt de hårdest ramte, men FN har allerede tidligere advaret om, at priserne på mad kan stige med op til 22 procent, skriver mediet.

Rusland følger nøje med i Sverige og Finlands beslutning om NATO-medlemskab

Rusland holder nøje øje med alt, der kan påvirke NATO's sammensætning ved dets grænser.

Sådan lyder det ifølge Reuters fra Kreml-talsmand Dmitrij Peskov som svar på den britiske premierministers, Boris Johnson, besøg hos Sverige og planlagte besøg i Finland onsdag aften.

Både Sverige og Finland forventes i denne måned at træffe beslutningen om, hvorvidt de vil ansøge om at blive medlem af forsvarsalliancen. 

Rusland siger, at de har nok købere af olie uden for Vesten

Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, siger i dag, at der er nok efterspørgsel efter olie og gas uden for Vesten. Det skriver Sky News

Udtalelsen kommer i kølvandet på, at EU arbejder på at udfase brugen af russiske energikilder. Kun en håndfuld medlemslande, herunder Ungarn, har gjort indsigelse mod planerne. 

- Lad Vesten betale mere, end de plejer til Den Russiske Føderation og lad det være op til dem at forklare sin befolkning, hvorfor de bliver fattigere, siger Sergej Lavrov ifølge Sky News.

Flere lande har indført hårde sanktioner mod Rusland siden krigens udbrud. 

Første russiske soldat skal for retten for anklage om krigsforbrydelse

For første gang siden krigen brød ud, skal en russisk soldat i retten for en påstået krigsforbrydelse. Præcis, hvornår vides ikke. 

Det skriver den ukrainske afdeling af nyhedsbureauet Interfax ifølge Sky News.

Generalanklageren, Iryna Venediktova, sagde i dag, at den russiske mand, som i øjeblikket er varetægtsfængslet, vil blive stillet for retten for drabet på en ubevæbnet civil i Sumy-regionen i Ukraine.

Ifølge Sky News har Venediktova tidligere udtalt, at der har været et "enormt antal tilfælde" af russiske tropper, der har dræbt ukrainske civile. Anklageren og hendes team arbejder således på næsten 8000 sager om krigsforbrydelser fra hele landet, siger hun.

Ukraine afværger flere russiske angreb i øst

Ukraine hævder, at dets styrker har gjort fremskridt i Donbas-regionen, som udgøres af regionerne Donetsk og Luhansk.

I den daglige opdatering fra generalstaben for væbnede styrker i Ukraine onsdag lyder det, at de ukrainske styrker har afværget tolv russiske angreb i Donetsk og Luhansk.

De har desuden ødelagt flere af "fjendens" materiel: 12 kampvogne, 4 artillerisystemer, 19 enheder af pansrede kampkøretøjer, 7 biler og 2 enheder af specialteknisk udstyr, står der ifølge The Guardian.

Ukraine beskyldte også Rusland for at bruge "elektroniske krigsførelsessystemer til at undertrykke radiokanaler."

Påstandene er ikke uafhængigt verificeret.

Rusland ønsker ikke krig i Europa, siger Lavrov og advarer Vesten

Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, siger onsdag, at Rusland ikke ønsker en verdensomspændende krig. Samtidig tilføjer han, at Vesten skal være forsigtige i deres intentioner. 

-  Hvis du er bekymret for udsigten til krig i Europa, ønsker vi det absolut ikke, siger Lavrov på et pressemøde i Muscat ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Men jeg gør dig opmærksom på, at det er Vesten, der konstant og vedholdende siger, at i denne situation er det nødvendigt at besejre Rusland. Drag dine egne konklusioner, siger han.

Ifølge CNN kan Lavrov have henvist til blandt andet kommentarer som fra amerikanske forsvarsminister Lloyd Austin, der i sidste måned sagde, at Washington ønsker "at se Rusland svækket i en sådan grad, at det ikke kan gøre den slags ting, som det har gjort ved at invadere Ukraine."

Rusland har løbende forsøgt at retfærdiggøre sin invasion af Ukraine som en kamp mod ukrainske nynazister og NATO's ekspansion til Østeuropa, der ifølge Kreml udgør en eksistentiel trussel.

Et NATO-medlemskab ville have forhindret krigen, siger Zelenskyj

Krigen med Rusland ville have været forhindret, hvis Ukraine havde været medlem af NATO.

Sådan lyder meldingen fra den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, da han talte til det franske universitet Sciences Po onsdag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Hvis Ukraine havde været en del af NATO før krigen, ville der ikke have været nogen krig, sagde Zelenskyj til eleverne via videolink.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har gentagne gange sagt, at risikoen for, at Ukraine kunne blive medlem af NATO, berettigede invasionen i nabolandet.

Udenlandske våben "allerede ved fronten", siger Ukraines viceforsvarsminister

Ifølge Ukraines viceforsvarsminister, Hanna Maliar, er våben leveret til Kyiv af USA og andre allierede allerede udsendt til frontlinjerne.

Det fortæller hun under en briefing onsdag ifølge CNN. Det drejer sig blandt andet om 89 haubitsere, som er kortløbede kanoner, fra USA. 

Sverige skal spørge Storbritannien om hjælp

- Vi står over for en ny virkelighed, men vi står over for den sammen. Krigen i Ukraine tvinger os alle til at træffe svære beslutninger. Men suveræne lande skal have lov til at træffe de beslutninger selv, siger den britiske premierminister, Boris Johnson, til pressemødet. 

Derfor har Johnson underskrevet forsvarstalen, hvor Storbritannien lover at støtte Sverige i tilfælde af angreb. Det kan blandt andet både være militært og mod cyberangreb, fortæller Boris Johnson. 

- Men det er op til Sverige at bede om vores hjælp, siger han. 

Sverige har været opsat på at være dækket af en sikkerhedsaftale i den periode, hvorfra de – som det ventes – søger medlemskab af NATO og til den dag, hvor de bliver medlemmer af forsvarsalliancen. Denne sikkerhed leverer aftalen med Storbritannien. 

Senere onsdag rejser Boris Johnson videre til Finland, hvor han også vil drøfte en sikkerhedsaftale frem mod et muligt NATO-medlemsskab til EU-landet. 

Sverige og Storbritannien underskriver solidaritetserklæring

- Putin troede, at han kunne skabe splid mellem os. Men han har opnået det modsatte. Vi står sammen og er stærkere end nogensinde, siger den svenske premierminister, Magdalena Andersson, under pressemødet med den britiske premierminister, Boris Johnson. 

Hun fortæller, at Storbritannien og Sverige netop har underskrevet en forsvarsaftale, som betyder, at landene vil støtte hinanden med militære ressourcer i tilfælde af et angreb. 

- I dag tager vi et nyt skridt i vores samarbejde. Vi har underskrevet en bilateral politisk solidaritetserklæring. Skulle nogle af vores lande blive udsat for en krise eller et angreb, vil Storbritannien og Sverige hjælpe hinanden på forskellige måder. Støtten kan omfatte militære ressourcer, siger Andersson.

- Erklæringen opfylder et vigtigt formål, uanset hvilken beslutning Sverige vil træffe vedrørende vores sikkerhedspolitik.

Her henviser den svenske premierminister til deres beslutning om at ansøge om optagelse i NATO, som det forventes, at landet annoncerer senere på måneden. 

Pressemøde med Johnson og Andersson

Om lidt holder den britiske premierminister, Boris Johnson, pressekonference med den svenske statsminister Magdalena Andersson.

Storbritannien og Sverige har netop underskrevet en forsvarsaftale, som betyder, at landene vil støtte hinanden med militære ressourcer i tilfælde af et angreb, skriver Aftonbladet.

Johnson besøger både Sverige og senere i dag Finland for at drøfte krigen i Ukraine. Besøgene kommer, på et tidspunkt hvor både Sverige og Finland kraftigt overvejer, hvorvidt de skal tilslutte sig NATO.

Både Sverige og Finland forventes i denne uge at meddele, hvorvidt de ønsker at søge om optagelse i forsvarsalliancen. Finland annoncerer eftersigende deres beslutning i morgen, mens Sverige forventes at komme med en udmelding søndag.