Borgmester: Vi har indsamlet 800 beretninger om krigsforbrydelser

Ukraines første præsident, Leonid Kravtjuk, er død - 88 år. Det oplyser stabschefen for det ukrainske præsidentkontor ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Det er triste nyheder og et stort tab, siger stabschefen, Andrij Jermak.

Kravtjuk var præsident fra 1991, hvor Ukraine fik sin selvstændighed, og frem til 1994.

Også borgmesteren i hovedstaden Kyiv, Vitaly Klitschko, har kommenteret på Kravtjuks død. Det gør han på det sociale medie Telegram, hvor han skriver, at den tidligere præsidents minde er særligt vigtigt at ære i en tid, hvor Ukraine er i krig med Rusland.

- Vi vil bevare den suverænitet og vilje, som vi fik for mere end 30 år siden, lyder det fra borgmesteren.

Bystyret i Mariupol har indsamlet omkring 800 forskellige beretninger om krigsforbrydelser begået i den østukrainske havneby siden den russiske invasion.

Det oplyser byens borgmester, Vadym Boichenko, ifølge Sky News.

Beretningerne kommer blandt andet fra angrebet på et hospital med fødende kvinder i Mariupol, ligesom krigsforbrydelserne ifølge borgmesteren også skulle være begået under angrebet på en teaterbygning i byen. 

- Der er talrige eksempler på krigsforbrydelser begået af den russiske hær ledet af deres hovedkriminelle, Putin, udtaler borgmesteren.

Rusland blev tirsdag ramt af en usædvanlig bølge af opsigelser blandt guvernører i forskellige regioner landet over.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Ifølge nyhedsbureauet meddelte fem guvernører i løbet af blot fem timer, at de enten trækker sig eller ikke agter at genopstille. Guvernørernes officielle forklaringer på opsigelserne er blandt andet deres alder, eller fordi de har siddet på deres poster længe.

Den politiske analytiker Abbas Galliamov siger ifølge dpa, at det kan være et udtryk for, at nogle politikere gerne vil "forlade skibet", inden det synker.

Det kan dog også være et resultat af pres fra den politiske top, vurderer han.

Ukraine har ikke våben nok til at befri den russisk belejrede havneby Mariupol, hvor hundredevis af civile fortsat befinder sig på Azovstal-stålværket. 

Det siger den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, i en tale til Maltas regering tirsdag ifølge Sky News. 

- Vi forsøger os med alle mulige diplomatiske værktøjer for at redde dem, men Rusland tillader ikke nogle af vores forslag. Vi har derfor bedt vores partnere om at tilbyde våben nok til at redde både civile og militære i Mariupol, lyder det fra Zelenskyj.

Fire landsbyer i Kharkiv-regionen i den østlige del af Ukraine er nu generobret fra russerne. Det oplyser en leder i det ukrainske militær på Facebook ifølge mediet Ukrinform. 

Generobringen drejer sig eftersigende om de fire byer Cherkasy Tyshky, Ruski Tyshky, Rubizhne og Bayrak. 

Ifølge den militære leder øger russerne samtidig sine offensiver mere generelt i den østlige del af landet, herunder især i Donetsk, hvor der lige nu er stor risiko for missilangreb på civile og infrastruktur.

Her kan du se et opdateret kort over den russiske invasion dag for dag. 

Tjekkiet har overtaget Ruslands plads i FN's Menneskerettighedsråd. Det skriver blandt andet nyhedsbureauet Tass.

7. april blev Rusland stemt ud af rådet, og siden har Tjekkiet som det eneste land budt ind på pladsen, som landet altså nu ved en afstemning i FN's generalforsamling har fået. 

Tyskland genåbner nu sin ambassade i Kyiv i Ukraine. Det kom frem, da den tyske udenrigsmninister Annalena Baerbock tirsdag besøgte Kyiv, skriver blandt andet NRK.

Baerbock offentliggjorde nyheden om genåbning på en fælles pressekonference med sin ukrainske kollega Dmytro Kuleba.

Tyskland lukkede ambassaden i Kyiv kort før den russiske invasion i Ukraine 24. februar.

Krigen i Ukraine vil sandsynligvis ikke nå sin afslutning, selv hvis russerne opnår kontrol over Donbas-regionen i øst. 

Det tyder amerikanske efterretninger på, ifølge øverste chef i NSA, Avril Haines. 

Ifølge Reuters vurderer USA's efterretningstjeneste desuden, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, lige nu forbereder sig på en langstrakt krig i Ukraine, ligesom krigen i de kommende måneder kan gå i "flere uforudsigelige og eskalerende retninger". 

Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, rejser onsdag til Sverige og Finland. Det oplyser Johnsons talsmand, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Besøget kommer, på et tidspunkt hvor både Sverige og Finland kraftigt overvejer, hvorvidt de skal tilslutte sig NATO.

- Det handler ikke kun om Ukraine, men om den bredere sikkerhed i Europa, udtaler Boris Johnsons talsmand.

Tyskland vil genåbne sin ambassade i Kyiv, siger Tysklands udenrigsminister, Annalena Baerbock, under sit besøg i Ukraine. Samtidig lover hun, at Tyskland vil reducere sin import af russisk energi til nul, ”og sådan vil det forblive for evigt”, siger hun, ifølge Reuters.

Baerbock har tidligere sagt, at Tyskland vil udfase russisk olie, inden året er omme, herefter vil det hurtigt forsøge at reducere gasimporten.

Gennem krigen er Rusland blevet beskyldt for at deportere ukrainere til Rusland. Tvangsforflytningen sker gennem såkaldte filtreringslejre, som TV 2 blandt andre har rapporteret om.

Nu deler borgmesterrådgiver i Mariupol, Petro Andryushchenko, et såkaldt ”filtreringscertifikat” udstedt af Rusland på Telegram.

På certifikatet står: ”Filtreringsstation Manhush (by i Mariupol-området), fingeraftryk taget”. Derefter står ”Dato og underskrift”.

Det har ikke været muligt for TV 2 at bekræfte ægtheden af certifikatet.

Se også

Folk skreg og bankede på bussens ruder – da indså han, at han var ved at blive bortført

Vi har opdateret vores kort over Ruslands invasion i Ukraine. Få overblikket her.

FN har hørt ”pålidelige beskyldninger” om, at ukrainske styrker har begået tortur og henrettelser. Dog overstiger de russiske overgreb i væsentlig grad de ukrainske. Det siger Matilda Bogner, som er chef for FN’s overvågningsmission i Ukraine, ifølge Reuters.

Samtidig siger Bogner, at de civile ukrainske tab overstiger det officielle tal på 3381 med "flere tusinder".

- Det store sorte hul er i Mariupol, hvor det har været svært for os at få adgang, siger hun ved en pressebriefing i Genève.

Tysklands udenrigsminister, Annalena Baerbock, er ankommet til Ukraine. Det skriver flere medier, blandt andet Reuters og Bild. Hendes første stop er byen Butja nær Kyiv, hvor russiske tropper er anklaget for at have begået krigsforbrydelser. Senere skal hun mødes med Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, skriver Bild.

Ukraine har fundet ligene fra 44 civile under murbrokkerne fra et hus, som blev ødelagt i marts, skriver Kharkiv-guvernør Oleh Synyehubov på Telegram.

- Dette er endnu en forfærdelig krigsforbrydelse af de russiske besættere mod civilbefolkningen, skriver han.

Ligene er ifølge guvernøren fundet i den besatte by Izjum under en femetagers bygning.

Guvernøren i Luhansk, Serhij Haidai, melder om igangværende kampe i de tre mindre byer Toshkivka, Nyzhnje og Vojevodivka nær byen Severodonetsk.

Inden for de seneste 24 timer har Ukraine slået 15 russiske angreb tilbage i Donbas, tilføjer han i sin opdatering på Telegram.

Mindst 100 civile befinder sig fortsat på stålværket i den ukrainske havneby Mariupol, der er under heftig beskydning fra de russiske styrker. Det oplyser Petro Andrysjtjenko, som er rådgiver for Mariupols borgmester, på Telegram ifølge Reuters.

Et EU-forbud mod import af russisk olie kan måske komme på plads denne uge, siger Frankrigs udenrigsminister, Clement Beaune, til fransk tv ifølge Reuters.

Internt i EU har Ungarns premierminister, Viktor Orban, været den skarpeste kritiker af en olieembargo. Han og Macron skal drøfte sagen senere i dag. Mandag sagde kommissionsformand von der Leyen, at hun gjorde fremskridt med Orban om sagen.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, sendte i går en lykønskning til Vladimir Putin i anledningen af Ruslands fejring af Sejrsdagen. Det skriver BBC tirsdag.

I brevet erklærer Kim ”solidaritet med det russiske folks kamp for at udrydde den politiske og militære trussel og afpresning fra de fjendtlige styrker”. Videre skriver den nordkoreanske leder, at han tror på, at venskabet mellem Nordkorea og Rusland vil gro over tid.

Ukraine har opjusteret sine konkrete krigsmål og vil nu forsøge at presse Rusland ud af alle de besatte områder af landet. Det siger udenrigsminister Dmytro Kuleba i et interview med Financial Times.

I de første måneder af krigen var målet at skubbe Rusland tilbage til de områder, som var besat inden 24. februar. Hvis Ukraine vinder kampen om Donbas, vil målet være, at russerne skal slås helt ud af Ukraine – inklusive Krim-halvøen og hele Donbas-området, som har været helt og delvist besat siden 2014.

Skal det lykkes, kræver det dog, at Vesten fortsætter med at levere våben til ukrainerne, siger Kuleba.