Rusland vil ikke bruge atomvåben i Ukraine. Det siger udenrigsministeriets talsmand, Alexei Zaitsev, fredag ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Zaitsev siger, at Ruslands brug af atomvåben – en risiko, som vestlige embedsmænd har diskuteret offentligt – ikke er relevant for det, som Moskva kalder sin særlige militæroperation i Ukraine.
Russiske styrker trænede onsdag simulerede angreb med atomklare missiler i den lille enklave Kaliningrad mellem Polen og Litauen.
Kort efter Ruslands invasion af Ukraine i februar beordrede den russiske præsident, Vladimir Putin, sine styrker med ansvar for atomvåben til at være i beredskab, hvilket skabte frygt for atomkrig.
CIA-direktør William Burns sagde i sidste måned, at givet de tilbageslag, Rusland havde lidt i Ukraine, "kan ingen af os tage let på truslen fra en potentiel udvej til taktiske atomvåben eller lavtydende atomvåben".