28-årig mand sigtet for drab på højgravid kvinde i 2016

Forsvareren tager forbehold for at kære kendelsen. 

Næste retsmøde vil blive afholdt 2. juni klokken 9.15 med sigtede på videolink fra fængslet.

Dommeren uddyber, at hun lægger vægt på de ting, som sigtede har sagt på aflytningerne.

Hun lægger også vægt på, at han omkring drabstidspunktet selv har forklaret, at han kunne miste kontrollen, når han var påvirket af kokain.

Der er begrundet mistanke for, at han er skyldig i drabet på Louise Borglit.

- Jeg finder under hensyn til sigtedes mange forstraffe og karakteren af denne sag, at der er risiko for gentagelse, siger dommeren.

Dommeren vender tilbage, og sigtede føres ind. Kendelsen lyder:

Sigtede varetægtsfængsles. Fristen udløber 2. juni.

Der skal ske mentalundersøgelse og ransagning.

Anklageren henviser til, at når man er varetægtsfængslet, er man underlagt begrænsninger, for eksempel kan man ikke komme på udgang.

Han mener, at det ellers snart kunne komme på tale i forhold til den afsoning, som sigtede allerede er igang med.

Den sigtede sidder stadig helt stille. Han kigger ned i bordet foran sig. 

Dommeren spørger sigtede, om han har noget at tilføje?

- Nej, det har jeg ikke, siger den sigtede.

Dommeren oplyser, at der vil gå fem til ti minutter, før hun afsiger kendelse om, hvorvidt den sigtede skal varetægtsfængsles.

Forsvareren mener, at brugen af politiagenten kan være problematisk. Han kalder det et "utraditionelt bevis".

- Med andre ord: Man har ikke førstehåndsbeviser.

Han mener, at retten skal tage højde for dette.

Han mener, at sigtede kan have fået alle oplysningerne om drabet fra andre steder.

Forsvareren henviser til, at efterforskningen har været igang i fem til seks år. Han mener ikke, der er grundlag for fængsling.

Han mener heller ikke, at der kan være fare for, at sigtede kan påvirke vidner.

- Så er der spørgsmålet om 'Frank'. Han er politividne. Politividner kan man ikke påvirke.

Forsvareren mener heller ikke, at der er risiko for, at sigtede kan opfinde et nyt alibi.

Forsvareren oplyser, at hans klient ikke ønsker at medvirke til en ny mentalundersøgelse.

Forsvareren tager over. Han henviser til, at politet ikke tidligere har ment, at der var beviser nok til – eller grund til – at varetægtsfængsle den sigtede.

Der er ingen dna eller objektive beviser. Der er ingen teledata.

- Det eneste, man reelt set har, er et vidne, der afgiver et signalement, der kan passe på mange tilfældige personer. Iført sort jakke og kasket – det er så generelt, at det ikke kan danne grundlag for en begrundet eller sågar særligt bestyrket mistanke, mener forsvareren.

Ja, der er tidligere straffe. Men det betyder reelt ikke noget.

- Der er ikke nogen af de objektive beviser, man normalt vil bruge i sådan en sag her, siger forsvareren.

Og så er der politiagenten:

- Det er nogle efterforskningsmetoder, jeg aldrig nogen sinde har set før, siger forsvareren.

Endelig henviser anklageren til alle samtalerne med politiagenten. Eksemplerne fra samtalerne er mange.

Anklageren mener, at sigtede er kommet med en detaljeret beskrivelse af, hvordan han slipper af med kniven. 

At han taler over sig flere gange.

At han direkte erkender drabet.

- Vi savner i den grad en forklaring for ham. Hvis han mener, han er uskyldig, så savner vi en forklaring på, hvorfor han agerer sådan her i fængslet, mener anklageren.

Anklageren mener blandt andet, at sigtede skal varetægtsfængsles for ikke at kunne påvirke strafforfølgelsen i sagen. Han må ikke kunne påvirke nogen – eller true nogen.

Selvom sigtede allerede sidder fængslet, vil varetægtsfængsling betyde, at han kan underlægges restriktioner.

Anklageren kræver den sigtede varetægtsfængslet.

Desuden ønsker politet at rasage den sigtedes celle, blandt andet for at finde et udklip fra Se og Hør om drabet, som sigtede på bånd har forklaret, at han havde klippet ud, fordi det var sjovt at have.

- Det kan godt være, der ikke er tekniske spor i den her sag. Til gengæld er der så mange momenter, der peger på ham som gerningsmand, siger anklageren.

Han opsummerer:

- Der er ikke langt, fra han griber til vold, siger han om sigtedes historik og tidligere domme.

- Et par dage før drabet henvender han sig til psykiatrisk afdeling. Han siger, han er ved at springe i luften.

- På dagen for drabet tør sagsbehandleren fra kommunen ikke være alene med ham.

- Han har ikke noget alibi. Den ven, han ti måneder efter siger, han har været sammen med, kan ikke bekræfte det.

- Så er der alle opkaldene, siger anklageren med henvisning til flere 112-opkald fra sigtede de to dage efter drabet.

Anklager henviser til de ting, han sagde, da han mandag lod sig indlægge. At han ikke kunne skelne mellem rigtigt og forkert.

- Det får flere ansatte på psykiatrisk afdeling til at pege på ham som mulig gerningsmand.

Anklageren er færdig med sin fremlægning.

Forsvareren har ikke haft tid til at gennemgå sagen. Han har ingen kommentarer.

Anklageren taler om de personlige forhold, herunder sigtedes farlighed. Han mener, at der er risiko for gentagelse af kriminaliteten.

Han gennemgår en række tidligere domme, som den sigtede er idømt.

To røveridomme, en sag om grov vold i gentagelsestilfælde.samt sagen, som den sigtede er fængslet for nu. Grov vold samt trusler mod en kvinde.

Endvidere endnu en dom på et år og ti måneders fængsel for et overfald på en medindsat under den nuværende afsoning.

Sigtede fortæller, at kniven lå i kurven på hans cykel, en damecykel, da politet ransagede hans lejlighed den fredag aften.

De kunne bare have fundet den.

- Jeg kan håbe på, der ikke er aflytning her, så er jeg fucked, sagde den sigtede til aflytningen.

Anklageren holder en lang pause.

- Der er intet i det her, der strider med de faktiske omstændigheder.

Anklageren læser videre.

Sigtede siger, at han blev indlagt efter drabet.

- Jeg blev tjekket lige efter. Fucking to dage efter tog jeg på psykiatrisk afdeling.

Han forklarer, at han lagde kniven i en pose og smed den ud ved indgangen til psykiatrisk afdeling. Den er smidt ud.

- Den er væk! siger sigtede om kniven.

Han forklarer, at han blev afhørt af politet. Men så gik der et år, og han blev afhørt efter fængslingen af den anden sag.

Han fortæller, at han blev oplyst om, at han ikke længere er sigtet. Politiet havde ikke noget på ham.

- Det sker fredag. Fredag aften kom de hjem til mig i min lejlighed. Det havde jeg helt glemt! siger sigtede ifølge anklagerens oplæsning.

- Arrgh, siger agenten.

Sigtede siger, at politet konfiskerede nogle knive og to økser, da de var hos ham fredag.

- Lørdag tager jeg så på psykiatrisk afdeling ude i Ballerup.

- Og dumper den?

- Ja.

Sigtede forklarer, at rengøringsholdet har skiftet poserne. 

Nyt besøg i fængslet.

- Jeg var nervøs i to år over det, der skete dernede ..., siger sigtede.

- Det i parken?, svarede agenten.

- Ja, Jeg var nervøs først, siger sigtede.

- Men du slap jo væk, svarede agenten.

Den sigtede sidder helt stille i retten.

- Det var det jo også, sagde han ifølge anklageren til agenten. Om det var ham, der gjorde det.

Anklager Bo Bjerregaard holder en kort pause.

- Det er politets opfattelse, at sigtede for anden gang siger, at det var ham, der stod bag drabet i Elverparken, uddyber anklageren.

Den sigtede har ved retsmødets begyndelse nægtet sig skyldig.

Politiagenten bliver ifølge sin dækhistorie løsladt, og han skriver til sigtede og besøger ham flere gange.

Første besøg er 8. december 2021. Der er opsat rumaflytning.

Sigtede understreger, at han er taknemmelig for, at agenten vil besøge ham. De taler om, at de havde det sjovt og lavede god mad.

De taler også om mødet, hvor agenten stak lidt til sigtede og beskyldte ham for ikke at være ærlig om hvorfor, han var fængsler. 

Sigtede siger selv:

- Du blev lidt sur over det der med, at jeg ikke fortalte, hvorfor jeg sad..., sagde sigtede.

Han henviser til, at de har noget på hinanden.

- Man skal bare lade være med at blive taget, siger sigtede.

To gange taler den sigtede med sig selv i cellen. Han taler om, at "det er fire år siden".

Politiagenten siger på en gårdtur 19. november, at politet leder efter en, der ligner den sigtede, for det i Elverparken. Sigtede griner og siger, at det ikke er ham.

Sigtede taler senere med sig selv: Regel nummer et: "Hvis du har slået nogen ihjel, så taler du ikke om det!"

Anklageren læser op, at han virker lidt rystet. Politiet vurderer, at han har fortalt sig og reflekterer over, om han har sagt for meget.

Han taler om, at politiagenten "er helt væk". Han vil stikke ham ned. Han skal passe på med at spille smart over for de forkerte mennesker.

Det er 21. november 2020. Herefter bliver politiagenten flyttet.

På et tidspunkt fortæller den sigtede, at han faktisk er mistænkt for drabet. Sigtede siger, han har styr på sagen, fordi han via sin advokat får alle papirer fra retten.

Sigtede taler om vidnet, der ser en mand:

- "Jeg passede ikke engang på hendes forklaring på, hvordan jeg så ...", læser anklageren op.

Sigtede retter sin udtalelse og siger i stedet, "Hvordan HAN så..", og anklageren mener, at den sigtede talte over sig.

Sigtede har fortalt, at han har stukket en mand på en tankstation, og han har slået nogen i hovedet på en hammer.

13. november taler sigtede med politiagenten om, at de er lidt som Lundin. På det tidspunkt er han ikke dømt for drab.

Sigtede siger, at politet er nogle amatører. Sigtede kan ikke læse, men en artikel fra Se og Hør beskriver sagen fra Elverparken, hvor der står, at man ikke kunne se, at den dræbte var gravid. Han beder agenten om at læse det op.

Han taler om, at kvinden i Elverparken "blev ramt ordentligt".

18. november siger sigtede, at han ikke er bekymret for det i Elverparken, for politiet kan godt finde noget, men det gør de ikke.

Sigtede siger, at der var et vidne – en gammel dame med rollator. Sigtede siger, at politiet har fundet kniven, men der er ikke dna på.

Sigtede siger, at han kender fire mistænkte i sagen. Sigtede siger, at drabet var godt udført. 

Sigtede giver udtryk for, at man godt må dræbe kvinder, men at det ikke er i orden at voldtage dem bagefter.

Ved flere tilfælde siger han, at man ikke skal tale om ting, politiet ikke har fundet ud af.

Anklageren gennemgår en række forklaringer, hvor man blandt andet har video af, at den sigtede har vist, hvordan man stikker med en kniv.

Han taler om, hvordan man skal undgå videokameraer og fjerne dna.

En kriminalassistent har lyttet alt igennem, der er sagt mellem sigtede og politiagenten.

Der blev sat rumaflytning op i fængslet.

2. november taler sigtede om et overfald på en kvinde og en hund. 

I den forbindelse siger han, at han ikke vil stikke en gravid i maven. Det er sigtede selv, der på eget initiativ taler om sagen. Det sker, efter at de har set noget om drabsmanden Peter Madsen på fjernsyn.

Sigtede fortæller blandt andet, at den dræbte havde fået skåret noget af næsen af, han fortæller om flere af skaderne. Det sker på en gårdtur.

Han fortæller flere gange om sagen – flere gange på eget initiativ. Han taler også om sagen, han sidder fængslet for.

Agenten siger, at det da var ærgerligt, at han ikke var gået under jorden efter det med Elverparken.

Sigtede siger, at det ikke var planlagt, det var impulsivt.

Der er ti minutters pause, og den sigtede er ført ud.

Det er altså kommet frem, at den sigtede var i kontakt med kommunens psykiatriske team, og at en læge to dage inden drabet afviste, at der var behov for at tvangsindlægge ham.

Endvidere står det klart, at forsvareren mner, det kan være på kant med lovgivningen, at politiet har indsat en politiagent i fængslet.

Det sidste kommer vi til at høre mere om efter pausen.

Anklageren gennemgår agentreglerne: Da der er tale om en forbrydelse begået i 2016, mener han ikke, at der i den konkrete sag er tale om brud på agentreglerne.

- Samværet kunne ske under betingelse af, at det var frivilligt samvær, siger anklageren.

Hvis mistænkte ikke ville tale om drabet, skulle man ikke gå videre – men samtalen måtte godt genoptages senere, mener anklageren.

Forsvareren spørger ind til, om det handler om, at det er, fordi forbrydelsen allerede er begået? Er det ikke sådan, at politet bare selv opstiller reglerne?

Anklageren henviser til menneskeretspraksis. 

- Det svarer til, at en politimand sætter sig ind på et værtshus og lytter med, hvad snakken går på, mener anklageren.

Dommeren siger, at spørgsmålet er rejst. Det bliver et tema under den egentlige retssag, siger forsvareren.

I 2020 beslutter politiet at bruge en politiagent. Man indsætter en agent, som anklageren kalder 'Frank', i Ennermark Fængsel. Han får fællesskab med den sigtede, og de går sammen på gårdtur. 

Forsvareren afbryder. Han mener, at der er tale om agentvirksomhed, om det er forelagt for retten?

Anklageren oplyser, at der er lavet indgreb i brevhemmelighed med mere, og det er godkendt af domstolen.

30. oktober 2020 befinder politiagenten sig på den særligt sikrede afdeling i fængslet. Han spørger personalet, om de vil høre den sigtede, om han ville have fællesskab? Det vil han gerne, så de to får det, man kalder gangfællesskab.

Anklageren læser op fra forskellige rapporter. 

Den sigtede sidder tilbagelænet og lytter. Han er ikke længere helt så spinkel som beskrevet af vidnet.