Mette Frederiksens tale var ”helt blottet for nyheder”, siger politisk redaktør
Statsminister Mette Frederiksens (S) tale 1. maj var ”helt blottet fra nyheder”. Sådan lyder vurderingen fra TV 2s politiske redaktør, Hans Redder.
- Det er simpelthen, fordi Mette Frederiksen vurderer, som jeg hører det, at dagsordenen er så proppet i øjeblikket. Der er krig i Europa, der er rekordhøj inflation, og om to dage kommer Indiens premierminister, Modi, på besøg, siger han.
Derfor ville det blive noget nær umuligt for Mette Fredriksen at kapre dagsordenen med sin tale.
Og om få måneder vil talen være glemt, siger Hans Redder:
- Det var en tale, hvor hun ikke benyttede anledning til at komme med noget nyt, og det tror jeg i virkeligheden var meget klogt.